INTERVIEW: Hvis USA skulle have ændret sin Nato-politik, er den ikke nået ned til det militære niveau og de amerikanske generaler. Sådan siger generalløjtnant Michael Lollesgaard, som er Danmarks militære repræsentant i Bruxelles i dette interview om Nato, EU og det kommende forsvarsforlig.

Det sendte chokbølger gennem Europa, da Donald Trump i slutningen af maj besøgte Nato-hovedkvarteret i Bruxelles for første gang. I det, der skulle have været en hyldest til alliancen i forbindelse med indvielsen af et nyt hovedkvarter og to mindesmærker, brød den amerikanske præsident alle uskrevne regler om pli og god tone – og benyttede i stedet lejligheden til at skælde ud på de regeringschefer, som stod lige ved siden af ham. Og til trods for, at det var skrevet ind i hans tale, undlod han at give sin fulde opbakning til Natos Artikel V – musketereden, som slår fast, at et angreb på et medlemsland er et angreb på alle.

Men det var ikke kun regeringscheferne, der tabte kæben og stod noget utilpasse tilbage efter Trumps tirade. Det samme gjorde de militære embedsmænd i Nato-hovedkvarteret. Uanset præsidentens harske udfald og manglende opbakning til Natos raison d’être tyder meget på, at den amerikanske kurs over for Nato ligger fast og uforandret. Det fortæller generalløjtnant Michael Lollesgaard, som er Danmark militære repræsentant ved Nato og i EU.

Læs også: Læserne har talt: Han skal være ny forsvarschef

»Der er Ingen tvivl om, at der bredt i hele Nato var en udbredt skuffelse over, at Trump ikke sagde noget om Artikel V. Tyskland og Frankrig var meget markante i deres udmeldinger, men vi ved ikke helt, hvad det betyder. For hvis vi går et lag længere ned og ser på, hvad forsvarsminister James Mattis siger, og hvad der foregår af Nato-øvelsesaktiviteter med amerikanerne ude i virkeligheden, er det fuld fart fremad over hele linjen. Trump har jo godkendt, at der bliver afsat 1,8 mia. dollars ekstra af til det nye afskrækkelsesprogram i Nato-regi. Så set herfra har profilen ændret sig til det mere positive, og vi har langsigtet planlægning på øvelser med amerikanerne. Så det hele virker lidt som en metasnak. Hvis der skulle være sket en ændring i den amerikanske Nato-politik, er den i hvert fald ikke nået fra det politiske niveau ned på militært niveau blandt de amerikanske generaler. Jeg tror, at der er ved at indfinde sig en god gang pragmatisme i Nato, for det kører egentlig meget godt på trods af præsidentens udmeldinger,« siger Michael Lollesgaard.

Konsekvenser af Brexit vil være begrænsede i Nato

OLFI mødte den danske generalløjtnant i juni på havnen i Allinge, hvor han deltog i Folkemødet som flittig tilhører til mange debatter og som paneldeltager i en enkelt debat. I aftensolen på nordmolen gav generalløjtnanten sig god tid til at fortælle om det job, som han overtog 1. marts. Og lad os dvæle lidt ved den – og det faktum, at den danske militære repræsentant ikke kun håndterer militære spørgsmål i Nato, men også i EU. En del taler om militære konsekvenser i Nato, fordi briterne har stemt sig ud af EU, men hvordan ser Michael Lollesgaard på den sag?

»Jeg tror, at konsekvenserne af Brexit vil være begrænsede i Nato. Men der er ingen tvivl om, at man i EU – ikke mindst på grund af Trumps udmeldinger – nok vil se et pres for et øget europæisk samarbejde og en øget autonomi, som også omfatter briterne. Man vil aldrig kunne lave et kollektivt europæisk forsvar, for det kan man ikke. Men man kan udvikle samarbejdet og lave industrisamarbejde. Og jeg vil tro, at Merkel efter det tyske valg i september vil forsøge at sætte skub i det.«

Handler et øget militært samarbejde i Europa i virkeligheden om at styrke den europæiske forsvarsindustri?

»Det vil jeg tro. Meldingerne fra både Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident Emanuel Macron indikerer, at der vil komme et øget europæisk samarbejde. Men hvor dybt, det stikker, ved vi ikke.«

Hvor meget følger du selv med i, hvad der sker i EU’s militære samarbejde?

»Vi har jo et forbehold, så vi er ikke stemmeberettigede og har ikke taleret. Derfor følger vi arbejdet i militærkomiteen og på det militære samarbejde. Men det er ikke nogen høj prioritet, da vi ikke kan deltage. Vi sidder konsekvent med til alle møderne, så vidt det er muligt, og derfor har vi et ret godt indblik i, hvad der sker. Men det er tyskerne og franskmændene, der vil mere på det område. Spørgsmålet er, om man kan få flere med, for mange af de nye lande læner sig mere op ad USA,« siger Michael Lollesgaard.

Læs også: “Malt” bliver viceforsvarschef og Lollesgaard ryger til Nato

Han har til gengæld et dybt indblik i, hvad Nato ønsker af Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende forsvarsforlig. Det hedder styrkemålsplanlægning i Nato-sprog, og den del kører gennem ministeriet på politisk niveau. Det betyder også, at den overordnede prioritering af de militære kapaciteter i det danske forsvar ligger i ministeriet.

Men du må dog kende til ønskerne. Er det noget, som du kan løfte lidt af sløret for? Vi ved, at Nato gerne vil have Danmark til at opstille en deployerbar brigade?

»Ja, det er en del af styrkemålet. Men det er ingen hemmelighed, at Nato efterspørger en mekaniseret brigade på omkring 3.500 mand. Den skal kunne indsættes selvstændigt, og den indeholder luftforsvar. Det vil være en af de politiske beslutninger i forbindelse med forsvarsforliget, om vi skal genindføre luftforsvar i Hæren.«

Lille antal pjecer leverer stor ildkraft

Artilleriet indgår jo som en del af en brigade. Vi har lige købt 15 nye ikke-pansrede artilleripjecer af franske Nexter med option på at købe yderligere seks. Har vi nok artilleri med dem, som vi lige har købt, eller skal vi investere i nogle flere? Og hvor meget betyder det, at det nye artilleri ikke er pansret som de pensionsmodne M109 Haubitsere?

”Selv om 15 pjecer ikke lyder af ret meget, rummer de rigtig meget ildkraft. Jeg vil tro, at antallet passer meget godt, men måske skal vi have en lidt mere. Så kan man altid diskutere, om vi skulle have købt noget pansret. Jeg synes, at vi har fået et rigtig godt system, hvor beskyttelsen ligger i bevægelsen. Systemet er autonomt, og det betyder, at man kører ud, stopper og skyder inden for få minutter, og så flytter man sig igen. Jeg tror, at vi har fået et rigtig godt system, som kan løse de pålagte opgaver i det givne operationsmiljø,” siger Michael Lollesgaard.

Læs også: Lollesgaard: “Jeg glæder mig meget”

På Store Bededag den 12. maj fortalte forsvarschef Bjørn Bisserup om de overordnede tanker for et nyt forsvarsforlig. Klik på billedet for at læse artiklen.

Ifølge ham bliver det nødvendigt igen at opbygge brigade-stabskompagnier, som Danmark sløjfede for år tilbage. Noget af indholdet fra dengang kan formentlig genbruges, men der bliver også behov for nye investeringer i mere moderne kommunikationssystemer. Derudover mangler den danske hær ifølge Michael Lollesgaard nogle efterretningskapaciteter og det såkaldte ISTAR, som står for Intelligence, Surveillance, Target, Acquistion and Recognaissance. Betegnelsen dækker over evnen til at finde en fjende, overvåge ham og overføre nogle data til nogle artillerimål.

»Der har vi ikke den fulde pakke. Vi er heller ikke særlig godt dækket ind med UAV’er (droner). Vi har nogle meget kortrækkende, men det ligger normalt i koncepterne, at man skal have noget, der rækker inden for hele ens ansvarsområde. Så der er små delelementer, man skal have kigget på. Det kommer til at koste nogle penge, hvis man går efter den fulde pakke,« siger Michael Lollesgaard.

Natos 2 pct. målsætning er rigid og giver ikke det fulde billede

Et andet emne, som optager både amerikanerne, Nato og de danske politikere er det løfte, som daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gav på Nato-topmødet i Wales i september 2014. Her lovede Danmark at stille en sensor (radar) til rådighed for Natos ballistiske missilforsvar, som i Nato-regi bare går under forkortelsen BMD (Ballistic Missile Defence). Ifølge Michael Lollesgaard kører missilforsvaret helt uafhængigt af styrkemålsplanlægningen.

»Det er en amerikansk ledet proces, hvor Nato opstiller kommando- og kontrolfunktionen. Amerikanerne ønsker at gøre systemet mere robust ved, at der er flere nationer og flere platforme både i form af sensorer og nedskydningskapaciteter. Vi kunne høre her på Folkemødet, at den politiske debat kommer til at handle om, hvad vi skal købe først. Står det her øverst på prioriteringslisten, eller kommer det, når vi har opbygget en brigade med områdeluftforsvar? Jeg tror, at der er nogle ting, der logisk og taktisk kommer først i forhold til fregatterne. Der vil et områdeluftforsvar være den første investering, som nok er ganske fornuftigt. Så må man efterfølgende kigge på BMD, som er mod en begrænset trussel fra Iran og lignende stater, og det er en kæmpe investering,« siger Michael Lollesgaard.

Hvordan vurderer du processen frem mod et nyt forsvarsforlig?

»Jeg fornemmer, at der er en god proces i gang. I sidste ende handler det om, hvor mange penge, der kan sættes af. Vi leverer fra dansk side godt i Nato. Det ved man godt, selv om vi ligger lavt i andel af bnp. Vi er med derude, hvor det gør ondt, og vi har aldrig sagt nej til nogen mission, hvis Nato har spurgt. Vi er med fremme, og danske styrker har ingen forbehold – no caveats. Vi gør bare det, som vi bliver bedt om. Det fylder heldigvis stadig lidt i stedet for det meget rigide og lidt tossede mål på 2 pct., fordi det ikke giver det fulde billede.«

Kommentarer

1 kommentar

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here