Trine Bramsen (S) blev på torsdagens samråd i Forsvarsudvalget bedt om at forholde sig til kritikken af sin ageren i forbindelse med et mislykket dobbeltinterview med en Ritzau-journalist og for sin brug af termen ”styrelseschef for Forsvaret”. Ministeren afviste kritikken og rettede skytset mod pressen – ikke mindst mod OLFI.

Forsvarsminister Trine Bramsen er havnet i strid modvind efter sit famøse Ritzau-dobbeltinterview med forsvarschef Flemming Lentfer, som hun siden har givet titlen ”styrelseschef for Forsvaret”. På sociale medier har ministerens ønske om at sidde med ved Flemming Lentfers tiltrædelsesinterview med Ritzau ført til undren og kritik fra både journalister og ansatte i Forsvaret, der frygter for, at den politiske styring med forsvarschefen har taget overhånd. Siden har det vakt yderligere forargelse, at ministeren omtaler Lentfer som styrelseschef.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Det her vrøvl med at omdøbe forsvarschefens titel til noget mindre prestigefyldt, må simpelthen høre op, før der sker permanent skade på soldaternes tillid til politikerne. Derfor har jeg skrevet et debatindlæg om det særlige ved Forsvaret og behovet for en øverstkommanderende. https://t.co/7obwFkS2J6

— Anders Puck Nielsen (@anderspuck) February 3, 2021

Også på Christiansborg undrer man sig over karakteren af samarbejdet mellem forsvarsministeren og forsvarschefen, og derfor havde forsvarsordførerkollegerne Niels Flemming Hansen (K) og Lars Christian Lilleholt (V) torsdag kaldt ministeren i samråd om sagen.

»Vi vil og må ikke sidde med en følelse af, at forsvarschefens ytringsfrihed er tynget,” indledte Niels Flemming Hansen samrådet, der tydeliggjorde, at Trine Bramsen hverken anerkender, at hendes medvirken i interviewet med Ritzau-journalisten signalerer mistillid til Flemming Lentfer, eller at der er noget odiøst i at omtale ham som styrelseschef.

»Der er et godt samarbejde. Da jeg udpegede forsvarschefen, var det netop fordi, at han er den rette styrelseschef for Forsvaret,« lød det således i ministerens første svar til de fremmødte.

Herefter gjorde hun det klart, at det efter hendes opfattelse er pressen, der forsøger at sætte lus i skindpelsen og står til hinder for den åbne debat, der efterspørges.

»Møder man op og er ubehøvlet, bliver det påpeget«

Mange af de indledende spørgsmål tog afsæt i det efterhånden famøse interview med den nu forhenværende Ritzau-journalist Thomas Hee. Han ønskede efter eget udsagn alene et tiltrædelsesinterview med den nye forsvarschef, men endte efter længere tids tovtrækkeri med Forsvarskommandoens pressetjeneste med at sige ja til et dobbeltinterview, hvor også ministeren deltog.

Artiklen fortsætter under billedet …

Trine Bramsen har dog en helt anden opfattelse af forløbet end det, som Thomas Hee har beskrevet det over for OLFI:

»Jeg kan ikke genkende udlægningen af det interview, og jeg var trods alt til stede. Man kan ikke komme og sige ’luk, dig gider jeg ikke snakke med – jeg vil kun snakke med forsvarschefen’. Møder man op og tager en halv time af min tid og opfører sig ubehøvlet, så bliver det påpeget,« sagde ministeren på samrådet.

Senere kunne Trine Bramsen dog fortælle, at Flemming Lentfer skulle have udtrykt tilfredshed med interviewet, som ifølge Thomas Hee gik helt galt:

»Af akterne fremgår det, at FC konstaterede interviewene var gået godt. Hvis der havde været det rabalder, Ritzau-journalisten har gengivet, hvorfor skulle han så melde tilbage til sit system, at interviewet var gået godt?«

Artiklen fortsætter under playeren …

Trine Bramsen understregede og gentog flere gange undervejs i samrådet, at det var Flemming Lentfers klart udtrykte ønske, at de han og ministeren stillede op til interviewet sammen for at signalere deres tætte samarbejde.

»I samtlige akter, står der klart, at der var et ønske fra forsvarschefen og ministeren om at stille op sammen. Det har ikke noget at gøre med, at forsvarschefen er tvunget ind i et særligt setup. Journalisten kunne have sagt nej,« sagde Trine Bramsen.

At Flemming Lentfer efter dobbeltinterviewet angiveligt skulle have bedt om lov til at gennemføre de bebudede, men siden aflyste solo-interviews med OLFI, Altinget og Berlingske ville ministeren dog ikke forholde sig til.

Danmark ikke moden til debat som i Norge

Trine Bramsen benyttede til gengæld samrådet til at vende løbet og skyde med skarpt mod mediernes forsøg på at »sætte en kile mellem hende og forsvarschefen«. Selvom kritikken virkede til at være rettet mod medierne i bredere forstand, ville hun dog godt sætte navn på et enkelt medie, som med sin dækning af forløbet omkring Ritzau-interviewet – og måske også mere generelt – bærer et særligt ansvar for de problemer, Trine Bramsen ser i den aktuelle debat:

»Jeg kan ikke genkende udlægningen i OLFI, og jeg ser det som et forsøg på at skabe splid og lave artikler, der handler om mudderkastning, mere end det handler om at være interesseret i, hvad det danske forsvar er, og hvad det danske forsvar dækker,« lød dommen over dette medies journalistiske dækning af sagen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ministeren fulgte op med en opfordring til, hvad pressen i stedet bør fokusere på:

»Vi står over for så mange trusler, at der er rigeligt at dække, når det handler om, hvad der skal håndteres i fremtiden. Det kunne da være skønt, at man stopper med at opdigte – og jeg mener opdigte, for der er ikke indhold i, at der skulle være splittelse mellem mig og forsvarschefen – og så fokuserer på det, der rent faktisk er forsvarsindhold i.«

Meget af den senere tids kritik har netop drejet sig om, at der mangler faglige input i forsvarsdebatten, fordi højtstående officerer ikke deltager i og kvalificerer den offentlige debat. Flere har i den anledning foreslået ministeren at se mod Norge, hvor forsvarschefen er anderledes aktiv og åben i sit debatvirke end sin danske kollega, og hvor hans optrædener betragtes som helt naturlig.

Sådan kommer det dog ikke til at blive i Danmark lige foreløbigt, slår Trine Bramsen fast med endnu en bredside til pressen.

»Jeg har også kigget til Norge og synes, at det er et interessant setup, de har. Jeg må også sige, at jeg tror ikke, at vi er modne til et norsk setup endnu. Det synes, jeg at disse artikler vidner om. Det handler for visse journalister om at skabe splid og finde sprækker mellem politikere og fagpersoner. Vi er ikke modne til at kapere, at vi har den type debat.«

Forsvarschefen er styrelseschef

Mens tilliden til landets forsvarsjournalister altså kan ligge på et meget lille sted, forholder det sig ganske anderledes med tilliden til Flemming Lentfer, forsikrede Trine Bramsen igen og igen forsvarsordførerne på dagens samråd. I modsætning til, hvad pressen spekulerer i, er der nemlig fuld tillid til forsvarschefen, lød det fra ministeren, der både lovpriste det indbyrdes samarbejde og parternes »fælles læsning« af de sager, der løbende behandles.

Derfor kunne Trine Bramsen også afvise Niels Flemming Hansens bekymring om, at forsvarschefen ikke må stille op på egen hånd. Blot er det vigtigt, at politiske spørgsmål kun rettes til politikerne.

»Jeg stiller mig ikke i vejen for, at forsvarschefen stiller op. Tværtimod har jeg et ønske om mere kommunikerende styrelseschefer,« slog hun fast.

Netop tituleringen af Flemming Lentfer som styrelseschef har imidlertid også givet anledning til løftede øjenbryn blandt Forsvarets ansatte og oppositionspolitikerne på Christiansborg. Det fik udvalgsformand Naser Khader (KF) til at spørge forsvarsministeren, om hvorvidt Flemming Lentfer som chef for Forsvaret skal forsvare Danmark eller blot forvalte. Hertil svarede Trine Bramsen, at hun selv omtaler ham som forsvarschef i det daglige, men at Forsvaret formelt er en styrelse under ministeriet:

»Forsvarschefen er dermed styrelseschef. Ser man på juraen og på de beføjelser og kodeks, man arbejder efter, er der tale om en styrelseschef, og skal man tegne kasser og vandrør, er det også en styrelseschef,« sagde Trine Bramsen.