BAGGRUND: Forsvarschefen udøver dårlig ledelse. Chefen for Marinestaben optræder nærmest overnaturligt ved at hæve sig over Forsvarets egne regler og principper, og Forsvarsministeriets Personalestyrelse er med til at undergrave tilliden til sin egen ledelse. Ledelseseksperter revser Forsvaret i sagen om beordring af kommandør Anders Friis i stillingen som chef for 2. Eskadre. Forsvarsministeriet har ingen kommentarer.

Uprofessionalisme, usikkerhed, svækket tillid til ledelsen, surhed og dalende trivsel blandt medarbejderne. Beordringen af kommandør Anders Friis i stillingen som chef for 2. Eskadre medfører nogle uheldige konsekvenser for Forsvaret, mener en række eksperter i ledelse, som OLFI har talt med. Sagen har vakt opsigt, fordi Anders Friis er gift med Laila Reenberg, som er direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), og fordi at stillingen som chef for 2. Eskadre ikke blev slået op i fri konkurrence.

Selv har Laila Reenberg erklæret sig inhabil, og til OLFI har hun sagt, at hun holder sin ”sti ren” – og derfor har ladet sin vicedirektør håndtere sagen. Kontreadmiral Torben Mikkelsen har sagt, at det var ham, der som chef for Marinestaben ville have Anders Friis som chef for 2. Eskadre, og at beordringen på ingen måde er ”hokus pokus” al den stund, at en række øvrige topofficerer i Søværnet også er beordret i deres stillinger, som heller ikke har været slået op. Han ytrer sig samtidig bedøvende ligeglad med, hvem Anders Friis er gift med – så længe han får den rette mand. Forsvarschef Bjørn Bisserup fortæller, at han har nikket god til beordringen og udelukkende forholder sig til, om kandidaten har de rette kvalifikationer.

Artiklen fortsætter under billedet …

I januar 2012 overtog Anders Friis kommandoen over støtteskibet “Absalon”, da det lå til kaj i hovedstaden Victoria på Seychellerne. Arkivfoto: Ernstved

Og hvad er så problemet, spørger mange, som på Facebook har taget Anders Friis og Laila Reenberg i forsvar? Svaret er ”en hel del”, lyder det samstemmende fra henholdsvis en professor i ledelse, en erhvervspsykolog og rådgiver for topledere i statsadministrationen og dansk erhvervsliv – og en direktør i Center for Ledelse. Sagen sender en række uheldige signaler til medarbejderne, som risikerer at miste tilliden til ledelsen og lysten til at følge de regler og principper, som Forsvaret ellers bryster sig af, lyder det.

Flere bliver fyret end fejret, når de danner par med en kollega

Mogens Fog er direktør i CfL – Center for Ledelse, som rådgiver ledere om god ledelse. Ifølge ham er ægteskab blandt kollegaer altid en delikat sag, og jo højere i hierarkiet parterne rangerer – jo mere problematisk bliver det.

”Jeg kender til flere sager, hvor man bliver fyret, når det gælder kærlighed på arbejdspladsen, end man bliver fejret. Der opstår oftest flere problemer end synergier, og som arbejdsgiver jubler man ikke over to medarbejdere, der finder sammen,” siger han.

Læs også: Peter Viggo Jakobsen: Det nye ansøgningssystem virker ikke

I Forsvarsministeriet er det departementschef Thomas Ahrenkiel, som de underliggende styrelser refererer til – herunder Forsvarsministeriets Personalestyrelse med Laila Reenberg som direktør og Værnsfælles Forsvarskommando med Bjørn Bisserup som forsvarschef. Men departementschefen har ingen kommentarer til sagen og har ikke fundet anledning til at reagere. Og forsvarschef Bjørn Bisserup ser ingen problemer i at have en direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som er gift med en af sine søofficerer, der er medlem af Forsvarets chefgruppe.

Direktøren arbejder tæt sammen med vicedirektøren i dagligdagen, og på den måde er der ikke meget armslængde. Og det er da et uheldigt forløb til en stilling af den karakter.

Flemming Poulfelt
Professor og prodekan
CBS

Der er ikke noget ulovligt i at have to højtrangerende ledere som ægtefæller ansat i det samme system i den offentlige sektor. Men ifølge eksperterne er forholdet problematisk, og det kræver ekstraordinært store anstrengelser, hvis man som leder vil undgå at miste medarbejdernes respekt, troværdighed og tillid. Både for ægteparret, og dem der som chefer skal håndtere ægtefællerne.

