Tre års ledelsesrapportering fra 1. Brigade til Hærkommandoen giver nu et dybere indblik i, hvorfor Hærens 1. Brigade ikke står klar inden for den tidsfrist, som Danmark har stillet Nato i udsigt. Frustrationer over vakancer, personaleflugt, materieludfordringer og ressourcekrævende bevogtnings- og coronaopgaver skinner igennem rapporterne.

Udfordringerne i forbindelse med opbygningen af 1. Brigade – også kaldet ”Hærens knytnæve” – har været mange, langvarige og svære at navigere i. En ofte alt for lav bemandingsgrad, massive udfordringer med både nyanskaffet og gammelt materiel samt personellets langvarige involvering i henholdsvis Operation Gefion og coronaberedskabet har således medvirket til at bremse den udvikling, som brigaden skulle have gennemgået for at kunne være kampklar til tiden.

Danmark har ellers lovet Nato, at den 4.000 mand store brigade ville være færdigopbygget og deployerbar med udgangen af 2023. Det har man for længst erkendt ikke kommer til at ske. Ved at nærlæse ledelsesberetningerne, som 1. Brigades ledelse har sendt Hærkommandoen, får man en mere detaljeret indsigt i, hvorfor man har set sig nødsaget til at udskyde tidsfristen.

OLFI har fået aktindsigt i ledelsesrapporterne, som for en stor dels vedkommende er fyldt med strategisk placerede overstregninger af oplysninger, som undtages aktindsigten »under hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar«. Alligevel tegner de månedlige opdateringer på brigadens fremskridt et tydeligt billede af en brigade, der længe har været endog meget udfordret på flere fronter – og i vid udstrækning er det endnu.

Utilfredshed med Gefion førte til opsigelser

OLFI har fået aktindsigt i den afrapportering, der har fundet sted mellem 1. Brigades ledelse og Hærkommandoen i perioden fra starten af 2019 og frem til i dag. I april 2019 udtalte 1. Brigades daværende chef, brigadegeneral Henrik Lyhne, for første gang offentligt, at der blev trukket for store veksler på personellet, og jo længere man læser sig ind i rapporterne, jo mere tydeligt står det klart hvorfor brigadegeneralen råbte vagt i gevær.

I 2019 er det i første omgang ikke de senere meget omtalte materielmangler, der fylder mest i de månedlige ledelsesberetninger. I stedet er det de forskellige hærenheders indsættelse i bevogtningsopgaver i regi af Operation Gefion, som udgør et bekymringspunkt for 1. Brigades ledelse. I Gefion bliver soldaterne sat til at udføre paskontroller ved den dansk-tyske grænse eller stå vagt ved synagogen i Krystalgade eller Israels ambassade i Hellerup, og det er ikke opgaver, der huer mandskabet, som i flere tilfælde tager konsekvensen af ikke at arbejde med deres militærfaglige kerneopgaver.

»Gefion påvirker personellets motivation negativt; der er således flere eksempler på, at personellet søger væk for at undgå opgaven,« skriver 1. Brigade til Hærkommandoen i juli 2019.

Artiklen fortsætter under billedet …

Måneden efter suppleres vurderingen med en tilføjelse om, at Gefion »fortsat udfordrer sammenhængen i uddannelsen.«. Tilsvarende erkender brigadens ledelse, at man har problemer med bemandingen. Problematikken bliver løbende gennem året italesat, selvom det grundet overstregningerne ikke er til at se, præcis hvilke enheder, der er hårdest ramt af lav bemanding. Ved årsafslutningen opsummerer 1. Brigades ledelse selv situationen og giver den første indikation på ekstraopgavernes afledte konsekvenser:

»Bidrag til beredskaber, INTOPS og NATOPS (internationale og nationale operationer, red.) samt personelvakancer og personelomsætning udfordrer en sammenhængende opbygning af 1. Brigade som troppeenhed.«

Desuden kan brigadens ledelse berette om, at flere enheder er »udfordret af en bred opgaveportefølje i forhold ressourcer, og om, at deltagelse Gefion har medført et »uddannelsesmæssigt efterslæb«. Endelig begynder også de første materielproblemer at vise sig i form af manglende reservedele til infanterikampkøretøjerne (IKK) og en forsinket levering af CAESAR-artillerisystemer.

Nødvendigt med hårde prioriteringer

I 2020 bliver situationen i brigaden mere alvorlig. Covid-19 spreder sig i Forsvaret og giver udfordringerne en helt ny dimension i form af hjemsendelser af personel og nye, uvante arbejdsopgaver som del af coronaberedskabet. Samtidig oplever de forskellige enheder forsinkelser på levering af pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5, patruljekøretøjet Eagle 5 samt af lastvogne og containere – flere af forsinkelserne netop på grund af pandemien.

Materielproblemerne har meget håndgribelige konsekvenser. Manglen på lastvogne betyder for eksempel, at personellet må træne med andre lastvogne end dem, de kommer til at køre i operativt, hvilket »udfordrer evnen til at øve taktisk indsættelse«. I maj 2020 bemærker 1. Brigade videre, at man fortsat har bemandingsproblemer i mange enheder, og at den Covid-19-forsinkede levering af Piranha 5 giver et uddannelsesefterslæb. Tilsvarende betyder et vedligeholdelses- og synsefterslæb, at man har under halvdelen af de nødvendige køretøjer til rådighed for de planlagte uddannelsesaktiviteter.

Læs også: Hæren har kun 14 operative kampvogne – småfejl koster måneder på værksted

I det hele taget er mange af udfordringerne i 2020 en direkte konsekvens af Covid-19, som heller ikke går Forsvaret ram forbi. Pandemien påvirker tværtimod det meste af Forsvaret hårdt, både direkte og gennem Forsvarets involvering i coronaberedskabet – herunder i forbindelse med aflivningen af mink – og medfører ifølge ledelsen »markante uddannelsesefterslæb«, »niveautab på enkeltmand« og »begrænsede ressourcer til uddannelse« i 1. Brigade. Sideløbende skal forpligtelserne i Gefion imidlertid stadig passes, og alt i alt medfører den høje arbejdsbelastning »ensidig tyngde på højst prioriterede opgaver og dermed midlertidigt fravalg af grundlæggende uddannelse«.

Også i Henrik Lyhnes chefvurderinger, der afslutter hver beretning til Hærkommandoen, er budskabet undervejs i 2020 klart.

»1. Brigade råder over en række materielgenstande, IKK, [overstreget], som kræver særlige tiltag at holde i drift, hvilket HKO og FVT (Hærkommandoen og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, red.) anmodes om at støtte.«

Ved årets afslutning vurderer brigadechef Henrik Lyhne, at man fortsat løser de pålagte opgaver, men at tiden til ”grøn uddannelse” er under pres, hvilket kræver hårde prioriteringer af, hvad man kan gennemføre. Han fremhæver igen materielproblemer, vakancer og manglende personeltilvækst samt Forsvaret evne til at implementere forligsprojekter som de største udfordringer i arbejdet med at opbygge 1. Brigade.

Ikke længere realistisk med samlet certificering i 2023

I starten af 2021 indløber så den besked, der siden kommer til at trække overskrifter i dagspressen: Der er efterhånden så mange problemer at slås med, at det nu er urealistisk overhovedet at få brigaden klar til tiden. Forsinkelsen skyldes både forsinkelser på de nye våbensystemer – blandt andet artillerisystemet CAESAR, Piranha 5-PMV’erne og det tilhørende mortérsystem CARDOM – og eksisterende materiel, der ikke kan udnyttes til fulde – blandt andet er der indført kilometerbegrænsning på Hærens udfordrede IKK’er, ligesom en rigid garantiaftale på de nyopgraderede Leopard 2A7-kampvogne i praksis sætter mere end halvdelen ud af spillet.

Derudover er der så de våbensystemer, man end ikke har indkøbt, og som formentligt gemmer sig i de overstregede passager; navnlig det luftværn, som nu er udsat til næste forligsperiode.

»Materielområdet, især begrænsninger i materielarven og udskydelser henholdsvis usikkerhed om nyanskaffelser, vurderes at være en meget mærkbare begrænsning for den planlagte udvikling af 1. Brigade frem mod slutmålet i 2023,« skriver 1. Brigade i starten af 2021.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Den sene tilgang af yderligere organisatorisk personel i indeværende forligsperiode betyder, at relativt få soldater må løse relativt mange opgaver. Dette medfører blandt andet, at tiden til rådighed til grundlæggende militæruddannelse konstant er under pres. Der må derfor foretages meget hårde prioriteringer for at få uddannelsesplaner etc. til at hænge sammen.«

Den endelig dom falder på sidste linje i Henrik Lyhnes chefvurdering og er kort efter at finde i samtlige danske medier:

»Det vurderes ikke længere realistisk at forestille sig en samlet certificering og klarmelding af hele brigaden i løbet af 2023.«

Vurderingen ændrer sig ikke i løbet af året, hvor 1. Brigade ad flere omgange kan melde om meget konkrete konsekvenser af de mange fejl og mangler og den belastning, som Gefion og Covid-19-pandemien lægger oven på de forsinkede forligsinitiativer. Øvelser aflyses helt, mens ambitionsniveauet for andre sænkes for at passe til omstændighederne. Først og fremmest betyder de mange faktorer dog, at 1. Brigade ikke tilstrækkeligt hurtigt er ved at udvikle sig til den slagkraftige knytnæve, som var tanken.

»1. Brigade håndterer og tilpasser sig (fortsat) betydelige udskydelser på materielområdet (PIR V, CARDOM [overstreget] mv.),« skriver 1. Brigade i sin andensidste beretning i 2021, som derefter fortsætter i en længere overstreget passage.

»Udskydelser, mangler samt betydelige fejlanmeldelser på nyt materiel påvirker enhedernes planlægningsstabilitet, evne til fastholdelse samt operative evne,« skriver brigaden videre til cheferne i Hærkommandoen.

Brigadechef har afrapporteret åbent og ærligt

9. december overtager brigadegeneral Anders Berg Olesen kommandoen over 1. Brigade fra Henrik Lyhne, og det er derfor førstnævnte, der signerer den afsluttende orientering af Hærkommandoen i 2021, som opsummerer det forgangne år og ser frem mod det nye. Selvom Berg Olesen bemærker, at brigaden har et godt afsæt for fortsat udvikling, bemærker også han, at det på en del områder står slemt til:

»Forligsrapporteringen (NOV 2021) afspejler en række kritiske områder inden for [overstreget], vakancer hhv. manglende tilvækst i bemandingen på især [overstreget] samt Forsvarets evne til at finansiere og implementere de planlagte forligsprojekter. De kritiske områder påvirker hver især 1. Brigades evne negativt; [overstreget] og det samlede omfang af udskydelser og mangler inden for [overstreget] påvirker på afgørende vis 1. Brigades udvikling mod at være en deployerbar troppeenhed,« skriver Anders Berg Olesen i sin chefvurdering og fortsætter:

»1. Brigade har generelt haft tilfredsstillende økonomiske ressourcer til øvelsesaktiviteter, men har konstateret en reduceret anvendelse af kapacitetsløn som en konsekvens af manglende ansættelser ved udvalgte enheder, hvilket er kritisk for fortsat udvikling af 1. Brigade.«

OLFI har spurgt Henrik Lyhne, som har signeret langt de fleste af beretningerne, om han vil kommentere på både selve forløbet og på den dialog, han har haft med Hærkommandoen undervejs. Det har han dog takket nej til.

»Jeg har i mine seks år som brigadechef gentagne gange åbent og ærligt givet udtryk for mine bekymringer og synspunkter, som også udtrykt i 1. Brigades ledelsesinformation til Hærkommandoen. Det er derfor nu relativt uinteressant for mig at dvæle ved fortiden. Jeg tror, de fleste efterhånden kender mine holdninger, og derfor vælger jeg nu som kommende næstkommanderende i Hærkommandoen at fokusere på det langt mere interessante forestående arbejde med at udvikle Hæren, inkl. 1. Brigade i lyset af den politiske aftale om det nationale kompromis.«

BÆRENDE BILLEDE: En soldat nærmer sig en af de problemramte Piranha 5-PMV’er under øvelsesaktivitet i Oksbøl.