spot_img

Hæren mangler natkampudstyr – kan ikke kæmpe i mørke: »Vi er blinde som høns«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

To år efter Ruslands invasion af Ukraine står den danske hær stadig pelset og har trods løfter om milliarder endnu ikke fået genforsynet med helt basale materielgenstande. Hæren har ingen sløringsnet og mangler våben, ammunition, kikkerter, radioudstyr og natsigtemidler. Hvorfor er der ingen, der lytter og tager affære, spørger brigadegeneral Henrik Lyhne.

Flotte ord har det ikke skortet på, siden Rusland invaderede Ukraine den 22. februar 2022. To uger senere indgik de fem ældste partier i Folketinget det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Aftalens kerne var, at Danmark nu langt om længe ville opfylde Nato-målsætningen om at bruge to pct. af bnp på forsvar, men det skulle – på trods af krigen – først ske næsten 12 år senere inden udgangen af 2033. Til gengæld lovede partierne at afsætte syv mia. kr. her og nu til bl.a. at styrke det danske forsvar ved at »øge robustheden« og »fylde lagrene op«.

Men de penge var i løbet af få måneder brugt på donationer til Ukraine og udsendelsen af en fregat til Østersøen og en kampbataljon til Letland. Samtidig besluttede politikerne at donere alt militært udstyr, materiel og udrustning, der kunne gøre gavn i Ukraine. Det betød aflevering af alt fra våbensystemer og ammunition til køretøjer, materiel, enkeltmandsudrustning og reservedele. Alt sammen udstyr, som Forsvaret i dag mangler, fordi det aldrig er blevet genbestilt.

Efter regeringsdannelsen i december 2022 lovede den nye SVM-regering at nå op på to pct. af bnp i 2030, og siden er den dato atter en gang rykket frem. Og i juni sidste år indgik politikerne så et nyt forsvarsforlig, som over de kommende 10 år vil tilføre yderligere 155 mia. kr. til Forsvaret. Pengene kommer dog først på et senere tidspunkt, og ude i Forsvarets enheder skriger de på helt basale materielgenstande, som det øjensynligt er ualmindeligt svært at få politikerne og Forsvarets ledelse til at reagere på.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

General i Hæren tager bladet fra munden og råber politikerne op: »Stands ulykken!«

Situationen er i dag så alvorlig, at det går hårdt ud over uddannelsen af soldater, fordi de må nøjes med ingenting eller materiel, som bliver lånt andre steder. Henrik Lyhne er brigadegeneral og næstkommanderende i Hærkommandoen. Han nævner en lang liste af materielgenstande, som Hæren mangler og har skreget på længe.

»Vi mangler våben og særligt lette maskingeværer. Vi har ingen sløringsnet tilbage, for de er alle doneret til Ukraine. Vi håber, at vi kan nå at få nye sløringsnet til den bataljon, som vi skal sende til Letland senere på året. Men når jeg skal ud og certificere enheden i uge 12, har de ingen sløringsnet. Så jeg kan ikke kontrollere, om de er gode til at sløre i skov og by, for de har ikke noget at sløre med,« siger Henrik Lyhne.

Hæren kan ikke kæmpe om natten

Men det er sådan set ikke det værste. Langt værre er det, at Hæren slet ikke kan kæmpe om natten, fordi den mangler natkampudstyr.

»Det betyder, at enhederne generelt ikke kan gennemføre natkamp, og det er jo helt katastrofalt. Vi kan kæmpe om dagen, men om natten er vi sådan set blinde som høns. Vi mangler kikkerter, og den er helt gal med vores radiomateriel. Vi mangler radioer i katastrofal grad, og vi bliver tvunget til at bruge nogle radioer, som slet ikke indgår i organisationen, men som vi låner os frem til hos politiet eller Hjemmeværnet,« siger Henrik Lyhne.

De lånte radioer indgår ikke i Hærens organisation. Det betyder, at Hæren uddanner soldater på nogle radioer, som Hæren slet ikke skal bruge. Når de rigtige forhåbentligt bliver udleveret på et senere tidspunkt, kender soldaterne ikke materiellet.

»Så er soldaterne slet ikke uddannet på dem, og så skal vi begynde forfra. Og sådan kunne jeg blive ved,« siger Henrik Lyhne.

Han harcelerer videre over Hærens manglende evne til selv at transportere personel, som OLFI beskrev i begyndelsen af december. Det foregår enten i civile busser fra Vikingbus eller i moderne ”folkevogns-rugbrød”, som i militære termer hedder ”bus-let”.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Mangel på militære køretøjer forvandler transport af soldater til »ClubSyd på tur«

»Vi kører rundt i ”buslet’er” med vores soldater, fordi materiel- og indkøbsstyrelsen har dikteret, at det sætter soldaters liv i fare at transportere dem på ladet af en lastbil. Det er ellers noget, som stort set alle andre lande end Danmark gør på daglig basis. Hvad skal vi med 1.000 ”bus-let’er” i krigstid? Vi kan ikke bruge dem. Vi kører rundt i fine Mercedes og VW bus-let’er, som er komplet uegnede til soldaterbrug, fordi de ikke kan køre i terræn. Hver gang, der bliver lavet en skade på dem, skal de sendes ind til det civile Bosch Car Service i stedet for, at vi som i gamle dage kunne tage en hammer og sjat maling og rette en bule på en Unimog ud,« lyder det fra Henrik Lyhne.

Kan ikke få udleveret ammunition

Ringer man rundt til soldater i Hæren, får man hurtigt bekræftet alvoren. Anders Krojgaard Lund er premierløjtnant ved Hjemmeværnets faste stab og forrettede ind til for kort tid siden tjeneste som næstkommanderende i et kompagni ved Slesvigske Fodregiment. Han udbryder spontant efter at have hørt brigadegeneral Lyhnes liste af mangler:

»Det er fuldstændigt korrekt!«

Anders Krojgaard Lund supplerer med at fortælle om nedslidte køretøjer, som ofte dumper til syn og derefter holder parkerede og ”groundede” på ubestemt tid. I det hele taget er det svært at få tider til at få synet køretøjer, fordi kapaciteten er for lille. Slesvigske Fodregiment får synet køretøjer i en synshal på Flyvestation Skrydstrup, men personellet og faciliteterne kan ikke følge med behovet, fordi synsfaciliteterne skal deles med Flyvevåbnet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Brigadegeneral Henrik Lyhne skal have stor ros for sin ærlige udmelding

»Når vi ikke kan få synet vores køretøjer, må vi ikke køre i dem. Jeg har selv haft Henrik Lyhne med i terrænet, hvor jeg måtte undskylde for det taktisk dårlige valg af terræn. Men det skyldtes, at flere køretøjer ikke var i en stand, hvor de kunne køre i terræn,« siger Anders Krojgaard Lund.

En anden officer i Hæren, som ikke ønsker sit navn frem, bekræfter ligeledes Henrik Lyhnes udlægning.

»Jeg oplever præcis det samme,« siger han.

Officeren fortæller om lån af våben og radioer på kryds og tværs, som hele tiden skaber frustrerende mangler. Han fortæller om batterier til de få radioer, som er i så dårlig stand, at de kun kan holde 35-38 pct. af den strøm, som de skulle. Oven i det kommer en katastrofal mangel på mandskab, som går ud over uddannelse og opgaveløsning. Han fortæller om enheder med en bemanding på under 50 pct. Den håbløse bemanding er et forhold, som Anders Krojgaard Lund kan bekræfte.

Ved Slesvigske Fodregiment er forsyningssektionerne nede på en bemanding på en enkelt til to medarbejdere – hvis nogen overhovedet. En forsyningssektion består normalt af ni medarbejdere, og ved et af kompagnierne er sidste medarbejder i forsyningssektionen gået ned med stress. Det betyder, at kompagniet ikke har adgang til ammunition, for der er ikke personel til at udlevere det, og hverken chef eller næstkommanderende har adgang til på egen hånd at hente ammunition i bunkeren.

Lever i en Morten Korch-verden

Tilbage i Hærkommandoen har brigadegeneral Henrik Lyhne svært ved at bevare optimismen. Forsvaret og Hæren i særdeleshed bløder personel, og det bliver ikke lettere at få soldaterne til at blive, når selv de mest basale materielgenstande eller køretøjer ikke er til at opdrive. Særligt undrer det Henrik Lyhne, at der to år inde i krigen i Ukraine ikke er genbestilt for længst.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark skal opfylde Natos styrkemål og levere den lovede landmilitære kapacitet

»Jeg taler jo ikke om store materielprojekter som kampvogne, inspektionsskibe eller nye kampfly. Jeg taler om de stumper, som vores soldater bruger i dagligdagen, og som de mangler i markant grad. Manglerne er en hæmsko for uddannelsen, og de betyder, at vi ikke effektivt kan uddanne vores enheder i alle henseender. Dér, hvor det specielt gør ondt, er på køretøjer, radiomateriel, natkampudstyr og våben. Det er materiel, som vi har rammeaftaler på. Hvorfor afsatte politikerne ikke nogle milliarder til det her, da man lavede det nationale kompromis og sagde – det her skal i gang med det samme? Nu kommer det som en del af en genopretningsplan på et eller andet tidspunkt, som vi ikke aner noget om, hvornår er,« siger Henrik Lyhne og fortsætter:

»Situationen er stærkt utilfredsstillende og meget, meget kritisk. Det er jo ikke, fordi jeg tror, at vi skal i krig med Rusland i morgen. Men vi indgår i en alliance, hvor nogle nationer med grænser op til Rusland i den grad er utrygge og usikre på, hvad der kan ske. Jeg har råbt op om det her i årevis, men det er som om, at vi i Danmark lever i sådan en Morten Korch-verden med stråtækt bindingsværk og Poul Reichhardt, der kommer fløjtene ned ad hulvejen. Hvorfor er der ingen, der lytter og tager affære?«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

14 KOMMENTARER

guest
14 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
11. februar 2024 18:12

Fremragende artikel – varm tak til Lyhne for åbenheden. (Sæt venligst bukser og hjelme på listen over mangler).

Forestillingen om at Forsvaret er givet et “historisk løft” eller “substantielt løft” og 155 milliarder er indtil videre fantasi – eller spin? Ja, der er en politisk hensigt om at give Forsvaret flere penge fra omkring 2027-28. Indtil da fortsat mangel-år.

Men som artiklen indikerer, er der vilkår Forsvaret selv kan ændre eller som kan ændres uden udgifter. Den vanvittige styrelses-struktur. Trægheden. Beslutninger om kørsel og køretøjer. Det forudsætter dog nok at “Koncernledelsen” ændrer karakter…

Mads S. Mikkelsen
Læser
Mads S. Mikkelsen
12. februar 2024 8:43

Ja det er en fremragende kommentar – stor tak, og håber den får effekt i målet! I Berlingske forleden kunne man læse, at nu får Hæren med høj sandsynlighed den tunge brigade som NATO i årevis har efterspurgt – og ovenikøbet med ekstra penge på bordet nu, så der hurtigt kan bestilles langt flere IKK og KVG. Efter sigende er det – langt om længe – statsministeren, der har sat sig igennem, og samtidig har fejet kapaciteter som NATO ikke efterspørger af bordet (inkl. P8 Poseidon). Udover et massivt pres fra NATO på DK tror jeg også, at BG Lyhnes gentagne insisteren på, at Hæren er nedslidt, skal have en del af æren for det. Tak!

Thomas Baiemler
Læser
Thomas Baiemler
11. februar 2024 20:13

I Berlinske udtaler Mogens Lykketoft at Trump er skræmmende. Han giver Trump skylden for usikkerheden i Europa.
For mig at se bærer han selv en del af ansvaret årtiers misrøgt af Forsvaret.
NATO er vores forsikring. Hvis jeg fremover kun betalte 70% af regningen fra mit forsikringsselskab, tror jeg heller de ville hjælpe mig hvis uheldet er ude.
Selv syntes jeg det er enormt skræmmende at politikerne vasker deres hænder i hastighed som de gør. Endnu mere skræmmende er det dog at de stadig ikke gør noget for at imødegå truslen.

Sidst ændret 2 måneder siden af Thomas Baiemler
Henrik Poulsen
Læser
Henrik Poulsen
14. februar 2024 12:52

Danmark opfylder nu Nato målsætning om forsvar.
Det er grotesk at læse hvordan Troels Lund Poulsen og resten af regeringen, forholder sig til virkeligheden i forbindelse med vores forpligtelser til Nato, vedr. genopretningen af vores forsvar, hvor man indregner alle de udgifter som Danmark har i forhold til støtte af Ukraine, især efter de toner som kommer fra USA, og fremtidige og nuværende trusler fra Rusland, det virker lidt som om at jo mere man snyder på vægten jo bedre er det, desværre går det kun ud over os selv og vores ellers meget tålmodige allierede i Nato, vi lever ikke op til vores forpligtelser overfor Nato. Derfor kan man frygte, at gode folk som Lyhne som ved hvad de taler om, og som kan gøre en forskel i forhold til genopretningen af forsvaret, kommer til at tale for døve ører, da politikerne har deres egen opfattelse af virkeligheden og hvad solidaritet er i Nato. Det er kun godt at støtte Ukraine,med alt det vi kan, men støtten skal ikke indregnes i vores forsvarsbudget.

Lars Keller
Læser
Lars Keller
13. februar 2024 17:45

Som kompagnichef kan jeg kun nikke genkendende til generalens udlægning af sagerne. Jeg har natkampsudstyr, men det i udgangspunktet ældre end de soldater, som betjener det og er af en type, der ikke understøtter infanteriets afsiddede kamp.
Jeg synes, at det er ironisk, at Forsvaret for øjeblikket kører en brandingkampagne, hvor noget af det vi beskytter, er studenterne, der kører bag på ladet af en lastbil. Det gør vi dog selv i en hvid Vikingbus med trailer eller en sort Mercedes VITO.

Bjørn Christensen
Læser
Bjørn Christensen
15. februar 2024 17:55

Stor tak til Henrik Lyhne for at fortælle sandheden om Forsvarets herunder Hærens tilstand. Henrik Lyhne træder ind i debatten dér, hvor Forsvarschefen (FC) burde være. Efter 42 år i Forsvaret har jeg oplevet min del af besparelser, men intet kan hamle op (ned) med Forsvarets tilstand nu. Det, jeg hører på det “gamle” netværk, er skræmmende og parallelt dermed befinder Forsvarsministeren (FM) og FC i en helt anden verden – FM har angiveligt fået sine 2 % i NATO (Forsvaret har ikke), og FC pipper spagt, når han får lov/tør. Imens holder mange af Flyvevåbnets fly på jorden, Søværnets store skibe sejler ikke på grund af mandskabsmangel, Hæren kan ikke træne effektivt og der er mangel på snart sagt alt. Selv i 2023 sparede Forsvaret trods lovningen på de mange milliarder. Derudover kender vi alle i Forsvaret de ultra centraliserede arbejdsgange med f.eks. Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES), Forsvarets Personalestyrelse (FPT) og andre ineffektive styrelser. Alle disse “civile” styrelser har ødelagt effektiviteten i Forsvaret. Soldater bør drive og styre Forsvaret ikke embedsmænd. Det grelle er, at medierne villigt bringer historier om den “historiske” oprustning af dansk forsvar. De udenforstående civile, jeg taler med, tror faktisk, at Forsvaret oprustes – kommunikationsstrategien virker. Det ville klæde de danske medier, at anvende lidt kritisk journalistik. Troels Lund Poulsen (FM) læner sig tilbage med embedsmandens forsigtighed og bedyrer, at Danmark pludselig lever op til NATO kravet om 2 % (lige pludselig). Der har været krig i Europa i to år og Danmark er p.t. det største militære tomrum i Nordeuropa. Intet jordbaseret luftværn, ingen tunge våben (kampvogne og artilleri) på øerne og et civilt krigsberedskab, der ikke er eksisterende blot for at nævne nogle få “udfordringer”. Norge har nu operative F-35 og opruster bl.a. med nye Leopard 8 kampvogne, U-både og P8 patruljefly. Sverige opruster bl.a. med op til 4500 soldater alene på Gotland. Polen storopruster og vil inden længe anvende op til 4 % af BNP på forsvaret. Tyskland opruster ligeledes, men kære FM vi kan sikkert forsvare Danmark med de 2 % på papiret. Længe har jeg været irriteret og til tider lettere deprimeret over den manglende forsvarsvilje blandt vore folkevalgte, men nu er jeg faktisk oprigtigt bekymret for Danmarks sikkerhed. Så pludselig et lyspunkt – personaleflugten i Forsvaret stoppes, men ikke med renoverede- og nybyggede kaserner, flyve- og flådestationer, nyt udstyr og gode ansættelsesforhold, tjenesteboliger, velfærdstjeneste, uddannelser på genoprettede officers-, befalingsmands- og våbengrensskoler, infirmerier på alle større militære etablissementer – nej med en reklamekampagne. Førnævnte så endnu flere unge kan få oplevelsen af skimmelsvamp, utilstrækkeligt og manglende udstyr/ammunition – bravo. Jeg vil afslutte med endnu engang at takke Henrik Lyhne for modet til at fortælle om Forsvaret tilstand.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
15. februar 2024 13:02

Jeg mangler ord, er simpelthen så skræmmende, da jeg ikke ved om det er politikerne, FMI , forsvarschefen og hans stab eller russerne som er Forsvarets største fjende?
Men samlet set, så må man sige at de sammen har formået at køre forsvaret i sænk.
Få nu lagt de civile tumper i styrelserne i benlås og få åbnet op for igen at transportere soldater rundt på ladet af lastbilerne.
Det burde kunne løse noget af udfordringen med at transportere soldater rundt med det samme og så må man gå i en helt anden retning fremover og indkøbe nogle mere robuste køretøjer end FIK og BUSLET, de er simpelthen ikke egnet til den sikkerhedspolitiske situation Europa og Danmark står i.
I de gode gamle dage havde vi UNIMOGS som bare kørte og kørte og som vi brugte som gruppekøretøj ( MOTINF) de var simpelthen bare vores faste base.
Vi tog sgu ikke skade af at være bag i en UNIMOG, vores M/ 72 og MG 62 og TMG lå i skuffer under de dertil byggede sæder vi sad på, det var low tech og det virkede.
Jeg siger ikke at vi skal gå tilbage til de gode gamle dage og indkøbe nye UNIMOGS, idet at der er sket meget på det område, siden jeg var værnepligtigt – men jeg siger at vi skal finde en løsning på at grupperne kan få deres eget gruppekøretøj og så få indkøbt det valgte køretøj NU.
ikke om 6 måneder eller 12 måneder, NEJ NU.
SÆT IGANG
Lige en lille kommentar til vores kære politikere, som jo er dem som skal sparke vores kære forsvarschef Flemming Lentfer og FMI i røven.
Så FMI kan komme i gang med at genkøbe og indkøbe nyt materiel, våben, Sløringsnet, radioer, nightvision, ammunition og køretøjer m.m.
Og i forhold til vores politikers undren over hvorfor at mange soldater vælger at forlader forsvaret netop nu, når nu i politiker har lovet at tilføre forsvaret flere midler i løbet af de kommende år.
Mon ikke at det drejer sig om at soldaterne ikke længere har tillid til jer?
I har lovet og lovet og ingenting holdt.
Hvad ville politikere mon sige til hvis jeg kom og inddrog deres mobiltelefoner og pc og slukkede for varmen på deres kontor og forbød dem at stiller sig op foran kameraerne?
øhh jo, så ville de nok også få svært ved at passe deres arbejde, ligesom vores soldater har svært ved at passe deres arbejde når de ikke kan få udleveret de arbejdsredskaber de skal bruge til at udføre deres job – jævnfør mangellisten på udstyr og materiel?
Hvis man kigger sådan på det, så er det nok ikke så svært at regne ud hvorfor at soldaterne flygter i hobetal fra forsvaret.
Der skal til at ske noget nu kære politiker
Jens

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
15. februar 2024 13:08

Ups, jeg glemte at sige Henrik Lyhne en stor tak, en af de få i toppen af dansk forsvar som rent faktisk bekymre sig om soldaternes vilkår og som rent faktisk prøver at gøre noget ved forholdende ved at ytre sig offentligt – hvilket nok ikke er befordrende for hans karriere.
Bare bliv ved Hr. General
Jens

Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
13. februar 2024 19:48

@Søren Schneiber

Du er ikke OS mere, efter du blev smidt ud af ForsvaretDine henvisninger til 2. Verdenskrig og Vietnamkrigen er ikke relevante da varslingssystemerne i dag, er meget mere avancerede og kan identificere truslen meget bedre.De fleste moderne sensorer er ligeglade med decoys og en billedanalytiker bruger ikke mange sekunder på at identificere dem.McRaven’s teorier handler om specialstyrkeoperationer og ikke konventionel krigsførsel, så det er meget diffust hvorfor du vil anvende det som et bevis for dine underlige påstande.

Sidst ændret 2 måneder siden af Claus Andersen
Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
15. februar 2024 11:50

@Søren Schnieber

God historie, von Münchausen (ironi ER anvendt)

Du forsøger at beskrive vildledning og ikke bekræftelsesskævhed i din fantasihistorie.

Claus S Nielsen
Læser
Claus S Nielsen
15. februar 2024 14:31

Ja, forsvaret mangler alt,- vi kan vel ikke både sende al isenkram til Ukraine, og bygge vores forsvar op også?
Jeg vil absolut helst gøre det sidste .
Men uanset mangler,- der skal personel til st betjene grejet,- ikke før rekruttering og fastholdelse er på plads kan der købes ind!!

Sidst ændret 2 måneder siden af Claus S Nielsen
Erik Staffeldt
Læser
Erik Staffeldt
15. februar 2024 14:27

Forsvarsministeren jonglerer med nogle store tal uden at bestille, købe eller få leveret det fornødne. Leveringstideerne er lange, tænk blot på Elbilkanonerne fra Israel. Og der er ikke fremkommet planer for, hvordan man får fyldt mandskabshullerne ud. Det ser sort ud.
Hvordan kan man forestille sig at kunne rekruttere unge til nogle nedslidte kvarterer? De er jo godt vent hjemmefra, generelt.

Sidst ændret 2 måneder siden af Erik Staffeldt
Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
14. februar 2024 10:53

Jeg kommer nok til at knytte et par kommentarer til mit tidligere indlæg i underkategorien “comfirmation bias” til underkategorien falske stillinger eller kigge væk finter under skjul og sløring.
“Confimation bias” (CB) er lidt uvidenskabeligt at se det man ønsker at se, et rigtigt godt eksempel var skandalen med staveplader til multihandicappede! Det går basalt ud på at undersøgeren/AI sensoren/ FJ soldat/FJ E sektion kommer med noget i rygsækken som de vurdere givne datapkt. Ud fra, et andet eksempel på CB er Pattons (falske) 12 arme hvis opgave det var at bestyrke den tyske overkommando i at landgang ville være Calais.
Ideen er at hvis man ved hvad sensoren kigger efter kan man skabe et falsk “billed” der tager tid og opmærksomhed væk fra det man i virkeligheden ønsker at holde skjult, se også UM og konceptet mørkelygte.
Da Jeg engang ca. før svenskekrigene var på sergentskole skulle vi på en slags overlevelsesøvelse hvorfor vi skulle kropsvisiteres forinden. Lidt meget provokerende fik jeg fortalt vores klasseleder (SSG) at hans OS slet ikke var dygtige nok til den slags, mens de hørte på, Lang historie kort et væddemål blev indgået, hvorefter at Klassseleder + OS vidste at jeg ville smugle en 100,- med, de kendte løbenumret, de vidste at den ville være på min person som jeg husker det ville en kropsvisitation normalt tage ca. 1 time, de fik 2. Jeg måtte ikke anvende kropsåbninger eller fællesmateriel og skulle ved de 2 timers forløb fremvise sedlen så alle kunne se hvor den var skjult.
Alle ods var således på Oversergenternes side, men de havde ikke regnet med CB, hvad er en OS CB når man er “rekrutdræber” helt korrekt Direkte sjofel udrustning, alt fra mug i drikkekrus, vand der lukter i drikkeflasken, rust på spader og gevær og meget mere lige pludseligt havde de meget meget travlt med at få undertegnet til få sin udrustning i bare nogenlunde stand under en anelse voluminiøs tale af en hvis negativ karakter. For det første glemte de undervejs væddemålet men mere vigtigt og hvad jeg også regnede med så var den sjofle udrustning så sjofel at de overså en ca. 1/2 rift i ABC dragten – man havde set den men ikke overvejet en sådan rift giver dig adgang til andre steder i dragten mellem lagne. Efter de 2 timer kunne jeg så stolt fremvise 100,- sedlen med korrekt løbenummer.
Moralen er at selv om folk ved hvad de skal være opmærksomme på så kan falske stillinger (rust i løbet) og CB være effektive våben i det “fupnummer” som skjul og sløring er en del af og som sætter egne styrker i stand til at operere indenfor FJ Standselængde (Standselængde= Tid fra FJ opfatter en trussel til FJ har effektiv effekt i målet)
Og så er den slags jo morsomt, og alle opper sig på begge sider

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
13. februar 2024 12:43

Igen godt brølt hr. GN
Mange problemer kunne løses ved at ministeriet fik sat boot to backside i materielstyrelsen, herunder kunne man igen gøre det tilladt at transportere mandskab i lastbiler, hvilket kunne gøres i morgen.
Noget ville tage lidt tid og andet har en længere tidshorisont.
Når det så er sagt, så ville jeg vedrørende sløring sige Hr. GN vi får ikke de slørringsnet i tide medmindre vi ransager samtlige våbenkamre og andre gemmer i hele forsvaret, men betyder det at vi ikke kan certificere?
Når man certificere en sløring af eks. Et køretøj så viser soldaten at han kan få en genstand til at ligne en anden (hold fast i den tanke) uanset om vi taler om sløring af enkeltmand, køretøjer eller andet er i teorien blot at vi får en genstand til at ligne noget andet.
hvis vi i teori nedbryder hvad sløring er! Så er svaret deception men sløring er kun den ene 1/2 , den anden er at snyde FJ sensorer, varme lys lyd, radar og billed. Med det hovedformål at FJ skyder på det forkerte og gerne med High value ordenance, og nogle underformål så som overbelaste FJ sensorer O officere, analyse kapabiliteter mv et godt eksempel er Pattons 12 arme forud for Normandiet.
Vi skal i teori få GN’s panserbro til at ligne lokumsruller og omvendt, jeg ville derfor sige lad os certificere (i mangel af sløringsnet) alt fra enkeltmand til Batman i at være kreative når de skal snyde FJ sensorer og så opstille nogle sensorer/analyse personel/værktøjer der er modstanderen og give dem nogle tid rammer og værktøjer til at være kreative
Et køretøj kan ikke blot ligne et træ, hvilket er at det bliver skjult i mængden af træer, det kan også “sløres” ved at være eks en ægte blandt 30 dummies, man kan også lave falske stillinger, mulighederne for kreativitet er mange når man bryder sløring ned til hvad er det vi gør og hvorfor gør vi det.
Formålet er lidt polemisk at give FJ sensorer herunder deres Operationsofficer et godt gedigent mavesår, så slip kreativiteten løs Hr. GN og så bedøm effekt på rød styrkes sensorer, nøgle ord er her falske varme signaturer, falske stillinger, falske spor ind og ud af stillinger, brug af bygninger, fup radio, bevægelse, analyse af sensorernes bias både i materiel og personel og læsere kan sikkert komme op med mange flere.
hvad er problemet med en brandalarm, hvis modstanderen afmonterer den pga. fejlalarmer, se også tab af US jagerfly i Vietnam, hvor piloter slukkede for misilalarmer, vitsen er at få modstanderens O officer til at tvivle på sine sensorer og udnytte det i tid og rum til at komme indenfor hans/hendes “standselængde” ( den tid det tager at opfatte den reelle trussel til modstanderen har truffet effektive modforanstaltninger med effekt i målet) Se også admiral Mcraven’s thesis om specialoperationer
hvem ved det kan jo være at soldaterne bliver motiveret af at få lov til at fuppe de “profesionelle” sensorer og det kunne jo være at man i stab og blandt profesionelle sensorer opdagede nogle “fejl og mangler” så er det jo blot at knalde nogle røde streger på og så har man jo både et våben og et problem som man skal arbejde med.
når det er sagt så mangler der på godt oversergent jysk sq en der kan få noget gjort i Materielstyrelsen.
Jeg håber det har givet lidt inspiration