INTERVIEW: Hæren er tæt på at være bragt i knæ, og det kommer til at tage år at komme tilbage på niveau. Der mangler våben, materiel, ammunition, logistik, moderne etablissementer og ikke mindst soldater. Det fortæller brigadegeneral Henrik Lyhne, som om to uger tiltræder som næstkommanderende i Hæren.

Forsvaret bløder. Alt for mange soldater siger op, så snart de er færdiguddannede, og intet tyder på, at det ændrer sig foreløbigt. Tvært imod. Hæren var i forvejen presset, og efter krigsudbruddet i Ukraine er presset bare vokset til et niveau, hvor det begynder at være fatalt med udsendelsen af en kampbataljon til Letland.

»Jeg skal nok passe på med ikke at male fanden på væggen. Men vi er tæt på at være bragt i knæ i Hæren på grund af det. Vi sender i alt to bataljoner til Letland. De skifter og er der ikke samtidig. Den opgave kræver, at Hæren trækker på alle sine kapaciteter og ressourcer, og det, synes jeg, er tankevækkende, at for at sende 1.000 mand ud skal man faktisk trække på en hel hær. Det siger lidt om, hvor vi står.«

Sådan siger Henrik Lyhne. Han er brigadegeneral og var ind til december sidste år chef for 1. brigade, som var det helt store slagnummer i det eksisterende forsvarsforlig. Om to uger tiltræder han som næstkommanderende i Hærkommandoen, og i denne uge havde han 40-års jubilæum i Forsvaret. I den anledning har Henrik Lyhne ladet sig overtale til at stille op til et interview med OLFI og Radio4.

Artiklen fortsætter under playeren …

Henrik Lyhne fortæller åbenhjertigt om de problemer og udfordringer, som han oplever hver eneste dag i Hæren. Ikke for at pege fingre eller tale skidt om den arbejdsplads, som han har været så taknemmelig for at være en del af i størstedelen af sit liv. Men for at fortælle offentligheden og ikke mindst landets politikere ærligt, hvad konsekvenserne er, når man over en flerårig periode bliver ved med at øge presset, uden at ressourcerne følger med.

»Jeg er bekymret. Nu kan jeg kun udtale mig om Hæren. Med det, som jeg har oplevet som brigadechef gennem seks år, hvor jeg kom på alle Hærens garnisoner, og jeg så alle vores enheder regelmæssigt, så er jeg bekymret. Det er jeg, fordi vi er i kritisk masse. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal vente halvandet til to år, inden vi kommer i gang. Og det skal vi ret beset, før der kommer et nyt forlig, når vi nu ved, at vi har så store problemer med at fastholde vores personel. Jeg lærte i førstehjælp i sin tid, at man skulle standse ulykken som noget af det første. Derfor kunne jeg også godt tænke mig, at der kom nogle penge på bordet lige nu, så vi kunne komme i gang med at standse den uheldige personelomskiftning, vi har i øjeblikket. Den er for stor.«

Har stort set pelset resten af Hæren

I juni kunne OLFI fortælle, hvordan 525 soldater har sagt op og forladt Forsvaret alene i årets fem første måneder. I Hæren oplever man, at konstabler i gennemsnit siger farvel efter mellem 24 og 28 måneder, hvor Forsvaret har behov for et ansættelsesforhold på minimum seks år. Det betyder, at en lang række stillinger står ubesatte, og i øjeblikket taler man i Hæren om, at der er i omegnen af 1.200 ubesatte stillinger.

Samtidig vokser opgaverne. I den forgangne uge besluttede regeringen at sende yderligere 130 mand til Storbritannien for at uddanne ukrainske soldater. Dem er man nødt til at finde i garnisonerne hjemme i Danmark, og langt størstedelen kommer fra Hæren, som i forvejen er spændt til det yderste.

Artiklen fortsætter under billedet …

20220616 100vis
Klik på billedet, hvis du vil læse om personaleflugten fra Forsvaret i årets fem første måneder …

»Hvis man vil se, hvordan Hæren har det, skal man ikke gå ud og kigge på dem, der er udsendt eller står til udsendelse. Det er dem, som vi har toppet op ved at trække på ressourcer fra alle de andre. Så skal man gå ud og kigge på de bataljoner, der står ude ved regimenterne. Det er der, at vi har taget personellet og materiellet, hvis vi kunne finde det, og givet til dem, der skal udsendes. Jeg synes, at det er fattigt, at vi er kommet dertil, at vi for at kunne opstille sådan to bataljoner, skal vi stort set pelse resten af Hæren,« siger Henrik Lyhne.

Udfordringerne med både at rekruttere og fastholde personel kommer oven i de alvorlige mangler på stort set alt. Læser man det eksisterende forsvarsforlig, skulle 1. brigade om et år været fuldt udrustet og uddannet. Men en flyvefærdig og kampklar 1. brigade har endnu lange udsigter, hvis man spørger Henrik Lyhne.

Hvad mangler 1. brigade for at være klar?

»Det vil jeg ikke sige her i fuld åbenhed, fordi noget at det er belagt med operationssikkerhed. Men det er sådan set hele vejen rundt, at der mangler. Det er personel, køretøjer, våbensystemer, logistik og moderne ammunition, som man fravalgte i sidste forlig. Det er etablissementer og mange andre ting, som vi skal have gjort noget ved, og det skal vi hurtigt. Og det kommer til at koste rigtig mange penge. Derfor er det også, at jeg siger, at når nu forhåbentlig Forsvaret får penge, så drejer det sig om at få bragt det op til et tilfredsstillende niveau, få fyldt hylderne op, få fyldt enhederne op med personel, materiel, ammunition etc.,« siger Henrik Lyhne.

I forbindelse med indgåelsen af det nationale kompromis i marts besluttede politikerne, at forsvarsbudgettet inden udgangen af 2033 skal op på 2 pct. af bnp. Det betyder 18-20 mia. kr. ekstra til Forsvaret om året, når aftalen er fuldt implementeret om 11,5 år. Samtidig afsatte politikerne syv mia. kr. fordelt med 3,5 mia. kr. i 2022 og 2023, som ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) skulle gå til at »styrke dansk forsvar markant både på den korte bane og på den lange bane«. Det skulle ske ved »her og nu« at »forhøje Forsvarets beredskaber og styrke evnen til at støtte vores allierede i Nato, øge robustheden i Forsvaret, fylde lagrene op og yde støtte til Ukraine.«

Det tager tid at uddanne soldater

Men de syv mia. kr. skulle også gå til bl.a. at dække det, som i politisk lingo hedder »økonomiske ubalancer«, hvilket vil sige et underskud på en mia. kr. fra sidste år. Derudover skulle pengene gå til diplomati og humanitære indsatser. Den største post går imidlertid til donationer til Ukraine, som i øjeblikket løber op over tre mia. kr. Pengene er med andre ord for længst brugt, og den øgede robusthed og de fyldte lagre spejder man stadig langt efter i Hæren.

Men lad os lege med det eksperiment, at pengene var der her og nu.

Hvor lang tid ville det tage, hvis politikerne besluttede, at vi eksempelvis skulle have to fuldt udrustede brigader?

»Forudsætningen er, at pengene bliver stillet til rådighed. Hvis de gør det, så vil det tage en årrække alene af den grund, at vi skal have mange nye befalingsmænd og officerer, og det tager altså år at uddanne dem. Det understreger for mig, at vi skal i gang hurtigst muligt. Der er planer om, at vi skal vokse, så lad os da komme i gang med at ansætte og uddanne nogle flere befalingsmænd og nogle flere officerer – og jeg vil sige hellere i dag end i morgen.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20220609 teaser toenning
Klik på billedet, hvis du vil læse mere om Niels Tønnings bekymringer over afgangen af yngre officer …

Nu har politikerne så besluttet med det nationale kompromis fra marts at hæve forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp inden udgangen af 2033. Det er ifølge økonomerne en tilførsel på op mod 18-20 mia. kr. ekstra om året til Forsvaret. Ifølge forsvarschefen er det ikke muligt at nå at bruge pengene fornuftigt på kortere sigt. Er du enig i det?

»Jeg kan godt forstå, at der bliver sagt, at det tager lang tid at anskaffe nye materielgenstande. Men nogle af de ting, som vi lige nu står og mangler og har problemer med, kunne man jo godt sætte i værk stort set i dag – nemlig at begynde at ansætte nogle flere soldater. Vi mangler soldater, og vi vil gerne have, at de bliver lidt længere. Derfor skal vi også i gang med at bruge penge på rammevilkårene. Soldater finder sig ikke i hvad som helst. Det er simpelthen nødvendigt for at fastholde vores personel.«

Hvis du fik frie hænder til at lave en plan for, hvad du har behov for i Hæren, hvad ville den så indeholde?

»Jeg ville starte med at ansætte de soldater, der skal til for at fylde alle vores enheder op, så vi kommer op på 100 pct. bemanding.«

Det »substantielle løft« i 2018 oplevede ingen

Det kan virke pudsigt, at vi her i 2022 et år før udløbet af det eksisterende forsvarsforlig taler om, at der mangler penge og soldater. Det eksisterende forsvarsforlig blev indgået i januar 2018, og dengang handlede en meget stor del af debatten om, at der i Forsvaret var blevet skåret for meget ind til benet, og at Danmark dels pga. pres fra USA og en øget trussel fra Rusland, nu skulle til at opruste. Daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) talte om, at forsvarsbudgettet blev »løftet substantielt«, hvilket betød 12,8 mia. ekstra ved forliget i 2018 fordelt over seks år.

Dengang forsikrede politikere og daværende forsvarschef Bjørn Bisserup, at der både var tid og penge til at nå i mål inden for tidsrammen. De fleste penge ville komme i slutningen af forliget, og dermed skulle Forsvaret få tilført de fleste midler i år og næste år.

Artiklen fortsætter under playeren …

Det store slagnummer var, at vi ved udgangen af 2023 ville have en fuldt udrustet og kampklar brigade med professionelle soldater og alt det materiel og våbensystemer, som det nu krævede. Du har selv været chef for 1. Brigade og dermed oplevet alle dine drømme gå i opfyldelse … eller hvad?

»Det er måske at tage munden for fuld. Det substantielle løft skal måske også ses i det perspektiv, at det kom efter, at vi var blevet pelset for et tocifret milliardbeløb. Så ja, man kan godt kalde det et løft ud fra der, hvor vi stod. Men det var sådan set bare et spørgsmål om at få fyldt noget af det hul op, som var skabt. Slagordene med, at det var et substantielt løft, har jeg altid trukket lidt på smilebåndet over. Sådan noget gør sig godt i overskrifter, men hos os så det altså lidt anderledes ud. Men det er rigtigt, da jeg gik ind som chef for 1. brigade, troede jeg også fuldt og fast på, at det her kunne bringes i hus inden for den årrække, der var skitseret. Men det lykkedes jo langt fra,« siger Henrik Lyhne.

International tjeneste modner som officer

Når man taler med og om Henrik Lyhne, kommer man ikke uden om hans operative baggrund. Den står i skærende kontrast til de officerer, som primært gør administrativ karriere og dermed i den brede offentlighed ofte får tilnavnet ”skrivebordsofficerer”. De forretter tjeneste i stabe, styrelser, ministerier og i diplomatiet rundt om i verden. De to forskellige grupper af officerer kan ikke undvære hinanden, og alligevel er det som om, at den administrative gruppe bliver opfattet som den vigtigste. Den opfattelse kan man i hvert fald få, når man kigger på Forsvarets øverste ledelse, hvor operativ erfaring ikke fylder på mange CV’er.

Henrik Lyhne har gennem hele sin karriere prioriteret det operative virke og fået lov til at bevæge sig i det operative spor. Han har været udsendt til Balkan i 1990’erne og var i 2005 kontingentchef i Irak på Hold 5.

»Den internationale tjeneste har modnet mig som officer og som chef, og jeg synes, at den er utroligt vigtig for vores officerer. Det er en slags eksamen på det, som vi går og lærer på skolerne og ude ved enhederne. Den internationale tjeneste er skarpe missioner og skarpe opgaver – en slags syvende gear, som vi ikke har adgang til herhjemme. Det er der, at man skal vise sit værd som fører. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man har ansvaret for sine soldater og skal drage omsorg for dem fra 8 til 16. Nej, man har dem 24/7. Det er alle deres udfordringer og problemer, som man skal forholde sig til. Derfor synes jeg, at det er vigtigt,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

20220620 boedskov
Klik på billedet, hvis du vil læse hele interviewet med forsvarsminister Morten Bødskov …

Når jeg ser på officererne i Forsvarets øverste ledelse, ser det nærmest ud til at være diskvalificerende at have masser af operativt virke, hvorimod stabstjeneste, tjeneste i Forsvarsministeriet og styrelserne ser ud til at være det, der skal til for at nå til tops. Er årsagen til, at du i dag ikke sidder i Forsvarets øverste ledelse, at du simpelthen har været for operativ?

»Det kan meget vel være, men jeg kan jo kun gisne om det. Jeg kan i hvert fald konstatere, at alle hærofficerer med praktisk erfaring på troppeenhedsniveau, og det er brigade eller division; de sidder enten i udlandet eller i Hærkommandoen.«

Hvorfor mener du, at den er operative tjeneste er så vigtig?

»Det er jo vores eksistensberettigelse at kæmpe, gå i krig og vinde. Jeg har aldrig lagt skjul på, at, jeg synes, den vigtigste kompetence og kapacitet i Forsvaret er de kæmpende operative enheder. Det er jo derude, at vi omsætter Folketingets beslutninger til handling. Det er dem, der står ude i ørkensandet eller ovre på østflanken, der udfører det, som vi er blevet bedt om og pålagt af Folketinget. Det sker ikke på stabsgange eller ved skriveborde. Det, der sker der, er også vigtigt. Men Det er vigtigste må altså være dem, der omsætter ord til handling.«

Nedlægningen af reserven har vist sig katastrofal

Med 40 år i Forsvaret har Henrik Lyhne været med fra Den Kolde Krig over krigen på Balkan, omlægningen til et ekspeditionsforsvar i 00’erne og missionerne i Irak og Afghanistan. Og så ikke mindst 10’erne med de massive besparelser.

Som konsekvens af Finanskrisen besluttede den daværende borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2011 at spare 15 pct. på de offentlige udgifter over en bred kam – også på Forsvaret. De besparelser blev siden implementeret af den socialdemokratiske regering – vel at mærke EFTER Ruslands invasion af Donbas og annektering af Krim. Det betød fuld kraft bak på alle motorer – og medførte bl.a. et nyt uddannelsessystem og nye ansættelsesvilkår. Set fra din stol – hvilke konsekvenser har de store besparelser på Forsvaret for små 10 år siden haft?

»Jeg husker meget tydeligt, at man forsøgte at bilde os ind, at det kunne gøres uden, at det ville få operative konsekvenser. Selvfølgelig kunne vi spare. Men at sige, at det ikke ville få operative konsekvenser, fandt jeg faktisk stærkt fornærmende, fordi vi alle sammen vidste, at det ville det selvfølgelig få. I et system, der i forvejen er skrumpet noget ind, betyder en reduktion på 15 pct. utroligt meget. Mange af de ting, der blev sat i søen på daværende tidspunkt, har vi brugt rigtig mange ressourcer på efterfølgende og køre tilbage. Vi fjernede stort set regimentstabene, og de er tilbage, fordi de har nogle reelle opgaver og en berettigelse. Vi nedprioriterede brugen af reserven, og det viste at være katastrofalt. Vi har behov for den. Vi ændrede vores uddannelsessystem og officersuddannelsen, og så indførte vi de her forkætrede begreber ”just in time” og ”just enough”. Det betød, at dem, der kom ud fra officersskolen, havde stort set kun lige det, der skulle til for at klare sig de første 14 dage, fordi vi havde skrællet alt andet væk. Det har vi heldigvis også kørt tilbage, så uddannelsen nu begynder at ligne det, den gjorde i gamle dage, hvor jeg selv var et produkt af officersskolen. Det er en knaldgod uddannelse. Men bundlinjen er, at mange af de ting, der blev implementeret for at spare penge, har vi brugt utroligt mange ressourcer på at drive tilbage igen, for det var forkert, og det virkede ikke.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20220815 TEASER Donationer
Klik på billedet, hvis du vil læse redaktørens kommentar om konsekvenserne af de massive donationer til Ukraine …

 

Jeg husker, hvordan en af de store ændringer med forliget fra 2013 var, at man nu skulle kunne ”flexe” ind og ud af Forsvaret. Have et par år i det civile og vende tilbage igen. Væk fra tjenestemandsansættelser og ind med overenskomster, samtidig med at man pludselig skulle søge sine stillinger i stedet for at blive beordret. Har det virket?

»Det der med at flexe ind og ud er nok – undskyld mit franske – noget en af det mest tåbelige, som vi nogensinde har gjort. Det skaber jo huller i systemet. Vi kan i modsætning til civile virksomheder ikke gå ud til et vikarbureau og sige, at vi gerne vil have en major med 15 års erfaring, fordi vi har lige en vakance her på to år. Vi er stort set altid i underskud. Når nogen beslutter sig for at gå ud, efterlader det et hul, så ordningen er aldrig nogensinde kommet til at virke,« siger Henrik Lyhne.

Kæmper til sin sidste dag i uniform

Afslutningsvis kunne jeg godt tænke mig at spørge dig. Du har 40-års jubilæum i dag og har stadig en række år tilbage i Forsvaret. Hvis du skal give en status på Forsvaret anno 2022, hvordan lyder den?

»Jeg er bekymret, fordi vi har et efterslæb på, jeg ved ikke hvor mange årtier. Vi er sådan set bagud på point over hele paletten, og med mindre, at der er vilje til virkeligt at spytte i kassen, så kan vi ikke få rettet op på det her. Der er ikke noget af det, som jeg har nævnt, der kan løses med nye policies eller strategier. Svesken på disken; det her kommer til at koste penge, og det kommer til at koste rigtigt mange penge. Det håber jeg, at der er villighed til, så vi kan få rettet op på fortidens udeladelsessynder, hvor vi har sparet og sparet og sparet. Når vi nu skal til at bruge Hærens enheder, viser det sig, at vi har sparet så meget, at det faktisk er et problem at få opstillet det, som vi gerne vil opstille, fordi vi mangler dette og hint. Så man må til lommerne, hvis man vil det her.«

Nu har du så hørt at, at man med det nationale kompromis vil hæve forsvarsbudgettet til 2 pct. af bnp – godt nok først om 11,5 år. Men kan man også finde en lille smule optimisme hos dig?

»Ja da! Jeg er fyldt med optimisme, og jeg vil det her. Jeg kæmper til min sidste dag i uniform, selv om jeg måske har et tegnet et dystert billede. Men jeg synes, at vi skylder at tone rent flag og fortælle, hvordan tingenes tilstand er. Og det er bekymrende, fordi vi har skåret ned, vi har slidt og har en for høj personaleomsætning etc. Vi har virkeligt mange udfordringer. Men der er jo kun en ting at gøre, og det har jeg også gjort i 40 år. Der er ikke andet at gøre end at kaste sig ud i det og så håbe på, at der er politisk opbakning til det.«

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer