KOMMENTAR: Skandalen om indkøb af israelsk artilleri er slet ikke det største problem i Forsvarsministeriet. Når man skaber et eksorbitant stort departement, en stor forsvarskommando og seks øvrige styrelser, der alle er blevet tillagt samme betydning, så kan det ikke undre, at det er gået helt galt for det danske forsvar og civile beredskab.

Med hjemsendelsen af Forsvarsministeriets departementschef, Morten Bæk, har forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) taget første skridt i en hurtig og brutal, men nødvendig proces, der forhåbentlig kan resultere i, at de øverste ledelseslag i Forsvarsministeriets ministerområde slankes og omorganiseres på en måde, der forenkler og reducerer organiseringen af Forsvarsministeriets departement og de underlagte styrelser.

Det er naturligvis i sig selv en alvorlig sag, at Folketinget har modtaget forkerte oplysninger i sagen vedrørende erstatningsanskaffelse af de donerede artillerisystemer til Ukraine. Den egentlige skandale er imidlertid, at vi står med et ministerområde der, da Putin indledte sit angreb på Ukraine, og Nato hævede beredskabet, ikke var i stand til at levere det, organisationen er sat i verden til at levere – kampkraft og civilt beredskab.

Skandalens omfang kom til udtryk ved, at Danmark kun kunne stille to fregatter med halvtomme missilbrønde, fire F-16 kampfly til Bornholm og en kampbataljon til Letland, som man kun havde ressourcer til at rotere én gang. Det var, hvad man kunne få for 1,3% af BNP.

Det efterfølgende ”kasseeftersyn” af Forsvaret gjorde klart, at Forsvaret skal betale “dummebøde” på 38 mia. kr. for at få Forsvaret tilbage i den tilstand, som vi alle troede, at det ellers skulle være i. Nedslidt og manglende materiel, tomme hylder i forsynings- og ammunitionsdepoter, utilstrækkelig bemanding af de operative enheder, nedslidte og svampebefængte kaserner samt en afvandring af de mennesker, som Forsvaret har mest brug for – dem ude i den udførende og operative del af Forsvaret.

Det var ikke, fordi vi ikke havde fået varsler om de mørke skyer i horisonten. Da Putin i 2014 annekterede Krim, begyndte vi i Danmark at implementere en arbitrær og uigennemtænkt besparelse på forsvaret på 15 pct. Og den seneste rigsrevisionsrapport om Forsvarsministeriets økonomi- og forligsstyring tegnede et klart billede af en fejlslået organisation, der ikke var i stand til at levere på de politiske aftaler.

Forsvarschefen prioriterer it-systemer over kampkraft

Vi har en forsvarschef, der aflyste fem forligsprojekter i sidste forlig med henvisning til behovet for en forventningsafstemning med politikerne om, at det – for Danmark – tager mere end syv år at implementere nye materielprojekter. Forinden havde han orienteret om, at Forsvaret var løbet tør for håndvåbenammunition på grund af en utroværdig leverandør. Forsvarschefen ville i øvrigt hellere investere i It-teknologi og servere end våbensystemer, indtil han blev ramt i nakken af de nye realiteter i form af en krig i Europa og en ny og konkret trussel imod Danmark og dansk nærområde.

De ekstraordinære tilførsler af midler til Forsvaret er ikke slået igennem ude i den skarpe ende af systemet, men i hovedsagen gået til enten Ukraine eller til at betale for det forøgede beredskab. Det nationale kompromis fra marts 2022 og det nyligt indgåede rammeforlig har demonstreret, at der er en bred politisk vilje til den nødvendige genopbygning af både Forsvaret og det civile beredskab. Men der mangler handling, og der mangler lederskab.

Når man har etableret en organisation med et eksorbitant stort departement, en stor forsvarskommando og seks øvrige styrelser, der alle er blevet tillagt samme betydning, så kan det ikke undre, at det er gået helt galt for det danske forsvar og civile beredskab.

Når det samtidigt kan konstateres, at Forsvarsministeriets og underlagte styrelsers øverste ledelseslag er bemandet med talrige chefer og vicechefer, der er formet af en tjeneste, hvor rationaliseringer og besparelser har været præmissen i de sidste 20 år, så kan det betvivles, om det rette mind-set er på plads til at håndtere opgaven med at opbygge et forsvarlig og forklarligt forsvar og det civile beredskab i ramme af den nye og yderst konkrete trussel.

Ministeren bør hente inspiration hos A.P. Møller og Jyllands-Posten

A.P. Møller Gruppen udviste rettidig omhu, da den sidste år, hvor gruppen havde leveret dens historiske største indtjening, udskiftede topledelsen med henvisning til, at mørke skyer i horisonten krævede nye ledelsesmæssige kvaliteter. Jyllands Posten har netop opsagt chefredaktøren med henvisning til, at der skal gennemføres en omfattende omlægning af avisen.

Kunne disse erfaringer ikke give anledning til, at forsvarsministeren sammen med den nødvendige omorganisering/slankning af ministerområdets organisering vurderer, om han råder over de profiler på topniveau, der har evne, vilje, faglighed, troværdighed og gennemslagskraft til at sikre, at Forsvarsministeriets ministerområde kan levere det, som det er sat i verden for at levere – relevant kampkraft og et funktionsdueligt civilt beredskab.

Folk & Sikkerhed vil yde forsvarsministeren al den støtte, som vi kan give i bestræbelserne på at opbygge et forsvarligt og forklarligt dansk forsvar og civilt beredskab.

Det bliver en smertelig proces for nogen, men positiv og inspirerende for de fleste. Opgaven er stor, men ikke uoverkommelig. Og den skal gennemføres håndfast, kompromisløst og hurtigt, så fokus kan rettes imod de soldater, søfolk, flyvere og beredskabspersonel, der i den grad fortjener en ledelse, der ikke er faret vild i en håbløs organisering, bureaukrati og mangel på fokus. Opgavens løsning og viljen og evnen til at gennemføre de nødvendige forandringer bliver det, der kommer til at tegne en væsentlig del af forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens politiske eftermæle.

Forsvaret og det civile beredskab skal være i centrum for bestræbelserne, så de dygtige enheder, soldater, søfolk, flyvere og beredskabsfolk, der mere på trods af omstændighederne end på grund af dem fortsat yder en forbilledlig indsat for vores alles sikkerhed, bliver de første, der nyder godt af forandringerne.

Når røgen har lagt sig, så skulle vi alle gerne kunne samles om en fælles forståelse for et forsvarskoncept, der giver prioritet til Forsvaret og det civile beredskabs opgaveløsning i fred, krise og krig i hele kongeriget, og som er udviklet i samklang med Nato og vores nærmeste allierede og naboer. Det skal hvile på en tillid til, at alle overholder de demokratiske spilleregler, som Forsvaret og det civile beredskab ultimativt er sat i verden for at værne om. Kun på den måde kan Forsvaret og det civile beredskab blive det, der samler os alle i erkendelsen af, at fred og frihed er noget, vi ikke kan tage for givet, men noget der skal værnes om hver dag.

Det er det, som det hele drejer sig om, og det er det, der i sidste ende er det væsentligste for os alle.

20220522 Thoger
Torben Ørting Jørgensen er nyvalgt formand for organisationen Folk & Sikkerhed og sidder derudover i OLFIs advisory board. Foto: Ernstved

Thøger

 

Torben Ørting Jørgensen, Formand for Folk & Sikkerhed

Telefon: +45 23618650

 

guest
11 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer