Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har svært ved at tiltrække erfarne jurister og må derfor betale sig fra juridisk bistand hos Kammeradvokaten. Sidste år brugte FMI 28 mio. kr. hos Kammeradvokaten, men pengene er ifølge stabschef og brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen i FMI givet godt ud.
Helt præcist 28.674.507 kr. Så mange penge betalte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til Kammeradvokaten for juridisk bistand i 2016. Tallet fremgår af en opgørelse, som OLFI har bedt Forsvarsministeriet om at udarbejde. Opgørelsen viser, at FMI står for næsten trefjerdedele af Forsvarsministeriets samlede betaling til Kammeradvokaten, som i 2016 løb op i 40,8 mio. kr.
Brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen er stabschef i FMI. Ifølge ham er det oplagt, at det ville give mening at ansætte flere erfarne jurister i FMI, så den juridiske rådgivning og behandling af sager blev håndteret internt i stedet for eksternt til dyre konsulenthonorarer. Det er bare ikke så let, som det måske umiddelbart lyder.
”Vi har haft fokus på denne problemstilling i lang tid, og vi har arbejdet med at forøge antallet af jurister internt i FMI. Udfordringen og vores erfaring er, at det er utroligt vanskeligt at få erfarne udbudsjurister ansat med de vilkår, som vi kan tilbyde. Det betyder, at vi må gå en anden vej. Derfor ansætter vi yngre jurister med interesse for udbud, og så prøver vi gennem uddannelsesprogrammer at give dem en kompetenceudvikling, så vi kan træne dem op og få gavn af dem,” siger han.
Forsvarsministeriet er Kammeradvokatens næststørste kunde
Forsvarsministeriet er den næststørste kunde hos Kammeradvokaten efter Skat, og i ministeriet har man ” løbende fokus på at nedbringe ressourceforbruget” til Kammeradvokaten. Men det er ifølge ministeriet ikke muligt selv at råde over alle de nødvendige juridiske kompetencer, og derfor er det nødvendigt at købe dem hos Kammeradvokaten.
”Da behovet for juridisk rådgivning endvidere ikke er et konstant, men kommer i perioder og inden for forskellige felter, ville det næppe være lønsomt, hvis Forsvarsministeriet opbyggede egen juridisk kapacitet til at løse alle disse opgaver,” siger Per Pugholm Olsen, som er direktør i Forsvarsministeriets Koncernstyring.
Læs også: Kuk-kuk kammerateri til fordel for Kammeradvokaten
FMI køber årligt materiel til Forsvaret for omkring syv mia. kr., og i den kontekst virker regningen hos Kammeradvokaten ikke voldsom. Det mener Frederik Waage, som er jurist og adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitets i Odense – og ekspert i det offentliges brug af Kammeradvokaten.
»Beløbene er ikke specielt opsigtsvækkende, når man tænker på, at staten bruger omkring 400 mio. kr. på Kammeradvokaten. Det er en omkostningstung ordning, men Forsvarsministeriet er også en stor kunde, som køber materiel for mange mia. kr. om året. I det lys overrasker tallene mig ikke,« siger Frederik Waage.
Udgiften til Kammeradvokaten faldet med 5 mio. kr. på et år
I FMI lægger Anders Mærkedahl Pedersen vægt på, at udgiften til Kammeradvokaten alene på et år er faldet med mere end fem mio. kr., idet man i 2015 brugte over 34 mio. kr. i juridisk bistand hos Kammeradvokaten, selv om Kammeradvokaten fortsat løser en masse mindre opgaver for FMI sammen med større og mere komplekse sager. En gennemgang af sagerne viser, at udgifterne varierer fra småbeløb som 3.058 kr. for hjælp til et ”konkret notat – våbenolie” og 5.532 kr. til ”kvalitetssikring af kontraktgrundlag i forbindelse med ”Leopard 2 Midlife Update” til 1,2 mio. kr. for hjælp til ”Udbud af kategoriprogram køretøjer”.
Blandt andet er man i materielstyrelsen blevet bedre til at prioritere de vigtige sager og lade Kammeradvokaten tage sig af hastesager. Selv om det lyder dyrt, sparer det de juridiske medarbejdere i FMI for dyre timer, som de i stedet kan fokusere på andre opgaver. På den måde hjælper Kammeradvokaten med at ”belastningsudjævne opgaveporteføljen i juridisk afdeling”, som Anders Mærkedahl Pedersen udtrykker det.
”Tidligere kunne vores jurister have op til 23-24 åbne sager, og så kom den løbende brandslukning oven i. Hos juristerne tager en hvilken som helst hasteopgave bare tid, selv om den udefra ser nem ud. Vores erfaring er, at hvis vi hele tiden hiver vores interne jurister ud og ind af opgaver, bliver arbejdet ineffektivt, fordi de skal læse sig ind på en given sag hver gang. Derfor har vi prioriteret, at vores egne jurister skal have færre sager ad gangen,” siger Anders Mærkedahl Pedersen.
FMI opnår tidsbesparelse hos Kammeradvokaten
Ifølge Anders Mærkedahl Pedersen giver det god mening at bruge Kammeradvokaten, fordi advokatkontorets sagsbehandling samtidig er kvalitetssikret.
”Med interne jurister kører vi en kvalitetssikring, som tager tid. Ved at sende sagerne direkte til Kammeradvokaten opnår vi en tidsbesparelse, og derfor er det relevant,” siger Anders Mærkedahl Pedersen.
Ud over udfordringen med at tiltrække erfarne jurister lider materielstyrelsen også under en stor personaleomsætning i den juridiske afdeling, som i øjeblikket tæller 20 jurister. I alt har FMI 33 jurister ansat, og ud over otte i indkøbsafdelingen sidder de øvrige fordelt i specialfunktioner rundt om i organisationen. Men mange af dem forsvinder i løbet af få år, fordi de får mere attraktive tilbud andre steder, og derfor vil FMI også i fremtiden være afhængige af Kammeradvokaten.
”Med den nuværende situation og de vilkår, som vi kan tilbyde, er det ikke muligt at fjerne udgiften til Kammeradvokaten. Vi har en meget høj personaleomsætning i vores juridiske afdeling. Vi har konstateret, at vi har nogle, som er her for kort tid – et til to år, og så søger de videre. Vi har helt åbenlyst brug for, at vores jurister har lyst til at være her i længere tid, og det arbejder vi på. Men jeg kan ikke se, at vi kan undvære kammeradvokaten,” siger Anders Mærkedahl Pedersen.