DEBAT: Fratagelse af stemmeret og kaotisk forvaltning af beskatningsregler er blandt de uholdbare vilkår, udsendte til fjerne egne af rigsfællesskabet slås med. Det er at lade hånt om personellet, mener chefsergent Flemming Hougaard, der er stationsleder i Kangerlussuaq. Han ønsker sig snarlig handling fra politikerne i Danmark.

De danske politikere danser efter Grønlands pibe og lader hånt om de danske udsendtes vilkår i rigsfælleskabet. Man tillader fra dansk side en grønlandsk lovgivning, som har en stor indflydelse og er til stor gene for de danske tjenestemænd, som bliver udstationeret i rigsfællesskabet i Grønland. Politi, Forsvaret, retsvæsen og andre tjenestemænd får frataget deres rettigheder i rigsfællesskabets navn.

Fratagelse af stemmeret, kaotiske forvaltninger af beskatningsregler, manglende adgang til sundhedstjeneste og meget andet. Danmark ser stiltiende til. Man lader fra dansk side som om, at når man er borger i rigsfællesskabet, så er vilkårene samtidig at betragte som én til én. Men sådan hænger det langt fra sammen. Nu må den danske stat sætte foden ned og udøve indflydelse på den lovgivning, som rammer de udsendte.

Vi er over 200 ansatte i Forsvaret, som pga. grønlandsk lovgivning er tilknyttet og beskattet i Grønland. Når en lønmodtager udsendes i mere end 6 måneder, skal man foretage indmeldelse i det grønlandske folkeregister og bliver dermed også skattepligtig i Grønland. Der er også et dansk politi og et retsvæsen, som er udsendt og ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.

Tvinges til at betale til grønlandsk pensionsordning

Tag f.eks. beskatningen: De fleste er kommet i klemme i forbindelse med indførelsen af obligatorisk pensionsopsparing ved Inatsisartutlov nr. 21 af 28. november 2016. Alle dem, som har valgt at se bort Skattestyrelsens beregning af opsparingsforpligtelse, er kommet i klemme i den tro, at en tjenestemandsansættelse er tilstrækkelig, og at det ikke er nødvendigt at dokumentere yderligere.

Formålet med lovgivningen er prisværdig nok, men den er forvaltet helt skævt. Grønland ønsker, at den enkelte borger afsætter/indbetaler til deres egen pension, da man godt ved, at hvis Grønland ikke gør noget nu, så vil mange borgere ikke have råd til at gå på pension. Men det rammer helt ved siden af, når udsendte fra Danmark skal indbetale til pension, når de så rigeligt indbetaler via deres ansættelse i forvejen. Og vi, der er udsendt, kommer ikke til at belaste den grønlandske økonomi. Men nej, det er/var kun de grønlandske tjenestemænd, som er undtaget fra forpligtigelsen til at spare op. For at sikre, at de danske udsendte sparer nok op til pensionen, har Skattestyrelsen udsendt skattekort med en trækprocent på 48 mod de normale 42.

Nu har man indset fejlen og ændret lovgivningen med ikrafttrædelse fra 1. januar 2021. Men det afhjælper jo ikke det nuværende problem eller problemerne for skatteårene 2018 til 2020. Det skal da ændres med tilbagevirkende kraft. Medarbejderne kan kun sende lønsedler, hvor vi beviser, at vi er ansat som tjenestemænd, men det fejes af bordet.

Danmark! Få nu sendt den dokumentation, der løser vores problem, så vi kan få vores løn på plads.

Mangler 3.000 kroner om måneden

Nu er det simpelthen nok. Vi svigtes i den grad af den danske stat. Min motivation for at yde en indsats i Arktisk Kommando og for Rigsfællesskabet er for stærkt nedadgående. Og den tendens, tænker jeg, er fælles for mange af os. Vi har fået nok. Og det stopper jo ikke her.

Vi indbetaler også til en ratepension/arbejdsmarkedspension, som er et resultat af lønforhandlinger mellem ministeriet og vores fagforeninger. Ja, de skal også beskattes nu. Man kalder det en fremrykket pensionsbeskatning, og man forsvarer det med, at Grønland vil undlade at beskatte den fremtidige pensionsudbetaling, som udbetales i Danmark. Så nu lægger man altså også vores pensionsindbetalinger til arbejdsmarkedspensionen oveni vores skattepligtige indkomst, som et slags ansættelsesgode. Uden at blive for teknisk, sætter det PFA og CS-fonden på en prøve, da der skal ske registrering af den grønlandske beskatning på baggrund af indberetninger fra Forsvarets Regnskabsstyrelse og Forsvarets Personalestyrelse til fondene. Ellers bliver pensionen dobbeltbeskattet.

Det er min stærke forventning, at den danske stat sammen med det grønlandske selvstyre får rettet op på de skattemæssige vilkår omgående. For min part, og sikkert også for mange andre, vil jeg have et nyt skattekort gældende fra 1. januar 2021 på 42 pct. Vi har ikke brug for yderligere opsparing, og vi kommer ikke til at trække på den grønlandske økonomi. Vi skal bruge vores løn hver måned til at forsørge vores familier. Lige nu mangler jeg i gennemsnit 3.000 kroner måneden og kan se frem til et yderligere skattesmæk, da min opsparingsforpligtigelse for 2018 og 2019 udgør 46.000. De 3.000 kroner overføres til SISA, som er det pensionsselskab, som det grønlandske selvstyre valgte, da det var i udbud. SISA skal så forvalte indbetalingerne og oprette den enkelte skatteborger i deres kartoteker. Fint. Nu har de udsendte ikke to pensionsformer, men også en tredje, som er baseret i Grønland.

Rigsfællesskabets grimme ansigter

Jeg ser en berøringsangst fra Danmarks side. Men pas nu på. I kan ikke tage for givet, at I kan blive ved med at rekruttere personel til udsendelse i Arktisk, når I lader de udsendte i stikken. Sideløbende med løsning af problemerne for de udsendte må man i Danmark diskutere, om ikke man skal ændre på de udstationeringsvilkår, der gælder for de danskere, der udsendes indenfor rigsfællesskabet. F.eks. bør man udstationere på samme måde, som svarer til det øvrige udland, og dermed hjemtage beskatningsretten og bopælspligten.

Rigsfællesskab! Nej, jeg har fået nok nu. Rigsfællesskabet har en masse andre grimme sider, når jeg ser på det med danske briller. F.eks. fratager bopælspligten dig din ret til at stemme på et dansk parti. Du er henvist til de politikere, der opstiller i Grønland, og de taler da ikke min sag. Jeg kan ikke sætte en stemme på et dansk hjemmehørende parti. Jeg kan heller ikke opstille, med mindre det er i Grønland.

Det skal Danmark ændre på. Det er tæt på at være grundlovsstridigt. Danmark må kontrollere, at den grønlandske lovgivning ikke løber løbsk og medfører gener for de udsendte i rigsfællesskabet. Jeg synes ærlig talt, at Danmark giver med den ene hånd, imens den anden hånd bliver spist.