KOMMENTAR: Skandalen om indkøb af israelsk artilleri er slet ikke det største problem i Forsvarsministeriet. Når man skaber et eksorbitant stort departement, en stor forsvarskommando og seks øvrige styrelser, der alle er blevet tillagt samme betydning, så kan det ikke undre, at det er gået helt galt for det danske forsvar og civile beredskab.
Med hjemsendelsen af Forsvarsministeriets departementschef, Morten Bæk, har forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) taget første skridt i en hurtig og brutal, men nødvendig proces, der forhåbentlig kan resultere i, at de øverste ledelseslag i Forsvarsministeriets ministerområde slankes og omorganiseres på en måde, der forenkler og reducerer organiseringen af Forsvarsministeriets departement og de underlagte styrelser.
Det er naturligvis i sig selv en alvorlig sag, at Folketinget har modtaget forkerte oplysninger i sagen vedrørende erstatningsanskaffelse af de donerede artillerisystemer til Ukraine. Den egentlige skandale er imidlertid, at vi står med et ministerområde der, da Putin indledte sit angreb på Ukraine, og Nato hævede beredskabet, ikke var i stand til at levere det, organisationen er sat i verden til at levere – kampkraft og civilt beredskab.
Skandalens omfang kom til udtryk ved, at Danmark kun kunne stille to fregatter med halvtomme missilbrønde, fire F-16 kampfly til Bornholm og en kampbataljon til Letland, som man kun havde ressourcer til at rotere én gang. Det var, hvad man kunne få for 1,3% af BNP.
Det efterfølgende ”kasseeftersyn” af Forsvaret gjorde klart, at Forsvaret skal betale “dummebøde” på 38 mia. kr. for at få Forsvaret tilbage i den tilstand, som vi alle troede, at det ellers skulle være i. Nedslidt og manglende materiel, tomme hylder i forsynings- og ammunitionsdepoter, utilstrækkelig bemanding af de operative enheder, nedslidte og svampebefængte kaserner samt en afvandring af de mennesker, som Forsvaret har mest brug for – dem ude i den udførende og operative del af Forsvaret.
Det var ikke, fordi vi ikke havde fået varsler om de mørke skyer i horisonten. Da Putin i 2014 annekterede Krim, begyndte vi i Danmark at implementere en arbitrær og uigennemtænkt besparelse på forsvaret på 15 pct. Og den seneste rigsrevisionsrapport om Forsvarsministeriets økonomi- og forligsstyring tegnede et klart billede af en fejlslået organisation, der ikke var i stand til at levere på de politiske aftaler.
Forsvarschefen prioriterer it-systemer over kampkraft
Vi har en forsvarschef, der aflyste fem forligsprojekter i sidste forlig med henvisning til behovet for en forventningsafstemning med politikerne om, at det – for Danmark – tager mere end syv år at implementere nye materielprojekter. Forinden havde han orienteret om, at Forsvaret var løbet tør for håndvåbenammunition på grund af en utroværdig leverandør. Forsvarschefen ville i øvrigt hellere investere i It-teknologi og servere end våbensystemer, indtil han blev ramt i nakken af de nye realiteter i form af en krig i Europa og en ny og konkret trussel imod Danmark og dansk nærområde.
De ekstraordinære tilførsler af midler til Forsvaret er ikke slået igennem ude i den skarpe ende af systemet, men i hovedsagen gået til enten Ukraine eller til at betale for det forøgede beredskab. Det nationale kompromis fra marts 2022 og det nyligt indgåede rammeforlig har demonstreret, at der er en bred politisk vilje til den nødvendige genopbygning af både Forsvaret og det civile beredskab. Men der mangler handling, og der mangler lederskab.
Når man har etableret en organisation med et eksorbitant stort departement, en stor forsvarskommando og seks øvrige styrelser, der alle er blevet tillagt samme betydning, så kan det ikke undre, at det er gået helt galt for det danske forsvar og civile beredskab.
Når det samtidigt kan konstateres, at Forsvarsministeriets og underlagte styrelsers øverste ledelseslag er bemandet med talrige chefer og vicechefer, der er formet af en tjeneste, hvor rationaliseringer og besparelser har været præmissen i de sidste 20 år, så kan det betvivles, om det rette mind-set er på plads til at håndtere opgaven med at opbygge et forsvarlig og forklarligt forsvar og det civile beredskab i ramme af den nye og yderst konkrete trussel.
Ministeren bør hente inspiration hos A.P. Møller og Jyllands-Posten
A.P. Møller Gruppen udviste rettidig omhu, da den sidste år, hvor gruppen havde leveret dens historiske største indtjening, udskiftede topledelsen med henvisning til, at mørke skyer i horisonten krævede nye ledelsesmæssige kvaliteter. Jyllands Posten har netop opsagt chefredaktøren med henvisning til, at der skal gennemføres en omfattende omlægning af avisen.
Kunne disse erfaringer ikke give anledning til, at forsvarsministeren sammen med den nødvendige omorganisering/slankning af ministerområdets organisering vurderer, om han råder over de profiler på topniveau, der har evne, vilje, faglighed, troværdighed og gennemslagskraft til at sikre, at Forsvarsministeriets ministerområde kan levere det, som det er sat i verden for at levere – relevant kampkraft og et funktionsdueligt civilt beredskab.
Folk & Sikkerhed vil yde forsvarsministeren al den støtte, som vi kan give i bestræbelserne på at opbygge et forsvarligt og forklarligt dansk forsvar og civilt beredskab.
Det bliver en smertelig proces for nogen, men positiv og inspirerende for de fleste. Opgaven er stor, men ikke uoverkommelig. Og den skal gennemføres håndfast, kompromisløst og hurtigt, så fokus kan rettes imod de soldater, søfolk, flyvere og beredskabspersonel, der i den grad fortjener en ledelse, der ikke er faret vild i en håbløs organisering, bureaukrati og mangel på fokus. Opgavens løsning og viljen og evnen til at gennemføre de nødvendige forandringer bliver det, der kommer til at tegne en væsentlig del af forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens politiske eftermæle.
Forsvaret og det civile beredskab skal være i centrum for bestræbelserne, så de dygtige enheder, soldater, søfolk, flyvere og beredskabsfolk, der mere på trods af omstændighederne end på grund af dem fortsat yder en forbilledlig indsat for vores alles sikkerhed, bliver de første, der nyder godt af forandringerne.
Når røgen har lagt sig, så skulle vi alle gerne kunne samles om en fælles forståelse for et forsvarskoncept, der giver prioritet til Forsvaret og det civile beredskabs opgaveløsning i fred, krise og krig i hele kongeriget, og som er udviklet i samklang med Nato og vores nærmeste allierede og naboer. Det skal hvile på en tillid til, at alle overholder de demokratiske spilleregler, som Forsvaret og det civile beredskab ultimativt er sat i verden for at værne om. Kun på den måde kan Forsvaret og det civile beredskab blive det, der samler os alle i erkendelsen af, at fred og frihed er noget, vi ikke kan tage for givet, men noget der skal værnes om hver dag.
Det er det, som det hele drejer sig om, og det er det, der i sidste ende er det væsentligste for os alle.
Thøger
Torben Ørting Jørgensen, Formand for Folk & Sikkerhed
Telefon: +45 23618650
Godt indlæg Torben Ørting Jørgensen, er helt enig i dine betragtninger om ikke at der skulle stilles et nyt hold – er det 32 personer ( generaler, admiraler m.v) som sidder i spidsen for en lille bitte forsvar som det danske, er helt vildt.
En ny forsvarschef er en nødvendighed og få så de civile styrelser nedlagt og lagt ind under den nye forsvarschef.
Så den nye forsvarschef også er forsvarschef af gavn og ikke kun af navn.
Jeg ser misundeligt mod vort broderland Norge, hvor de rent faktisk har en rigtigt forsvarschef, som allerede i 2026 formår at komme op på 2 % af BNP – rent faktisk så er det norske BNP ca. 1000 milliarder krone større end det danske BNP, så beløbet er også meget større en det danske.
Forskellen på den norske forsvarschef og den danske er at den norske forsvarschef Eirik Kristoffersen ikke insistere på at bruger 7 år om at implementere et nyt våbensystem,
Den luxus har han nemlig ikke, for han HAR fattet at der er krig i Europa.
Det kniber lidt for vores egen Flemming Lentfer at indse dette.
Sæt Flemming Lentfer på førtidspension og lad ham tage min. 20 styk af de højtstående officere i det danske forsvar med og lad så oberstløjtnanterne og obersterne kommer frem i geleddet.
De ved rent faktisk hvad problemet er ude i virkeligheden, modsat Flemming og hans kumpaner.
Jens
Thøger, jeg er enig i mange af dine betragtninger, men, den suppedas vi står med i dag, er du desværre en af fædrene til!
Nedlæggelsen af Forsvarets kernekapaciteter ( luftforsvar, ubåde, mineberedskab, med videre ) er en direkte konsekvens af det famøse K notat og tænkning i værktøjskasser, som heraf fulgte.
