Mens politikerne taler behovet for en øget tilstedeværelse i Arktis op, oplever 200 danske soldater i og omkring Grønland langvarige problemer med deres feriepenge- og pensionsforhold. Det risikerer at gå ud over fastholdelse og rekruttering af personel til enhederne i netop det arktiske operationsområde, advarer divisionschef.

Hvis ikke det var tilfældet før, hersker der efter præsentationen af den såkaldte Arktis-kapacitetspakke ikke længere tvivl om, at en øget dansk tilstedeværelse i området har høj prioritet for både Nato og danske politikere. Alt imens der varsles oprustning på materiel- og uddannelsessiden, oplever mange danske soldater i og omkring Grønland til gengæld, at det kniber med de privatøkonomiske gevinster ved at tilbringe halvdelen af året væk fra familien.

I sidste uge kunne OLFI fortælle, hvordan cirka 190 danske soldater i Arktisk Kommando og på de sejlende enheder stadig venter på deres indefrosne feriepenge, fordi de betaler skat i Grønland fremfor i Danmark. Ugen før berettede stationsleder i Kangerlussuaq Flemming Hougaard tilsvarende om problemet med, at danske soldater tvinges til at indbetale til en grønlandsk pensionsordning, selvom de i forvejen optjener tjenestemandspension eller selv indbetaler til pension i Danmark.

Læs også: Langtrækkende droner og ny radar skal løse overvågningsproblemer i Arktis

Nu istemmer divisionschef og orlogskaptajn Per Skov Madsen bekymringerne. Han er til daglig skibschef på ”Lauge Koch” og chef for Division 19, der tæller de tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen, hvis besætninger er ramt af begge problematikker. Per Skov Madsen frygter, at vedvarende usikkerhed om økonomien kan få mandskabet til at søge andre græsgange:

»Hvis ikke der ret hurtigt kommer styr på problemet, er jeg overbevist om, at det bliver en medvirkende årsag til, at nogle søger væk,« siger han.

Han tilføjer, at det tilsvarende kan gå ud over rekrutteringen af nyt personel, hvis man ikke længere kan »forklare folk, hvor godt det er heroppe.«

Fylder pokkers meget for besætningerne

Perspektiverne for en løsning på henholdsvis feriepenge- og pensionsproblematikken er fortsat uvisse. Mens udbetalingen af indefrosne feriepenge angiveligt er nogle uger væk, står det endnu mere uklart, hvornår de fejlagtigt opkrævne pensionsmidler bliver sendt retur.

De berørte medarbejdere har siden 2018 været underlagt en national lov, der forpligtiger skattepligtige borgere i Grønland til at indbetale til en obligatorisk pensionsordning i landet. Mens grønlandske tjenestemænd er undtaget, tager loven ikke hensyn til de danskere, som i forvejen optjener tjenestemandspension i Danmark. Heller ikke de overenskomstansatte har synderligt held med at blive undtaget fra ordningen.

Skattestyrelsen i Grønland har løbende forlangt dokumentation for soldaternes respektive danske pensionsordninger. Styrelsen har imidlertid ikke godkendt de fremsendte dokumenter, men derimod hævet danskernes skattetakst fra 42 til 48 procent for at sikre, at den grønlandske lov efterleves.

Problemet skulle være løst med en lovændring, der trådte i kraft 1. januar 2021, men kun fremadrettet. Der er ikke kommet en afklaring på de forudgående tre opkrævningsår, hvilket frustrerer besætningerne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Divisionschef og orlogskaptajn Per Skov Madsen frygter for fastholdelse og rekruttering i Division 19, hvis ikke der kommer orden i feriepenge- og pensionssagerne. Privatfoto: Per Skov Madsen

»Det fylder pokkers meget. Først får vi en ekstra skattebillet for manglende indbetaling, og pludselig har de ændret på vores skattekort, uden at vi kan komme i kontakt med nogen, der kan gøre noget for os. Vi føler afmagt over, at der bliver trukket noget ned over hovederne på os, som der ikke er belæg for, og uden at vi kan gøre noget,« fortæller Per Skov Madsen.

CS deler medlemmernes frustration

Divisionschefen fortæller videre, at både Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS) har fremsendt den efterspurgte dokumentation, der beviser, at de danske tjenestemænd optjener tjenestemandspension, mens de overenskomstansatte har fremlagt beviser for deres egne pensionsordninger. Desuden har tillidsrepræsentanterne på skibene gjort både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og forsvarsminister Trine Bramsen opmærksomme på sagen. Lige lidt har det indtil videre hjulpet.

Heller ikke fagforeningen CS er lykkedes med at råbe de grønlandske skattemyndigheder op. Formand Jesper Korsgaard Hansen fortæller, at det er begrænset, hvilke håndtag, en dansk fagforening kan trække i overfor en grønlandsk styrelse. Han glæder sig dog over, at problemet ser ud til at være løst for skatteåret 2021 og fremefter.

