Radikale Venstres forsvarsordfører, Martin Lidegaard, vil ikke afvise at genindføre civiluddannelsesordningen, men har samtidig sine egne ideer til, hvordan Forsvaret bør rekruttere og fastholde sit personel. Flere soldater er en forudsætning for indkøb af nyt materiel i forbindelse med et nyt forsvarsforlig, mener han.

Forsvaret fattes materiel, og en stor del af de kommende forligsforhandlinger kommer formentlig til at dreje sig om, hvilke kapaciteter, der skal indkøbes. Før det kan komme på tale at skrive dosmersedler til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, er det dog nødvendigt at få løst udfordringen med at holde på personellet, mener forsvarsordfører for Det Radikale Venstre Martin Lidegaard.

Tirsdag gæstede han Frontlinjen på Radio 4 for at gøre programmets lyttere klogere på, hvilke prioriteter partiet går ind til forligsforhandlingerne med.

Det er særligt tre ting, der fylder på den radikale dagsorden, fortalte Martin Lidegaard: Et øget fokus på Arktis og en styrkelse af Søværnets evne til at operere i området, beredskabet i bredeste forstand og endelig en grøn omstilling af Forsvaret, så man i fremtiden bliver mindre afhængig af fossile brændstoffer. Særligt det sidste punkt er en radikal mærkesag, som ofte får sindene i kog. Ikke desto mindre er det vigtigt at tænke grønt, hvis Forsvaret skal rustes til fremtiden, konkluderer Lidegaard.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Jeg får mange sure sms’er og kommentarer på Facebook, når jeg skriver om det. Men der skal man bare se på Nato og på USA’s forsvar. Det handler jo ikke om at lave et mindre robust forsvar, tværtimod, det handler om at lave et mere robust forsvar. Og hvis ikke krigen i Ukraine har fået folks øjne op for, hvor problematisk vores afhængighed af fossile brændsler er i et større sikkerhedspolitisk perspektiv, ved jeg ikke, hvornår man får øjnene op for det.«

Mere personel en forudsætning for indkøb

I Radikale Venstre er man også opmærksomme på, at Forsvaret flere steder mangler nyt og tidssvarende materiel. Det er dog utidigt at tale om materielindkøb, før Forsvarets mere presserende udfordringer på personelsiden er løst, mener Martin Lidegaard.

»Forudsætningen for at anskaffe nye kapaciteter er, at vi kan få det personel, vi skal have til at anvende dem. Hvis jeg skulle pege på én overordnet ting – altså en del af det fundament, der skal være i orden, inden vi sender indkøbssedlen videre – så er det at skaffe det personel.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20220916 teaser lidegaard
Klik på billedet, hvis du vil læse mere om De Radikales ambitioner om et grønt forsvar …

Forsvarets besvær med at fastholde sine soldater går efterhånden en del år og flere forsvarsforlig tilbage, men det er bydende nødvendigt snart at få det løst, hvis Forsvaret skal være robust fremover, lyder det fra den radikale forsvarsordfører, som blandt andet peger på de mange ubesatte stillinger som en hæmsko i arbejdet med at fremtidssikre Forsvaret.

»Det er noget, vi i nu to forsvarsforlig har haft indgående drøftelser af og mange forskellige indsatser for at rekruttere flere og fastholde flere i Forsvaret. Vi må bare erkende, at det er vi ikke lykkedes med. Det vil sige, at hvis vi i dag mangler 600 fuldtidsstillinger i Forsvaret, og vi så ovenikøbet gerne vil købe nye kapaciteter, så bliver vi nødt til at have nogle bedre svar på, hvordan vi skaffer personel,« lyder det fra Martin Lidegaard.

Vil gøre det lettere at tjekke ind og ud

Et af de fastholdelsestiltag, der ofte dukker op i den offentlige debat om Forsvarets personelflugt er den såkaldte uddannelsesordning (CU), som blev afskaffet med forsvarsforliget 2013-17. En budgetanalyse fra Forsvarsministeriet viste dengang, at der var 118 millioner kroner at spare ved at sløjfe ordningen, som gav ansatte på K35-kontrakter mulighed for at spare op til at tage en civil uddannelse med løn. Mange siden begrædt afskaffelsen af CU’en og foreslået en genindførelse, hvilket man også noteret sig i Radikale Venstre.

»Det kunne godt være et eksempel på, at vi i hvert fald skal kigge den vej,« siger Martin Lidegaard, som dog også har gjort sig sine egne tanker om, hvilke knapper der bør skrues på:

»Jeg tror, at en af de vigtigste ting er at gøre det lettere, når man har været i Forsvaret i noget tid, at kunne tjekke ud og gå ud i det omgivende samfund, men stadig med en tilknytning til Forsvaret og mulighed for at tjekke ind igen. At tage sine meritter med begge veje.«

Læs også: Hærchef: Lav civil arbejdsløshed udgør primær fastholdelsesudfordring

Det er dog ikke helt den reserveordning, som allerede eksisterer i dag, Martin Lidegaard taler om, forklarer han. I stedet skal en soldat med de rette erfaringer fra Forsvaret eksempelvis skal have mulighed for at springe første år af en uddannelse over, eller at en vicedirektør med en fortid i Forsvaret skal kunne vende tilbage til en højere rang, end han forlod det med. Det ville give personel på alle niveauer et incitament til at beholde tilknytningen fremfor at kappe båndene helt, mener Martin Lidegaard.

»Jeg karikerer det lidt, men det at lave et mere fleksibelt og åbent forsvar karrieremæssigt, tror jeg, er vejen frem. Fordi jeg har svært ved at se, at en længere værnepligt er svar på det her.« 

Du kan høre det fulde Frontlinjen-interview med Martin Lidegaard i afspilleren ovenfor. Interviewet begynder to minutter inde i udsendelsen.

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer