spot_img

Trump ydmygede sine venner

KOMMENTAR: Den amerikanske præsident brugte en historisk mindehøjtidelighed til igen at lege politibetjent. Det gjorde han ved at udstille sine vigtigste venner som ulydige skolebørn, der skulle have skældud i fuld offentlighed. Budskabet er velkendt og anerkendt, men timingen og formen var uanstændig.

Det var på flere måder både ironisk og tragikomisk at opleve Donald Trumps første tale i Nato. Torsdag besøgte han for første gang de allieredes hovedkvarter i Bruxelles, hvor stats- og regeringscheferne fra Natos 28 medlemslande indledte mødet med at indvie det nye hovedkvarter på den modsatte side af det oprindelige på Avenue du Bourget.

Indledningsvis gik det efter drejebogen. Den tyske kansler Angela Merkel indviede det ene af to nye mindesmærker i hovedkvarteret – to flere meter høje og sammenhængende fag fra Berlinmuren, som faldt i 1989. Hun talte om fællesskabet, og hvad Nato have opnået, præcis som det sig hør og bør ved sådan en lejlighed.

Dernæst præsenterede Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg den amerikanske præsident, som skulle indvie mindesmærket fra 9/11 i form af brudstykker og metalrester fra det nordlige tårn af World Trade Center. Efter at have bedt de forsamlede om et øjebliks stilhed til ære for ofrene for terrorangrebet i Manchester talte Donald Trump om kampen mod terror.

Mellemøsten har lovet at stoppe terror-finansiering

Det var her, at det begyndte at blive pinligt. Alle var med, da han sagde, at ”vi må uddrive” terroristerne fra vores samfund og aldrig nogensinde lukke dem ind igen.

”Denne besked tog jeg med til et historisk møde med arabiske og muslimske ledere fra regionen afholdt af Saudi Arabien. Dér brugte jeg en del tid med kong Salman, en vis mand, som ønsker at se tingene blive meget bedre … hurtigt! Mellemøstens ledere besluttede på dette enestående møde at stoppe med at finansiere den radikale ideologi, som fører til denne horrible terrorisme,” sagde Donald Trump – og lød som om, at han selv troede på at have stoppet finansieringen af terror ved at mødes med Mellemøstens ledere i Riyadh.

Derefter fortsatte han med at tale til vennerne, som stod på linje med front mod pressefotograferne og lyttede andægtigt, mens de kiggede på den amerikanske præsident.

”Disse bekymringer er årsagen til, at jeg har været meget, meget direkte over for generalsekretær Stoltenberg og Nato-medlemmer af alliancen ved at sige, at Nato-medlemmer langt om længe må betale deres rimelige andel og imødekomme deres finansielle forpligtelser. Men 23 ud af de 28 medlemslande betaler endnu ikke, hvad de skulle betale, eller hvad de burde betale for deres forsvar. Det er ikke fair over for de amerikanske skatteydere. Og mange af disse lande skylder massive summer for de seneste år uden at betale. I løbet af de seneste otte år har USA brugt mere på forsvar end alle de øvrige lande tilsammen,” sagde han og fortsatte sin offentlige skæld ud, mens nogle af regeringscheferne lagde armene over kors og – med god grund – havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe.

Budskabet var hverken overraskende eller urimeligt

I sig selv var opsangen hverken overraskende eller urimelig. Men midt i fejringen af et nyt Nato-hovedkvarter og indvielsen af to historiske mindesmærker, som netop symboliserer Natos alliancens styrke og sammenhold i kampen mod undertrykkelse, ondskab og terrorisme, var tiraden mod de forsamlede regeringschefer tæerkrummende pinlig. Flere af de forsamlede ledere er endog blevet valgt på politiske løfter om at hæve forsvarsbudgetterne og fik således skæld ud for deres forgængeres beslutninger.

Det virkede mildest talt heller ikke velplaceret at rose Mellemøstens ledere for deres indsats mod terror, mens de europæiske ledere fik en opsang. I sin anklage, om hvad de europæiske allierede ”skylder”, glemte Donald Trump, at målsætningen om de to pct., først blev indført som rettesnor ved topmødet i Wales 2014 i kølvandet på Ruslands aggressive adfærd i Georgien og Ukraine.

Et krav om at bruge to pct. er dejligt nemt at forholde sig til. Men målsætningen siger intet om, hvor effektivt et forsvar er, hvor indsættelsesklart det er i Nato-missioner, eller hvor meget politisk vilje der er i et givent land til at også at anvende sine styrker aktivt. I det lys har Danmark og en række andre lande ikke grund til at have dårlig samvittighed.

Har allerede sat et jordskred i gang

Donald Trumps indsats som præsident har allerede sat et jordskred i gang i europæisk forsvarspolitik, og forsvarsbudgetterne stiger de facto i en lang række ansvarlige Nato-lande. Dels fordi sikkerhedssituationen tilsiger det – dels fordi hans forgænger også pressede på overfor de europæiske regeringschefer.

Trump har med andre ord allerede opnået, hvad han i første omgang ønskede. På en dag, hvor alliancen sørgede med briterne oven på tragedien i Manchester, og hvor en ny æra begynder med indvielsen af et nyt hovedkvarter, ville det have klædt den amerikanske præsident at have samlet Nato. At have talt visionært om alliancens historiske betydning for udbredelsen af fred og demokrati. At have sået fornyet tro på en fælles og fredelig fremtid, som bygger på Vestens og Natos værdier.

Det gjorde han ikke. Han greb ikke chancen, men udstillede sin egen mangel på format og ydmygede sine venner. Det var – for nu at sige det lige ud – ganske uanstændigt.

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer