spot_img

Materielstyrelsen nægter pressen adgang til fagkilder

KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse agerer i direkte modstrid med Forsvarsministeriets kommunikationspolitik. Det er en alvorlig sag, som gør det nødvendigt for OLFI at klage til ministeriet og eventuelt til Folketingets Ombudsmand. OPDATERET 7. marts 2017!

Forsvaret bruger årligt omkring 20 mia. kr. af statens budget, og af disse går omkring syv mia. til materielinvesteringer. Der er altså tale om et anseeligt beløb af skatteborgernes penge, som bliver administreret af det, der siden oktober 2014 har heddet Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) – en styrelse direkte under Forsvarsministeriets departement.

Forsvaret har ikke ligefrem ry for gennem årene at have forvaltet ansvaret for Forsvarets materielindkøb lige heldigt. Tag bare historien om Tårnfalken, som kostede skatteborgerne op mod en halv mia. kr. uden nogensinde at komme i brug. Der var indkøb af olie-radaren Ocean Eye og senest problemer med helikopterne af typen EH-101 Merlin, som fik øgenavnet ”Forsvarets flyvende IC4”.

Der har også været problemer med pansrede mandskabsvogne, som havde for lav siddehøjde og derfor måtte bygges om for et større millionbeløb, og – vil nogen påstå – nu indkøbet af maritime helikoptere af typen MH-60R Seahawk, som ikke er i stand til at nødlande på vand, fordi de ikke har nogen nødopdriftsmidler og derfor vil gå til bunds som sten – ifølge producenten inden for 10 sekunder. Der er med andre ord god grund til at kigge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse grundigt efter i sømmene.

Tålmodighedstest at arbejde sammen med FMI

OLFI så dagens lys for snart et år siden, og det har været noget af en tålmodighedstest at skulle få et samarbejde til at fungere med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Ikke mindst i forbindelse med netop afdækningen af den manglende flotation på de nye amerikanske helikoptere.

I slutningen af april søgte jeg i Værnsfælles Forsvarskommando aktindsigt i det materiale, som politikerne havde fået forud for beslutningen om købet af de nye skibsbaserede helikoptere, og jeg bad noget senere om at tale med en medarbejder, som kunne gøre mig klogere på den nye Seahawk helikopter og dens manglende flotation.

Jeg blev dog sendt videre til Flyvestation Karup og bad her om at tale med en pilot, som fløj den nye helikopter – og jeg bad om at tale med cheferne for henholdsvis Eskadrille 723, som skal flyve med de nye maritime helikoptere, og for Eskadrille 722, som opererer de eksisterende EH-101 – der har flotation. Årsagen var, at jeg gerne ville høre om forskellene i operationsmønstre og brug af sikkerhedsudstyr.

Ingen adgang til kilder i eskadrillerne

Min forespørgsel blev imidlertid høfligt, men bestemt afvist. Jeg kunne ikke komme til at tale med nogen medarbejder i hverken Eskadrille 722 eller Eskadrille 723, og jeg blev i stedet bedt om at kontakte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og pressechef René Gyldensten. Den 15. juni skrev jeg derfor en mail og bad om at tale med en medarbejder i materielstyrelsen, der kunne gøre mig klogere på flotation-problematikken på den nye Seahawk.

Men i stedet for en opringning fra en fagmedarbejder modtog jeg en mail fra pressechefen med et skriftligt svar, som Forsvaret havde sendt til en af fagforeningerne i forbindelse med en henvendelse tilbage i 2015(!). Jeg svarede, at jeg stadig gerne ville tale med en medarbejder, og det fik pressechefen til at ringe mig op. René Gyldensten krævede, at jeg skrev mine spørgsmål i en mail, og da jeg afviste dette, udviklede samtalen sig til et skænderi, hvor pressechefen i den statslige styrelse endte med at knalde røret på med beskeden om, at ”vi har ikke mere at snakke om”.

Jeg forfulgte sagen og søgte endnu en aktindsigt, fordi svaret på min første henvendelse var mangelfuldt. Denne aktindsigt trak imidlertid præcis som den første ud i måneder på trods af offentlighedslovens ord om et svar inden for syv arbejdsdage. Da jeg efter nogle måneder endelig havde modtaget de efterspurgte dokumenter, rettede jeg atter henvendelse til Helicopter Wing Karup, hvor jeg efter en forståelig ventetid på endnu en måned langt om længe fik mulighed for at besøge begge eskadriller og tale med relevant personel, lige som jeg fik mulighed for at se både helikoptere og nødudstyr.

Indledte interview med en udspændt snubletråd

På samme måde fik jeg i november efter et lille halvt års venten og insisteren på historien modstræbende lov til at interviewe orlogskaptajn Claus Buur fra det kontor i materiel- og indkøbsstyrelsen, som har ansvaret for indkøbet af de nye skibsbaserede helikoptere.

Ved ankomst til FMI troede jeg, at vi skulle gå i gang med interviewet med det samme. Men for at stille op krævede orlogskaptajnen og pressechefen, at jeg modtog en halv times briefing om processen med indkøb af Seahawken. Jeg overvejede grundigt at takke pænt nej – og dermed forlade FMI med uforrettet sag. Jeg følte mig fuldt ud klædt på til at interviewe Claus Buur, men lod for det gode samarbejdes skyld min tid spilde i en halv time, før jeg kunne få lov at interviewe orlogskaptajnen.

Inden jeg var færdig med mine spørgsmål, afbrød pressechefen og proklamerede, at seancen nu var slut. Jeg protesterede og fik modstræbende lov til at stille endnu et par korte spørgsmål. Men så blev interviewet også afbrudt, inden vi var igennem alle mine spørgsmål.

Artiklen fortsætter under videoen …

Efterfølgende har jeg haft en del opklarende spørgsmål til FMI – både omkring Seahawken og senest indkøbet af nye lastbiler. Desværre og ganske frustrerende har det ikke været muligt at få nogen medarbejder i tale. Kontakten strander hos pressechef René Gyldensten.

Trak svar forud for samråd i langdrag

Den 26. januar havde SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen på baggrund af mine artikler i Jyllands-Posten og på OLFI om den manglende flotation på Seahawken kaldt forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V) i samråd om samme emne. I det lys arbejdede jeg på flere artikler, som jeg havde troet, at jeg kunne offentliggøre forud for samrådet.

Men selv om jeg rettede henvendelse til materielstyrelsen torsdag den 19. januar – en uge før samrådet – blev jeg atter en gang nægtet adgang til at tale med eller interviewe en medarbejder. Modvilligt sendte jeg mine skriftlige spørgsmål og bad om hurtig behandling, og jeg fik at vide, at man ville kunne behandle mine spørgsmål mandag. De skriftlige svar fik jeg onsdag – dagen inden samrådet – uden mulighed for at stille opfølgende spørgsmål.

Med hensyn til indkøbet af lastbiler er sagen lige så gravende, og til min henvendelse og ønsket om at tale med en medarbejder skriver pressechefen:

”Vi er som nævnt i den afsluttende fase og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige yderligere om processen. Om kort tid afslutter vi udbuddet, og her vil du få lejlighed til at tale med de relevante fagpersoner om indkøb af lastbiler. Så snart der er nyt, vil du blive orienteret.”

Vil ikke lade sig styre af pressen

Aha. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil altså bestemme, hvornår pressen skal skrive om materielkøb – eller i hvert fald hvornår styrelsen ønsker at tale med pressen. Det gør den først, når materielstyrelsen har afsluttet forløbet og ikke før. Så meget for åbenheden i den styrelse, der altså administrerer syv mia. offentlige kr.

Som journalist må jeg sige, at pressepolitikken overrasker mig, og jeg har ikke i sinde at lade mig diktere af materiel- og indkøbsstyrelsen, hvornår jeg skal skrive hvad. Men det gør det unægtelig svært at indhente informationer og få svar på helt ukontroversielle spørgsmål om et indkøb i størrelsesordenen af adskillige hundrede millioner kroner – og på den baggrund skrive oplysende til offentligheden om Forsvarets materielindkøb.

Der hersker heller ikke tvivl om, at materiel- og indkøbsstyrelsen bevæger sig på gyngende grund, hvad angår pressehåndteringen. At styrelsen agerer direkte i modstrid med Forsvarsministeriets egen kommunikationspolitik, hersker der næppe heller tvivl om. I den kan man læse følgende på side 14:

“Når en journalist henvender sig, sørger vi for, at den rette person ringer tilbage til journalisten. Vi svarer hurtigst muligt på spørgsmålet og så vidt muligt inden deadline. Vi er indstillet på at afkorte kommandovejene, hvis omverdenens krav på information kræver hurtig aktion.”

