På kvindernes internationale kampdag havde den norske ambassadør i Danmark inviteret til debat om kvindelig værnepligt. I Norge bliver mænd og kvinder indkaldt til 12 måneders førstegangstjeneste. I Danmark var der flertal for kvindelig værnepligt, men den er tyndet ud grundet uenigheder i forligskredsen.
Nat og dag. Omtrent så stor er forskellen på det danske og det norske forsvar, og det kom fredag tydeligt til udtryk på kvindernes internationale kampdag. Her havde Norges ambassadør i Danmark, Katja Norgaard, inviteret til et arrangement om kvindelig værnepligt i ambassadørboligen på Valeursvej 6 i Hellerup, som før i tiden var den afdøde statsminister Thorvald Staunings (S) hjem.
Viceadmiral Louise Kathrine Dedichen er Norges militære repræsentant i Nato, og hun lagde ikke skjul på, at værnepligten er en stor succes i Norge, som hver år indkalder ca. 8.000 værnepligtige ud af en årgang på ca. 60.000. Norge indførte som det første Nato-land kvindelig værnepligt på lige fod med mændene i 2015, og den er voldsomt populær. Det til trods for, at både mænd og kvinder skal aftjene sammenlagt op til 19 måneder frem til det år, hvor man fylder 44 år – med mulighed for forlængelse til 55 år.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Vis dette opslag på Instagram
De første 12 måneder aftjenes i et stræk, som bliver kaldt førstegangstjeneste, og herefter kan resten af tjenesten – af sammenlagt 575 dage – afvikles som repetitionstjeneste eller i Hjemmeværnet.
»Vi har vældigt gode erfaringer med den almene værnepligt,« siger Louise Kathrine Dedichen.
Stor forskel på Norge og Danmark
Til sammenligning indkalder det danske forsvar 4.600 mænd og kvinder, som sammenlagt forretter bare fire måneders værnepligt. Det svarer til under 1.550 årsværk. I Danmark bliver mændene indkaldt til Forsvarets Dag, mens kvinderne bliver inviteret med tilbud om at udnytte deres værneret. Det betyder, at mænd og kvinder aftjener værnepligt på ulige vilkår. Kvinderne er ansat på en kontrakt og kan til hver en tid sige op og gå ud af porten.
I Danmark er værnepligten i dag reelt helt og aldeles frivillig, fordi mange flere melder sig, end der er plads til. Samme tendens oplever man dog også i Norge, hvor både mænd og kvinder står i kø for at komme ind.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Politisk flertal og Værnepligtsrådet ønsker ligestillet værnepligt – DF afviser
»Fordi vores førstegangstjeneste forløber over 12 måneder, får vi en god anledning til dels at lære dem op og til at udvikle dem. Der er stor konkurrence om at komme ind i det norske forsvar. Jeg har været i Forsvaret i 41 år, og jeg har lyst til at komme med en refleksion. For 30 år siden modtog jeg mange telefonopkald fra fortvivlede forældre, fordi deres søn skulle ind og aftjene førstegangstjeneste. Kunne jeg hjælpe ham med at slippe? Nu er situationen vendt på hovedet. Forældrene ringer fortsat. Men i dag ringer de, fordi deres søn eller datter ikke er udtaget til førstegangstjeneste,« siger Louise Kathrine Dedichen, som i 12 år var chef for Forsvarets Højskole i Oslo.
Mener ikke, at tvang er vejen frem
I Danmark var der ind til for et år siden et bredt flertal for ligestilling, og at kvinder også skal have fuld værnepligt. Men i forbindelse med de igangværende forligsforhandlinger har regeringspartierne trukket i land. Det skyldes, at Liberal Alliance som en del af rammeforliget fra juni 2023 er modstander af værnepligt og i stedet ønsker en anden løsning.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Vi mener ikke, at tvang er vejen frem i 2024. I stedet ser vi gerne, at mændene også bliver tilbudt værneret ligesom kvinderne,« siger Carsten Bach, som er partiets forsvarsordfører.
Han deltager livligt i debatten hos den norske ambassadør og bliver bakket op af Tom Block, som er formand i konstablernes fagforening HKKF. Han mener, at hele debatten om kvindelig værnepligt handler om at gøre kvindernes rettigheder til et problem.
»Jamen, jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke griber fat om det, der er det reelle problem. Det er, at de kvindelige værnepligtige kan berette om, at de ikke bliver anset for at være lige så kompetente som mændene. De skal levere mere for at blive anerkendt. Får de en skade, så bliver det lige pludselig lettere at få dem til at sige op. Så synes, at det er et helt andet problem. Det løser man ikke ved at tvinge kvinder ind og fratage dem deres rettigheder med en værnepligt,« siger han.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvaret bliver taberen, hvis forligskredsen opgiver at ligestille værnepligten
Den holdning deler Sandra Thorshauge ikke. Hun sidder i Værnepligtsrådet og er sammen med en kollega troppet i uniform hos den norske ambassadør. Ifølge hende har de værnepligtige kvinder siden 2015 selv ønsket fuld ligestilling med en værnepligt under præcis samme forhold som mændene.
»Selvfølgelig er frivillighed sindssygt vigtigt, for der får man de bedst mulige soldater. Men vi står også i en situation, hvor det for HKKF og LA er spørgsmål om værnepligt og ikke om ligestilling. Vi snakker om ligestilling. Der er nogle kontraktmæssige forskelle. Mænd og kvinder er ikke dækket af den samme infirmeritjeneste og det civile sundhedsvæsen. Vi er heller ikke dækket af den samme arbejdsskadeerstatning. Og så er der også denne samfundsdiskurs, hvor mænd er født til at være soldater, men kvinder kommer ind af egen vilje og skal gøre sig fortjent til at være gode soldater og skal bevise det over for andre. Der mener vi, at en ligestillet værnepligt vil råde både på det ved, at man kommer ind på præcis de samme vilkår,« siger hun.
Hvad tænker du, når du ser en kvindelig viceadmiral stå og fortælle om de meget positive erfaringer i Norge?
»Det får mig egentlig til at tænke, at dem burde vi have flere af i Danmark. Som kvindelig soldat ønsker jeg flere kvindelige rollemodeller, og det kommer der gennem kvindelig værnepligt,« siger Sandra Thorshauge.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Det er fuldstændig vanvittigt at vi i et land som Danmark ikke tager det for givet at der skal være ligestilling mellem kønnene. Selvfølgelig både kan og skal kvinder idag aftjene deres værnepligt på lige vilkår med mændene. Det er decideret pinligt at at parti som LA kan mene andet.
Fagforeningerne har en anden dagsorden, men det er jo fordi de er imod værnepligt generelt (da de repræsenterer fastansatte og ikke værnepligtige). Derfor skal deres argumenter skydes ned med den begrundelse med det samme.
LA er også mod værnepligt generelt, men de kan ikke argumenterer for at der ikke skal være ligestilling, og derfor skal de ikke tage en så nødvendig beslutning som gidsel. Det er en skændsel for LA, og endnu en forsinkelse på de nødvendige beslutninger der skal tages på forsvarsområdet. Nu!
Det er en ligeyldig, men politisk bekvem pseudodiskussion så længe Forsvaret ikke har nogle reelle enheder at funktionsuddanne de værnepligtige til og i. Politikerne på Christiansborg elsker formentlig at bringe emnet op med jævne mellemrum fordi det holder fokus væk fra de katastrofale forhold i Forsvaret generelt. Forhold som er en konsekvens af beslutninger truffet af politikere med navne og facader som skal vises frem til møder i NATO.
OLFI og andre medier burde melde ud at man ikke gider beskæftige sig med emnet før der er sikret en beslutning om hvad Forsvaret skal kunne i fremtiden og en plan for hvordan organisationen skal bygges op for at løse opgaven. Indtil da uddanner man stadig værnepligtige som ikke er anvendelgie til noget som helst, men stadig koster penge på budgettet.
Måske man skal huske at Norge har et mobiliserings forsvar. Det har Danmark ikke længere, og der er ingen planer om at indføre det. Så VPL virker som en lidt dyr og tidskrævende og uproduktiv løsning.