INTERVIEW: Pålagte effektiviseringer på 600 mio. kr. kan ende med regulære besparelser, hvis politikerne vælger at gå hele vejen. Til gengæld er der formentlig udsigt til nye kapaciteter i form af luftforsvar til fregatterne og en fuldt udrustet og deployerbar brigade til Hæren i det kommende forlig.

Gisninger og spådomme skorter det ikke på. Rundt omkring på kaserner, flyve- og flådestationer taler Forsvarets medarbejdere løbende om det paradoksale i, at politikerne med den ene hånd kræver “effektiviseringer” for 600 mio. kr. på det operative område og med den anden hånd taler om et ”substantielt løft” til Forsvaret i det kommende forsvarsforlig.

Men når man bevæger sig ind på forsvarschefens kontor i Kuglegården på Holmen i København, forstummer gætterierne. General Bjørn Bisserup overtog som forsvarschef i januar og kom fra en stilling som civilansat direktør i Forsvarsministeriets Koncernstyring, hvilket man bedst kan sammenligne med en slags økonomichef for Forsvaret. Før det var Bjørn Bisserup gennem seks år chef for Forsvarsstaben i det daværende Forsvarskommandoen, og man kan derfor med ro i sjælen konstatere, at næppe nogen i Forsvaret kender Forsvarets økonomi, planer og politiske manøvrerum bedre end netop ham.

Læs også: FC: “Det er lettere at tage missiler ud af spil i affyringsrampen end i luften”

Bjørn Bisserup finder det helt naturligt, at Forsvaret skal effektivisere på det operative område, inden der bliver tilført nye midler. Området gik fri af de besparelser på 15 pct., som Forsvaret blev pålagt i 2012, og effektiviseringerne står skrevet ind i det eksisterende forsvarsforlig og kommer derfor ikke som nogen overraskelse. Men er beløbet også realistisk? Bjørn Bisserup kalder målsætningen “ambitiøs”.

Skal ikke reducere i hverken kampvogne, skibe eller fly

»Ambitionen er ikke at reducere i de operative kapaciteter. Der skal altså hverken være færre kampvogne, skibe eller fly. Når det er udgangspunktet, må man se på andre ting. Dels måden at gennemføre den generelle drift på, men vi må også se, om vi kan gøre det anderledes med stabene. Men hvis vi ikke kan komme i mål med egentlige effektiviseringer, så er det et andet scenarium, vi taler om.”

Så er det dér, at det går fra effektiviseringer til besparelser?

”Præcis. Og det er i virkeligheden bedre, hvis man kommer i den situation – hvilket jeg ikke håber – at man foretager den prioritering i stedet for at lade som om, at alt er godt og så bare får det glattet ud.”

Det er i så fald et politisk ansvar, hvor politikerne må træffe den endelige beslutning?

”Ja. Politikerne kommer til at tage ansvaret både for budgetanalyserne og beslutningerne, og det har de jo sådan set også gjort. Det vigtige for Forsvaret er at få beskrevet de korrekte sammenhænge mellem det, vi laver, og ressourceforbruget – og få illustreret de afledte konsekvenser af de beslutninger, som politikerne træffer. Og at det foregår åbent og transparent,” siger Bjørn Bisserup og lover samtidig, at det gør det.

Det er med andre ord – ifølge forsvarschefen – langt fra givet, at Forsvaret kan levere den fulde effektivisering på 600 mio. kr. på det operative område. Men Bjørn Bisserup tror dog ikke, at effektiviseringerne stopper her. Det bliver et løbende krav fra politikerne at effektivisere i Forsvaret og alle andre steder i staten, uanset om budgetterne går op eller ned, og det er et vilkår, som forsvarschefen har det fint med. Når man derfor beder ham om at sætte ord på den største udfordring for Forsvaret, handler den – i hvert fald ikke direkte – om penge og økonomi.

”Evnen til at rekruttere, uddanne og fastholde medarbejdere ser jeg som den strategisk største udfordring.”

Ifølge Bjørn Bisserup gælder denne udfordring på alle niveauer og afgrænser sig ikke til militært personel, men også de civilt ansatte. Derfor ønsker han også at inddrage de faglige organisationer i forsøget på at løse udfordringen, som har allerhøjeste prioritet.

Forsvaret bliver tilført flere midler

En langt mere positiv udfordring bliver at rådgive politikerne om, hvordan man kan styrke Forsvaret ved at tilføre flere midler, som politikerne har lovet. Efter valget af Donald Trump som USA’s præsident er presset steget markant på Danmark, som i 2016 kun brugte 1,14 pct. af bnp på forsvar. Den amerikanske præsident har krævet, at alle Nato-lande lever op til den fælles målsætning om at bruge 2 pct. af bnp, og han har pålagt de Nato-allierede at fremlægge planer inden årets udgang for, hvordan de vil nå målet.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har gentagne gange sagt, at det for regeringen i første omgang handler om at knække kurven og dernæst lægge planen for, hvordan Danmark kan nærme sig de 2 pct. Spørger man forsvarschefen, hvad han selv tror på, er svaret ganske optimistisk.

Læs også: Hjort: Besparelserne er ikke gået ud over Forsvarets kampkraft

”I lyset af den generelle udvikling håber jeg, at der selvfølgelig sker det, som regeringen har meldt ud: At den vil bruge nogle flere penge på Forsvaret og udvikle det til i højere grad at passe ind i Natos dagsorden – for Nato er og bliver hjørnestenen i dansk forsvars-og sikkerhedspolitikpolitik. Og jeg har ikke grund til at tro andet end, at det også bliver udkommet. I de mere end 40 år, som jeg har været i Forsvaret, kan jeg ikke erindre, at Forsvaret har været mere på dagsordenen, end det er nu. Det ville være forkert at sige andet end, at det naturligvis glæder mig. Men jeg er også helt opmærksom på, at der skal foretages en samfundsmæssig prioritering i forhold til, hvor meget vil man bruge på sundhed, ældre, skoler og politi – det giver sig selv,” siger Bjørn Bisserup.

En gryderet med flere smagsvarianter

Og hvad ligger der så og simrer nede i den gryde, som indeholder ingredienserne til et kommende forsvarsforlig? Bjørn Bisserup har endnu ikke den færdige opskrift, men han linder gerne en smule på låget og afslører nogle af temaerne. Helt overordnet skal Forsvaret i den næste forligsperiode ifølge forsvarschefen udvikle sig på tre planer.

”Vi er nødt til at fokusere på Natos Artikel 5 og kunne deltage i en troværdig afskrækkelse – og ultimativt kunne gennemføre et Artikel 5-forsvar. Det er det nye, som vi har været noget væk fra de seneste 10-15 år, fordi vi har fokuseret på nogle andre opgaver,” siger han.

”Det andet er, at vi er nødt til at bevare evnen til at gennemføre stabiliseringsoperationer som den i kampen mod ISIL, pirateri, og det som vi laver på Balkan. Det tredje er, hvordan vi også kan bidrage til sikkerheden i Danmark i forhold til terror i ekstreme situationer.”

Hvad betyder det konkret?

”For Hærens vedkommende betyder det, at vi skal overveje, hvordan vi kan komme til igen at opstille en troppeenhed på et passende niveau, der kan klare sig selv. Og for ikke at tale i tåger, taler vi om en brigade, for det er forventningen i Nato. Vi kan ikke forvente at kunne indsætte en enhed i rammen af Nato, hvor en del af støtten skal komme fra andre enheder. Det er ikke en ”bare-opgave”. Der er ikke nogen invasionstrussel mod Danmark, så det skal være en enhed, som vi på et passende beredskab skal kunne deployere ud af landet,” siger Bjørn Bisserup.

En styrkelse af Natos sø- og luftforsvar i Østersøen

En anden del bliver at se på, hvordan Danmark kan være en troværdig del af Natos søforsvar og luftforsvar i østersøområdet, hvor Rusland agerer stadig mere aggressivt og uforudsigeligt.

”For Søværnet kommer vi til at overveje, om vi skal have områdeluftforsvar og eventuel deltagelse i Natos ballistiske missilforsvar, hvilket bestemt ikke er det samme. Derudover skal vi overveje, om der er behov for en anti-ubåds-kapacitet, hvilket ikke nødvendigvis har noget med nye ubåde at gøre, men kunne være sonar på de nye helikoptere. For Flyvevåbnets vedkommende skal vi fortsætte den udvikling, som allerede er sat i gang dels med kampflyene og dels med implementeringen af nye helikoptere.”

Hvor vigtigt er det, at man kan tage eventuelle nye kapaciteter hurtigt i brug – som eksempelvis områdeluftforsvar på fregatterne, hvor vi allerede har platformene i form af skibene og personellet til håndtere missilerne?

”Jeg tror, at det vigtige er at sende et signal til omverdenen, at vi nu sætter en udvikling i gang, og at den er troværdig. Det vil sige, at den er finansieret. Den præcise rækkefølge, hvor i tingene skal ske, er der også noget praktik i. Det lyder måske umiddelbart rigtigt, at det nemmeste var at følge den logik frem for noget andet. Men der vil jeg gerne forbeholde mig ret til at se på det samlede billede, når vi kender rammen, før jeg siger noget om det,” siger Bjørn Bisserup.

Nedenfor kan du se Bjørn Bisserups chef, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), svare på spørgsmål om de igangværende budgetanalyser.