INTERVIEW: Generalløjtnant Flemming Lentfer står som direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med det endelige ansvar for de massive materielinvesteringer, som Forsvaret skal gennemføre i løbet af det kommende forsvarsforlig. Det glæder han sig til. Samtidig vil han gerne afmontere opfattelsen af A-, B- og C-hold i forsvaret alt efter international erfaring. Alle opgaver er lige vigtige, mener han.

De har skullet lægge ører til meget i Forsvarets øverste ledelse. Gennem de seneste måneder er kritikken haglet ned over generaler og admiraler, som indholdet af den meget omtalte budgetanalyse bid for bid så dagens lys. Budgetanalysen har leveret et katalog over 45 “effektiviseringer”, hvoraf de 39 var med i det netop indgåede forsvarsforlig. Det betyder bl.a., at Forsvaret skal gennemføre endnu en besparelse på en mia. kr. om året, før de 12,8 mia. kr. i regeringens ”substantielle løft” bliver tilført Forsvarsministeriets område over de kommende seks år.

En del af kritikken handler om, at generalerne agerer mere som politikere end militære rådgivere – bl.a. fordi Forsvarets øverste ledelse er kommet for langt væk fra virkeligheden og i bemærkelsesværdigt omfang mangler erfaring fra internationale missioner. De er med andre ord, mener nogle, blevet skrivebordsgeneraler på de bonede gulve og savner savsmuld fra den virkelige verden.

Flemming Lentfer er en af de generaler, som kritikken bl.a. har rettet sig mod. Han er ”vokset op” som kontrol- og varslingsofficer ved den daværende Hawk eskadrille 541 og har bl.a. forrettet tjeneste ved Forsvarsstaben, Flyvevåbnets Officersskole, Forsvarsakademiet, i Forsvarsministeriet og i Værnsfælles Forsvarskommando, hvor han både har været chef for Udviklings- og Koordinationsstaben og chef for Operationsstaben. I en kort periode var han chef for Forsvarets Materielplanlægning i Forsvarets Materieltjeneste, og siden 1. juli 2017 har han været direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) med rang af generalløjtnant. En lang og fornem karriere – uden international erfaring.

FMI skal være åben og proaktiv – ikke lukket og reaktionær

OLFI har inviteret sig selv til møde med den forholdsvis nye materielchef, som i løbet af de kommende år sidder med ansvaret for de massive materielinvesteringer, som det nye forsvarsforlig rummer. Flemming Lentfer stiller beredvilligt op til interview og siger, at han håber på at kunne ændre opfattelsen af FMI til at være langt mere åben og proaktiv i stedet for reaktionær og lukket. Sidstnævnte har der været mange eksempler på, indrømmer Flemming Lentfer blankt – ikke mindst i forbindelse med OLFIs skriverier om den manglende flotation på den nye maritime helikopter for et år siden.

Læs også: Leonardo har fået et år til at levere positive resultater på EH-101

Af samme årsag – altså den med mere åbenhed – har Flemming Lentfer ansat tre nye kommunikationsfolk, som bl.a. har erfaringer med at bruge de sociale medier langt mere proaktivt, end FMI gør i dag. Men inden vi kommer til den del og til indholdet af det nye forsvarsforlig, kan vi passende indlede med at spørge til den manglende internationale erfaring i Forsvarets øverste ledelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den kritik rammer også dig. Er det noget, som du føler dig ramt af?

»Nej, det gør jeg ikke. For det første er jeg flyver, så der er grænser for hvor mange af de operative jobs, der har været en reel mulighed for mig. Det har været ganske tæt på flere gange, at jeg skulle udsendes i en international operation. Men der er altid kommet noget i vejen. En udnævnelse, en ny post eller en forsvarschef, der ville noget andet. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg ikke har været udsendt. Til gengæld har jeg været chef for operationsstaben, så jeg kender i den grad til operationer og har taget min del af arbejdet i den periode, hvor vi har haft kampfly udsendt og bidrag i Mali, Irak og Afghanistan. I forhold til det, som en general eller admiral laver, har jeg svært ved at se, at jeg mangler noget. Jeg har nogle andre erfaringer. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke kan savne at have været af sted. Det kan jeg, og jeg tog hjertens gerne af sted. Men det ligger ikke lige i kortene. Så jeg føler mig ikke specielt ramt,« siger Flemming Lentfer.

Har skrivebord i et åbent kontorlandskab

Han adskiller sig fra mange andre chefer og direktører ved ikke at have sit eget kontor. Flemming Lentfer har skrivebord i bunden af et åbent kontormiljø i FMI’s lokaler på Lautrupbjerg i Ballerup, men han har dog mulighed for at lukke døren til et mødelokale med glasvægge langs den ene side. Et halvt akvarium uden vand. Det er her, at generalløjtnanten byder på kaffe, småkager og en ærlig snak om rigets tilstand.

Artiklen fortsætter under billedet …

Tror du ikke, at meget af kritikken også handler om, at mange ikke kender de generaler og admiraler, som sidder i den øverste ledelse?

»Det kan godt være. Men jeg vil gerne arbejde imod, at der opstår sådan nogle A-, B- og C-hold. Det er min personlige opfattelse, at der er en tendens til, at nogle af dem, der har været på de hårdeste missionstyper i Afghanistan i slutningen af 00’erne har den rigtige erfaring. Dem ude på de nuværende og mere forebyggende missioner er ikke helt lige så fine, og dem uden international erfaring ved så ikke ret meget om, hvad det vil sige at gå til soldat. Den præmis anerkender jeg ikke. Jeg begyndte min militære karriere under Den Kolde Krig, og der var det vores opgave at ligge på 20 minutters beredskab i en Hawk eskadrille på Stevns. Det var ikke krig, men jeg mener, at vi løste en relativt vigtig opgave,« siger han.

I dag har verden ændret sig igen. De knivskarpe missioner i Afghanistan er lukket ned, og i stedet er Forsvaret til stede mange steder i vidt forskellige opgaver. Og de er alle lige vigtige, mener Flemming Lentfer.

Læs også: Mangel på erfarne jurister koster Forsvaret dyrt hos Kammeradvokaten

»Vi er ikke på vej mod en ny kold krig. Men verden ændrer sig, og det har den gjort i de 35 år, hvor jeg har været i Forsvaret. Nu skal vi igen til at tackle en modstander, som er på nogenlunde samme niveau som os. Det er en helt anden opgave. Jeg prøver ikke at desavouere noget, men set fra min stol er tingene en smule mere nuancerede, end dele af debatten afspejler. Jeg har lige så stor respekt for dem, som er udsendt med Enhanced Forward Presence (EFP) i Estland som for dem, der har båret store byrder i Afghanistan med et helt andet formål og under helt andre rammevilkår.«

God forståelse for Forsvarets operative indsats

Selv om Flemming Lentfer ikke har direkte erfaring fra internationale missioner, har han til gengæld en ganske unik forståelse for Forsvarets operative indsats i alle afkroge af verden. Han har også en solid forståelse for betydningen af både materiel og IT, og den kombination kvalificerer ham i høj grad til at varetage sig opgaven som chef for de omkring 1.800 medarbejdere i materiel- og indkøbsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Jeg synes, at materiel og IT er rigtig interessant. For materiellet er en afgørende faktor i forhold til, hvilke kapaciteter Forsvaret har. Jeg kom som chef for operationsstaben, og det var mildest talt en helt anden verden, som det omvendt er sundt at have et godt indblik i. Derfor er min tilgang til det her job også langt hen ad vejen operativ.«

Den bliver der god brug for i de kommende år, hvor en stor del af det substantielle løft skal gå til materielinvesteringer. I 2017 omsatte FMI for 6 mia. kr., og det tal har gennem en årrække ligget nogenlunde stabilt. Med det nye forsvarsforlig vokser materielbudgettet i både investeringer og drift til over 10 mia. kr. Det betyder ifølge direktøren, at FMI skal producere 80-90 pct. mere end i dag.

Læs også: Materielstyrelsen nægter pressen adgang til fagkilder

»Vi bliver ikke dobbelt så mange medarbejdere, og derfor skal vi have mere fart i maskinen. Det er en helt anden opgave, som vi står overfor, end den i de seneste forlig. Vi får et tilskud på 10 pct. flere medarbejdere, men vi skal samtidig komme hurtigere frem til beslutningerne. Det kan vi godt. Medarbejderne skal ikke løbe hurtigere, for det tror jeg ikke, at de kan,« siger Flemming Lentfer.

Materielanskaffelserne er blevet for lange og “tynde”

I løbet af de seneste år har en stor udfordring været, at FMI for at spare på pengene har ladet materielanskaffelser strække sig over alt for lang tid. Som eksempel nævner direktøren den nye uniform i multiterrænsløring, som blev introduceret i 2011 og først afsluttes i år.

»Det er lang tid at lade et projekt løbe, fordi vores økonomiske formåen har været udfordret. Vi lider af, at vi har mange, lange og “tynde” projekter. 80 pct. af vores arbejdstimer går på drift, men vi sidder tit og venter på hinanden, fordi vi mangler juristen eller økonomen eller ingeniøren, til at vi kan komme videre. Der kan vi tjene en masse ved at sørge for, at vi får en anden arbejdsrytme. I store virksomheder gør man det hurtigt og kort og får projekterne afsluttet. Vi har sagsbehandlere hos os, der har gang i 20-30 projekter. Al erfaring viser, at man ikke skal have gang i meget mere end fem projekter – ellers spilder man tiden. Derfor skal vi have lavet vores materielkapacitetsplan om, så vi har kortere og ”tykke” projekter,« siger Flemming Lentfer.

Med det nye forlig bliver der rig lejlighed til at øve sig i de nye interne forretningsgange. Dels skal der købes mere af det materiel, som Forsvaret allerede råder over i form af uniformer, våben, artilleri, pansrede patruljekøretøjer (PKK’er) og lastbiler. Materiel, som er købt, og som der blot skal købes mere af, og som der derfor ikke er så meget arbejde i for FMI.

En anden del handler om nyt materiel, som politikerne reelt set allerede har bestemt som de nye missiler til fregatterne i form af SM-2 og SM-6. De kan kun leveres af en enkelt producent, og derfor handler arbejdet i FMI mest om at skrue de rette kontrakter sammen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den tredje kategori handler om helt nye materielanskaffelser, som skal gennem en udbudsproces med flere producenter og systemer på markedet. I den kategori finder man bl.a. anti-ubådsudstyr til fregatterne og de nye Seahawk helikoptere og luftværn og panserværnsmissiler til den nye brigade i Hæren.

Kvaliteten er i top, men tiden skrider

Men meget af det materiel, som i de kommende måneder og førstkommende år begynder at rulle ind i det danske forsvar, er alt sammen resultatet af det arbejde, som er foregået de seneste par år. Og det er ifølge chefen for det hele noget af det bedste materiel på verdensplan. Selv om nogle soldater fortsat køber deres eget udstyr, er det også Flemming Lentfers opfattelse, at de fleste medarbejdere ikke har meget at klage over, når det kommer til materiel – bortset fra en enkelt parameter, som til gengæld også volder store frustrationer.

»Jeg tror sådan set, at folkene derude er godt tilfredse, når vi taler kvalitet og økonomi. Men tiden skrider, og det gør den altid med et år eller to, og det er selvfølgelig utilfredsstillende. Så vi leverer i dag materiel og IT med forsinkelse. Vores klare ambition er at levere det til tiden. Det er de lange og ”tynde” projekter, som har en tendens til at blive forsinket i tid, og de kommer i flere forskellige versioner, og knapperne sidder forskelligt, fordi vi ikke købte det hele på en og samme gang. Det gider vi bare ikke mere – for nu at sige det lige ud!«

Flemming Lentfer glæder sig derfor over det nye forsvarsforlig, som er udarbejdet som et såkaldt rammeforlig, hvor Forsvaret har fået ganske vide rammer for selv at løfte opgaven uden politikernes indblanding. På den måde rummer forliget en fleksibilitet, som Flemming Lentfer sætter stor pris på.

»Det er noget helt andet, end vi har været vant til, fordi de tidligere forlig har været meget detaljerede i indhold, penge og tid. I det nye forlig tiltror man de professionelle, at vi i fællesskab kan finde ud af at gøre det her på den bedst tænkelige måde og nå de meget ambitiøse mål for 2023 på den fagligt bedst tænkelige måde. Jeg tror, at det er rigtig fornuftigt, og jeg tror også, at vi har en god chance for at nå i mål.«

Men det betyder ifølge materieldirektøren ikke, at der ikke også i fremtiden vil ske fejl.

»Vi laver mellem 300 og 500 indkøb om dagen, så selvfølgelig er der noget, der går galt en gang i mellem. Ellers kan vi heller ikke nå at bruge alle de penge,« lover Flemming Lentfer.