spot_img

Ny lov skal forhindre den amerikanske præsident i at trække USA ud af Nato

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Den amerikanske kongres har netop vedtaget en lov, som skal forhindre USA’s præsident at trække landet ud af Nato-samarbejdet. Loven er blevet til med Trump i tankerne, men det er for tidligt at glæde sig i Europa. Det er nemlig ikke sikkert, at forfatningen tillader den slags bestemmelser, og Trump har stadig mange strenge at spille på, fortæller seniorforsker ved DIIS Rasmus Sinding Søndergaard.

Der er fortsat bred opbakning til USA’s medlemskab af Nato i den amerikanske Kongres. Det er en af konklusionerne, efter at den lovgivende forsamling torsdag vedtog en ny lov, som skal forhindre den til enhver tid siddende præsident i unilateralt at trække USA ud af Nato.

Lovgivningen er et tværpolitisk projekt, som er blevet til gennem et samarbejde mellem Demokraternes Tim Kaine og republikaneren Marco Rubio, og som nu blot mangler præsident Joe Bidens underskrift for at træde i kraft. Dermed har Kongressen foretaget, hvad man kunne kalde et præventivt lovindgreb, inden Nato-kritikeren Donald Trump eventuelt bliver amerikansk præsident efter 2024-valget.

»Det drejer sig om, at man blandt både demokrater og republikanere har været bekymrede for, om Donald Trump kunne finde på at trække USA ud af Nato. I forfatningen står der, at man skal have to tredjedeles flertal for at tilslutte sig en traktat, men der står ikke noget om, hvad der skal til for at trække sig ud,« forklarer Rasmus Sinding Søndergaard.

Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han har særligt fokus på amerikansk politik.

Selvom loven sender et signal til både amerikanere og europæere om, at man i begge de store politiske partier fortsat bakker op om det transatlantiske forsvarssamarbejde, er det dog for tidligt at glæde sig alt for meget, forklarer Rasmus Sinding Søndergaard.

»Det er ikke på nogen måde sikkert, at lovgivningen vil holde ift. forfatningen. Det er uklart om det vil være i strid med forfatningen, så der vil komme en juridisk kamp. Hvis Donald Trump forsøger at trække USA ud, vil det formentlig havne i Højesteret, og der er eksempler på, at Højesteret ikke vil blande sig, så det er juridisk uklart, om aftalen vil holde.«

Trump-bevægelsen vil give præsidenten mere magt

Samtidig er det langtfra alle republikanere, der er lige begejstrede for forsøget på at stække Donald Trumps magtbeføjelser, før han overhovedet formelt er opstillet som kandidat. Blandt de mere yderligtgående af hans støtter arbejder man åbent med en politisk slagplan, som skal øge præsidentens magt på bekostning af de øvrige statslige myndigheder og embedsapparaterne. Blandt disse støtter vil aftalen formentlig ikke blive taget godt imod, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.

Artiklen fortsætter under tweetet …

»Der er en filosofi inden for bevægelsen og i partiet om, at næste præsident skal have mere vide beføjelser til at bruge sine executive powers. Han skal ikke lade sig begrænse af bureaukratiet i det, man kalder The Deep State, og i Kongressen. Det er også en holdning, der er udbredt blandt de embedsfolk, Trump har tænkt sig at bruge. Han vil presse citronen for, hvad man kan gøre uden approval

Viser lovgivningen sig at slippe igennem Højesterets granskning, hvis det kommer dertil, vil Trump samtidig stadig nemt kunne stikke en kæp i hjulet på Nato. Derfor er lovgivningen ingen mirakelkur, som man i Europa kan tillade sig at ånde alt for lettet op over.

»Som andre har påpeget, behøver Trump reelt ikke at trække USA ud for at opnå det, han ønsker. I sidste ende er Nato baseret på en tillid til, at artikel 5 holder. Afskrækkelsen ligger i, om man stoler eller ikke stoler på, at USA vil komme til hjælp. Får Putin mod på at gå ind i de baltiske lande, beror afskrækkelsen på, at Putin tror på, at USA kommer til Europas undsætning. Sår Trump tvivl ved at sige, at det vil man ikke, er afskrækkelseselementet væk. Han kan også flytte tropper eller trække dem hjem – det gjorde han også sidst.«

Reagan-typerne blandt republikanerne bliver færre

Donald Trump vil også kunne træffe meget konkrete beslutninger om fx at trække USA’s bidrag til Natos enhanced Forward Presence (eFP) i de baltiske lande. Den slags beslutninger kræver ikke Kongressens opbakning. Der skal med andre ord ikke mange greb til, før det går ud over tilliden til de amerikanske allierede på det europæiske kontinent.

»Ikke meget tyder på, at Europa selv kan stå for afskrækkelsen, for hvad er vores reelle evne til at forsvare os? Trump kan gøre meget skade ved bare at tale og rykke tropper,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.

I Europa bør man i første omgang nøjes med glæde sig over, at der for nuværende er bred opbakning til Nato.

»Det er den betryggende del. Lovgivningen er blevet til, fordi man har været ved at forhandle om forsvarsbudgettet. Det har været et lidt større problem i år end før i tiden, og det er kun lige kommet på plads. I USA smider man alt muligt i hatten, så alle får lidt, og her var det blandt andre Mark Rubio (R), som fik denne provision med,« siger Rasmus Sinding Søndergaard, hvis optimisme i bedste fald er forsigtig:

»Der er toneangivende personer i begge partier, som tydeligvis bakker stærkt op om Nato. Så der er markant opbakning, også i Trumps eget parti. Men vi må bare sige, at partiet udvikler sig disse år. Det bliver spændende at se sammensætningen af Det Republikanske Parti efter næste valg. Der er et skred i gang. Flere af de erfarne genopstiller ikke, og internt i partiet bliver der færre af ”Reagan-typerne”.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
16. december 2023 16:52

Jeg er enig i at tillid eller mangel på samme, er kerneproblemet i forholdet imellem Europa og USA.

Personlig betragter jeg Trump som en ”con artist” som via svindel har opbygget sin formue, men det virkelige politiske problem med Trump, er ikke Trump!

Det er de amerikanske vælgere som vælger ham, som jeg mener er hovedproblemet, for hvis vælger en som ham, hvad kan de så ellers vælge? Har vi i Europa tillid til at USA hjælper os – hvis behovet skulle opstå?

Personligt synes jeg at vi i Europa er nødt til at indse at der findes ikke noget som hedder ”Fredsdividende” men at det svarer til at spare brandforsikringen væk. Og det går jo fint indtil den dag det brænder.

Men jeg synes heller ikke at der er grund til panik, men vi er nødt til at have en europæisk plan for genrustning af Europa. Vi er ganske enkel nødt til at inddrage EU i opbygning af en europæisk rustningsindustri og fyrer alle som snakker om ”Just-in-Time” indenfor militært isenkram.

Det er fint at siger at du skal bruge X procent på dit forsvar, men hvad nytter det hvis det militære hardware i realiteten ikke kan købes?

Jeg skal ikke kloge mig på forsvarsalliancer men blot det at lave en fabrik som fremstiller 155 mm haubits ammunition er en multimilliard investering – når tændrør, drivladning med videre skal medregnes.

Der er på EU niveau brug for en overordnet og fælleseuropæisk plan for denne genrejsning. Denne plan skal indeholde adgang til nødvendig kapital til opbygning af fabrikker samt standardisering af produktionen og våbentyper.

Dernæst er vi nødt til at indse at krigen i Ukraine kommer at tage nogle år og at det EU der bestemmer om Rusland vinder. Men det har en pris.

EU er med de nuværende 27 lande en økonomi med 14,5 billioner euro i 2021 hvor Rusland i 2021 var 1,6 billioner euro. Pointen er bare at de russiske BNP er frit fald og de vestlige sanktioner først nu begynder at virke.

EU er mindst 10 gange større end den russiske økonomi og det er derfor det er EU som bestemmer om Rusland vinder eller ikke.

Hvis EU beslutter at bruge 1 procent af EU’s BNP på at hjælpe Ukraine – så vil Ukraine om et år eller to kunne knække Rusland på slagmarken, simpelthen fordi EU’s industri vil outperforme Rusland.

Hvis EU ikke træffer en sådan beslutning, så har Rusland en reel chance for at vinde.

Sidst ændret 4 måneder siden af René V. Nielsen