I et sjældent skarpt debatindlæg i Berlingske kritiserer formændene fra fem organisationer og foreninger på forsvarets område forsvarsminister Trine Bramsen for at skabe mistillid og detaljestyre Forsvarets og forsvarschefens kommunikation. Hvis ikke ministeren sadler om, risikerer det at få konsekvenser for opgaveløsningen, advarer de.

Modvinden tager til i styrke for forsvarsminister Trine Bramsen. I et fælles debatindlæg i Berlingske opfordrer formændene for fem organisationer og foreninger direkte ministeren til at lægge sin ledelsesstil og kommunikation om. Hvis ikke hun gør det, risikerer det i værste fald at gå ud over opgaveløsningen, advarer de.

Baggrunden er forsvarsministerens ageren de seneste uger, hvor hun først betingede sig at sidde med i et interview, som Ritzau ønskede med den nytiltrådte forsvarschef i begyndelsen af december. Siden udtalte hun til OLFI og Radio4, at det var hende og ikke forsvarschefen, som skulle blande sig den offentlige debat, hvilket fik forsvarschefen til at aflyse sine lovede interviews med OLFI, Radio4, Berlingske og Altinget. Samtidig er hun i både skrift og tale begyndt at omtale forsvarschefen som »styrelseschefen for Forsvaret«.

Artiklen fortsætter under billedet …

»En effektiv metode til at nedbryde den helt nødvendige tillid og respekt fra undergivne til foresatte er, hvis en militær chef offentligt desavoueres af chefens foresatte. Det fører til mistillid og disrespekt og – ultimativt – at Forsvarets opgaver ikke bliver løst optimalt. Det er desværre det, vi ser i større og større grad med Forsvarsministeriets detaljeorienterede styring af Forsvarets og Forsvarschefens eksterne kommunikation, herunder kommunikationen med offentligheden,« skriver Niels Tønning (HOD), Jesper K. Hansen (CS), Jesper Trommer Volf (HPRD), Peter M. Andersen (Folk & Sikkerhed) og Christian Arildsen (Danske Soldaterforeningers Landsråd) i Berlingske.

Nuværende debat om Forsvaret gavner ingen

De skriver videre, at den igangværende offentlige debat om forsvarsministerens ageren hverken gavner hende, ministeriet, Forsvaret, forsvarschefen eller befolkningen.

»Og det skyldes hverken medierne eller den journalistiske linje, der er lagt i medierne. Det skyldes Forsvarsministeriets ageren.«

De fem organisationer mener helt grundlæggende, at der på politisk niveau synes »at mangle en helt grundlæggende forståelse for, hvad Forsvaret er for en størrelse. Og nej, Forsvaret er ikke en »styrelse«, og Forsvarschefen er ikke en »styrelseschef« – i hvert fald ikke i traditionel forstand«.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Forsvaret er en militær organisation, hvis ultimative formål er at passe på Danmark og de, der bor og opholder sig i Danmark, samt for at bibeholde Danmark som en selvstændig stat og ultimativt at slå ihjel for det. Forsvarschefen er den øverste chef i en enstrenget kommandostruktur, der er helt afgørende for, at ordrer kan udføres hurtigt og korrekt i krise, konflikter og krig. Soldaterne er uddannet til at løse og løser opgaver, som ligger himmelvidt væk fra de opgaver, der løses af medarbejdere i andre offentlige styrelser og organisationer – også Forsvarsministeriets øvrige styrelser. Der er tale om opgaver, som for stort set alles vedkommende kan medføre døden for de indsatte soldater,« skiver de i Berlingske.

Forsvarschefen skal deltage i den offentlige debat

Hertil kommer, at Forsvaret er direkte nævnt i Grundloven, og at den Kongelige Forholdsordre fra 1952 direkte foreskriver, at Forsvaret ufortøvet skal optage kampen uden at afvente ordre herom i tilfælde af angreb på dansk territorium eller på en dansk militær enhed udenfor dansk territorium. Så: Forsvaret er ikke – langt fra – nogen styrelse i traditionel forstand, mener formændene.

Artiklen fortsætter under billedet …

De understreger samtidig vigtigheden af, at forsvarschefen og øvrigt militært personel deltager i den offentlige debat.

»Forsvarschefen er regeringens øverste militære rådgiver og bør som sådan kunne formulere målsætninger om Forsvarets organisation, udvikling, kapaciteter mv. i relation til trusselsbilledet – selvsagt indenfor den givne politiske ramme. I den egenskab er det helt afgørende, at forsvarschefen kan kommunikere både internt og eksternt om Forsvarets tilstand, opgaver, opgaveløsning mv. og ikke mindst struktur og sammenhæng mellem mål og midler, uden konstant og tæt overvågning fra Forsvarsministeriets side,« skriver de i Berlingske og advarer ministeren:

»Soldaterne har en tårnhøj faglig stolthed og professionalisme samt stolthed over deres arbejde og deres arbejdsplads. Sådan skulle det gerne fortsætte. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være, hvis ikke linjen lægges om – nogle (mange) vil påstå radikalt.«