Finansministeriet betalte 8,5 mio. kr. og Forsvarsministeriet 4,5 mio. kr. for budgetanalysen, som udgør et vigtigt værktøj i regeringens kommende udspil til et nyt forsvarsforlig. Det fremgår af kontrakten med Boston Consulting Group, som OLFI har fået aktindsigt i.
Mange har spekuleret i, hvor meget det egentlig har kostet at få lavet den budgetanalyse, som nu danner grundlag for regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig. Det kan OLFI i dag kortlægge efter at have fået aktindsigt i kontrakten mellem Finansministeriet, som i kontrakten bliver benævnt “Kunden”, og konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG).
Budgetanalysen har helt præcist kostet 13 mio. kr, og regningen er blevet betalt over fem rater. Finansministeriet har betalt 8,5 mio. kr. for analysen, mens Forsvarsministeriet har dækket de resterende 4,5 mio. kr. Du kan se kontrakten her.
Hvis nogen endnu skulle være i tvivl, står det skrevet klart og tydeligt i kontrakten, at de økonomiske mål for budgetanalysen til konsulenthusene BCG og Struensee & Co. er formuleret af Finansministeriet og ikke af hverken Forsvarsministeriet eller Forsvarets ledelse.
“Budgetanalysen skal afdække mulighederne for effektivisering og optimering af de operative ydelser med udgangspunkt i den nuværende faktiske opgaveløsning, kapaciteter, organisering og forbrug. Kunden forventer, at Konsulentfirmaet præsenterer effektiviseringer svarende til min. 600 mio. kr. årligt med en indfasning fra 2018.”
Kontrakt på 36 sider er formuleret som drejebog
Dernæst følger en detaljeret beskrivelse af, hvor Konsulenthuset skal finde besparelserne. Kontrakten fylder i alt 36 tætskrevne sider og er formuleret som en detaljeret drejebog for arbejdet. På det understøttende materiel- og IT-område er opgaveformuleringen også klar.
“Kunden forventer, at Konsulentfirmaet præsenterer effektiviseringer svarende til 250 mio. kr. årligt med en indfasning fra 2018.”
Hvis man sammenholder kontraktens økonomi med nogle af effektiviseringsforslagene, viser det sig, at rapporten har været markant dyrere at udarbejde end en lang række af de besparelser, som rapporten peger på. Eksempelvis kan man i budgetanalysen læse, at man kan finde et såkaldt provenu på 1,5 mio. kr. ved at reducere antallet af skrog i Diana-klassen fra 6 til 5 – vel at mærke “når potentialet er fuldt indfaset”.
Budgetanalysens effektiviseringsforslag nummer 15 handler om “overflytning eller afhændelse af Forsvarets Biblioteks fysiske samling”, som giver et provenu på 1,8 mio. kr. hvoraf løn udgør 1,4 mio. kr. Sammenlægningen af de to helikoptereskadriller 722 og 724 giver et provenu på 1,6 mio. kr. Potentialet ved henlæggelse af Thetis skrog i effektiviseringsforslag 10 udgør 5,0 mio. kr., mens nyordningen af skoleområdet med et provenu på 17 mio. kr. kun er lidt dyrere end den samlede konsulentrapport.
Hvis det så var sådan at konsulenthusene havde tilført værdi til analyserne. Men det er ingenlunde oplevelsen. Det er Forsvaret selv der har leveret analysekraft i form af mange arbejdstimer. Konsulenterne har groft sagt leveret hoved på de producerede PowerPoints præsentationer, mens vi involverede har leveret alt af substans – data, analyser og konklusioner.
Hvorvidt alle konsekvenser ved implementering af respektive forslag præsenteres for det politiske niveau, eller endnu værre ikke er blevet tilstrækkelig afdækket grundet tidspres skal være usagt.
Det kan også konstateres, at Forsvaret har brugt petsoanleredsourcer der langt overstiger antallet af konsulentet. Så de 13 mio kr. er kun en del af udgiften
Og vi kender godt, hvordan besparelsesforslag kommer til verden, når et konsulenthus står for opgaven – med stor hjælp fra ivrige interne, der vægter karrieren højere end slutproduktet for rapporten.
Fagpersoner og specialister blive indkaldt til møder, seminarer mv. hvor de skal komme med forslag til ændringer, nedlæggelser, nedskalering, nye processer og arbejdsmetoder.
Både de eksterne og interne der faciliterer “øvelsen” har kun blikket stift rettet mod det bundlinje resultat, der er blevet bestilt på forhånd.
Specialisterne og de stærkt faglige medarbejdere afviser det meste, fordi den bestilte rapport forudsætter at man kan få mere for mindre, hvilket de faglige så begrunder meget grundigt på nørd niveau. De afbrydes så straks af facilitator, der beskylder dem for at have Nej-hatten på, siger de skal være mere kreative, komme med konstruktive forslag, da enten de ansatte piver eller synger, så skal der spares penge. Så hvad siger I?
Nu kommer der en masse groteske forslag på banen, hvor de faglige medarbejder bliver presset til komme med kreative argumenter for, hvordan de kan realiseres. De faglige tænker så, at når det ikke kan være anderledes, så må vi jo komme med noget, men de ledsager det med en masse forbehold.
De fleste forbehold forsvinder i arbejdet med rapporten, eller bliver udvandet undervejs, så de ikke virker kristiske for forsvaret.
Så en del af spareforslagene er fremkommet ude lokalt – stærkt hjulpet af valgmuligheder fra en facilitator – da man træt og lettere opgivende tæt på frokost eller fyraften, er presset til at komme med noget. F.eks. at nedlægge IKK kapaciteten, musikkorps eller bortfald af evnen til at opretholde et kontinuerligt national datanetværk (Link-16/Link-11), da de fleste ting alligevel ikke har nogen betydning en tilfældig tirsdag i april…