DEBAT: Hærens Efterretningscenter blev oprettet i 2014 på baggrund af dyrekøbte erfaringer fra Irak og Afghanistan. Nu skal det nedlægges igen. Men man sparer intet ved at nedlægge de værnsfælles centre og decentralisere den taktiske efterretningstjeneste. Det har vi prøvet uden held.
Jeg har tidligere beskrevet det fantastiske eksperiment, som vores politikere er i færd med ved at forsøge sig med at etablere en helt enestående enstrenget struktur, hvor både stabsstøtte og operative enheder smelter sammen under en kommando. Der er som nævnt ingen andre nationer i Nato, der har noget lignende. Men de er også lidt dumme.
Man kunne forsøge at betragte den nye brigade på 4.000 mand, der skal opstilles. Det vil man gøre ved at smelte det eksisterende divisionshovedkvarter sammen med Hærstaben i en nyoprettet Hærkommando, hvorved vi igen bliver foregangsland i Nato. En operativ stab gemt i en kommando er intet mindre end en verdenssensation. Vil fremtidens Hærkommando dermed skulle underlægges Multinational Corps North East (MNC NE) i Polen og det britiske reaktionsstyrkekorps Allied Rapid Reaction Corps (ARRC), som Danske Division i øjeblikket er underlagt?
Artiklen fortsætter under billedet …
Når Forsvarets ledelse påstår, at Hærens struktur allerede i dag er enstrenget, så passer det ganske enkelt ikke. Hæren består i dag dels af myndigheder i form af regimenter, der opstiller og uddanner enheder, og dels af operative stabe, der indsætter disse. Det ændrer man nu, ved at de operative stabe både skal opstille, uddanne og indsætte enheder.
Vi har brugt 15 år på at opbygge de værnsfælles centre
Det, der smutter ved det forsøg, er de tjenestegrenscentre, der i dag støtter de operative strukturer med både studie- og udvikling af procedurer, beskyttelse, våbeneffekt og støtte til gennemførelse af materielanskaffelser. Gennem de seneste 15 år har vi koncentreret os om at opbygge dem som værnsfælles centre, fordi det gav synergi og ikke mindst forhindrede oprettelse af dobbelte strukturer i de tre værn.
Det sidste skud på stammen af tjenestegrenscentre blev oprettet i 2014 i form af Hærens Efterretningscenter (HEC). Centeret skulle egentlig have været værnsfælles, men da Hæren gjorde modstand, fordi Hærens normer dermed ville overgå til det værnsfælles område, blev det ikke til noget, selv om alle analyser tilsagde, at det var det eneste rigtige og fornuftige at gøre.
Artiklen fortsætter under billedet …
Hærens Efterretningscenter blev oprettet på baggrund af en lang række blodige og dyrekøbte erfaringer fra Afghanistan og Irak. Dette er en kendsgerning, som jeg blev involveret i fra 2010. På det tidspunkt var jeg chef for den afdeling i Forsvarskommandoen, der havde ansvaret for Forsvarets internationale operationer.
Hæren var indsat i de hårdeste operationer siden 1864
Forsvarschefen var den milde Knud Bartels, og Hæren havde været indsat i ni år i nogle af de hårdeste operationer siden 1864 – særligt efter at vi sammen med briterne rykkede ind i Afghanistans Helmand-provins. I årene 2006 og frem til sommeren 2010 blev kampene hårdere, og vores tab voksede. I 2008 blev der oprettet en særlig analysegruppe, som skulle klarlægge og analysere tabene, således at vi hurtigst muligt kunne reagere og rette op dér, hvor det var muligt.
Igennem 2009 og 2010 tegnede der sig et meget klart billede. Vores taktiske efterretningstjeneste fungerede ikke godt nok. Det system, som vi benyttede, kunne ikke levere de rigtige efterretninger, og efter undersøgelsen af en hændelse i juni 2010 stod det klart, at vi måtte handle. Alene i 2010 havde Hæren mistet materiel for langt over 100 mio. kr., og vi havde mistet adskillige soldater til vejsidebomber og i kamp med Taleban.
Artiklen fortsætter under billedet …
Forsvarschefen besluttede derfor at udsende et evalueringshold med generalmajor Kühnel i spidsen, og med holdets rapport, der forelå i slutningen af 2010, var det klart, at der skulle ske noget drastisk. Udover øjeblikkelig indførelse af en række tiltag blev Hæren pålagt at sammensætte en gruppe af eksperter kaldet specialcentergruppen, og den skulle analysere muligheden for at skabe en struktur og en kapacitet, der skulle forhindre, at vi nogensinde oplevede samme situation igen.
Det blev begyndelsen til oprettelsen af et samlet efterretningscenter, hvor både analyse og indhentningskapaciteter skulle samles i en organisation i lighed med tilsvarende organisationer i Storbritannien, USA og Norge. Gruppens rapport blev efter en lettere omskrivning forelagt forligskredsen, og i forliget 2013 blev Hærens Efterretningscenter oprettet.
Det hele skal nedlægges med det kommende forlig
Nu skal det hele nedlægges i forbindelse med det kommende forlig. De dyrekøbte erfaringer og de faldne og sårede soldaters ofre fejes i skraldespanden med et pennestrøg. Men man kan ikke erstatte det eksisterende efterretningscenter med et efterretningsregiment. Det vil betyde, at indhentnings- og analysekapaciteter igen adskilles. Det var det, der ikke virkede før, og det er således afprøvet. De eneste, der kommer til at betale for en genindførelse af denne fejl, er vores soldater.
Der er mange elementer og anbefalinger fra både generalmajor Kühnels rapport og fra specialcentergruppen, der aldrig blev ført ud i livet herunder bl.a. anbefalingen om at gøre centeret værnsfælles. Sandheden er, at de siddende værnschefer sjældent eller aldrig kigger på helhederne, men alene varetager deres eget værns interesser. Det er det, som andre kalder søjletænkning. Uanset hvad man kalder det, så er det spild af skatteydernes penge, og igen bliver soldaten taberen.
Hvordan politikerne kan tro, at det er en god idé at nedlægge Hærens Efterretningscenter og Hærens Kamp- og Ildstøttecenter for den sags skyld mindre end fire år efter, at Forsvaret anbefalede dem at oprette dem, er mig et mysterium. Et er, at Hendes Majestæt Dronningen skal ulejliges med at uddele nye faner. Men det er langt værre at tro, at der kan spares noget ved at nedlægge tjenestegrenscentrene og dermed de værnsfælles centre, og at decentralisere den taktiske efterretningstjeneste. Det har vi prøvet.
Jeg er ligeglad med hvem, der bliver ansat hvor efter deres pensionering, og hvis normer der anvendes værnsfælles. Men jeg er ikke ligeglad, når man soleklart forsøger at vende tilbage til en tilstand, der ikke duede under krig. Jeg må forlange, at man erkender indvundne erfaringer og undgår tilbageskridt. Taberen bliver soldaten og enhederne. Det kan vi ikke være bekendt, når vi ved bedre.
Gå aldrig tilbage til en fuser.
Vores politikere udviser en forbløffende magtfuldkommenhed, når de tager beslutninger uden at lytte til de mennesker, der berøres af beslutningerne. Først var det folkeskolelærerne – her er det efterretningstjenesten, hvilket må anses for at være en katastrofe i en tid, hvor verden er mere ustabil end nogensinde siden den kolde krigs afslutning.
Som tidligere senioranalytiker ved Hærens Efterretningscenter, og dermed i høj grad med til at opbygge den kapacitet der nu skal lukkes, synes jeg næsten jeg bør sige noget.
I Afghanistan i 2010-2012 (jeg var der to år), så jeg i den grad behovet for en styrket efterretningstjeneste som kunne FORSTÅ hvad der skete, så man kunne agere i det. Det er ikke kun “efterretninger” men også “understanding” der skulle til..! Det viste sig i høj grad også i “erfaringsopsamlingen fra Afghanistan” – prøv at finde den, og læse hvad der står om efterretningstjeneste.
Det var ofte en kamp at forsøge at opbygge en analytisk efterretningskapacitet i Varde – jeg føler at vi i den grad havde oddsene imod os, og blev ofte modarbejdet af værnsfælles forsvarskommandos efterretningssektion (J2 i Karup) og af Forsvarets Efterretningstjeneste – som sikkert så os som inkompetente eller som konkurrenter. Jeg kunne ikke give mine analytikere en passende løn, vi kunne ikke få tidsskrifter at læse i, vi måtte ikke skrive direkte med de udsendte enheder, osv. osv. – nogle gange var det vigtigere at stå parader i Varde, end at analysere noget. Det var sgu svært, og gav mavesår, men vi prøvede virkelig alt vi kunne – og med min erfaring fra både Forsvarets Efterretningstjeneste og fra Afghanistan kunne jeg ihvertfald selv konkludere at vi leverede den efterretningstjeneste Hæren havde behov for! Vi hjalp soldater som skulle til Irak, Mali, Kabul, Litauen og flere andre steder. For hvor skulle de ellers få hjælp til at forstå det de skulle ud til?
Særligt da Rusland blev “aktuelt” igen, gjorde vi en indsats for at fortælle Hæren hvordan netop dén modstander så ud idag – og hvordan de kæmpede. Igen – hvem skulle ellers fortælle kampskolen eller panserbataljonen om det?
Og ved I hvad? Lige inden jeg forlod det i 2016 sagde en kaptajn til os; “for første gang i min hærkarriere, hvor jeg skal ud til et fremmed varmt land, har nogen faktisk kunnet fortælle mig noget om hvad det er for noget jeg kommer ud til”.
Det er succes for mig.
Hvis nogen tror, at det kræver MINDRE efterretningstjeneste at kæmpe en konventionel pansret krig mod Rusland, så tager de grueligt fejl. Det bliver temmelig vigtigt at vide om den russiske armé der kører imod dig vil dreje højre eller venstre om dig, og hvilke køretøjer de kommer med…
Lars skriver: “Hvordan politikerne kan tro, at det er en god idé at nedlægge Hærens Efterretningscenter og Hærens Kamp- og Ildstøttecenter … er mig et mysterium.”
Det er ikke et mysterium. Politikerne drømmer ikke organisationsændringer op, de lytter til militærfaglige råd. Budgetanalysens effektiveringsforslag nr. 5 anbefaler lukning af bl.a. HEC hvilket sparer 129 mio. kroner, der kan købes våben og øves styrker for. Forslaget fortæller samtidig “at realiserbarhed kun har mindre hindringer, selvom der er risici”.
Så kigger politikerne på forsvarsledelsen: Hvis generalerne nikker, og er enige med konsulentfirmaet Struensee & Co. i dette forslag, hvor for 129 mio. kr. spild fjernes, og nikker forslaget af, sker det. Hvis forsvarsledelsen derimod havde udtalt, at rationalisering nr. 5 er forkert, og argumenteret imod det, ville politikerne givet afvise forslag 5.
Så, Lars, et skridt tilbage: Det er reelt Forsvarsledelsens forslag, ikke politikernes, og når forsvarsledelsen – der samarbejder med Struensee & Co. – støtter det, så det er ikke politikerne du skal skyde på, når du er uenig.
Hvis man ikke har blot en nogenlunde fungerende efterretningsvirksomhed, så bliver det svært at anvende de kampmidler man skal købe. Bevares, det er FE der er strategisk indhenter, men det er helt afgørende at vi har nogle dedikerede folk til både at se på hvad der sker uden for landet, samt hvordan man, i et hav af kontekster, anvender nye teknologier samt operere med dem.
Ja, enig. Lars R. Møller, du og jeg kan sagtens mene, at HKIC og HEC bør bestå. Men når konsulenterne, forsvarsledelsen og forsvarsministeriet i enighed anbefaler at de lukkes, vil politikerne generelt sige ja. Skal man kritisere politikerne for at følge en sådan enig indstilling?
Det er dog utroligt. Tænk at Oberst Lars Møller er nødt til at påpege disse forhold.
Fakta er, om man kan sympatisere eller ej, at NATO ønsker at omstille sig til igen at have evnen til at føre en konventionel krig med udsigt til at vinde den.
Alle kan sætte sig med hovedet i jorden som en struds og håbe problemet forsvinder. Det gør det måske, men hvis Ikke er vi på spanden.
Danmark har ikke længere et territorial forsvar og vi har ikke evnen til at modtage forstærkninger inden for en acceptabel reaktionstid.
Har læst at den nye danske brigade skal være på 189 dages beredskab. Beklager men på det tidspunkt er konflikten overstået og Danmark måske besat, eller i bedste fald blot reduceret til stadet af tilskuer.
Jeg har tidligere argumenteret for at tage den internationale situations udvikling alvorligt. Det udtrykker jeg gerne igen. Et dansk forsvar som ikke er klar fra dag et, og som nogen tror kan introduceres hen i en konflikt er uden betydning.
Vi skal uden anden hensyntagen end den almindelige trussel anerkendt i NATO tilpasse os dette.
Af denne årsag er der ikke nogen militære råd der kan gå mod en bevarelse af evnen til at opretholde et fuldstændigt situationsbillede. Her er de oprette specialcentre helt afgørende.
En lille troppeenhed som en brigade udgør kan ikke levere dette billede i er samlet billede.
Kære politikere – tænk jer om. Nedlæggelse af myndigheder er ikke vejen frem. Det er den endegyldige vej mod afgrunden.
Tag jer selv i nakken og lev op til løfter om ” aldrig mere et 9ende april ” vores forsvar er i dag svagere end den gang i historien.
Hvis forsvarets øverste ledelse forsikre jer om at alt kan imødekommes er det ene og alene baseret på en forkvaklet politisk hensyntagen, men også en TOTALT manglende politisk udmelding af kravet til et nationalt forsvar der kan sikre vores eksistens og som kan anvendes i det udenrigspolitisk spektrum.
Politikerne har totalt glemt at forholde sig til det nationale aspekt. At der ikke kan være en trussel mod dansk territorium er i bedste fald naivt og i værste fald dumt.
Konklusion
Det er billigt at tro på en verden uden ændrede udfordringer – det kan have katastrofale konsekvenser som vi sidst oplevede det 9 april 1940.
Kære alle kollegaer og ikke bare min gode ven Oberst Lars Møller kom nu til pennen og udtryk jeres bekymringer. Særligt til mine yngre kollegaer – det er jer der måske en dag – Gud forbyde det – skal i krig med en organisation der som den er nu, i bedste fald kan undgå tab og overgive sig.
Ingen ønsker krig – men er vi ikke forberedt – så taber vi med store afsagn til følge.
Det samme kommer til at gælde Telegrafregimentet/ det værnsfælles kommunikationscenter som i øjeblikket levere kommunikationskompetance og -støtte til alle operationer i forsvaret.
Det betyder de få kommunikationsspecialister, der er i forsvaret får mere erfaring og bliver brugt på alle de signaltekniske problemer, der opstår.
Hvis der sker en fordeling til de operative myndigheder, vil der i disse enten være specialister, der ikke kommer i spil, enten fordi de i den decentrale løsning vil være nyttigere for den enkelte chef vil kunne gøre mere nytte på mindre tekniske , men mere lokale problemer og dermed vil være relevante at udskifte med billigere , men mindre kompetente medarbejdere ( Budgetanalysen taler om at få flere konstabler i stillinger der i dag er bemandet med erfarne og dyre befalingsmænd), men det vil overalt i organisationen betyde at der sker et kompetancetab og ikke er kompetance nok til at løse problemerne med frustrationer og frafald til følge, udover at problemer ikke bliver løst, enten hurtigt eller slet. ikke….
Min egen erfaring fra sportverdenen er at den bedste måde at få topresultater er at sætte de bedste sammen – hver for sig går de i stå og bliver ikke systematisk bedre. Hvilket vel er det der sker i et konsulentfirma, hvor man kan få en tyngde af ekspertise i løbet af en kort periode uden at betale for den hele tiden….
Siden hvornår har forsvaret haft brug for signaltjeneste… det kan sagtens nedlægges!
(Sarkasme kan forekomme!)
Det skal sandeligt ikke nedlægges: Planen er at fordele det ud i de organisatoriske enheder. Tanken er kun at have det der er brug for her og nu. Du køber jo også kun en komputer ad gangen. Hvis du har problemer går du til leverandøren eller et firma, der kan hjælpe dig. ( eller har Folketinget, Forsvarsministeriet, Struense & Co egne IT-folk, der sørger for det hele virker og løser problemer her og nu, fordi det er vigtigt?)