Det sker meget sjældent, at der bliver rejst tiltale mod samfundets spidser i højt betroede hverv. Sagen mod den tidligere hærchef er ifølge juraprofessor så usædvanlig og overraskende, fordi den handler om embedsmisbrug og ulovligt givne ordrer, at den kan sammenlignes med nogle af de mest historiske og ikoniske retssager i danmarkshistorien. Professor i ledelse mener, at sagen virker præventivt.

Usædvanlig. Overraskende. Og historisk. Når straffesagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen mandag begynder ved Retten i Viborg, er det ikke bare en straffesag som alle mulige andre. Den adskiller sig i en grad, så den tåler sammenligning med nogle af de mest historiske og ikoniske straffesager, som retsstaten Danmark har ført. Det gør den, fordi sagen handler om embedsmisbrug på allerøverste niveau i samfundet.

»Sagen er så usædvanlig, fordi den drejer sig om så højt placeret en medarbejder som chefen for Hæren. Vi har nærmest ikke straffesager mod så højt placerede medarbejdere i Danmark, og den kan derfor bedst sammenlignes med sagen mod Farum-borgmester Peter Brixtofte og før det Tamilsagen. De handler alle om embedsmisbrug og om ulovligt givne ordrer,« siger Sten Bønsing.

Han er professor i jura ved Aalborg Universitet og optrådte som juridisk ekspert i artiklen, ”H.-C. Mathiesen gik på isen”, som dette medie publicerede sent om aftenen torsdag den 18. oktober 2018, og som fik sagen til at rulle. Heri kunne man læse, at Hans-Christian Mathiesen ifølge en række kilder havde hjulpet sin daværende kæreste og nuværende hustru ind på to eftertragtede militære uddannelser, som andre var bedre kvalificerede til, lige som han fik hende ansat under sig selv i Hærstaben med en deraf følgende udnævnelse til major og fælles årlig indkomststigning på små 90.000 kr.

Sjældent med den slags sager ved domstolene

Allerede dagen efter publiceringen indledte Forsvarsministeriets Auditørkorps på eget initiativ en undersøgelse af sagen, og tirsdagen efter fritog Forsvarsministeriet generalmajoren fra tjeneste. I januar 2019 blev han sigtet og afløst af generalmajor Kenneth Pedersen som midlertidig chef for den nye hærkommando. I august blev udskiftningen permanent, da forsvarschef Bjørn Bisserup indsatte generalmajor Michael Lollesgaard som chef for Hærkommandoen, og i december valgte auditørkorpset så at rejse tiltale mod H.-C. Mathiesen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Lidt over et år tog den omfattende efterforskning, som nu har resulteret i et anklageskrift med fem tiltaleforhold, som dækker over bl.a. tjenestemisbrug og pligtforsømmelse af særlig grov karakter. I artiklen fra oktober 2018 spurgte denne signatur Sten Bønsing, hvor alvorligt han vurderede sagen som forelagt af OLFI. Til det svarede Sten Bønsing dengang:

»Jeg vil sige, at sådan en situation, som du har afdækket, typisk vil føre til mere end bare en samtale på forsvarschefens kontor. Man vil som minimum give en irettesættelse, og hvor vidt man kan gå højere, er der en betydelig skønsfrihed til.«

På den baggrund er det naturligt halvandet år senere at spørge Sten Bønsing, om han er overrasket over, at Hans-Christian Mathiesen mandag står tiltalt for bl.a. tjenestemisbrug ved domstolene?

»Jeg er overrasket, fordi det er så sjældent, at den slags sager bliver rejst ved domstolene. Det er helt oplagt, at det er tale om lovovertrædelser. Nu skal retten så tage stilling til, om de også er bevist, og om betingelserne for straf er opfyldt,« siger Sten Bønsing.

Forsvarschef havde undersøgt sagen, så godt han kunne

Da OLFI afdækkede sagen i oktober 2018, valgte forsvarschef Bjørn Bisserup indledningsvis at bakke sin hærchef op. Eller sagt på en anden måde valgte han at gå planken ud.

»Jeg har sat mig grundigt ind i den sag og set på alt, hvad der ligger af dokumentation, og der er ikke noget, der stikker ud«. »Jeg kan ikke se, at der er noget, der tyder på, at man ikke har overholdt spillereglerne«. »Skulle jeg, hver gang at der er en anonym kilde, udsætte medarbejderne for den ene eller den anden undersøgelse? Det kan jeg jo ikke«. »Hvad er det, som jeg skal undersøge?«. »Hvordan skal jeg afgøre, om kilderne taler sandt? Jeg kender ikke kilderne. Hvor skal jeg gå hen?«. »Jeg har undersøgt sagen, så godt jeg kan«. »Jeg kender ikke de anonyme kilder, og jeg ved ikke, hvem de er«. »Det er sket før min tid, så jeg ved ikke, hvad jeg ikke ved – om jeg så må sige. Jeg må forholde mig til, hvad jeg får oplyst«. »Jeg vil ikke iværksætte en undersøgelse på baggrund af anonyme kilder,« sagde Bjørn Bisserup den 19. oktober.

Fem dage senere blev generalmajor Hans-Christian Mathiesen fritaget for tjeneste, og først da auditørkorpset rejste tiltale i december en uge før jul, erkendte forsvarschefen med over et års tilløb at have taget fejl.

»Det var en fejl, at jeg udtalte, jeg ikke ville iværksætte en undersøgelse af sagen, fordi jeg blandt andet var overbevist om, at jeg havde sat mig grundigt nok ind i den. Det skulle jeg ikke have sagt,« udtalte han i en meddelelse på Forsvarets egen hjemmeside.

Anders Drejer er professor i økonomi og offentlig ledelse ved det samfundsvidenskabelige institut på Aalborg Universitet. Han var også en af dem, der udtale sig i artiklen tilbage i oktober 2018. Ifølge ham var reaktionen fra forsvarschefen fuldstændig som forventet.

»Forsvarschefen gjorde alt, hvad han kunne, for at lukke den sag ned. Men alle andre end forsvarschefen kunne se, at den var gal,« siger Anders Drejer.

Sagen har sat fokus på offentligt ansatte lederes ansvar

Ifølge ham har sagen mod Hans-Christian Mathiesen fået den konsekvens, at ledere i det offentlige er blevet mindet om deres ansvar og ikke mindst risikoen for at komme i den offentlige gabestok. Det skyldes ikke mindst den lange række af afsløringer om nepotisme, inhabilitet og magtmisbrug, som i dette medie afdækkede i kølvandet på historien om den detroniserede hærchef.

Sagerne omfattede bl.a. departementschef Thomas Ahrenkiel, forsvarschef Bjørn Bisserup, personaledirektør Laila Reenberg, vicedirektør Peter Wass i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarskommandoens finansdirektør AE, stabschef Bjørn Martin Röst fra Specialoperationskommandoen og Jens Birkebæk Bach, som er chef i Frømandskorpset. Nogle sager førte til kritik, andre udstillede blot manglende etik og moral, mens atter andre stadig efterforskes af Forsvarsministeriets Auditørkorps.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Kravene til offentlig ledelse er markant forøget bl.a. på grund af artiklerne i OLFI, og det er godt. Vi forventer i dag, at ledere i det offentlige er uangribelige. Vælgerne har holdninger, og man kan i dag i ikke lede offentlige institutioner uden at være moralsk uangribelig,« siger Anders Drejer.

Er offentlige ledere blevet mere opmærksomme på, at det kan få konsekvenser, hvis man ikke lever op til sit ansvar?

»Ja, det er der slet ikke nogen tvivl om. Vi har fået en velbegrundet forventning om, at vores ledere er autentiske og opfører sig ordentligt. Det er jo ikke ligefrem det, der har karakteriseret Forsvaret og Forsvarsministeriet. Du har selv afdækket en række eksempler, hvor kærester og ægtefæller er blevet ansat og forfremmet, og det finder vi os bare ikke i mere.«

Sagen mod H.-C. Mathiesen sætter en skræk i livet hos andre

Også juraprofessor Sten Bønsing mener, at sagerne om nepotisme og inhabilitet i Forsvarets og Forsvarsministeriets øverste ledelser har fået ledere bredt i det offentlige til at blive ekstra påpasselige med at overholde love og regler.

»Det er klart, at sådanne sager sætter en skræk i livet hos andre ledere med slige tanker. Det er jo sådan set også hensigten bag straffesystemet, at det skal virke præventivt. Det skal få folk til at opføre sig bedre, og det tror jeg på. Når disse sager kommer frem, er der en periode, hvor offentligt ansatte opfører sig bedre,« siger han.

Forsvarschefen kunne ikke se noget problem og afviste indledningsvis, at der var noget at komme efter. Siden måtte han beklage sine udtalelser. Hvad siger det om kulturen i sådan et system som det militære?

»Det siger, at systemet ikke bryder sig om sådanne sager. De er ubehagelige og irriterende at have kørende. Og for forsvarschefen er det jo en kritik af det system, som han selv står i spidsen for. Uanset om han havde andel i det eller kunne have forebygget det, kan man ikke lade være med som ledelse at tænke, at man bakker op om sit eget system. Man bryder sig ikke om at have medarbejdere, som begår ulovligheder.«

I artiklen om H.-C. Mathiesens gang på isen optrådte flere anonyme kilder. En af dem valgte at sige sit job i Forsvaret op, da Hans-Christian Mathiesens kæreste pludselig blev hevet frem på listen og optaget på Master i Militære Studier. Kilden arbejdede i Hærstaben og var vidner til kolleger, som holdt møder på toiletterne for at undgå hærchefen og hans kærestes lange ører.

»Der var en gang en, som sagde til mig, at hvis man ikke siger sin mening, har man heller ikke ret til at brokke sig. Jeg havde egentlig lagt sagen bag mig. Men jeg føler, at gjorde min pligt ved at sige fra internt og efterfølgende at tale med dig. Man skal altid gøre op med sig selv, om man kan leve med det foregåede. Er det moralsk og etisk forsvarligt? Hvis ikke må man tage konsekvensen og overveje, om man vil inddrage andre i det. Jeg kunne ikke leve med det, som jeg var vidne til, og det tog jeg konsekvensen af,« siger kilden i dag.

Retssagen begynder mandag kl. 09.00 ved Retten i Viborg.