OLFI har i forbindelse med afdækningen af denne sag talt med en række officerer fra værnene, som samstemmende udtrykker store frustrationer over Forsvarets ledelses ageren i sagen. Officererne fortæller om både utilfredshed og vrede over det manglende stillingsopslag, og i Søværnet undrer flere sig over, hvordan Anders Friis kom ind fra højre, når der ifølge dem var andre og mere oplagte kandidater til stillingen. Argumentet om, at det skulle gå stærkt, falder ifølge flere også til jorden, idet man kunne have løst det akutte med en konstituering og have ladet ansøgningsproceduren gå sin normale gang. De udtrykker frustration og manglende tillid til ledelsen og det ansøgningssystem, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse selv har prist i høje toner gennem de seneste år. Eksperterne i ledelse forstår til fulde medarbejdernes frustrationer og siger samstemmende, at de ikke er overraskede.

Ikke meget armslængde til vicedirektøren

Det første problem er, at Anders Friis som Laila Reenbergs mand bliver beordret i en eftertragtet stilling uden opslag. Selv om Laila Reenberg har erklæret sig inhabil, har hun givet sit mandat nedad i systemet til Peter Wass, som er oberst og vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse – i stedet for opad til Forsvarsministeriets departement. Han har indstillet til departementet, hvad personalestyrelsen anbefaler, og departementet har derefter godkendt beordringen.

Læs også: General og admiral forsvarer beordring af direktørs kommandør-ægtefælle

”Som jeg forstår sagen, har direktøren ikke gjort noget ekstraordinært for at vise sin inhabilitet. Hun har ikke iværksat en normal og transparent rekrutteringsproces. I stedet har personalestyrelsen lavet en beordring, og det virker ulogisk. Når personalestyrelsen ikke vælger den gængse rekrutteringsproces, og direktøren samtidig giver sit mandat nedad i organisationen, giver det kritikerne alle muligheder for at sige, at Anders Friis kun har fået stillingen, fordi hans kone sidder med den ultimative beslutning,” siger Mogens Fog, som er direktør i Center for Ledelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Laila Reenberg er direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Her står hun med soldater fra 1. bataljon ved Den Kongelige Livgarde på Høvelte Kaserne i Nordsjælland. Arkivfoto: Ernstved
Flemming Poulfelt er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS og ekspert i ledelse i den offentlige forvaltning. Privatfoto

Flemming Poulfelt er professor og prodekan på CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han anfægter også Laila Reenbergs håndtering af sagen, som giver anledning til spekulationer.

”Hvis jeg havde været direktør og skulle udpege en anden til at varetage mit mandat, ville jeg have sikret mig, at min habilitetsposition var i orden, og at ingen skulle kunne anfægte mig. Når det lige nøjagtigt drejer sig om ægtefællen, tror jeg, at man skulle være ekstra varsom med, hvordan det blev håndteret. Direktøren arbejder tæt sammen med vicedirektøren i dagligdagen, og på den måde er der ikke meget armslængde. Og det er da et uheldigt forløb til en stilling af den karat. Som topleder er det tosset at bringe sig i en position, hvor man kan få ualmindeligt meget kritik, hvis man ved at organisere sig på en anden måde kunne have synliggjort, at man havde gjort alt for at være så langt fra udvælgelsen som muligt,” siger Flemming Poulfelt og bliver bakket op af Mogens Fog:

”Gad vide, om det er karrierefremmende for vicedirektøren at tage en beslutning, som vil være åbenlyst i modstrid med direktørens interesser? Det tror jeg ikke.”

Marinechefens beslutning gør kun sagen mere alvorlig

I den offentlige debat forsvarer mange beslutningen med, at det er kontreadmiral Torben Mikkelsen, der som chef for Marinestaben har peget på Anders Friis. På flagdagen den 5. september interviewede OLFI Torben Mikkelsen, og der svarede han ganske bramfrit på, hvordan han ser på sagen om besættelse af stillingen som chef for 2. Eskadre.

Læs også: Alvorlig mistanke om nepotisme skader Forsvarets omdømme

”Der er altså grænser for, hvor mange der kan passe i den stilling. Det er ikke raketvidenskab. Jeg behøver ikke at slå den stilling op, for jeg kender de kandidater, der er,” sagde Torben Mikkelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kontreadmiral Torben Mikkelsen er chef for Marinestaben og ses her under flagdagen i samtale med sin adjudant, kaptajnløjtnant Søren Langballe Gaul, uden for Holmens Kirke. Foto: Ernstved

Men det gør kun sagen mere alvorlig, at Torben Mikkelsen bare kan udpege en ny chef og sammen med personaledirektørens nærmeste medarbejder beslutte, at personaledirekørens ægtefælle i form af Anders Friis skal have jobbet. Det mener Mogens Fog fra Center for Ledelse. Ifølge ham er det efterhånden kun i ejerledede virksomheder, at chefen frit kan bestemme, hvem han vil have i en bestemt stilling. Større virksomheder og koncerner har ifølge Mogens Fog netop oprettet stabsfunktioner som HR- og personaleafdelinger – og i Forsvarets tilfælde Forsvarsministeriets Personalestyrelse – for at sikre sig, at vigtige beslutninger følger kerneprocesserne.

Læs også: Kommandør Anders Friis beordret som ny chef for 2. Eskadre

”Hvis man er professionelt drevet og har en administrerende direktør og en bestyrelse, er man også underlagt en forretningsorden om, hvordan man driver sin forretning. Man kan heller ikke som administrerende direktør gå over til økonomidirektøren og diktere regnskabsmæssige principper.”

Vil du ligefrem sige, at det udstiller en uprofessionalisme i Forsvaret, at besættelsen af en chefstilling kan køre på den måde?

”Ja. Man gennemfører jo netop en ansøgningsrunde, så man ikke kan så tvivl omkring interesser. Handler chefen for Marinestaben i egen interesse, eller handler han i Forsvarets interesse? Hvis chefen for Marinestaben selv kan indsætte personer i stillingerne, bliver man i tvivl om, hvis interesse han handler i.”

Det er nærmest overnaturligt, at chefen for Marinestaben ikke behøver at bruge de processer, som Forsvaret selv har indført for bedst muligt at træffe de rigtige beslutninger – også omkring ansættelser. Hvor langt ned i systemet går denne overnaturlige evne? Kan en enhedschef sige, at ’jeg ved, hvad jeg har brug for, og det er min svoger, som aldrig siger mig imod’?

Mogens Fog
Direktør
Center for Ledelse

 

Hvad siger det om Forsvaret, når chefen for Søværnet selv vil og kan bestemme, hvem han vil ansætte og i øvrigt mener, at det er at spilde folks tid at slå stillingerne op?

”Det er nærmest overnaturligt, at han ikke behøver at bruge de processer, som Forsvaret selv har indført for bedst muligt at træffe de rigtige beslutninger – også omkring ansættelser. Hvor langt ned i systemet går denne overnaturlige evne? Kan en enhedschef sige, at ’jeg ved, hvad jeg har brug for, og det er min svoger, som aldrig siger mig imod’?,” spørger Mogens Fog.

Et problem, fordi kommandørens kvalifikationer altid vil være til diskussion

Og så er vi tilbage ved det forhold, at Laila Reenberg som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse er gift med kommandør Anders Friis, som er blevet beordret i en af Søværnets mest eftertragtede stillinger, uden at stillingen har været slået op i fri konkurrence. Hvorfor er det et problem?

Stig Kjerulf er erhvervspsykolog, forfatter, direktør og partner i Kjerulf & Partnere. Foto: Gyldendal

”Det er et problem, fordi kommandørens kvalifikationer altid vil være til diskussion. Han kan næsten ikke undgå at få noget på sig, fordi han er så tæt forbundet med direktøren i personalestyrelsen.”

Sådan siger Stig Kjerulf, som er erhvervspsykolog, forfatter, direktør og partner i Kjerulf & Partnere, der rådgiver både ministre, departementschefer og topchefer i statsadministrationen og dansk erhvervsliv.

”I de fleste virksomheder har man ikke to ægtefæller siddende så højt med mindre, at de befinder sig et sted, hvor geografien eller fagligheden gør det nødvendigt. Så kan man se bort fra det. Sædvanligvis gør man det ikke, fordi der kan diskuteres i ægtesengen, hvad der burde foregå i et direktionslokale.”

Hvad er konsekvensen, når Forsvarsministeriets Personalestyrelse beordrer styrelsens direktørs mand ind i en attraktiv chefstilling uden opslag?

”Konsekvensen er, at medarbejderne bliver sure, og trivslen falder. Det er meget, meget uheldigt. I en stor organisation ville man altid beordre ægtefæller hen i en anden afdeling, hvor de ikke har noget med hinanden at gøre. Det kan man bare ikke gøre på det niveau i Forsvaret.”

Anbefaler en af dem at finde et andet job

Hvad er løsningen?

”Hvis jeg var rådgiver, ville jeg anbefale den ene at finde et andet job og sige, at du er forhåbentlig lykkelig gift og har dermed vundet ét parti. Så må du nøjes med, at du ikke kan vinde det andet parti også.”

Hvorfor?

”Fordi det giver for meget bøvl. Det er et fast tilbagevendende dilemma og en problemstilling, som jeg oplever hver eneste måned. Men man kan ikke blande de to ting sammen. Jeg henstiller til den sunde fornuft både hos de pågældende og dem, som skal indstille til besættelse af den ledige stilling.”

Læs også: Personalestyrelsen kalder ny chef for 2. Eskadre den rette mand på rette sted

Forsvarets største udfordring er ifølge både forsvarsministeren og forsvarschefen rekruttering og fastholdelse. Hvad betyder det for den problemstilling, at sådan noget her foregår?

”Det foregår alle steder. Løfter du en sten, så findes det i alle organisationer. Det er et evigt dilemma, som vi ser meget tit. Man plejer at kunne finde en ordning ved, at den ene kan gå over i en anden virksomhed.”

Forsvarschefen har nikket god for beordringen og vil i øvrigt ikke forholde sig til den ægteskabelige relation. Er det fornuftigt?

”Han skal optræde som ansvarlig chef og have en klar holdning. Det ville han få respekt for. Sådan en problemstilling kan han ikke bare sparke til hjørne. Han burde melde klart ud, hvad hans holdning er.”

Hvad betyder det for organisationen, at han ikke gør det?

”Det betyder, at så foregår kommunikationen under bordet, og så bliver der endnu mere ballade. Det gør der, fordi man ikke kan vide sig sikker på, hvad der er linjen fra toppen af.”

Så det er ikke særlig smart?

”Nej. Det er ikke udtryk for særlig god eller stringent ledelse.”

Ønsker ikke at stille op til interview med OLFI

I Center for Ledelse deler direktøren Stig Kjerulfs holdning. Mogens Fog mener, at det sender ”det forkerte signal”, når Forsvaret ansætter chefer i topstillinger på den måde, som det foregår i Søværnet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mogens Fog er direktør i Center for Ledelse. Foto: CfL

”Forsvaret er en organisation, hvor man blindt stoler på evnen til at efterleve de principper og processer, som man har besluttet for at drive et effektivt forsvar. Hvis nogen kan bypasse de principper og den struktur, så er det pludselig en anden form for ledelse af vores forsvar. Så bliver Forsvaret ledet som en ejervirksomhed, hvor ejeren kan bestemme det hele, fordi han ikke behøver varetage andres interesser end sine egne. Derfor er sagen også så overraskende, for de fleste betragter Forsvaret som en virksomhed, hvor man spiller efter reglerne. Det er bekymrende, hvis det betyder, at kulturen ændrer sig, så medarbejderne ikke længere kan se, hvorfor de skal følge reglerne, når ledelsen heller ikke gør det,” siger han.

Hvad er i dine øjne løsningen på problemet?

”Inhabilitetsproblematikken er så markant her, at en af dem burde have trukket sig, og samtidig burde rekrutteringen være foregået i en åben og korrekt proces. Der er ikke så meget hokus pokus. Brug virksomhedens principper og lad være med at så tvivl om dem,” siger Mogens Fog.

OLFI har til denne artikel bedt Forsvarsministeriet forholde sig til kritikken. Det ønsker Forsvarsministeriet ikke. OLFI har endvidere bedt Laila Reenberg som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse om at forholde sig til kritikken og svare på, om Torben Mikkelsens holdning stemmer overnes med personalestyrelsens. Laila Reenberg oplyser gennem sin presse- og kommunikationschef, at hun ikke har yderligere kommentarer til sagen. OLFI har endvidere rettet henvendelse til kontreadmiral Torben Mikkelsen for at få hans kommentarer til ledelseseksperternes kritik, men Torben Mikkelsen meddeler gennem Værnsfælles Forsvarskommando, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen. OLFI har til denne artikel bedt om et interview med kommandør Anders Friis, men han ønsker ikke at udtale sig i sagen.