DEBAT: Hæren har brug for en to-strenget struktur, vi bør bevare og styrke tjenestegrensskolerne frem for at nedlægge dem, og vi får brug for flere officerer og befalingsmænd. Sådan skriver oberst John Dalby, der arbejder med Natos udvikling i USA.
Jeg har med stor interesse læst Lars Møllers indlæg på OLFI, hvor han på udmærket og saglig vis argumenterer imod en omstilling af Hæren til en enstrenget struktur, der placerer ansvaret for både at producere og anvende hærens enheder ved de operative enheder (brigaderne). Selv om Lars Møller påpeger, at pensionerede oberster har en udløbsdato, så har han ikke nået denne endnu, for obersten har absolut ret i sine betragtninger.
Lige nu drejer debatten nationalt sig om budgetanalysen – for at spare – inden der forventeligt afsættes øgede bevillinger til Forsvaret. Skal man tro de oplysninger, der slipper ud, så vil Hæren blive ramt i en sådan grad, at den ødelægges – altså inden den så måske skal styrkes. Problemet er bare, at dette ikke giver nogen mening, når planerne sammenholdes med de forventninger, som Nato har præsenteret for Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet …
Jeg vil gerne underbygge Lars Møllers betragtninger med mine egne – set fra en Nato-stol. Jeg har siden 2014 arbejdet ved Nato’s hovedkvarter i Norfolk USA, hvor jeg er rådgiver for stabschefen ved hovedkvarteret. Det er et hovedkvarter på strategisk niveau, der arbejder med tilpasning og omstillingsmuligheder for Nato og dets medlemslande. Jeg sidder således langt fra den hjemlige struktur, men ønsker at bidrage til debatten med de holdninger eller måske bedre – de forventninger til det danske forsvar, jeg møder i dagligdagen i USA.
Nato kunne ikke gennemføre forsvar af eget område
Nato’s stats og regeringschefer besluttede på topmødet i Wales i 2014, at tiden var moden til en omstilling af alliancens struktur og evne til at agere mod en potentiel krise/konflikt, samt at de enkelte medlemslande skulle sigte mod et forsvarsbudget på 2 pct. af deres respektive bnp. Denne målsætning accepterede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og det kommer også delvis til udtryk i debatten om det kommende forsvarsforlig.
Det Nato, der eksisterede i 2014, var gennem de sidste mere end 25 år blevet omstillet til alene at fokusere på krisestyring uden for Nato’s eget område, og medlemslandene havde alle – også Danmark – indkasseret den såkaldte fredsdividende. Alle lande havde skåret og nedlagt kapaciteter i en sådan grad, at alliancen reelt ikke kunne gennemføre et forsvar af eget område med udsigt til succes.
Putins Rusland havde på den anden side omstillet sine væbnede styrker og deres koncepter direkte mod en kampkraftig maskine, der kan føre såvel angrebskamp som forsvar på højt niveau, og samtidigt via effektiv strategisk kommunikation, nægte at de gør det. Rusland udgør derfor nu en trussel, underbygget af landets handlinger de sidste år. En reel trussel mod østersøområdet og særligt de baltiske lande og derfor også en trussel mod Danmark – også geografisk – som følge af vores placering i forhold til ind- og udsejling af Østersøen.
Samtidigt er det nordatlantiske område set fra russisk side blevet af interesse, og truslen fra terrorisme og migration er vokset markant. Nato fokuserer derfor på en omstilling, der kan håndtere alle trusler set i et 360 graders perspektiv.
En operativ brigade skal ikke fokusere på andet end kamp
Lars Møller skriver, at vores forsvarsminister ifølge Berlingske ønsker sig en fuldt operativ brigade. Det er korrekt, og ønsket er et af rigtigt mange styrkemål (forventninger), der er blevet præsenteret for Danmark. Jeg vil ikke komme ind på de øvrige, men kan konstatere, at en opfyldelse vil kræve ændringer i alle værn i vores forsvar og selvfølgelig tilførsel af flere midler.
Lad mig fokusere på denne mulige nye brigade i ramme af Hæren. Den skal kunne deltage i en krig mod en ligeværdig modpart og ikke længere alene deltage i krisestyring, der omfatter mindre styrkers kamp mod let bevæbnede modstandere iført ”nattøj” og lette håndvåben. Lad mig så lige påpege, at jeg har den største respekt for vores udsendte soldater, der har løst en udfordrende opgave på fortrinlig vis og høster stor hæder for dette. Det har bare desværre ikke noget med krigsførelse på teknologisk højt niveau at gøre.
Artiklen fortsætter under billedet …
I en eventuel konflikt med Rusland vil alle vores soldater – ikke bare kampsoldater i forreste række – kunne blive mødt af veluddannede enheder, herunder luftmobile, i det område, der kunne ønskes af være konfliktens bagland. Vores brigade skal kunne gennemføre angrebskamp og forsvarskamp i samlet ramme og med andre nationer. Dette er krævende og stiller ganske væsentlige krav til uddannelse og træning. Alene af denne grund skal vores kommende brigade eller brigader ikke fokusere på andet end det, hvis de skal have en chance for succes i en konflikt eller krig med et minimum tab af menneskeliv.
Fremtiden kræver målrettet studie- og udviklingsvirksomhed
I Nato såvel som i adskillige af alliancens medlemslande foregår der lige nu analyser af brigadens nye muligheder i en ændret teknologisk avanceret verden. Skal en fremtidig brigade kunne løse opgaver, som divisioner kunne for 25 år siden? Teknologien giver sådanne muligheder og vil med garanti medføre ændringer i brigadernes doktrin og kampprocedure, struktur og sammensætning indenfor en overskuelig fremtid. Det vil kræve en målrettet studie- og udviklingsindsats fra dansk side at følge med, og det vil kræve strukturer, der kan rumme dette. Derfor vil det være helt ude af trit med udviklingen, hvis der skulle spares i de strukturer, der kan gennemføre noget sådant – læs bevar tjenestegrensskolerne. Disse bør måske endda styrkes mod den fremtidige udvikling.
Skal brigaden være fuldt operativt – og det er jo forventningen, også fra Nato’s side, så skal den være fuldt bemandet, fuldt uddannet, i besiddelse af alt materiel, samarbejdet med andre brigader i en højere ramme, og derfor også i stand til at kommunikere med sådanne enheder og ikke mindst kunne forstå deres doktriner og procedure. Det kræver en målrettet indsats og deltagelse i langt flere øvelser end tidligere set. Den slags koster tid og penge, og det efterlader ikke tid til andet for brigadens ledelse og de underlagte operative enheder. Skal samvirkeuddannelse i højere ramme ikke alene baseres på udenlandske enheder, hvilket er meget dyrt, så er der god grund til at opretholde en divisionsstruktur i Danmark som grundlag for træning af brigaden eller brigaderne.
Jeg forudsætter, at udskiftning af personel i en sådan ny fuldt operativ brigade er på omkring 20 pct. årligt måske endda mere, hvis der trækkes på brigaden til udsendelse, og derfor skal der til stadighed uddannes ekstra personel. At kunne opstille en fuldt kampklar brigade vil ikke kunne lade sig gøre med Hærens nuværende bemanding, og slet ikke hvis man nedlægger de strukturer, der kunne levere det krævede uddannede personel og gennemføre en fremadrettet studie- og udviklingsvirksomhed. Dette taler klart for bevaring af en opstillende og styrkeproducerende struktur, hvor der er behov for såvel regimenter og en uddannelsesbrigade.
Ingen hold i “Admiralens vise”
Lars Møller angiver, at Hæren i 2017 tæller 6.100 kvinder og mænd i uniform (”God help us” – som man ville sige her i USA!). Skal vi leve op til Nato’s forventninger og samtidig kunne omstille vores væbnede styrker i den kommende fremtid, så skal der et helt anderledes tal til. Det dobbelte ville nok være et godt indledende sigtemærke. Materielanskaffelserne skal opgraderes i væsentlig grad, da en fuldt operativ brigade skal bruge enheder og materiel, der gennem årene er sparet væk og nedlagt. Den skal have styrket sit artilleri (ud over det, der er under anskaffelse), den skal bruge luftforsvar, den skal have betydelige ingeniørkapaciteter, og den skal bruge helt nye og avancerede midler til efterretningsindhentning og våbenindsættelse på stor afstand. Sidst, men ikke mindst, skal den have en logistisk struktur i sig og bag sig, der muliggør dens indsættelse og opretholdelse af kampkraft.
