DEBAT: Hæren har brug for en to-strenget struktur, vi bør bevare og styrke tjenestegrensskolerne frem for at nedlægge dem, og vi får brug for flere officerer og befalingsmænd. Sådan skriver oberst John Dalby, der arbejder med Natos udvikling i USA.

Jeg har med stor interesse læst Lars Møllers indlæg på OLFI, hvor han på udmærket og saglig vis argumenterer imod en omstilling af Hæren til en enstrenget struktur, der placerer ansvaret for både at producere og anvende hærens enheder ved de operative enheder (brigaderne). Selv om Lars Møller påpeger, at pensionerede oberster har en udløbsdato, så har han ikke nået denne endnu, for obersten har absolut ret i sine betragtninger.

Lige nu drejer debatten nationalt sig om budgetanalysen – for at spare – inden der forventeligt afsættes øgede bevillinger til Forsvaret. Skal man tro de oplysninger, der slipper ud, så vil Hæren blive ramt i en sådan grad, at den ødelægges – altså inden den så måske skal styrkes. Problemet er bare, at dette ikke giver nogen mening, når planerne sammenholdes med de forventninger, som Nato har præsenteret for Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet …

TEASER Moller
Klik på billedet for at læse oberst Lars R. Møllers kommentar til den mulige omlægning af Hæren i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

Jeg vil gerne underbygge Lars Møllers betragtninger med mine egne – set fra en Nato-stol. Jeg har siden 2014 arbejdet ved Nato’s hovedkvarter i Norfolk USA, hvor jeg er rådgiver for stabschefen ved hovedkvarteret. Det er et hovedkvarter på strategisk niveau, der arbejder med tilpasning og omstillingsmuligheder for Nato og dets medlemslande. Jeg sidder således langt fra den hjemlige struktur, men ønsker at bidrage til debatten med de holdninger eller måske bedre – de forventninger til det danske forsvar, jeg møder i dagligdagen i USA.

Nato kunne ikke gennemføre forsvar af eget område

Nato’s stats og regeringschefer besluttede på topmødet i Wales i 2014, at tiden var moden til en omstilling af alliancens struktur og evne til at agere mod en potentiel krise/konflikt, samt at de enkelte medlemslande skulle sigte mod et forsvarsbudget på 2 pct. af deres respektive bnp. Denne målsætning accepterede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og det kommer også delvis til udtryk i debatten om det kommende forsvarsforlig.

Det Nato, der eksisterede i 2014, var gennem de sidste mere end 25 år blevet omstillet til alene at fokusere på krisestyring uden for Nato’s eget område, og medlemslandene havde alle – også Danmark – indkasseret den såkaldte fredsdividende. Alle lande havde skåret og nedlagt kapaciteter i en sådan grad, at alliancen reelt ikke kunne gennemføre et forsvar af eget område med udsigt til succes.

Putins Rusland havde på den anden side omstillet sine væbnede styrker og deres koncepter direkte mod en kampkraftig maskine, der kan føre såvel angrebskamp som forsvar på højt niveau, og samtidigt via effektiv strategisk kommunikation, nægte at de gør det. Rusland udgør derfor nu en trussel, underbygget af landets handlinger de sidste år. En reel trussel mod østersøområdet og særligt de baltiske lande og derfor også en trussel mod Danmark – også geografisk – som følge af vores placering i forhold til ind- og udsejling af Østersøen.

Samtidigt er det nordatlantiske område set fra russisk side blevet af interesse, og truslen fra terrorisme og migration er vokset markant. Nato fokuserer derfor på en omstilling, der kan håndtere alle trusler set i et 360 graders perspektiv.

En operativ brigade skal ikke fokusere på andet end kamp

Lars Møller skriver, at vores forsvarsminister ifølge Berlingske ønsker sig en fuldt operativ brigade. Det er korrekt, og ønsket er et af rigtigt mange styrkemål (forventninger), der er blevet præsenteret for Danmark. Jeg vil ikke komme ind på de øvrige, men kan konstatere, at en opfyldelse vil kræve ændringer i alle værn i vores forsvar og selvfølgelig tilførsel af flere midler.

Lad mig fokusere på denne mulige nye brigade i ramme af Hæren. Den skal kunne deltage i en krig mod en ligeværdig modpart og ikke længere alene deltage i krisestyring, der omfatter mindre styrkers kamp mod let bevæbnede modstandere iført ”nattøj” og lette håndvåben. Lad mig så lige påpege, at jeg har den største respekt for vores udsendte soldater, der har løst en udfordrende opgave på fortrinlig vis og høster stor hæder for dette. Det har bare desværre ikke noget med krigsførelse på teknologisk højt niveau at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet …

TEASER Iversen budgetanalyse
Klik på billedet for at læse majoren og politikeren Steen Holm Iversens blog med opfordring om at offentliggøre budgetanalysen.

I en eventuel konflikt med Rusland vil alle vores soldater – ikke bare kampsoldater i forreste række – kunne blive mødt af veluddannede enheder, herunder luftmobile, i det område, der kunne ønskes af være konfliktens bagland. Vores brigade skal kunne gennemføre angrebskamp og forsvarskamp i samlet ramme og med andre nationer. Dette er krævende og stiller ganske væsentlige krav til uddannelse og træning. Alene af denne grund skal vores kommende brigade eller brigader ikke fokusere på andet end det, hvis de skal have en chance for succes i en konflikt eller krig med et minimum tab af menneskeliv.

Fremtiden kræver målrettet studie- og udviklingsvirksomhed

I Nato såvel som i adskillige af alliancens medlemslande foregår der lige nu analyser af brigadens nye muligheder i en ændret teknologisk avanceret verden. Skal en fremtidig brigade kunne løse opgaver, som divisioner kunne for 25 år siden? Teknologien giver sådanne muligheder og vil med garanti medføre ændringer i brigadernes doktrin og kampprocedure, struktur og sammensætning indenfor en overskuelig fremtid. Det vil kræve en målrettet studie- og udviklingsindsats fra dansk side at følge med, og det vil kræve strukturer, der kan rumme dette. Derfor vil det være helt ude af trit med udviklingen, hvis der skulle spares i de strukturer, der kan gennemføre noget sådant – læs bevar tjenestegrensskolerne. Disse bør måske endda styrkes mod den fremtidige udvikling.

Skal brigaden være fuldt operativt – og det er jo forventningen, også fra Nato’s side, så skal den være fuldt bemandet, fuldt uddannet, i besiddelse af alt materiel, samarbejdet med andre brigader i en højere ramme, og derfor også i stand til at kommunikere med sådanne enheder og ikke mindst kunne forstå deres doktriner og procedure. Det kræver en målrettet indsats og deltagelse i langt flere øvelser end tidligere set. Den slags koster tid og penge, og det efterlader ikke tid til andet for brigadens ledelse og de underlagte operative enheder. Skal samvirkeuddannelse i højere ramme ikke alene baseres på udenlandske enheder, hvilket er meget dyrt, så er der god grund til at opretholde en divisionsstruktur i Danmark som grundlag for træning af brigaden eller brigaderne.

Livgarden Teaser
Klik på billedet for at læse artiklen, som fik OLFi til at gå i sort.

Jeg forudsætter, at udskiftning af personel i en sådan ny fuldt operativ brigade er på omkring 20 pct. årligt måske endda mere, hvis der trækkes på brigaden til udsendelse, og derfor skal der til stadighed uddannes ekstra personel. At kunne opstille en fuldt kampklar brigade vil ikke kunne lade sig gøre med Hærens nuværende bemanding, og slet ikke hvis man nedlægger de strukturer, der kunne levere det krævede uddannede personel og gennemføre en fremadrettet studie- og udviklingsvirksomhed. Dette taler klart for bevaring af en opstillende og styrkeproducerende struktur, hvor der er behov for såvel regimenter og en uddannelsesbrigade.

Ingen hold i “Admiralens vise”

Lars Møller angiver, at Hæren i 2017 tæller 6.100 kvinder og mænd i uniform (”God help us” – som man ville sige her i USA!). Skal vi leve op til Nato’s forventninger og samtidig kunne omstille vores væbnede styrker i den kommende fremtid, så skal der et helt anderledes tal til. Det dobbelte ville nok være et godt indledende sigtemærke. Materielanskaffelserne skal opgraderes i væsentlig grad, da en fuldt operativ brigade skal bruge enheder og materiel, der gennem årene er sparet væk og nedlagt. Den skal have styrket sit artilleri (ud over det, der er under anskaffelse), den skal bruge luftforsvar, den skal have betydelige ingeniørkapaciteter, og den skal bruge helt nye og avancerede midler til efterretningsindhentning og våbenindsættelse på stor afstand. Sidst, men ikke mindst, skal den have en logistisk struktur i sig og bag sig, der muliggør dens indsættelse og opretholdelse af kampkraft.

Nato søger omstilling og at styrke sig som forsvarsalliance. Vil Danmark være med i denne proces med mere end ord, så få aflivet den igangværende budgetanalyse og imødekom den påtænkte besparelse med en tillægsbevilling (kan jo indeholdes i det kommende substantielle løft) og sæt de mange kloge analytiske hoveder i den øverste ledelses hovedkvarter til at tænke fremtid for et forsvar, der forventes at kunne deltage i krig mod en krævende modstander. Her tænker jeg ikke på anvendelse af civile rådgivningsfirmaer.

Lad mig også lige knytte en bemærkning til den sidste tids debat omkring antallet af officerer. Set fra min stol, hvor jeg i skrivende stund deltager i arbejdet med at omstille Nato’s kommandostruktur mod de nye krævende opgaver, som med garanti vil stille yderligere krav til medlemslandenes styrkestrukturer og nationale hovedkvarterer, så vil der blive behov for flere officerer. Sammenholdt med mine betragtninger i denne artikel, så er der ikke noget hold i ”Admiralens vise”. Det danske forsvar vil komme til at mangle veluddannede officerer, stregbefalingsmænd og professionelle menige i stort omfang. Dette selvfølgelig kun, hvis vores løfter til NATO og de øvrige medlemslande ikke blot igen-igen skal være VARM LUFT!

John Dalby kopi
John Dalby er oberst og rådgiver for stabschefen ved Natos hovedkvarter i USA (Supreme Allied Command Transformation) i Norfolk, Virginia. Tidligere har han bl.a. været kompagnichef på Hold 1 i Kroatien (1992) og chef for den danske bataljon i Irak (2004-2005). Billedet er taget af OLFIs redaktør i lufthavnen i Basra i januar 2005.
guest
8 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer