INTERVIEW: Præsident Donald Trumps krav til Nato-landene om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar bliver bare et af mange punkter på dagsordenen ved denne uges Nato-topmøde i Bruxelles. OLFI har mødt generalløjtnant Michael Lollesgaard, som er Danmark militære repræsentant i Nato. Her kan du læse, hvad der kommer til at ske på topmødet.

De kom ikke som den store overraskelse i hverken København, Oslo eller Berlin. I slutningen af juni sendte den amerikanske præsident Donald Trump en række personlige breve til regeringscheferne i de Nato-lande, som endnu ikke opfylder målsætningen om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar med en direkte personlig opfordring om at betale. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) modtog også et. Brevene blev sendt, mens forberedelser til Nato-topmødet i Bruxelles var i fuld gang, og i disse timer falder de sidste aftaler på plads.

Der hersker ingen tvivl om, at byrdedelingen og målsætningen om de 2 pct. vil blive et af hovedpunkterne på Nato-topmødet, som finder sted onsdag-torsdag i denne uge. Spørgsmålet har allerede fyldt en del, i og med at den amerikanske præsidents breve er blevet offentliggjort i flere lande – bl.a. her på OLFI. Samtidig er der ingen tvivl om, at der hersker en voksende irritation i mange europæiske lande over den amerikanske fremfærd, som mange lande finder urimelig.

Læs også: Regeringen bruger tåbelige og latterlige argumenter for at undgå 2 pct.

Så selv om punktet vil blive debatteret flittigt, bliver der formentlig ikke ændret meget i de forskellige landes politik. Det fortæller Michael Lollesgaard, som er generalløjtnant og Danmarks militære repræsentant i Nato.

“Byrdedelingen er behandlet, og den danske politik er velkendt. Fra dansk side fokuserer vi på vores engagement og kapaciteter. Vi mener, at vi leverer på alt, hvad vi bliver bedt om, samtidig med, at vi er med de hårde steder. Men byrdedelingen og de 2 pct. er bare et af mange emner på Nato-topmødet,” siger Michael Lollesgaard.

OLFI mødte ham på Folkemødet på Bornholm i juni til en indledende snak om forberedelserne til topmødet. Siden har vi talt i telefon sammen for at få den aktuelle udvikling med. Ifølge Michael Lollesgaard har forberedelserne til topmødet stået på i måneder, og op til selve topmødet er stort set alt forhandlet på plads på forhånd.

Læs også: Trump ydmygede sine venner

Selve mødet handler derfor mere om, at Nato-landenes ministre kan mødes og diskutere forskellige problemstillinger. Denne gang drejer usikkerheden sig mere om, hvordan Donald Trump vil optræde, og om han vil gentage den offentlige udskamning af sine nærmeste allierede, som han præsterede på det seneste møde for et år siden samme sted.

”Frem for alt håber man, at alliancen kommer til at fremstå samlet. Det spændende bliver at se Trumps reaktion, for han vil formentlig understrege behovet for at bruge 2 pct. af BNP på forsvar,” siger Michael Lollesgaard.

Topmødet kommer rundt om alle sikkerhedspolitiske udfordringer

Men hvilke emner er så egentlig på dagsordenen ud over byrdedelingen og de 2 pct.? En hel del. Topmødet er delt ind i en række sessioner, og den først finder sted onsdag den 11. juli. Her skal Nato-lederne diskutere Natos militære struktur, hvor byrdedelingen bare indgår som en enkelt del. Det ligger nogenlunde fast, at regeringslederne vil præsentere en ny kommandostruktur og en opdateret beredskabsplan, som bygger videre på beslutningen fra Warszawa-topmødet for to år siden.

”Den første session har med alt det militære at gøre. Trump vil kræve mere af visse europæiske lande, som omvendt vil forklare, hvad de hver især bidrager med. Danmark vil fortælle, at vi leverer ”over vores vægtklasse” på både engagement og kapaciteter sammenlignet med andre lande. Det er samtidig her, at vi vil lancere, at vi gerne vil stå i spidsen for det nye divisions-hovedkvarter i Baltikum,” siger Michael Lollesgaard.

Den anden session vil være en arbejdsmiddag, hvor man bl.a. skal debattere Natos samarbejde med EU og med lande, som ikke er medlem af Nato. Her vil bl.a. den svenske statsminister Stefan Löfven og den finske statsminister Juha Sipilä deltage. Konklusionen vil være, at man skal styrke samarbejdet – ikke mindst set i lyset af Brexit.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen, der før sin udnævnelse til civilansat direktør i Forsvarsministeriet var Danmarks militære repræsentant i Nato. Foto: Ernstved

”Fra både Tyrkiets og Storbritanniens side vil man understrege muligheden for, at ikke-EU-lande skal inddrages i samarbejdet mellem Nato og EU,” siger Michael Lollesgaard.

Torsdag morgen den 12. juli foregår den tredje session, som vil omhandle samarbejdet med Georgien og Ukraine. Her vil man ifølge den danske generalløjtnant diskutere partnerskabsrelationerne og genbekræfte en hensigtserklæring fra Georgien om på længere sigt at blive optaget som medlem af Nato. Fra Natos side vil man ifølge Michael Lollesgaard erklære, at man ser positivt på ønsket, men at optagelsen endnu skal forberedes. Man kan kalde det en venlig og imødekommende udskydelse af spørgsmålet.

Læs også: Hvis politikerne ikke vil betale til forsvar, må de betale til dem, der vil

Sidste session handler om Afghanistan, hvor amerikanerne vil fortælle om Afghanistan-strategien. Her vil der blive lagt pres på særligt Pakistan, og overfor medlemslandene handler det om at rejse penge til den fond, der finansierer Natos engagement i Afghanistan i form af materielanskaffelser og opbyggelse af sikkerhedsstyrkerne.

”Det er vejen ud af Afghanistan. Man vil lægge pres på Nato-landene for at få dem til at støtte de afghanske sikkerhedsstyrker, og det vil landene bekræfte. Det er ret store beløb på flere mia. kr. om året, som bliver skudt ind i den fond. Danmark vil sige, at vi er klar til at give 100 mio. kr. om året frem mod 2024,” siger Michael Lollesgaard.

Nato skal håndtere to lige store trusler

Op til topmødet har der ifølge Michael Lollesgaard internt i Nato foregået en omfattende debat om, hvordan man skal fordele ressourcerne. Det skyldes to sikkerhedspolitiske udfordringer, som konkurrerer om alliancens ressourcer. I de nordiske og østeuropæiske lande spiller afskrækkelsen i forhold til Rusland den altoverskyggende rolle, mens den største sikkerhedspolitiske trussel i sydlige lande som Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland og Tyrkiet er den massive strøm af flygtninge om migranter.

Samtidig spiller truslen fra terror en meget stor rolle i Nato-landet Tyrkiet, som er blevet angrebet et trecifret antal gange fra Syrien.

”Det vigtige for alliancen bliver at få balanceret de to overordnede trusler, så vi kan håndtere dem begge og bruge tilstrækkelige ressourcer på både øst og syd. Det er vigtigt at få skabt det narrativ, at Nato kigger 360 grader rundt, og at vi har midlerne til at støtte alle trusler og kan reagere på krænkelser og trusler fra både øst og syd,” siger Michael Lollesgaard.

I den debat har Danmark spillet en rolle som brobygger, fortæller Michael Lollesgaard.

”Danmark har prøvet at skabe de kompromiser, som tilgodeser begge udfordringer. Vi har i Nato allerede vedtaget tiltag, som generelt styrker alliancen. Vi justerer kommandostrukturen, vi har udarbejdet forstærkningsplaner for reaktionsstyrker, ligesom vi opretter et stabselement i Napoli, som skal se på truslen i syd,” fortæller Michael Lollesgaard.