spot_img

Forsvarsministeriets politiske pres mod forskere har allerede gjort ubodelig skade

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: En udtalelse fra Forsvarsakademiets chef lørdag på Facebook kunne have lagt sagen om Peter Viggo Jakobsen død. I stedet lader den til at bekræfte, at forskeren har været udsat for politisk pression. Flere forskere ved Forsvarsakademiet udtrykker overfor OLFI voksende frygt for at udtale sig i pressen. Den alarmerende konsekvens er, at Forsvarsakademiets uafhængighed og troværdighed er i frit fald.

Nej. Forsvarsakademiets selvforståelse om politisk uafhængighed er efterhånden noget svær at tage alvorlig, og det viser den seneste sag med al uønskelig tydelighed. Kontreadmiral Henrik Ryberg kunne have lagt sagen om Peter Viggo Jakobsen død, men i stedet satte chefen for Forsvarsakademiet lørdag nærmest en tændstik til den. Det skete efter halvandet døgns heftig offentlig debat om ytringsfriheden for de forskere, som arbejder på Forsvarsakademiet. Baggrunden var en opsigtsvækkende artikel i Weekendavisen fredag om »Manden, der ikke blev fyret«.

Her fulgte den erfarne politiske journalist Hans Mortensen op på den historie om forskerens påståede ”fyring” fra Forsvarsakademiet, som OLFI skrev den 23. august, og som vi kort efter måtte trække tilbage og dementere. Peter Viggo Jakobsen var ikke blevet fyret. Men hvad var så det nye i Weekendavisens artikel?

»Nok er Peter Viggo Jakobsen stadig ansat af Forsvaret, men samtaler med en række kilder med kendskab til forløbet viser, at både han og Forsvarsakademiet har været under pres i dagene omkring den kontroversielle artikel. Antydninger om forskellige mulige sanktioner, herunder en udflytning af hele akademiet til provinsen, har hængt lavt i luften. Ifølge flere kilder har Peter Viggo Jakobsen efter en kammeratlig samtale med akademiets dekan, Peter Dahl Thruelsen, over for sine kolleger bekendtgjort, at han fremover vil holde en betydelig lavere profil i offentligheden.«

Artiklen fortsætter under playeren …

Ifølge Weekendavisen var det en udtalelse fra Peter Viggo Jakobsen til Avisen Danmark den 19. august, som havde fået forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at reagere højlydt og konsekvent. I avisen forklarede Peter Viggo Jakobsen, at regeringen måske ikke havde grund til at udvise så stor taknemmelighed til Pakistan, som både statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsministeren selv havde gjort i forbindelse med evakueringen fra Kabul.

Regeringens pludselige taknemmelighed til Pakistan skyldtes, at Danmark i al hast og primært grundet manglende forberedelse fik akut behov for at etablere en base nær Afghanistan for de danske soldater og embedsfolk fra Udenrigsministeriet, som skulle varetage evakueringen. Pakistan sagde god for, at Forsvaret kunne lande med såvel Hercules transportfly som Flyvevåbnets Challenger i Islamabad og bruge den internationale lufthavn som en fremskudt base i de to uger, hvor evakueringen foregik.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og andre forskere inden for Forsvaret oplever et pres for at tie. Foto: Ernstved

»Jeg synes, at Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning af, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taleban,« sagde Peter Viggo Jakobsen i artiklen i Avisen Danmark – og på TV2 News – og nedkaldte sig på den baggrund forsvarsministerens vrede.

Det fremgår af artiklen, at Weekendavisen har spurgt i Forsvarsministeriet, om der er overvejelser om udflytning af Forsvarsakademiet, hvortil Forsvarsministeriet svarer, at der »ingen konkrete planer« er om udflytning. Men:

»Der pågår løbende overvejelser om vores forskningsinstitutioner opfylder de opgaver, som samfundet stiller. Det gælder på alle forskningsområder – også på forsvarsområdet. Som jeg også tidligere har sagt offentligt, så er det naturligt at overveje, om der er den rette balance mellem forskning i samfundsforhold og forskning i forsvarsmateriel og på cyberområdet som følge af udviklingen på forsvarsområdet,« skriver Trine Bramsen i et skriftligt svar til Weekendavisen.

Sår tvivl om respekt for ytringsfriheden

Fredag aften var jeg selv i DR2 Deadline for at tale om sagen. Jeg forklarede, at Peter Viggo Jakobsen overfor mig har sagt, at han ikke »tør« tale om, hvad der skete den fredag (den 20. august), da den kammeratlige samtale med dekan Peter Dahl Thruelsen havde fundet sted. Men at noget ganske alvorligt var sket, tvivlede jeg ikke på. Dertil var den ellers så bramfrie og frygtløse forsker alt for fåmælt, afvisende og stille.

I Deadline havde vært Niels Krause-Kjær også inviteret advokat Vibeke Borberg i studiet. Hun har en fortid som forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og er en af landets førende eksperter i offentligt ansattes ytringsfrihed. Hun understregede, at Peter Viggo Jakobsen ikke har sagt noget, som man ikke kan sige som offentligt ansat.

Artiklen fortsætter under billedet …

Vibeke Borberg er advokat og ekspert i offentligt ansattes ytringsfrihed. Hun gæstede fredag den 24. september DR2 Deadline til en snak om forskeren Peter Viggo Jakobsen med Niels Krause-Kjær som vært. Screendump: DR

»Sådan en sag her skaber tvivl om, hvorvidt offentligt ansattes ytringsfrihed respekteres. Det gør den, fordi Peter Viggo Jakobsen efter det oplyste har været kaldt til en kammeratlig samtale. Det er noget, som Ombudsmanden har været utroligt kritisk overfor i sin praksis. Han siger, at det duer simpelthen ikke, at når offentligt ansatte ytrer sig helt i overensstemmelse med de grænser, der er for dem, så skal det ikke have den konsekvens, at de bliver kaldt ind til en samtale om det, de har sagt eller deres adfærd i øvrigt. Fordi det lægger et pres på dem, der betyder, at de bliver tilbageholdende, fuldstændig som det er sket i denne her sag. Ikke alene bliver de tilbageholdende, men andre som også har en stemme i den offentlige debat og har noget på hjerte, kan blive tilsvarende bange,« sagde Vibeke Borberg og fortsatte:

»Når man så tilmed kombinerer det med, som vi ser det i denne sag, at ”vi ikke kan udelukke, at vi kan udflytte de dele af akademiet, hvor Peter Viggo Jakobsen tilfældigvis er ansat”, eller ”vi skal se på, om forskningsområderne overhovedet er relevante”, så er det et indirekte pres, som er ganske betydeligt og helt uacceptabelt i forhold til den respekt, der skal være i forhold til de offentligt ansattes ytringsfrihed.«

»Komplekse og følsomme« emner handler om politik

Efter Weekendavisens artikel og DR2’s Deadline glødede debatten på sociale medier, og lørdag eftermiddag fandt kontreadmiral Henrik Ryberg som Forsvarsakademiets chef det nødvendigt at kommentere sagen skriftligt på Forsvarsakademiets Facebookside. Eller rettere så fandt Forsvarsministeriet det nok snarere nødvendigt, at chefen for Forsvarsakademiet kommenterede sagen på Forsvarsakademiets Facebookside.

For naturligvis er chefens Facebookopdatering gennemlæst, rettet og godkendt i det departement, som nidkært bestemmer, hvem og hvilke myndigheder der må og skal udtale sig i sager af politisk karakter. Hvilken chef ville selv finde på at indlede sin tekst med formuleringen »Meddelelse fra chef for Forsvarsakademiet kontreadmiral Henrik Ryberg« og lade resten af teksten stå i citationstegn? Nej, vel.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

I denne sag med sprængfarligt politisk indhold kan en tilfældig kontreadmiral eller dekan for den sags skyld naturligvis ikke selv vurdere, hvad der skal skrives eller svares, og det er selvfølgelig også årsagen til, at hverken Henrik Ryberg eller Peter Dahl Thruelsen ”ønsker” – læs får lov til – at stille op, når OLFI, Weekendavisen eller DR beder om interview. Lige som alle andre med ansvar takker nej til interview.

Men hvad siger så den koreograferede kontreadmiral, som pludselig lørdag måtte sætte sig til tastaturet?

Man kunne tro, at Henrik Ryberg ville lægge sagen død og garantere de bekymrede borgere, at Peter Viggo Jakobsen selvfølgelig ikke har været hverken kaldt til samtale eller er blevet truet med kollektive repressalier ved fortsættelse af sine bramfrie medieoptrædener. Men det skriver Henrik Ryberg lige præcis ikke. I stedet bekræfter han, at Forsvarsakademiet »indimellem« er »i dialog med overordnede myndigheder om udtalelser fra Forsvarsakademiets medarbejdere, der kan berøre komplekse og følsomme emner«. Det kan man kun læse som Forsvarsakademiets og Forsvarsministeriets fuldtonede bekræftelse af, at der naturligvis har fundet et massivt politisk pres sted rettet mod Peter Viggo Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om et interview, som kørte helt af sporet …

Man kan her samtidig konstatere, at de »komplekse og følsomme emner« på ingen måde handler om operationssikkerhed, men udelukkende om politik. Og her altså forhold om Pakistan og landets beskyttelse af og støtte til Taleban, som er børnelærdom i sikkerhedspolitik, men politisk rigtigt meget øv, når nu Danmark var uforberedt og havde brug for Pakistan til at komme ud af Afghanistan. Det kan Peter Viggo Jakobsen forklare i et sprog, så sikkerhedspolitik bliver interessant for hr. og fru Danmark, og det burde en forsvarsminister takke og rose ham for. Men i stedet bliver han lukket ned på den mest subtile måde, og spørgsmålet er i dag, om vi nogensinde kommer til at høre ham sige noget som helst politisk følsomt, så længe han er på Forsvarsakademiet?

Frygt for at udtale sig i pressen

Konsekvenserne af hele sagen skal desværre skrives i flertal, for de er mange. Ikke bare for de ansatte på Forsvarsakademiet, men i virkeligheden mest for den brede offentlighed, for samfundet og dermed for vores demokrati. Når forskere på en institution, der bryster sig af at være uafhængig, på så tydeligvis får knægtet deres ytringsfrihed, ryger først og fremmest deres egen troværdighed. Hvem stoler i dag på, at en forsker på Forsvarsakademiet siger det, han/hun mener – og ikke bare agerer politisk talerør i sin ”forskning”? Det er den første konsekvens, som er alvorlig nok.

Men den i virkeligheden langt værre konsekvens er, at færre forskere og ansatte på forsvarsområdet i det hele taget tør åbne munden i offentligheden, hvilket primært vil sige i pressen. Selvcensur spreder sig som ringe i vandet, og det har jeg personligt allerede kunnet konstatere gennem, samtaler med ansatte på Forsvarsakademiet. Problemet er ikke nyt, men under kraftig udvikling.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsminister Trine Bramsens forsøg på at styre Forsvarets kommunikation stramt har ikke haft den ønskede effekt. Tegning: Lars Andersen

En fortæller, at vedkommende er holdt op med at udtale sig i pressen, fordi optrædener i medierne ganske enkelt skader karrieren. Med et nyt ansøgningssystem i Forsvaret, hvor medarbejderne skal søge stillinger, tør de færreste chefer ansætte en person, der optræder medievant, for kan vedkommende nu lade være med at tale over sig eller overhovedet holde på en hemmelighed? Så hellere lade jobbet gå til anden side.

En anden fortæller, at han er blevet bange for at udtale sig i pressen, fordi han ikke ved, om hans udtalelser vil blive opfattet negativt, og hvad konsekvensen i så fald bliver. ”Jeg har kun så få år tilbage og vil ikke risikere noget”.

På den måde er Vibeke Borbergs spådom allerede gået i opfyldelse. Det er ikke sket alene på baggrund af den aktuelle sag om Peter Viggo Jakobsen, for udviklingen har været i gang længe. Sagen viser videre, hvor vigtigt det er for en institution som Forsvarsakademiet at have en robust ledelse, som ikke svajer, når de politiske vinde blæser. Den seneste chef for Forsvarsakademiet var kontreadmiral Nils Wang. Han var om nogen en garant for, at forskerne kunne udtale sig trygt uden at frygte repressalier, hvilket Peter Viggo Jakobsen selv fortalte til OLFI i en artikel i 2017.

»Jeg har haft både ministre, departementschefer, forsvarschefer og højtstående officerer på nakken. Men kritikken skal man lade gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg har også fået skæld ud, men når de har forsøgt at censurere mig, har jeg fået Nils Wangs opbakning til at ignorere det,« sagde han dengang.

Men sådan siger Peter Viggo Jakobsen ikke længere, og dermed må man konstatere, at skaden er total. Med en svag ledelse smuldrer bolværket mod politisk pression, og samtidig fordufter trygheden og den så højt besungne uafhængighed. Med sagen om Peter Viggo Jakobsen er der sat turbo på udviklingen til stor skade for Forsvarsakademiets omdømme og troværdighed, som er i frit fald.

KOMMENTAR 29/09/2021: I en mail til Forsvarsakademiets medarbejdere mandag skriver kontreadmiral Henrik Ryberg, at han gerne vil “slå fast, at ingen – hverken fra Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet – har opfordret mig til at følge op på Weekendavisens artikel. Men da jeg lørdag morgen fik lejlighed til at se Deadline fra aftenen før, og fik set den debat, der var på de sociale medier, fandt jeg det nødvendigt med et skriftligt partsindlæg. Det har OLFI sent i går aftes udlagt som om, at det er noget, jeg har skrevet på bestilling fra og godkendt af overordnede myndigheder. Det er usandt!”

Jeg har efterfølgende bedt om et interview med Henrik Ryberg, ligesom vi inviterede ham i studiet i Frontlinjen på Radio4 tirsdag. Begge tilbud afslog Henrik Ryberg. “Forsvarsakademiet har ingen yderligere kommentarer”, lyder det.  

 

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...