KOMMENTAR: I dag er det 32 år siden, at Mikhail Gorbatjov opløste Sovjetunionen og trådte tilbage som præsident. Opløsningen skabte optimisme og tro på demokrati og frihedsrettigheder i Rusland. Men præsident Putin har bevist, at han ikke accepterer historien og ønsker det russiske imperium genoprettet i al sin grusomhed.

For 32 år siden – den 25. december 1991 – holdt Sovjetunionens daværende præsident, Mihail Sergejevitj Gorbatjov, sin sidste betydningsfulde tale. Som året 1991 var skredet frem, havde republikkerne i Sovjet forladt unionen én for én, og Gorbatjov var til sidst præsident for en klub uden medlemmer. Han tog derfor konsekvensen, opløste Sovjetunionen, trådte tilbage som præsident – og personificerer i dag afslutningen på Den Kolde Krig.

Dagen efter – anden juledag den 26. december – var Sovjetunionens røde flag med hammer og segl fortid, og i stedet steg den russiske trikolore til vejrs på flagstangen over Den Røde Plads i Moskva. Dermed var ikke blot Sovjetunionen, men Ivan den Grusommes 500-årige imperium slut.

Hvilket Rusland har vi så arvet, nu hvor krigen i Ukraine snart går ind i sit tredje år?

Dette skriv bliver personligt, måske endda lidt i overkanten, for Rusland er personligt for mig. I den sammenhæng er jeg inderligt ligegyldig og irrelevant i den tragedie, som Rusland er blevet – først og fremmest for ukrainerne, dernæst for Europa og slutteligt for russerne selv. Men jeg har været der – fra Gorbatjov til Putin og levet en stor del af mit liv der. Derfor personligt.

19. august 1991 vågnede jeg op i Akademgorodok (Akademikerbyen) i Novosibirsk. Solen stod højt på himlen, men det viste sig at være det eneste, som man rigtigt kunne glæde sig over den dag. En inderkreds uden om Sovjetunionens præsident, Mikhail Gorbatjov, havde interneret denne på hans ”datja” ved Sortehavet og indledt et kup. Arkitekterne bag var første og fremmest chefen for KGB, som vi i dag kender som FSB, og indenrigsministeren. Den formelle chef for kuppet var daværende vice-præsident, Gennadij Janejev, som havde bedøvet sig i vodka fra kuppets første dag – han var en marionet og måske ved fuld bevidsthed om, hvor futilt kupforsøget var, hvorfor han ikke ønskede sig bevidsthed. Her kan vodka være en ven til at forlade sin bevidsthed – det ved enhver russer.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Vladimir Putin har ikke noget alternativ til at fortsætte som Ruslands præsident

Hvorfor var jeg der? Det er der mange årsager til. Men den primære var, at det var muligt. Med ”Glasnost”-politikken (åbenhed/transparens) havde Gorbatjov forsigtigt åbnet lugerne til det totalitære Sovjet – også for os, så vi var en gruppe studerende fra Århus, der nød den frihed sammen med sovjetiske studerende. Det var vores tredje møde. Første gang var også i Akademgorodok i 1989, anden gang var i Aarhus i 1990. Visuminvitationer skrev vi i hånden, så tog vores sovjetiske venner til den danske ambassade i Moskva og fik visum med det samme – uden beregning. Det var i den grad det, som man i dag kan kalde for “en anden tid”.

Det historiske Rusland

Som Ruslands nuværende diktator, præsident Vladimir Putin, så korrekt sagde for to år siden ved 30-året for Sovjetunionens opløsning, så var det enden på ”det historiske Rusland”. Og hvad var så det?

Begrebet dækker over det imperiale Rusland, som zar Ivan den Grusomme påbegyndte for 500 år siden. Han var prins af Moskva, men udråbte sig så til zar (efter Romerrigets kejser, Cæsar) for alle ”rus”, de østslaviske stammefolk, der beboede i det nuværende Belarus, Ukraine og det vestlige Rusland og netop var stammefolk uden en fælles hersker.

Fra da af tog den russiske imperiebygning fart og blev først stoppet i august 1991. Eller det vil sige nej, for Putin vil ikke acceptere afslutningen, Han vil have det russiske imperium tilbage. Det er i kortest mulig form årsag til invasionen af Ukraine d. 24. februar 2022, selvom også det billede er meget mere komplekst end som så. Men det er kernen af sandheden i den historie.

Sovjetunionen spredte sig fra Østersøen – de baltiske lande og Skt. Petersborg – i vest til Vladivostok i øst. De baltiske lande havde allerede forladt Sovjet – nu var det Belarus, Kasakhstan, Kirgistan, Usbekistan, Aserbajdsjan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Georgien, Armenien, Abkhasien, Sydossetien og Moldova, der fulgte efter. Kollapset af zarens imperium, som Lenins kommunistparti ved et andet kup overtog via borgerkrig fra 1917 til 1922, hvor Sovjet blev dannet. Det var et resultat af første verdenskrig, hvor en lille håndfuld stormagter i Europa døde.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Ingen julegaver til Zelenskyj

Efter Anden Verdenskrig voksede det sovjetiske imperium ind i Europa. Den britiske premierminister, Winston Churchill, den amerikanske præsident, Franklin Roosevelt og den sovjetiske diktator, Josef Stalin (georgier) mødtes på Jalta i 1945, tegnede nye grænser i Europa og – kort fortalt – Central- & Østeuropa kom under Moskvas kontrol, i min barndom blev det kaldt ”Østblokken”.

Østblokken blev frisat ved Berlinmurens fald i 1989, og ind til da var Tyskland delt i et Vesttyskland og et Østtyskland (DDR). Berlin lå i Østtyskland, men var delt op i sektorer, delt mellem Sovjetunionen, USA, Storbritannien og Frankrig. ”Check-point-Charlie” mellem vest og øst var enhver spionromans moder under Den Kolde Krig – jeg spadserede igennem fra vest til øst ved et besøg i Berlin i januar 1990. Der var ingen amerikanske tropper til at betjene det, for Den Kolde Krig var slut. Troede vi.

Det handler ikke kun om Putin

Anden Verdenskrig var den største krig i Europa i forrige århundrede. Den medførte de største flygtningestrømme og europæiske storbyers næsten totale kollaps – spørg blot i Dresden eller Hamborg. Byerne er i dag europæiske metropol-lokomotiver. Det er Donetsk og Mariupol i Ukraine til gengæld ikke. De er smadret. Af Putin, Kreml og Rusland.

Putin – det er velbeskrevet, også af ham selv – var selv KGB-agent i Dresden ind til Berlin-murens fald. ”Moskva svarer ikke” er hans hovedhistorie. Østtyskere gik efter Berlinmurens fald på gaden for frihed (fra Moskva) og et kæmpe-”JA” til demokrati og menneskerettigheder. De demonstrerede også ved Putin’s KGB-kontor i Dresden. Han bad om instrukser fra Moskva, det fik han ikke – deraf den velkendte sentens, ”Moskva svarer ikke”

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Rejsen mod krigen i Ukraine begyndte for 10 år siden på Maidanpladsen i Kyiv

Det er en dolkestødslegende (det begreb er også en arv fra første verdenskrig), som han har fået lov til at eje – indtil den kvalificeret udfordres. Det skal en habil historiker nok komme efter en dag. Tilbage stod, at først forsvandt den europæiske del af det russiske imperium og to år efter hele det russiske imperium.

Men Putin kan ikke acceptere historien, og derfor invaderede han Ukraine.

Det handler dog ikke kun om Putin, men også om Ruslands imperiale DNA tilbage fra zar Ivan den Grusomme. Det er et DNA, som er injiceret i enhver russer. Det handler om at være et herrefolk, der er mere værd end imperiets andre nationaliteter – det gælder også de mere frihedstænkende russere. Russere står over alle andre nationaliteter i imperiet, der ikke er russere, russerne har førsteret. Og det handler om KGB, der har taget magten over den russiske stat og det russiske samfund – helt og aldeles, totalitært som før 1989.

Så længe, Rusland bibeholder sit imperiale DNA, er Rusland en farlig nabo – for det Rusland vil altid overskride geografiske grænse, når lejligheden byder sig. Det satte Ivan den Grusomme i gang, og Putin er stadig styret af den 500-årige tradition. Skulle man her mellem midt mellem jul og nytår grunde over, om krigen – og den vestlige støtte til Ukraine – er udsigtsløs, så skal man stille sig selv et andet spørgsmål først.

Gorbatjov var en parentes, som har beriget mit og millioner af andre menneskers liv. En kort stund. Hvor tæt ønsker du Ruslands grænser til Europa og os?

Glædelig jul & godt nytår!