At forsvaret så ydermere blev belemret med Lars Findsen, gjorde kun katastrofen komplet, jeg betragter ham og Hans Hækkerup som de største enkeltstående ulykker, som har ramt vores Forsvar og det vil tage MEGET lang tid at komme over det, hvis det da nogensinde kan rettes op.
Desværre er vores politikere ikke bevidst om hvad der egentlig er på spil, da meget få af dem har en uddannelse eller erfaring, som sætter dem i stand til at se hvad der på spil og endnu mindre, hvad der skal til, for at forhindre eller forsinke denne udvikling og endnu værre er, at de få som har denne egenskab, bliver enten ignoreret eller sat ud på et sidespor.
Og for at gøre det hele endnu værre, så skal der nu findes en ny departementschef, en proces der godt kan tage lidt tid og derefter skal vedkommende så lige have et overblik og sætte sig i respekt, i alle de små kongeriger, som departementet har udviklet sig til OG hvis vedkommende ikke har en høj stjerne i forhold til Statsministeriet, så bliver det ikke noget let arbejde at bestride.
Mon ikke, at du mener Nick Hækkerup? Vh, Peter
Forsvaret kan ikke sende soldater. Det hele er druknet i djøfer.
Dem kan vi sende flere regimenter af…
Ud over det ovenfor beskrevne, kræver det også en betydelig kulturændring. Ikke kun i ministeriets systemer (der er jo mange styrelser), men også faglige kvalifikationer – ikke blot “kompetencer”, i hvilke kvalifikationer i de sidste mange år er forstået som virksomhedspolitiske, beskæftigelsesmæssige,, generelle etc.
Som Torben Ørting beskriver det, må det stærkt betvivles, om det danske forsvar har de rette ledere til genopbygning af forsvaret. I mange år har dansk forsvar nemlig haft to hovedopgaven.
1) Udsendelse af relativt mindre enheder til udenlandske missioner
2) Besparelseskrig på hjemmefronten
Få af de ældre officerer og befalingsmænd, som stadig er i tjeneste, gjorde tjeneste under den kolde krig, hvor forsvaret havde fokus på den type krig, som foregår i dag i Ukraine. Ingen yngre tjenestegørende kender den i praksis.
Jeg tænker, at politikerne bør indsætte en ekspertgruppe som refererer til dem. Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger og samtidig sikre, at Forsvarsministeriet med underliggende enheder følger disse. Ekspertgruppen bør i mine øjne inkludere fagfolk fra NATO såvel som fagfolk fra sammenlignelige NATO-lande, får mere forsvar for pengene end vi gør i Danmark eller som har startet genopbygningsprocessen tidligere end Danmark
Godt brølt, Thøger.
Det hele begyndte med K-notatet, hvor alle redaktørerne kom op i ledelseslaget, og vi ældre blev hånet for at krybe i skjul, da den ønskede orkan ramte som en hvirvelvind, og hele den gamle og velfungerende organisation blev iturevet og djøfinficeret.
Gudskelov er der stadig enkelte professionelle og fagligt kompetente officerer i ledelseslaget, men de må føle at være på en Uriaspost imod politiker og djøf lagets teorister.
Som du også er kommet til erkendelse af, så er eneste redning af det nuværende Forsvar, at hvirvelvinden fejer de uduelige og fagligt inkompetente i hele ledelsen bort.
Men desværre tror jeg ikke på, at nogen har modet til at lade det ske.
Tak til Torben ørting Jørgensen for denne artikel, der heldigvis har sat gang i en tiltrængt debat også her i OLFI.
Tak for det. Det lyder rigtigt.
Det er hvad der er brug for i fremtidens forsvar. Lad os håbe vi når det med den tidsplan der er fremlagt. af regeringen.
Bjarne M. Nielsen,
afdøde Hans Hækkerup var en dygtig og meget respekteret forsvarsminister 1993-2000. Hvad er det for ulykker for dansk forsvar, du mener han skulle være skyldig i?
Tak for et rigtigt godt og skarpt indlæg.
Den retrospektivedel af din analyse levner en harsk smag af russisk inficeret tysk politik.
Hvem og hvorfor skrugede DK ned for forsvar i 2014 da Putin angreb Krim ?
Hvorfor var der ikke noget forhold mellem vores forsvar og eks Putins angreb på Georgien i 2008- Moldova og alt det andet kaos Rusland har praktiseret(hybridkrig) i de sidste 25 år?
Svaret ligger måske som et symptom på hybridkrigen i vores kulturelle selvfedhed. Der trækker paralleller til Ruski mir/ 40ernes lebens raum.
Kudos til Ellemann og resten af regeringen i øvrigt for endelig at gøre en seriøs indsats.