Fagforeningsformænd vil have stoppet personelblødningen allerede før et forlig

7
1. Kompagni fra første bataljon ved Den Kongelige Livgarde øver gennembrud af pigtrådsspærringer i snæver koordination med infanteridelingerne i Letland. Foto: Forsvaret/Eric Lerdrup Bourgois

Bemandingsproblemerne i Forsvarets tre værn er blevet et varmt politisk emne efter DR’s nyhed om, at næsten 2.000 ansatte forlod Forsvaret i løbet af 2022. På Christiansborg lader der til at være bred enighed om diagnosen. Det er heller ikke et sekund for tidligt, lyder det samstemmende fra de faglige organisationer.

Det står efterhånden klart for de fleste, at Forsvaret er endog meget udfordret på bemandingssiden, og at et rekordhøjt antal soldater i disse år tager deres gode tøj og går for at finde job i det civile. DR kunne i denne uge fortælle, at i alt 1.943 af Forsvarets ansatte søgte mod det civile i løbet af 2022, hvilket er det højeste antal i de 13 år, man har registreret opsigelser.

I Hæren har det ført til, at man ifølge næstkommanderende i Hærkommandoen brigadegeneral Henrik Lyhne allerede i august var »tæt på at være bragt i knæ« og har måttet afvise at bidrage yderligere til Natos afskrækkelse i Letland. Det har fået politikere på tværs af folketingssalen op af stolene, og det er i 11. time, at erkendelsen af problemets omfang rammer Christiansborg, understregede formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Tom Block, da han onsdag gæstede Frontlinjen på Radio4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Det står rigtig alvorligt til, og det har vi råbt op om i flere år. Hver fjerde kollega mangler. Det er blandt andet også derfor, vi ikke kunne stille et hold 3 til Letland. Det har store konsekvenser,« lød det fra HKKF-formanden, som kalder personelblødningen for »voldsom«:

»Det er også derfor, folk render så stærkt derude, og at det har de her konsekvenser. Samtidig har vi et arbejdsmarked, hvor man tilbyder noget mere attraktivt end det, Forsvaret kan tilbyde.«

Årsagerne til opsigelserne er mange, og HKKF’s medlemmer peger på en række forskellige forhold, når de skal forklare, hvorfor det civile arbejdsmarked trækker. Men nogle bevæggrunde går i igen, og til syvende og sidst handler det om lønkroner og fremtidsperspektiver, mener Tom Block. Derfor skal der også tænkes langsigtet, når politikerne går i gang med at løse bemandingskrisen.

»Der er ikke en snuptagsløsning på det her, det må man endelig ikke tro. Det, vi hører allermest, er løn og ansættelsesforhold, en form for uddannelsesoptjening og kompetence- og karriereudviklingsmuligheder. Det er man i Forsvaret ikke gode nok til at levere på.«

Har ikke mærket nogen styrkelse

Også i Centralforeningen for Stampersonel (CS), som repræsenterer befalingsmænd i alle tre værn og konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet, mærker man utilfredsheden blandt sine medlemmer.

»Jeg kan godt tillade mig at generalisere, for det er det samme billede, der tegner sig i de andre værn også. Der er ikke meget nyt at tilføje. Vi ser også en stigning i dem, der forlader Forsvaret. De kommer ind i kort tid, tager en tørn eller to ude at sejle, og så forlader de os igen. Det er et kæmpeproblem,« forklarer formand Jesper Korsgaard Hansen.

Selvom Hæren er løbet med de fleste overskrifter, efter det blev klart, at det er personalemangel, der har aflyst det tredje hold soldater i Letland, ser det grelt ud mange steder på det forsvarspolitiske danmarkskort. Forsvaret står slet og ret med en »kæmpeudfordring«, mener Jesper Korsgaard Hansen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Personelflugt udfordrer Forsvarets evne til at løse sin opgave

»Det er ikke nogen hemmelighed, at Søværnet længe har sejlet for kort. Der mangler folk på de skibe, der sejler, og det har også nogle sikkerhedsmæssige konsekvenser. Så bytter man lidt rundt. I Flyvevåbnet er situationen den samme. De har jo ikke 20.000 ansatte, men nogle få folk, som skal passe Flyvevåbnet og supportere, når regeringen skal ud eller ved at stille et afvisningsberedskab. Det er nogle få mennesker, og man mangler på alle fronter.«

I 2022 lød det fra den daværende regering i skikkelse af forsvarsminister Morten Bødskov (S), at det forhøjede beredskab i blandt andet Flyvevåbnet skulle betragtes som en styrkelse af Forsvaret, som tilmed fik øremærket midler i en akutbevilling. Mange af de midlerne endte dog med at blive brugt på våbendonationer til Ukraine. Derfor giver Jesper Korsgaard Hansen ikke meget for den daværende regerings udlægning, understregede han i Radio4-studiet:

»Du skal lytte til, hvad de siger ude i Forsvaret. De har svært ved at se, hvor de penge er landet henne, må man bare sige. Det er ikke noget, der rigtigt har hjulpet noget.«

SF: Flere erhvervsrettede uddannelser

Situationens ser nu ud til at være gået op for stort set samtlige politiske partier på Christiansborg, der samstemmende bakker op om en implementering af de nødvendige fastholdelsestiltag. I SF mener man også, at udfordringen med at holde på soldaterne er den mest presserende i den aktuelle situation, fortalte partiets forsvarsordfører, Anne Valentina Bertelsen, som også gæstede Radio4’s studie.

Læs også: RV: Bedre fastholdelse udgør en forudsætning for materielindkøb

»Jeg tror, at investeringer i uddannelse og arbejdsmiljø er vejen frem, hvis man skal få bugt med det her. Uddannelserne skal være mere erhvervsrettede, så de også kan bruges til noget uden for Forsvaret. Skal man have unge mennesker til at tage en uddannelse i Forsvaret og blive der, skal de også have ro i sindet og vide, at de har muligheder, hvis de en dag vil ud at lave noget andet.«

Alle irritationsmomenterne i hverdagen skal samtidig ryddes af vejen, hvis det skal være attraktivt for landets soldater at blive i det militære system.

»Vi bliver nødt til at investere i den arbejdsplads, de skal ind på. Det duer ikke, at kasernerne er fyldt med skimmelsvamp, at uniformerne ikke passer, og at man mangler ammunition til øvelserne, så man skal rende rundt og sige bang.«

»Det er ikke i 2024, vi bløder – det er nu«

På den anden side af folketingssalen er man nærmest rørende enige. I hvert fald fremlægger Dansk Folkeparti fredag sine konkrete bud på en løsning, kunne forsvarsordfører Alex Ahrendtsen fortælle.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen

»Siden jeg kom hjem fra Baltikum med forsvarsministeren og andre, har vi arbejdet på et beslutningsforslag, der tager hånd om rekruttering og fastholdelse af soldater. Noget af det, vi blandt andet foreslår, er, at den civile uddannelse skal tilbage. Hvis man for eksempel har været kontraktansat i 10 år, får man ret til en civil uddannelse med fuld løn i fem år. Vi foreslår også, at sergentuddannelsen skal være lønnet i stedet for på SU, som det er i dag,« lød det fra Alex Ahrendtsen, som fortsatte:

Artiklen fortsætter under billedet …

20230126 Baltikum23
Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) i samtale med forsvarschef Flemming Lentfer under transpirt til Estland i et Forsvarets c-130 Herculesfly i januar 2023. Arkivfoto: Ernstved

»Mange af de unge mennesker, der vælger at gå ind i Forsvaret, tjener Danmark og bruger deres ungdom på at lære at forsvare Danmark, mens andre dyrker karriere. Når de så er færdige som 28-30-årige og stifter familie, kan det være svært at komme i gang med en uddannelse på SU. Derfor synes jeg, at det er helt rimeligt, at de med fuld løn kan tage en civil uddannelse efter eget valg. Det, tror jeg, vil gøre det mere attraktivt at søge ind i Forsvaret.«

Regeringspartiet Venstre har tidligere advokeret for en genindførsel af den civile uddannelse, og dermed tegner der sig forud for de kommende forligsforhandlinger konturerne af retur til CU-ordningen, som mange begræd tabet af. Ifølge Tom Block bør de politiske investeringer i fastholdelse dog iværksættes allerede nu.

»Det er ikke først i 2024, vi bløder. Det er nu. Vi har lært i førstehjælp i Forsvaret, at når vi ser blødningen, så stopper vi den. Det er ikke sket i rigtig mange år. Det er derfor, vi står i den her situation. Derfor er vi nødt til at handle – også nu.«

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer