Juridiske eksperter vurderer, at ansættelsen af en chef for en nyoprettet taskforce i Forsvarsministeriet i oktober skete i strid med statens regler. Ifølge dem er der formentlig tale om en tjenesteforseelse, som kan få konsekvenser for departementschef Morten Bæk. Hverken han, den ansatte eller forsvarsministeren ønsker at svare på spørgsmål om sagen.

Ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson i en nyoprettet stilling som chef for Taskforce Strategisk Forandring i Forsvarsministeriets departement foregik ikke, som den skulle. Det vurderer to juridiske eksperter, som OLFI har konsulteret for at få deres vurdering af ansættelsen, som OLFI beskrev i en længere artikel mandag.

Sten Bønsing er professor i jura ved Aalborg Universitet, og ifølge ham er det et »meget fundamentalt princip i det offentlige, at stillinger skal slås op«.

»Der er nogle få undtagelser, men jeg kan ikke se, at de er relevante her. Det er derfor min vurdering, at ansættelsesprocessen er i strid med reglerne,« siger han.

I september tiltrådte Morten Bæk som ny departementschef i Forsvarsministeriet. Han kom fra en stilling som departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og før det var han direktør i Energistyrelsen. En måned efter sin tiltrædelse i Forsvarsministeriet oprettede Morten Bæk en Taskforce for Strategisk Forandring og ansatte i den forbindelse en tidligere kollega fra Klimaministeriet som chef for enheden, uden at stillingen blev slået op i fri konkurrence.

»Christina Boesgaard Carlsson tiltrådte som chefkonsulent ved Koncern HR og Service den 26. oktober,« stod der i departementets nyhedsmail, som blev udsendt den 5. november 2020.

Ansættelsen skabte en del furore og vrede i departementet, og 14 dage efter Christina Boesgaard Carlssons første arbejdsdag i Forsvarsministeriet blev hendes stilling slået op. Det skete den 10. november med ansøgningsfrist den 24. november. OLFI har spurgt i Forsvarsministeriet, hvor mange ansøgere der var til stillingen, men det har Forsvarsministeriet valgt ikke at svare på.

»Christina Boesgaard Carlsson blev ansat som chef for Taskforce Strategisk Forandring pr 15. december 2020. Stillingen som chef for Task Force Strategisk Forandring har været slået op, og Christina Boesgaard Carlsson blev vurderet som den stærkeste kandidat blandt ansøgerne,« skriver Forsvarsministeriet i et svar til OLFI.

Lancerede nyt kursus for chefer i offentlig forvaltning

Ansættelsen har vakt opsigt, fordi Morten Bæk blev hentet ind som departementschef med det opdrag at genskabe tilliden til Forsvarsministeriet efter en række skandalesager om nepotisme, vennetjenester, magtmisbrug og kammerateri på Forsvarsministeriets område kulminerende med en dom på tre måneders ubetinget fængsel til den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen i august sidste år.

Efter byretsdommen i maj besluttede forsvarsminister Trine Bramsen (S), at alle chefer på Forsvarsministeriets område – civile som militære – i lønramme 37 og opefter fremadrettet skal på et kursus i offentlig forvaltning.

»Det er min opgave som minister at sikre, at det her ikke sker igen. En ting er at pege fingre i de konkrete sager. Men det er lige så væsentligt at begrænse muligheden for, at det kan ske igen. Uanset om det har været onde hensigter eller manglende viden, bliver man i hvert fald mindet om hvilke regler der gælder,« sagde Trine Bramsen til Jyllands-Posten i juni sidste år om det kommende kursus.

Artiklen fortsætter under billedet …

Dette kursus har OLFI løbende spurgt ind til lige siden og begæret aktindsigt i udarbejdelsen af, men endnu har svarene fra Forsvarsministeriet været lige så tomme som hvide ark papir. Der er efter et år endnu ikke noget obligatorisk kursus, men ifølge Forsvarsministeriet er det på vej og vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Tre måneder efter annonceringen af grundkurset i offentlig administration og en uge efter fængselsdommen ved Vestre Landsret i Viborg begyndte Morten Bæk i sit nye job. Noget tyder imidlertid på, at han ikke var helt informeret og bevidst om, at forventningen om at overholde statens regler ved ansættelser også gælder for ham.

Nyheden om den opsigtsvækkende ansættelse af Christina Boesgaard Carlsson kommer blot en måned efter, at forsvarsminister Trine Bramsen annoncerede, at Forsvarsministeriet havde ansat Janni Torp Kjærgaard i stillingen som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Den ansættelse vakte lige så stor opsigt al den stund, at Morten Bæk i sin tid som direktør i Energistyrelsen selv ansatte Janni Torp Kjærgaard som sin vicedirektør, og at Janni Torp Kjærgaard ifølge sit eget CV på LinkedIn aldrig har beskæftiget sig professionelt med HR.

Får karakter af proforma-opslag

Christian Højer Schjøler er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense og ekspert i offentlig ansættelsesret. Ifølge ham bygger kravet om offentligt opslag forud for besættelse af en stilling på »en almindelig forudsætning om, at ledige stillinger inden for staten skal besættes med den bedst kvalificerede blandt ansøgerne«.

»I den forbindelse skal offentligt opslag sikre, at den interesserede offentlighed får kendskab til, at der er ledige stillinger. Det har også til formål at sikre åbenhed og forhindre nepotisme i forbindelse med ansættelser. At slå stillingen op efter den i realiteten er besat, får dermed karakter af et proforma-opslag, da man de facto allerede har besat stillingen. Det kan heller ikke afvises, at det kan have afholdt kvalificerede ansøgere fra at søge stillingen, hvis en potentiel ansøger vidste, at stillingen allerede var besat til anden side, selvom det ikke fremgik af opslaget,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Når man læser stillingsopslaget fra Forsvarsministeriet, står der intet om, at stillingen reelt allerede var besat. I en intern mail til departementets medarbejdere lægger departementschefen heller ikke skjul på, at Christina Boesgaard Carlsson skal lede arbejdet med Taskforce for Strategisk Forandring, selv om hun officielt kun er »indlånt« fra Klimaministeriet.

»Christina Carlsson er nu indlånt fra Klimaministeriet for at lede det arbejde. Hun har været med på kontormøderne for – ligesom mig – at få indblik i organisationen. Det har været virkelig værdifuldt,« skrev Morten Bæk således til medarbejderne den 19. november – fem dage før ansøgningsfristens udløb.

Brud på reglerne er en tjenesteforseelse

Ifølge Sten Bøsning kan det være svært udefra at vurdere, hvor alvorlig departementschefens brøde er. Men brud på reglerne kan både betyde, at der ikke ansættes de bedste medarbejdere, og at tilliden til det offentlige mistes, fortæller han. Og det er ganske alvorligt.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Brud på reglerne er en tjenesteforseelse. Det vil sige, at den ledelse, der bryder reglerne, kan blive ansættelsesretligt ansvarlig. Det kræver selvfølgelig, at der er viden om brud på reglerne, og at det i et eller andet omfang har været tilsigtet at bryde reglerne. Man kan derfor i den konkrete sag godt tænke sig, at medarbejdere i departementet og evt. departementschefen, der her konkret har været central i processen, kan have pådraget sig et ansvar,« siger Sten Bønsing.

Samme vurdering har Christian Højer Schjøler på Syddansk Universitet.

»Departementschefen er ansat som tjenestemand og skal derfor overholde tjenestemandslovens § 10, hvorefter tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hendes eller hans stilling. Hvis der foreligger en tjenesteforseelse, skal der iværksættes en disciplinærsag, hvori der bl.a. kan indgå tjenstligt forhør, medmindre det skønnes at være en mindre alvorlig tjenesteforseelse, der kan afgøres med eksempelvis en advarsel eller en irettesættelse,« siger han.

OLFI har gennem længere tid forsøgt at få departementschef Morten Bæk, Christina Boesgaard Carlsson og forsvarsminister Trine Bramsen i tale, men ingen af dem ønsker at stille op til interview med OLFI.

Bærende billede: Sten Bønsing er professor i jura ved Aalborg Universitet. Foto: TV2