Danske tjenestemænd kom i 2018 i klemme i en grønlandsk lov om obligatorisk pensionsopsparing, som de skulle have været undtaget fra. Det er de siden blevet, men de berørte medarbejdere må fortsat se langt efter de indbetalinger, som blev trukket over skatten i 2018 og 2019, lyder det fra Grønlands skattestyrelse.

Det lysner, men der er mere at kæmpe for. Sådan kunne man opsummere situationen for små 200 danske tjenestemandsansatte medarbejdere i Grønland, efter at den grønlandske skattestyrelse har bekræftet, at de fra 2020 er undtaget fra loven om obligatorisk pensionsopsparing. Mens tjenestemændene med lovændringen ikke længere er underlagt loven, får de nemlig ikke deres skatteopkrævne pensionsindbetalinger for årene 2018 og 2019 retur.

»Tjenestemænd ansat efter lov om tjenestemænd er først undtaget fra opsparingspligten fra og med 2020. De pågældende er fortsat forpligtet til at opfylde deres opsparingsforpligtelser for 2018 og 2019,« skriver styrelseschef Kim Neumann Nielsen i en mail til OLFI.

Dermed må de danske tjenestemænd vente til pensionsalderen på de penge, som med hjemmel i en fejlbehæftet lov blev trukket over skatten for at sikre overholdelse af de grønlandske bestemmelser. Det vækker utilfredshed blandt medarbejderne, som i praksis oplevede at få hævet deres skattesats fra 42 til 48 procent, før loven i efteråret 2020 blev lavet om.

»Jeg er sikker på, at de fleste vil have deres penge mellem hænderne og selv tage stilling til, om de skal sættes ind på en opsparing eller bruges,« lyder det fra marinespecialist Ronni Krogh Haahr Fornitz, der er tillidsrepræsentant for de CS-ansatte på inspektionsfartøjerne i Division 19.

Danske myndigheder råbte ikke op

Netop besætningerne i Division 19 har været underlagt loven, fordi de betaler skat i Grønland. Tjenestemændene på inspektionsfartøjerne blev ofre for et hul i loven, som i sin første udgave kun undtog grønlandske tjenestemænd fra den obligatoriske pensionsopsparing. Chef for Skattestyrelsen Kim Neumann Nielsen uddyber om baggrunden for problemerne:

»Undtagelserne omfattede ikke tjenestemænd ansat efter lov om tjenestemand. Det skyldes manglende viden om, at en del af de statsansatte i Grønland er ansat efter denne lov. Lovforslagets høring forinden vedtagelsen i 2016 ved bl.a. danske myndigheder bidrog desværre ikke til at opklare dette forhold. I efteråret 2020 vedtog Inatsisartut (det grønlandske parlament) derfor en ændring af loven, som udvidede undtagelsen til at omfatte tjenestemænd ansat efter lom om tjenestemænd. Denne ændring fik virkning allerede fra og med optjeningsåret 2020.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Kim Neumann Nielsen går desuden i rette med en udbredt misforståelse om, at tjenestemændene er undtaget loven om obligatorisk pension, fordi de er tjenestemænd:

»Det er ikke rigtigt. Det er karakteren af indkomsten og størrelsen af denne, som er bestemmende for, om en borger har pligt til at spare op til sin pension. Modtager tjenestemanden fx et særligt tillæg, er dette tillæg omfattet af opsparingspligten, hvis tillægget er højt nok, eller tillægget sammen med tjenestemandens andre indtægter fra bijobs m.v. er høje nok. Det er kun tjenestemandens grundløn og eventuelle tillæg, som er omfattet af undtagelsen.«

Kommunikative og IT-mæssige udfordringer

Det er dog ikke alene tjenestemændene, der har haft bøvl med den nye lov. Flere medarbejdere på tidsbegrænsede kontrakter har oplevet, at den grønlandske skattestyrelse ikke har godtaget den fremsendte dokumentation for deres opsparinger hos danske pensionshuse. En anden del af kritikken har været, at styrelsen har været svært kontaktbar og vanskelig at få klare svar fra.

Den kritik anerkender Kim Neumann Nielsen.

»Der har desværre vist sig at være en del udfordringer af kommunikativ og IT-mæssig karakter i forbindelse med opstarten af obligatorisk pension. Det har bl.a. vist sig vanskeligt at få kommunikeret, hvilke dele af tjenestemandslønningerne, der er undtaget fra opsparingsforpligtelse, og hvilke der ikke er. Tilsvarende viste det sig, at IT-systemerne ikke var tilstrækkeligt udviklet, da de blev taget i brug i sommeren 2019,« skriver styrelseschefen i sit svar til OLFI.

»Skattestyrelsen arbejder på at få afsluttet udviklingen af IT-systemerne og samlet op på de mange sager, som i afventning af dette har hobet sig op. Forhåbentlig er det klart senest til sommer. Denne frist skal dog tages med forbehold for, at der kan vise sig uforudsete forhindringer undervejs, eller der kan være sager, som er mere vanskelige at løse end forventet.«

Pensionsindbetalingerne for 2018 og 2019 bliver dog under alle omstændigheder ikke tilbagebetalt, understreger Kim Neumann Nielsen.

