DEBAT: Hvis landets politikere mener, at dansk forsvar har den rette størrelse, er det ingen undskyldning for ikke at betale fuld præmie. I stedet burde Danmark betale beløbet op til 2 pct. til lande, som er mere villige til at øge den militære styrke. Det ville kun være rimeligt.
I midten af juni bragte Berlingske en meningsmåling vedrørende hvilke politiske områder, danskerne opfatter som vigtigst. Listen rummer 12- 13 politiske områder, og flygtninge- og indvandrerpolitikken topper med 51 %. I bunden finder man forsvars- og sikkerhedspolitikken, som bare 4 pct. af befolkningen finder vigtigst.
Man kan tolke disse målinger på mange måder. Men det er klart, at de vil være styrende for vores politikere, der basalt set har stor ulyst til at sætte mere fokus på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område – herunder behovet for at sætte udgifterne op til den fælles Nato-målsætning om at bruge på 2 pct. af bnp på forsvar.
Derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) travlt med at markedsføre historien om, at Danmark får det dobbelte ud af udgiftskronerne og som en af de første melder sig til internationale opgaveløsninger. Hertil argumenterer regeringen, at man med forsvarsforliget fra januar atter øger udgifterne og lever op til målsætningen om at bruge minimum 20 pct. af forsvarsbudgettet på investeringer i nyt materiel.
Men en stigning i forsvarsbudgettet fra 1,17 pct. af bnp i 2017 til 1,3 pct. af bnp på seks år er ganske enkelt ikke nok. I stedet for bortforklare, at vi kun vil bruge lidt over halvdelen af det aftalte, skulle man i stedet lytte til USA og Nato og over for befolkningen slå fast, at Danmark hurtigst muligt må bruge 2 pct. som led i den rette og rimelige byrdefordeling
i Nato. Forsvars- og sikkerhedspolitikken går langt ud over Danmarks grænser, og som et rigt velfærdssamfund bør vi yde for at nyde.
Det sidste er i øvrigt et citat fra en kronik Berlingske skrevet af Carla Sands, USA´s ambassadør til Danmark. Alt tyder på, at USA for alvor ønsker en anden byrdefordeling i Nato, og at lande som Danmark vil komme i klemme, hvis man ikke bevæger sig med en helt anden hastighed og betaler, hvad Nato-landene har aftalt.
Hvis regeringen oprigtigt mener, at det danske forsvar har den rette størrelse, er det ikke nogen undskyldning for ikke at betale fuld præmie for den fælles forsikring. I stedet burde Danmark betale det resterende beløb op til 2 pct. til andre lande, som er mere villige til at øge den militære styrke. Det ville kun være rimeligt.
Uanset hvad regeringen vælger, kræver det et markant skifte i den indenrigspolitiske dagsorden. De ansvarlige politikere på begge fløje må skifte spor og se bort fra danskernes manglende interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik og begynde at debattere det, som alle lande rundt om Danmark debatterer i fuld offentlighed.
Hvordan sikrer vi vores samfund i en omskiftelig verden med voksende trusler fra terror, slyngelstater og migration? Svaret er ikke at snylte på det fællesskab, som har givet os sikkerhed siden af slutningen af Anden Verdenskrig. Men beslutningen om at betale, hvad vi skylder, kræver mod og mandshjerte.
USA har senest med præsident Donald Trumps breve til snyltende regeringschefer vist, at tålmodigheden er ved at være sluppet op. Set i det lys bliver det spændende at følge det kommende Nato-møde i næste uge.
Denne kommentar er fra Jens Christian Lorenzen, som har forfattet indlægget, og jeg fungerer derfor alene som relæstation:
“Egentlig burde Claus Vistesens kommentarer til mit debatindlæg ties ihjel. Men jeg synes alligevel, at den dybere mening bør klarlægges. Nemlig at det er besluttet, at det koster 2% at være med i Nato, der er den sikkerhedsmæssige garant for os. Så kan man vælge selv at komme med dækningen og/eller overlade det til andre. I teorien kunne man købe hele dækningen hos USA eller andre allierede. Der er i øvrigt ikke noget nyt i, at man køber sikkerhedsmæssig dækning hos andre. Tænk blot på krigsførelsen i ”gamle dage”. USA dækker de facto via Nato meget af vores sikkerhedsmæssige risiko, uden vi betaler det aftalte for den sikkerhed. Det er dette forhold, som der langsigtet skal rettes op på so oder so.”
Helt enig med Jens Christian Lorenzen. Det er på høje tid at Danmark stopper med at nasse på USA og misbruge denne allieredes good will.
Det er med tungt hjerte at jeg skal laese saadan noget sludder her paa Olfi. Danmark skal bruge mere paa vores forsvar—og det er vi jo ogsaa i gang med—men serioest at italesaette NATO some en forsikringspolice og mene at det er en realistisk maade at sikre Danmark paa er for aandsvagt. Det burde OLFI haeve sig over efter min mening.
Hvordan sikrer vi at vores penge gaar til Danmark’s sikkerhed og ikke et eller andet bundloest hul i Pentagon? Bare for at tage et eksempel.
Trump har sat en dagsorden hvor USA bliver snydt af resten af verden, baade oekonomisk og militaert, selvom USA i dag suveraent er det rigeste og mest magtfulde land i verden, samt at det nyder ekstremt stor fordel ved at kunne bruge sine alliereredes territorier som springbraet for alle mulige operationer hist og her. Det piner mig at vi er ved at aede den historie raat for usoedet. Hvis alt dette ender med at vi bruger flere penge paa vores forsvar—som er noedvendigt—saa ok, men historien ovenfor er sgu for dum!
Hej Claus. Tak for dit indlæg. Jeg burde nok gøre det endnu mere tydeligt i bunden af artiklen, at der er tale om et debatindlæg, som udtrykker skribentens holdning og ikke OLFIs. Jeg stiller OLFIs spalter til rådighed for alle, der har noget på hjerte, og som kan argumentere for deres sag. Det kan Jens Chr. Lorenzen. Du er lige så velkommen til at skrive et indlæg og til at debattere her, som du så også gør – og tak for det 🙂 Vh, Peter
Det er helt ok Peter. Det er tydeligt nok, og det skulle jeg have gjort klart i min kommentar.
Men derfor er det alligevel en god reminder om til mig om at huske at skrive det i bunden af blog- og debatindlæg 🙂