spot_img

Fejlslagen debat giver ingen svar på, hvor stor en styrke Forsvaret skal stille

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Med det nationale kompromis om Forsvaret blev der tilført Forsvaret milliarder. Der blev ikke skabt et strategisk dokument, der gav offentligheden et begreb om Forsvarets fremtidige størrelse – det ødelægger forsvarsdebatten om alt fra værnepligt til materiel, mener generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe.

Lige nu diskuterer politikere værnepligt, men i offentligheden mangler vi fuldstændigt et strategisk dokument, der sætter rammen for denne diskussion. Vi ved simpelt hen ikke, hvor stort Forsvaret skal være. Taler vi om, at Hæren skal være på 10.000, 20.000 eller 30.000 soldater? Vi ved det ikke. Vi ved kun, at nu vil man stille en tung brigade. Det betyder, at der skal være ca. 6.000 soldater der, men hvad med uddannelse, hvad med reserver? Taler vi i virkeligheden om, at der skal skabes fire brigader? Hvis der sendes en brigade ud, skal der være en brigade, der uddanner sig, og en til to, der dækker Danmark.

Imidlertid taler politikerne om værnepligt og om, hvorvidt vi skal have kvindelige værnepligtige, men ikke, hvad de skal bruges til. Står vi i den situation, at der skal skabes en stor reserve, der kan mobiliseres i tilfælde af krise eller krig? Vi ved det ikke. Og det er et stort problem, for så diskuterer vi værnepligt på et manglende grundlag.

Forsvarsdebatten er lige endt med at handle om penge, om materiel og om værnepligt – krydret med skandaler og diverse læk. Det er en katastrofe for os alle, men udtryk for, at vi igennem 20 år ikke har debatteret Forsvaret som et hele, men som enheder, der kan bruges i internationale missioner. Vi har udsendt en bataljon, en fregat, seks fly etc. Dette har ændret vores debat om Forsvaret. Der har ikke været en forsvarskommission siden 2008, og det gør, at der ikke er et samlet dokument, der giver Forsvaret og forsvarsdebatten retning.

Skal ikke dimensionere efter styrkemål

Hvis Forsvaret i tilfælde af krig skal stille samlet set f.eks. 40.000 mand, er det næppe muligt at gøre dette ved kontraktansat personel alene. Krigen i Ukraine og i Israel peger entydigt på behovet for meget store styrker, der indgår i en mobiliseringsreserve. Det har vi ikke i dag.

Nato har nogle styrkekrav til os, men de dimensionerer kun til dels Forsvaret. For det handler om, hvad Nato har brug for til det kollektive forsvar – ikke hvad der f.eks. er brug for til uddannelse af nye enheder, beskyttelse af havne og luftbaser. I 2025 kommer der nye styrkekrav, og alt, hvad jeg hører fra Bruxelles, er, at de bliver større. Natos styrkemål er derfor ikke det, som politikerne skal dimensionere Forsvaret efter, men det minimum vi kan sende videre.

Forsvarsdebatten dimensioneres lige nu af diskussioner om penge. Ikke hvad de skal bruges til. Krigen i Ukraine og i Israel viser en forandret slagmark. En ny krig, der både rummer gamle elementer og nye.

Der er behov for et robust samfund, hvor der er et samspil imellem stat, erhvervsliv og civile. Så kan man modstå f.eks. cyberangreb eller andre angreb imod vores kritiske infrastruktur. Konventionel krig er tilbage, og slagmarken udgøres af hele statens territorium samt cyber og rummet. Det gør, at Forsvaret ikke kun skal kæmpe ved en frontlinje, men også beskytte hele statens territorium. Det kræver, at Forsvaret har en dimension, der muliggør dette.

Vigtige diskussioner udelades af forsvarsdebatten

Den barske lære af krigene er, at vi ser masse kombineret med præcision. Det betyder, at der er behov for både kvantitet i form af meget materiel og mange soldater, så det kan mistes på slagmarken. Dette skal kombineres med kvalitet i form af avanceret teknologi. I USA prøver man nu at kombinere dette ved at lavet Replicator-programmet, hvor man søger at bygge tusinder af droner og robotter, der kan mistes i stor stil. Ukraine mister lige nu 10.000 droner om måneden. Der er også brug for massive mængder af ammunition og andet materiel. Ellers løber man alt for hurtigt tør.

Man kan ikke gemme sig på slagmarken. Droner, satellitter og andre typer af oplysningsindhentning gør, at enhederne på slagmarken hurtigt opdages og angribes. Denne såkaldte kill chain er meget præcis, hurtig og medfører store tab. Der går cirka to minutter, fra artilleriet har skudt, til at der skydes imod det. Så man skal nu skyde og køre væk med det samme. Det skal indregnes i det nye danske forsvar.

De enkelt værns opgaver overlapper hinanden. Der kæmpes i alle fem militære domæner: jord, vand, luft, rum og cyber på en gang. Det udfordrer de klassiske inddelinger i militære værn, og kræver nye tankegange.

Desværre er disse elementer væk i den danske forsvarsdebat, der lige nu handler om kvindelig værnepligt og ikke om, hvad de værnepligtige skal bruges til. Vi aner ikke, hvor mange soldater, der skal bruges, og vi diskuterer simpelthen ikke det samlede forsvar. Det vil give anledning til en masse problemer fremadrettet, fordi vi ikke tænker et samlet forsvar.

Andre læste også

Lad os endelig bygge krigsskibe i Danmark – og købe ubåde i udlandet. Nu!

Abonnement
KOMMENTAR. Anbefalingerne fra et maritimt partnerskib peger på, at der med fordel kan genopbygges en langsigtet dansk produktion af krigsskibe. Projektet har sine naturlige fordele – og markante ulemper. Fokus på danske arbejdspladser må aldrig stå i vejen for behovet for igen at investere i ubåde. Tirsdag morgen lancerede forsvarsminister...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
1. maj 2024 10:40

@Kasper Hansen, jeg ved ikke om din kommentar er ment som vits eller et sagligt indlæg. Når du skriver “så erstatter NATO den”, kan du så ikke lige fortælle mig, hvilket NATO land den erstatsningsbrigade kommer fra? England? USA? Det lykkedes lige akkurat Storbritanien at frigøre en (en!) brigade til NATOs Response Force og USA vælger snart Trump igen, som det må formodes enten aktivt eller passivt vil trække USA ud af NATO.

Hvis Danmark vil sikre sig selv, så kan jeg ikke se andre muligheder end en mobiliseringsstyrke … og det er i høj grad også det det nye del-forlig lægger op til med genindkaldelse.

Kasper Hansen
Læser
Kasper Hansen
30. april 2024 17:28

Der skal ikke være fire brigader. Der skal være én vi kan deployere, og så har vi anden brigade herhjemme med mobiliseringsenheder (værnepligtige), samt flåden, flyvevåbnet og hjemmeværnet.

Der er ingen reserve. Når første brigade er nedkæmpet, så erstatter NATO den med en anden brigade fra et andet land.

Det er konceptet. Vi skal ikke bruge en tung brigade til at forsvare Danmark, den skal bruges til at hjælpe til i NATO. Til at forsvare Danmark har vi flåden og flyvevåbnet og så lokalforsvarsregionerne. Det er ganske fint.