HOD frygter at måtte fraråde at søge til Grønland

I de ansattes fagforeninger har man længe forsøgt at gøre opmærksom på frustrationerne og behovet for en løsning. Officerernes fagforening HOD har derfor undervejs forsøgt at drøfte sagen med danske myndigheder, fortæller formand Niels Tønning.

»Vi har løbende adresseret udfordringerne over for departementet og Forsvarsministeriets Personalestyrelse, men hidtil uden meget medvind på cykelstien. Der er dog nu endelig kommet en teknisk løsning på indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner, men det har også bare givet yderligere et beskatningsgrundlag for de grønlandske myndigheder,« siger han og fortsætter:

»Netop det faktum, at den grønlandske administration ikke anerkender den danske tjenestemandspensionsordning som en fuldgyldig grund til fritagelse for grønlandsk obligatorisk pensionsindbetaling skriger på dansk ministeriel indblanding. For det er ikke en sag, der kan løses af de danske fagforeninger. Den må og skal løses på politisk niveau,« siger Niels Tønning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Bliver sagen ikke løst til medarbejdernes tilfredshed, kan det få konsekvenser for tjenestestederne i Grønland, bemærker han.

»En tidligere minister for Forsvaret har udtalt, at ingen beordres til Grønland mod deres vilje. Det går vi ud fra stadig gælder, eftersom ingen har trukket i land på det udsagn. Derfor må og skal den danske regering tage problematikken seriøst, ellers må vi måske ultimativt fraråde vores medlemmer at yde den ekstra indsats for rigsfællesskabet, der ligger i at arbejde en årrække i Grønland.«

Løber panden mod en mur

Også i CS har man længe ærgret sig over sagen. Formand Jesper Korsgaard Hansen noterer sig, at fejlen i loven langt om længe er rettet – men altså ikke med tilbagevirkende kraft.

»For tjenestemænd er den obligatoriske grønlandske pensionsordning ganske overflødig. Jeg ærgrer mig over, at man først efter flere år får ændret lovgivningen, og at tjenestemændene nu ikke har mulighed for at få tilbagebetalt det, der er indbetalt til ordningen. Selv om der rent teknisk ikke er tale om en øget beskatning, vil det for langt de flestes vedkommende bestemt føles som en øget beskatning, hvilket er særdeles uheldigt. Jeg hæfter mig dog ved, at problemet fremadrettet er løst,« siger Jesper Korsgaard Hansen.

Ligesom HOD har CS gjort sit for at sikre sig, at de rette instanser blev gjort opmærksom på problemet. Særligt ved de lokale myndigheder i Grønland har man dog løbet panden mod en mur, forklarer CS-formanden.

»CS har brugt betragtelige ressourcer på denne sag og har været i løbende dialog med både Forsvarsministeriets Personalestyrelse og de grønlandske skattemyndigheder. Vi må bare se i øjnene, at vi som fagforening ikke har særlig mange håndtag at trække i overfor en styrelse i et andet land. Hvis der var tale om manglende lønudbetaling, ville vi kunne bruge det fagretlige system i Danmark, men der findes ingen etablerede systemer, hvor vi som dansk fagforening kan tvinge et andet land til at ændre deres lovgivning. Jeg undrer mig dog over, at der fra grønlandsk side ikke har været større vilje til at hjælpe vores tjenestemænd. Vi er trods alt stadig indenfor rigsfællesskabets grænser,« siger Jesper K. Hansen.

Forsvarsministeren opmærksom på sagen

For nylig udtrykte Division 19’s divisionschef, orlogskaptajn Per Skov Madsen, bekymring for, hvad sagen risikerer at få af betydning for Forsvarets evne til at fastholde personel i og omkring Grønland. Udover den langvarige proces med at blive undtaget for pensionsloven, oplever soldaterne nemlig også, at deres indefrosne feriepenge fortsat lader vente på sig. Tilsammen er sagerne en vedvarende kilde til frustration.

»Hvis ikke der ret hurtigt kommer styr på problemet, er jeg overbevist om, at det bliver en medvirkende årsag til, at nogle søger væk,« lød det Per Skov Madsen i den forbindelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

OLFI har spurgt forsvarsminister Trine Bramsen om og hvordan, hun har forsøgt at hjælpe de af Forsvarets ansatte, der er eller har været ramt af pensionsproblematikken. Tilsvarende har vi spurgt, hvad usikkerhederne om pensions- og skatteforhold samt den månedlange ventetid på feriepenge kan få af konsekvenser for Forsvarets evne til at rekruttere til og fastholde personel i Grønland. Til det svarer forsvarsministeren skriftligt:

»Forsvaret løser mange vigtige opgaver i Arktis, som har stor betydning for sikkerhed og tryghed i hele rigsfællesskabet. Den rolle bliver kun større i de kommende år, og derfor skal vores ansatte selvfølgelig have gode ansættelsesvilkår også i Grønland. Jeg er meget opmærksom på de udfordringer, der opleves. Og derfor har jeg bedt om, at mulige tiltag og løsninger bliver afdækket.«