Artiklen fortsætter under billedet …

I Forsvarsministeriets kommunikationspolitik kan man læse, at Forsvaret ønsker at give journalister bedst mulige betingelser for at formidle stoffet til offentligheden.

Det lyder unægtelig som tomme floskler og fantasier uden hold i Forsvarets kommunikationsvirkelighed. Og det er et problem. Ikke for mig eller OLFI. Jeg bliver kun mere stålsat og betragter den slags arrogance og magtfuldkommenhed som benzin på min journalistiske motor.

Men det er et problem for offentligheden og det danske demokrati, og det er i særdeleshed et problem af de større for Forsvaret – eller rettere Forsvarsministeriet, og det må i første omgang forsvarsministeren og dernæst eventuelt Folketingets Ombudsmand forholde sig til.

OPDATERET 7. marts 2017: Jeg har efter publiceringen af denne artikel været til godt og konstruktivt møde med stabschefen, brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen, i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for at diskutere et fremtidigt samarbejde. Det er min opfattelse, at stabschefen har et oprigtigt ønske om at være åben og hjælpe pressen på bedst mulige måde. Samtidig er pressechef René Gyldensten stoppet i materielstyrelsen, fordi han har fået job andetsteds. OLFI’s artikel har ingen indflydelse haft på dette jobskifte. Men da samarbejdet var alvorligt vanskeliggjort på grund af benævnte pressechef, og stabschefen samtidig lover åbenhed fremadrettet, ser OLFI ingen grund til at gå videre med planerne om at klage til Forsvarsministeriet.

Andre læste også

»Hver gang Putin har eskaleret, er vi kommet rendende med for lidt og for sent«

Abonnement
INTERVIEW. Det er mange år siden, Anders Fogh Rasmussen indstillede sin parlamentariske karriere og satte sig for bordenden som generalsekretær i Nato. Nu er han en fri fugl, og det kommer særligt i udtryk i Venstre-koryfæets udtalte og uforbeholdne støtte til Ukraine. Vesten skal træde mere i karakter og...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

8 KOMMENTARER

guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Ib Bergholz
Læser
Ib Bergholz
13. april 2024 17:28

Kommer fregatten Jylland også ?

Bjarke Heiberg-Iürgensen
Læser
Bjarke Heiberg-Iürgensen
2. april 2017 9:21

Kære Olfi
Personangreb på vores dygtige og engagerede presseofficer er helt urimeligt. Vi er en arbejdsplads, hvor hver medarbejder og chef i samarbejde finder svar, så du kan få arbejdspladsens svar. Vi har stor åbenhed og hver vores mening. Heldigvis. Men på spørgsmål har du brug for det professionelle, fagligt rigtige svar, svaret vi er flere om, og vi svarer for vores arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan du skyde på alt det du vil, men personangreb på en enkelt medarbejder eller chef, der har sin rolle, og bringer dig vores fælles budskab, hvad enten han personligt er enig eller ej i vores fælles svar, det er ikke fair.

Mvh.
Ham der i samarbejde med mange købte EH101 (leverandørbod over 150 mio.), Challenger (bod over 1 mio.), Tårnfalken (bod over 20 mio.), rettede op på Daccis (leverandøransvar og 272 mio. retur).

PS.
Denne sag er ikke min, men i perspektiv af ny helikopter til de kommende 40 års brug, da vil der altid være ting, der må tages stilling til, om der er behov for, lidt senere. Måske burde der være ros for ikke at tage et udviklingsprojekt ind i hovedproblemet.

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
3. april 2017 21:00

Kære Bjarke. Tak for dit input, som jeg sætter pris på. Der er vist delte meninger om, hvor åben FMI er – eller i hvert fald har været. Men jeg tror og håber på, at tingene igen kan se ud, som du beskriver dem, efter at jeg har haft en glimrende møde med Anders Mærkedahl Pedersen.

Det ændrer imidlertid ikke på, at omtalte pressechef i min optik skadede FMI mere, end han gavnede – og i en grad, så jeg var klar til at klage over FMI’s pressebetjening. Vedkommende er nu ikke længere i FMI, og derfor er sagen for mit vedkommende død.

Jeg mener, at jeg har været ganske tålmodig og overbærende, men nåede til sidst et punkt, hvor det var på tide at reagere. Vh, Peter Ernstved Rasmussen

Michael Haugaard
Læser
Michael Haugaard
4. maj 2017 9:57

Hej Bjarke, jeg har ingen relation til OLFI som sådan, jeg er blot en bekymret borger… Skal jeg forstå din listing af projekter du har været med i, som om du er stolt over det udfald de har fået (du nævner en række boder) ? For det giver da INGEN mening overhovedet. De fleste af os benævner dem skandaler – uanset hvad ideen med dem så end var. Skal jeg også forstå dit indlæg således, at ingen hos HMAK/FMI er personligt ansvarlig for deres arbejde – da det altid er en fælles indsats, som ingen udfra så kan skyde med skarpt efter ? Og skal jeg forstå dig således, at hvis den pressechef, som du tydeligvis har så høje tanker om, har opført sig upassende (på egne og organisationens vegne) så er han personligt “straffri” for en rådden opførsel, da det er kun organisationen der kan tage et ansvar ? Hvis ja, så passer det jo meget godt til det billede som OLFI har beskrevet – og som til stadighed klæber til FMI…… Og det beviser da i bedste stil, at den påståede/ønskede åbenhed tydeligvis ikke har fundet vej til jeres udmærkede organisation. Peter Bartrams arvegods er åbenbart ikke blevet kørt HELT på Stort Brændbart endnu ?

Wedell Christensen
Læser
Wedell Christensen
9. februar 2017 20:40

Om hvem der har skyld og om det er bedre vedrørende den kritiske dannelse i Forsvarsministeriet end i materieltjenesten: Det er naturligvis et spørgsmål om erfaring, hvem der tror hvad til mytologisk viden. Min erfaring var anderledes frem til sommeren 2016, hvorfor jeg nedenfor udtalte håb om, at det er bedre i ministeriet mht. forståelsen for offentlighedens indblik i statslig virksomhed og økonomisk disponering.

MikeKiloPapa
Læser
MikeKiloPapa
9. februar 2017 14:42

“senest problemer med helikopterne af typen EH-101 Merlin,”

Altså for over 10 år siden. Super relevant.

“som fik øgenavnet ”Forsvarets flyvende IC4”.”

Ja men kun af folk der ikke aner hvad fanden de snakker om. At EH101 havde en del børnesygdomme er indiskutabelt, men en stor del af de danske problemer skyldes udelukkende egen uduelighed. Hvor andre lande bare gik i gang med at løse problemerne et efter et, brokkede vi os bare uden at gøre noget ved det. En kronisk underfinansering af kapaciteten, alt for lille reservedels lager og utilstrækkelig vedlighold (grundet manglende teknisk personel)har en stor del af skylden for den lave rådighedsprocent i dansk tjeneste.

Mht Tårnfalken er det interessant at Canadierne uden problemer kunne bruge dem i årevis efter at de havde købt dem af os. De løste altså forholdsvis let de fejl der var ved systemet. Noget som vi på trods af flere års indsats IKKE magtede.

Der er et mønster her et eller andet sted…..
Hvis vi i fremtiden vil undgå lignende såkaldte “skandaler” , vil jeg foreslå at vi starter med at kigge os i spejlet først!

Wedell Christensen
Læser
Wedell Christensen
9. februar 2017 14:15

Fraværet af kritisk dannelsesideal i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse er bekymrende. Forhåbentlig er det anderledes i Forsvarsministeriet, så der kan laves virkelighedsnære justeringer eller konsolidering af det kritiske dannelsesideal i officersuddannelserne.

MikeKiloPapa
Læser
MikeKiloPapa
9. februar 2017 14:48

“Forhåbentlig er det anderledes i Forsvarsministeriet,”

Jeg tror nu nærmere at roden til problemet skal findes I ministeriet.

Materielkommandoen/tjenesten har altid være sparsomme med information, men det er blevet 1000 gange værre efter at de er kommet under direkte politisk kontrol.
Så hvis du skal bande over nogen kan du passende rette skytset mod de civile embedsmænd der sidder i styrelsen. Det er nemlig dem der bestemmer idag.