Nato søger omstilling og at styrke sig som forsvarsalliance. Vil Danmark være med i denne proces med mere end ord, så få aflivet den igangværende budgetanalyse og imødekom den påtænkte besparelse med en tillægsbevilling (kan jo indeholdes i det kommende substantielle løft) og sæt de mange kloge analytiske hoveder i den øverste ledelses hovedkvarter til at tænke fremtid for et forsvar, der forventes at kunne deltage i krig mod en krævende modstander. Her tænker jeg ikke på anvendelse af civile rådgivningsfirmaer.
Lad mig også lige knytte en bemærkning til den sidste tids debat omkring antallet af officerer. Set fra min stol, hvor jeg i skrivende stund deltager i arbejdet med at omstille Nato’s kommandostruktur mod de nye krævende opgaver, som med garanti vil stille yderligere krav til medlemslandenes styrkestrukturer og nationale hovedkvarterer, så vil der blive behov for flere officerer. Sammenholdt med mine betragtninger i denne artikel, så er der ikke noget hold i ”Admiralens vise”. Det danske forsvar vil komme til at mangle veluddannede officerer, stregbefalingsmænd og professionelle menige i stort omfang. Dette selvfølgelig kun, hvis vores løfter til NATO og de øvrige medlemslande ikke blot igen-igen skal være VARM LUFT!
Hmm, nu bliver jeg rigtig bekymret, når en sådan Nato officer med stor international erfaring, kommer med dette indlæg. Her mine bemærkninger.
At det ikke kun handler om kultur og traditioner i f.m. med denne spareøvelse. Det handler om hardcore militærfaglige krav, for at opnå et internationalt Nato niveau for en konstant kampklar brigade.
Her er det værd at bemærke en personaleomsætning på måske 20 procent, hvilket vil give et vedblivende stort uddannelsesbehov.
Det er vel her, hunden ligger begravet, som man siger, når en Nato brigade konstant skal være operationelt klar til anvendelse af avanceret militære systemer og kompliceret logistik.
Vedrørende anvendelse af civile rådgivningsfirmaer.
Der er fokus på organisatoriske og bemandingsmæssige ændringer, der skal spare penge i en national politisk ramme, men mangler viden om hvad det kræves, for at løse en militær opgave.
Her er problemstillingen at udgangspunktet er forskelligt.
Civile rådgivningsfirmaer og en del politikere tager deres udgangspunkt i en situation med fred. Man kan i fredstid slippe afsted med overoptimistiske beslutninger, og samtidig påstå vi kan få et hele for den halve pris.
Den militære håndværker tager sit udgangspunkt i krise og krig. Hvad der skal til, for at opgaverne kan løses i felten, og ikke kun på papiret?
Så politikerne har ansvaret for, at forsvaret ikke gives flere opgaver, end de militærfagligt har mål og midler til at udføre i praktis.
Det mindste vi må forlange af dette forsvarsforlig, det er at vi følger Nato’s anbefalinger. Ikke kun i ord men i handling. Det må være det, som vi skal holde vores politikere op på.
Jeg mener at forsvarets medarbejdere altid har været loyale overfor forsvaret og ofte ydet meget mere end det de var ansat til. Men jeg tror at rigtige mange efterhånden ikke føler denne loyalitet mere, da de ikke føler at ledelsen lytter og støtter dem.
Jeg frygter selv for fremtidens forsvar ud fra udmeldingerne, da stort set alle statslige virksomheder i de sidste 15 år er gået fra fungerende arbejdspladser til arbejdspladser i dyb krise. Se på Skat, Post Nord og nu er tur så kommet til Forsvaret og DR.
Jo der skal nok være et Forsvar om 10 år også, men jeg husker tydeligt at man i slutningen af 90’erne nedlage rigtige mange ting, da trusselvurderingen lød på +10 år til en genopbygning, og man vurderede, at det kunne man da godt styre.
Nu er en del af disse 10 år nok gået, og man prøver at man prøver at finde en løsning, således Forsvaret kan blive operativt igen – dog uden at tilføre yderligere midler.
Nedlæggelse af Regimenter og skoler løser selvfølgelig dette problem på den korte bane, da man jo netop får det antal medarbejder frigivet, således brigaden kan blive operativ.
Dog fjerner man hele støttestrukturen bagved brigaden, således den ikke kan vedligeholdes, men det skal de selv gøre i fremtiden.
Her vil uddannelsesniveauet falde, og om 5-10 år vil vi så have en Brigade, der kan løbe, skyde og grave, men mangler mange andre af de grundlæggende kompetancer, der skal til for at overleve en modernet kampplads.
Dette er selvfølgelig bare min holdning med det kendskab jeg har til forsvarets udvikling i snart 25 år, samt de udmeldinger, som er kommet frem. Og jeg kan selvfølgelig tage fejl – det har jeg da også gjort tidligere, men jeg kan da kun sige, at Forsvarschefen vil få en utroligt svært og utaknemlig opgave den dag, forliget beskriver en nedlæggelse af regimenter og skoler. Jeg er da kun glad for at jeg ikke sidder i hans stol, og skal prøve at sælge dette til medarbejderne i Forsvaret, og få det til at virke…
Jeg er langt fra så vidende om brigadens behov og forhold som John Dalby, men jeg tænker at der måske er nogle mellemfaldende trin mellem den super skarpe brigade John Dalby opstiller, og så det der betegnes “varm luft”. Og forudsættes der ikke, de enheder vores brigade skal kæmpe sammen med, både til siden og i de øvrige dimensioner, også er så skarpe som de krav der opsættes i artiklen til den danske brigade? I det lys skal den udvikling, der i Dalbys univers må og skal ske i “en anden streng”, vel nødvendigvis ikke ske isoleret i dansk regi, man kunne vel argumentere for at det netop skulle ske i tæt samarbejde med allierede.
Nok skal vores brigade være klar til at møde en ligeværdig modstander, men ikke alene, og derfor skal vi vel også se på at vores brigade skal være ligeværdig i forhold til dem vi kæmper sammen med. Kald det bare “godt nok”, “pragmatisme” og “det koster liv”, men det er også “virkeligheden”, hvilket ikke ses at være tilfældet med Dalbys opskrift.
Jeg kan ikke se at uddannelsen af vores befalingsmænd og officerer skal ske i andre lande. Dette af minimum to årsager: For det første skal vi ikke give afkald på vores egne skoler for at lære noget fra andre, da de ikke har indsigt i hvordan den danske hær (eller det der er tilbage) fungerer. For det andet er der i forvejen ikke vilje (penge) til at sende folk på længerevarende udenlandske kurser, hvilket betyder at de alligevel ikke kommer afsted. Jeg tror at John Dalby har rigeligt fat i virkeligheden uden for den danske osteklokke, men at vi danskere (eller i hvert fald nogen) ikke har fattet at det er en dum ide at nedlægge skoler og centre. I øvrigt skal det tilføjes at alle vores samarbejdspartnere har både skoler og centre, hvilket, hvis hensigten i det danske forsvar stadig er “sidemandsoplæring”, langt fra vil sørge for at “vores brigade skal være ligeværdig i forhold til dem vi kæmper sammen med”.
Godt og relevant indlæg fra John Dalby. Tak.
Kære HC. Selvfølgelig skal vi ikke kæmpe alene og selvfølgelig skal vi være ligeværdige med de vi skal kæmpe sammen med. Netop derfor skal vi også sigte efter netop en brigade der kan det. Det er en sådan brigade jeg beskriver. Vi kan ikke være pragmatiske og alene sigte efter en godt nok enhed der kan ligge i læ af vore allierede. En brigade som den NATO efterspørger har 3-5 bataljoner og alle nødvendige kampstøtte og faglige enheder inkluderet.
Er det så realistisk at opstille og udsende en sådan brigade, som du beskriver John, med en samlet hærstyrke på ca. 6000? Hvis denne brigade skal være på 5500 soldater, med alle kampstøtte og faglige enheder, er det så egentlig realistisk at have en brigade på 5500, som kan rulle ud af porten på én gang? Den præmis bør jo med i overvejelserne?
Fra artiklen:
“Ingen hold i “Admiralens vise”
Lars Møller angiver, at Hæren i 2017 tæller 6.100 kvinder og mænd i uniform (”God help us” – som man ville sige her i USA!). Skal vi leve op til Nato’s forventninger og samtidig kunne omstille vores væbnede styrker i den kommende fremtid, så skal der et helt anderledes tal til. Det dobbelte
ville nok være et godt indledende sigtemærke.”
Glimrende indlæg. Tak for det.