spot_img

Fagforeningsformænd vil have stoppet personelblødningen allerede før et forlig

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Bemandingsproblemerne i Forsvarets tre værn er blevet et varmt politisk emne efter DR’s nyhed om, at næsten 2.000 ansatte forlod Forsvaret i løbet af 2022. På Christiansborg lader der til at være bred enighed om diagnosen. Det er heller ikke et sekund for tidligt, lyder det samstemmende fra de faglige organisationer.

Det står efterhånden klart for de fleste, at Forsvaret er endog meget udfordret på bemandingssiden, og at et rekordhøjt antal soldater i disse år tager deres gode tøj og går for at finde job i det civile. DR kunne i denne uge fortælle, at i alt 1.943 af Forsvarets ansatte søgte mod det civile i løbet af 2022, hvilket er det højeste antal i de 13 år, man har registreret opsigelser.

I Hæren har det ført til, at man ifølge næstkommanderende i Hærkommandoen brigadegeneral Henrik Lyhne allerede i august var »tæt på at være bragt i knæ« og har måttet afvise at bidrage yderligere til Natos afskrækkelse i Letland. Det har fået politikere på tværs af folketingssalen op af stolene, og det er i 11. time, at erkendelsen af problemets omfang rammer Christiansborg, understregede formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Tom Block, da han onsdag gæstede Frontlinjen på Radio4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Det står rigtig alvorligt til, og det har vi råbt op om i flere år. Hver fjerde kollega mangler. Det er blandt andet også derfor, vi ikke kunne stille et hold 3 til Letland. Det har store konsekvenser,« lød det fra HKKF-formanden, som kalder personelblødningen for »voldsom«:

»Det er også derfor, folk render så stærkt derude, og at det har de her konsekvenser. Samtidig har vi et arbejdsmarked, hvor man tilbyder noget mere attraktivt end det, Forsvaret kan tilbyde.«

Årsagerne til opsigelserne er mange, og HKKF’s medlemmer peger på en række forskellige forhold, når de skal forklare, hvorfor det civile arbejdsmarked trækker. Men nogle bevæggrunde går i igen, og til syvende og sidst handler det om lønkroner og fremtidsperspektiver, mener Tom Block. Derfor skal der også tænkes langsigtet, når politikerne går i gang med at løse bemandingskrisen.

»Der er ikke en snuptagsløsning på det her, det må man endelig ikke tro. Det, vi hører allermest, er løn og ansættelsesforhold, en form for uddannelsesoptjening og kompetence- og karriereudviklingsmuligheder. Det er man i Forsvaret ikke gode nok til at levere på.«

Har ikke mærket nogen styrkelse

Også i Centralforeningen for Stampersonel (CS), som repræsenterer befalingsmænd i alle tre værn og konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet, mærker man utilfredsheden blandt sine medlemmer.

»Jeg kan godt tillade mig at generalisere, for det er det samme billede, der tegner sig i de andre værn også. Der er ikke meget nyt at tilføje. Vi ser også en stigning i dem, der forlader Forsvaret. De kommer ind i kort tid, tager en tørn eller to ude at sejle, og så forlader de os igen. Det er et kæmpeproblem,« forklarer formand Jesper Korsgaard Hansen.

Selvom Hæren er løbet med de fleste overskrifter, efter det blev klart, at det er personalemangel, der har aflyst det tredje hold soldater i Letland, ser det grelt ud mange steder på det forsvarspolitiske danmarkskort. Forsvaret står slet og ret med en »kæmpeudfordring«, mener Jesper Korsgaard Hansen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Personelflugt udfordrer Forsvarets evne til at løse sin opgave

»Det er ikke nogen hemmelighed, at Søværnet længe har sejlet for kort. Der mangler folk på de skibe, der sejler, og det har også nogle sikkerhedsmæssige konsekvenser. Så bytter man lidt rundt. I Flyvevåbnet er situationen den samme. De har jo ikke 20.000 ansatte, men nogle få folk, som skal passe Flyvevåbnet og supportere, når regeringen skal ud eller ved at stille et afvisningsberedskab. Det er nogle få mennesker, og man mangler på alle fronter.«

I 2022 lød det fra den daværende regering i skikkelse af forsvarsminister Morten Bødskov (S), at det forhøjede beredskab i blandt andet Flyvevåbnet skulle betragtes som en styrkelse af Forsvaret, som tilmed fik øremærket midler i en akutbevilling. Mange af de midlerne endte dog med at blive brugt på våbendonationer til Ukraine. Derfor giver Jesper Korsgaard Hansen ikke meget for den daværende regerings udlægning, understregede han i Radio4-studiet:

»Du skal lytte til, hvad de siger ude i Forsvaret. De har svært ved at se, hvor de penge er landet henne, må man bare sige. Det er ikke noget, der rigtigt har hjulpet noget.«

SF: Flere erhvervsrettede uddannelser

Situationens ser nu ud til at være gået op for stort set samtlige politiske partier på Christiansborg, der samstemmende bakker op om en implementering af de nødvendige fastholdelsestiltag. I SF mener man også, at udfordringen med at holde på soldaterne er den mest presserende i den aktuelle situation, fortalte partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Bertelsen, som også gæstede Radio4’s studie.

Læs også: RV: Bedre fastholdelse udgør en forudsætning for materielindkøb

»Jeg tror, at investeringer i uddannelse og arbejdsmiljø er vejen frem, hvis man skal få bugt med det her. Uddannelserne skal være mere erhvervsrettede, så de også kan bruges til noget uden for Forsvaret. Skal man have unge mennesker til at tage en uddannelse i Forsvaret og blive der, skal de også have ro i sindet og vide, at de har muligheder, hvis de en dag vil ud at lave noget andet.«

Alle irritationsmomenterne i hverdagen skal samtidig ryddes af vejen, hvis det skal være attraktivt for landets soldater at blive i det militære system.

»Vi bliver nødt til at investere i den arbejdsplads, de skal ind på. Det duer ikke, at kasernerne er fyldt med skimmelsvamp, at uniformerne ikke passer, og at man mangler ammunition til øvelserne, så man skal rende rundt og sige bang.«

»Det er ikke i 2024, vi bløder – det er nu«

På den anden side af folketingssalen er man nærmest rørende enige. I hvert fald fremlægger Dansk Folkeparti fredag sine konkrete bud på en løsning, kunne forsvarsordfører Alex Ahrendtsen fortælle.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen

»Siden jeg kom hjem fra Baltikum med forsvarsministeren og andre, har vi arbejdet på et beslutningsforslag, der tager hånd om rekruttering og fastholdelse af soldater. Noget af det, vi blandt andet foreslår, er, at den civile uddannelse skal tilbage. Hvis man for eksempel har været kontraktansat i 10 år, får man ret til en civil uddannelse med fuld løn i fem år. Vi foreslår også, at sergentuddannelsen skal være lønnet i stedet for på SU, som det er i dag,« lød det fra Alex Ahrendtsen, som fortsatte:

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) i samtale med forsvarschef Flemming Lentfer under transpirt til Estland i et Forsvarets c-130 Herculesfly i januar 2023. Arkivfoto: Ernstved

»Mange af de unge mennesker, der vælger at gå ind i Forsvaret, tjener Danmark og bruger deres ungdom på at lære at forsvare Danmark, mens andre dyrker karriere. Når de så er færdige som 28-30-årige og stifter familie, kan det være svært at komme i gang med en uddannelse på SU. Derfor synes jeg, at det er helt rimeligt, at de med fuld løn kan tage en civil uddannelse efter eget valg. Det, tror jeg, vil gøre det mere attraktivt at søge ind i Forsvaret.«

Regeringspartiet Venstre har tidligere advokeret for en genindførsel af den civile uddannelse, og dermed tegner der sig forud for de kommende forligsforhandlinger konturerne af retur til CU-ordningen, som mange begræd tabet af. Ifølge Tom Block bør de politiske investeringer i fastholdelse dog iværksættes allerede nu.

»Det er ikke først i 2024, vi bløder. Det er nu. Vi har lært i førstehjælp i Forsvaret, at når vi ser blødningen, så stopper vi den. Det er ikke sket i rigtig mange år. Det er derfor, vi står i den her situation. Derfor er vi nødt til at handle – også nu.«

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

7 KOMMENTARER

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Anders Olesen
Læser
Anders Olesen
3. marts 2023 14:31

Der er intet overraskende i den nuværende situation. Forsvaret er blevet ødelagt gennem de sidste 20-30 år og er i dag ikke i stand til at løse sine opgaver. Og hvem ønsker at være ansat i en sådan virksomhed. Der skal ryddes op, skiftes ud, ændres struktur, ændres uddannelse, etableres nye tjenestesteder, genindføres en ordentlig værnepligt med logi, kost og lommepenge, anskaffes en masse materiel og opbygges et mobiliseringsforsvar med materiel og en veluddannet reserve.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
3. marts 2023 17:46

FORSVARET BLØDER PERSONEL
Min løsning er at man ud af de 30 øverste chefer – inklusiv forsvarschef Flemming hvem? Forfremmer de 20 af dem til pensionister – Så tager man de “ unge” og utrolige dygtige oberstløjtnanter ude fra regimenterne, eskadrillerne og flotillerne og forfremmer dem til den ny topledelse.
De har nemlig soldaternes tillid ( hvilket den nuværende ledelse IKKE har) og så igangsætter de den modernisering og opgradering af forsvaret på alle niveauer som er så tiltrængt.
Således at vi kan få et forsvar som over tid rent faktisk kan forsvare Danmark.
Selvfølgelig skal politikerne så også levere både økonomien og rammerne ved hurtigt at få deT forsvarsforlig på plads med en forsvarsfond og et forsvarsbudget på 2% af BNP fra 2024, så vi allerede fra 2024 kan begynde at putter penge i forsvarsfonden – så kan forsvaret få udbetalt pengene med det samme af et stående forsvarsudvalg, når de anmoder om penge til f.eks opgradering af IKK, nybygning af 5 nye korvetter til Østersøen , flere F-35 eller opbygning af lager o.s.v.
Så vi kan få renoveret alle kasernen , flådestationer og flyvestationer og evt. få nybygget nogle kaserner og få et ordentligt arbejdsmiljø og rammer at være soldat i, få genindført CU og få hævet lønnen + selvfølgelig få indkøbt de våbensystemer vi skal bruge.
Værnsfælles kommando skal lukkes og ansvaret tilbageføres til de enkelte værn igen.
Derudover skal helhedsansvaret for forsvaret som en selvfølge – TILBAGE til den nye forsvarschef.
forsvarschefen SKAL have ansvaret for HELE forsvaret inklusiv økonomi, materiel , soldaterne , bygninger m.v.
Den nuværende ordning med 7 styrelser virker IKKE !!!
Der er der nemlig INGEN som har ansvaret for noget som helst, alle skyder ansvaret videre og dermed er ingen ansvarlig for noget som helst.
Er sgu derfor at forsvaret ser ud som det gør – alså udover manglende bevillinger igennem mange mange år.
Sæt igang.
Jens

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
5. marts 2023 1:19

Jeg blev sendt på pension fra FSV 31/12-2016. Dengang var jeg ærgerlig og ked af at skulle stoppe som vagtbetjent ved FMT, sige farvel til gode kolleger og de flinke og rare mennesker ved FMT. I dag er jeg glad for at FSV pensionerede mig, ellers havde jeg nok selv måttet tage den sure beslutning at sige farvel men pensionen kan også blive for surt tjent. Men når man ikke føler sig godt behandlet er der kun én løsning, farvel og tak.
Jeg har stadig kontakter indenfor FSV og når vi snakker om FSV lyder det som om lyset for enden af tunnelen bliver svagere og svagere. Jeg ser efterhånden på det faste personel i FSV militær/civil som jeg ser på de ansatte i sundhedssektoren, respekt for at de bliver. Jeg ved godt der er forskel på at være “soldat” og sygeplejerske, men jeg har selv prøvet på at løbe ind i muren når man forsøger at gøre opmærksomt på uhensigtsmæssigheder eller lave ændringer. Og når man kender systemet, tja med lidt held kan tingen være vendt om 10-15 år, men jeg tvivler. Der skal virkeligt løftes i flok (ja den er slidt) men ikke kun af de nederste trin, generalerne og ministeren skal også have arbejdshandskerne på og løfte ellers bliver det aldrig til noget, og hvis vi ikke kan holde fast på soldaterne hvem hulen skal så betjene alt det fine isenkram vi indkøber. Det er jo ikke kun uddannelse der skal til, der skal også være en gulerod så personellet bliver “hængende”, jeg blev selv hængende i 42 år og fik min uddannelse, i dag er der ikke meget andet end sylteagurker tilbage.
At FSV i dag ikke kan håndtere de pålagte opgaver grundet personalemangel er en katastrofe, ligesom det er at beordre personalet afsted med 3-5 dages varsel, sagt på en anden måde, jeg fatter ikke de gider.
Men de har jo nok samme holdning som jeg selv havde, at det måtte være muligt at vende skuden og holde kursen, desværre må man nok se i øjnene at skuden er ved at synke!
Dyb respekt for jer der stadig holder ved O7

Erik Manich
Læser
Erik Manich
19. marts 2023 12:52

Lønnen er absolut det største problem hvad angår rekruttering af konstabler.
En nyansat konstabel tjener ca. 22.100,-kr inkl. militærtillæg. Derudover er der 18% i pension af grundlønnen. Det er ikke engang nok til af få beregnet maksimum satsen af dagpenge.
Der skal du have tjent minimum 23.827 kr. om måneden.
Til sammenligning:
Tankbilchauffør tjener som grundløn mellem 34.000 – 40.000 kr. om måneden inkl. feriepenge, pension osv. – almindelig godschauffør ca. 25-30.000 kr. om måneden.
Der er tilsvarende konstabelstillinger i Flyvevåbenet med job som tankbilchauffør.

Henrik Nielsen
Læser
Henrik Nielsen
7. marts 2023 9:54

Det har jeg løsningen på…Luk FPS!
Blev indkaldt til 2 jobsamte hhv Søværnet og Flyvevåbnet, IT jobs og fik afslag fra FPS.
Held og lykke med at få ansat de rette kompetencer.

Sidst ændret 1 år siden af Henrik Nielsen
CS Nielsen
Læser
CS Nielsen
25. marts 2023 12:20

Helt enig med flere, forsvaret kan ikke fastholde personel,med den løn! Det kommer ikketil ske!
ja,genindfør CU,- som var en fin ordning,-detvar det dog ikke ved udsendelse til Cypern! Der optjente jeg ikke! Min holdning til Ukraine krigen,- vi støtter den,-men mener ikke vi skal støtte i samme omfang som hidtil! Der er store hjemlige udfordringer,-ikke mindst forsvaret, -fastholdelse,rekruttering,og bygningsmassen! Det står ringe til

Svend Carsten Retoft
Læser
Svend Carsten Retoft
10. marts 2023 20:35

Danmark har ikke et professionelt forsvar!!! Derfor kan mandskabsmangel ikke være et problem. JF grundloven har enhver våbenfør pligt til at forsvare sit land, så det der skal til er blot at øge antallet af værnepligtige.
Et argument herimod er selvfølgelig mangel på stregbefalingsmænd, men dette er også et forvrøvlet argument. Der går – er jeg sikker på – mange dygtige og kompetente konstabler rundt, der uden problemer kunne fungere som ledere/befalingsmænd, og dermed få enhederne til at fungere.
Det hele drejer sig om nytænkning. Hvis man vil blive i kold-krigs-organisationen, så er det klart, at det går ad h…. til; men hvis man i stedet fokuserer på muligheder med de til rådighed værende midler, kunne der findes løsninger. Og hvem har besluttet, at værnepligtsenheder ikke kan udsendes??