»Jeg deler til fulde den frustration, vores medlemmer oplever ved at blive tvunget til at indbetale til en pensionsordning, der må siges at være ganske overflødig. For tjenestemændenes vedkommende har de i kraft af deres ansættelse allerede en fornuftig pension, og der er derfor intet grundlag for at tvinge denne gruppe til yderligere opsparing.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om, hvordan soldaterne i Grønland venter på deres indefrosne feriepenge på femte måneder …

»Jeg var oprigtig bekymret for, hvad den øgede beskatning ville betyde for fastholdelse og rekruttering i Nordatlanten. Jeg er derfor glad for, at loven nu er ændret, således at der ikke fremadrettet skal ske øget beskatning af tjenestemænd. Tilbage står dog de tre år fra den oprindelige lovgivning blev indført til den ændrede lov trådte i kraft,« siger Jesper Korsgaard Hansen.

Økonomisk usikkerhed hård med hus og familie

Tilbage på ”Lauge Koch” er Per Skov Madsen ikke nær så overbevist om, at problemet er løst. Han og besætningerne forholder sig skeptisk til udsigterne til en tilbagebetaling af deres tilgodehavender, for indtil videre er de ikke blevet mødt af velvilje eller fyldestgørende svar fra de grønlandske skattemyndigheder.

Per Skov Madsen spekulerer selv over, hvad pensions- og skattebesværet risikerer at få af betydning for Forsvarets evne til at fastholde personel i Grønland. Allerede uden at medregne ekstraskatten til pension er de økonomiske fordele ved at sejle nordpå efterhånden til at overse, bemærker han.

»Selv 42 procent i skat ligger lige på kanten. Man tjener nogle få hundrede, måske tusind, ekstra kroner udbetalt om måneden for at tage op og have det afsavn, som vi har. Man skal jo ikke glemme, at vi er væk halvdelen af året, så der burde være en gulerod. Det var der også i gamle dage. Da var det rigtig fint at være på grønlandsk skat, men det er det ikke mere,« siger Per Skov Madsen.

Han sidder efter eget udsagn ikke personligt hårdt i det rent privatøkonomisk, men ved, at det forholder sig anderledes for andre ombord på “Lauge Koch” og de øvrige skibe i divisionen. For nogle rammer en ekstra skat på seks procent derfor ganske hårdt.

»Det er et problem, når man sidder i et hus med kone og børn og skal brødføde dem, at man ikke er sikker på, hvad man får udbetalt næste måned.«

Ender det med, at færre søger til Division 19, mens flere søger væk, kan det få alvorlige konsekvenser for inspektionsfartøjernes evne til at løse deres operative opgaver, forklarer Per Skov Madsen. Indtil videre har den danskbeskattede Division 11 – bestående af inspektionsskibene af Thetis-klassen – været hårdest ramt af manglende erfaring, fordi mange officerer indleder karrieren på inspektionsskibene, inden de søger videre til netop Division 19.

»Division 11 har et meget større erfaringsdyk, end vi har. Men det er det, jeg er bange for, kommer til at ske herovre. Når vores skattemæssige forhold ikke er så attraktive mere, er det ikke sikkert, at folk søger herover på samme måde som tidligere. Hvis vi får en hyppig udskiftning af folk, når de ikke at opbygge den samme erfaring, som der er brug for. Vi er et rimelig stort skib til en 20-mands besætning. Vi er ikke mange om at løse opgaverne.«

Dyrebar erfaring kan gå tabt

Med en lille besætning bliver erfaring og rutine derfor alfa og omega for opgaveløsningen i farvandet omkring Grønland, fortæller Per Skov Madsen og giver et konkret eksempel:

»For et par år siden havde vi besøg af Torben Mikkelsen (chef for Søværnskommandoen, red.). Han var imponeret over vores evne til at operere steder, hvor ingen andre kommer. Når vi keder os, sejler vi nogle gange ind i en uopmålt fjord for at trække et spor, så vi ved, at vi kan komme der en anden gang. Han syntes, at det var fedt, at ingen at vores fjender har mulighed for at være i de områder, fordi de ikke har de data, vi ligger inde med.«

Den slags viden og lokalkendskab kommer ikke af sig selv, man bør bevares ved at holde på personellet, mener Per Skov Madsen. Han håber, at der kommer øget fokus på at hjælpe de danske soldater med at få løst både den ene og den anden problematik. I modsat fald kan det gå ud over netop de omtalte fjordudforskninger.

»Mister vi den erfaring, fordi folk søger væk, ender enhederne med at ligge ude langs kysten og kun sejle ind i de opmålte fjorde på niveau med inspektionsskibene. De kommer ikke de snedige steder, som vi gør. Så mister vi et kæmpe operationsområde – især hvis skibscheferne ikke gider mere,« slår divisionschefen fast.

Både Per Skov Madsen og CS peger på, at løsningen på pensionsproblematikken skal komme fra de grønlandske skattemyndigheder. OLFI har kontaktet Skattestyrelsen i Nuuk for at høre nærmere om tidshorisonten for en afklaring, men henvendelsen er endnu ikke blevet besvaret.

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here