I sidste uge faldt der dom i sagen over en 66-årig tidligere projektleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som over flere år misbrugte sin stilling til at berige sig selv. Sagen har ført til selvransagelse i styrelsen, som med en række kontrolmekanismer vil forhindre skandalesager i fremtiden, fortæller vicechef Thomas Øgendahl Knudsen.

Fredag d. 5. januar blev der sat et vigtigt komma i sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, da en 66-årig tidligere projektleder modtog en dom på tre års fængsel for bestikkelse og mandatsvig ved Retten i Holstenbro. To og et halvt år af dommen blev gjort betinget grundet mandens alder og svigtende helbred.

Den tidligere projektleder modtog sin dom for over flere år at have svindlet for samlet 2,3 millioner kroner af ejendomsstyrelsens midler og for at have forsøgt at svindle for yderligere 600.000 kroner. Han skal nu betale førstnævnte beløb tilbage til staten.

Svindlen kom for dagens lys helt tilbage i 2019, hvor Rigsrevisionen på baggrund af en henvendelse fra whistleblower Karsten Hamborg Ravnsgaard rettede en kraftig kritik af økonomistyringen i styrelsen. Yderligere fire personer – en kontorchef og tre eksterne leverandører – har været tiltalt, men de blev i maj 2023 frikendt. Anklagemyndigheden har siden anket tre af frifindelserne.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Karsten afslører i dag svindel for millioner i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Svindelsagen har, siden den kom frem, påvirket både medarbejdere og ledelse i styrelsen, fortæller dens vicechef, oberst Thomas Øgendahl Knudsen, til Frontlinjen på Radio4.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det er en møgsag. Vi er altid rigtig påvirkede, når sådan nogle ting sker. Det er ledelsen, og det er alle medarbejdere. Det har selvfølgelig betydet en masse ting for styrelsen: Ejendomsstyrelsens øverste chef (Hans Høyer, red.) blev udskiftet i forbindelse i forbindelse med sagen. Det fik stor bevågenhed i pressen, da det skete, men også efterfølgende. Det har givet en masse uro, hvor medarbejderne også har spurgt sig selv, om vi har gjort det rigtige, og følt sig lidt udsatte.«

Nærmest frit spil til svindel

Ifølge journalist Simon Hyllested, der har dækket retssagen mod den 66-årige for TV Midtvest, har svindlen været mulig, fordi der i ejendomsstyrelsen intet systematisk opsyn har været med medarbejdernes ordrer og indkøb hos eksterne leverandører. OLFI beskrev, da sagen kom frem i 2019, praksissen med såkaldte skyggekonti, som altså blev fundet bevist for ved Retten i Holstebro.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Helt lavpraktisk er det foregået på den måde, at når leverandører har fået en opgave hos Forsvaret på at bygge et eller andet på en af landets kaserner, så har den 66-årige mand overfaktureret leverandøren. Det overskydende beløb er kommet til at stå på en skyggekonto, som senere er blevet brugt hos selv samme leverandør. Men pengene er så bare ikke gået til bygninger på en kaserne – de er gået til ting til ham selv,« forklarer Simon Hyllested.

Under retssagen har den nu dømte mand gjort gældende, at mange af hans kolleger kendte til den ulovlige praksis uden at gøre noget.

»Den 66-årige mand giver under forhøret indtryk af, at det har været en generel ting i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Man har vidst, at der har været en mulighed for at få ting til sig selv. Han siger ikke, at det er noget, man åbent har talt om, men at det er noget, som alle på en eller anden måde har været klar over. En mulighed, man kunne benytte sig af, hvis man havde lyst til det,« fortæller Simon Hyllested og fortsætter:

»Det bliver jo også bakket op af den af Rigsrevisionens rapporter, som starter hele sagen. Den konkluderede, at der var nærmest frit spil til svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, fordi man som enkelt medarbejder kunne indkøbe og selv kvittere for ting uden større kontrol. Så på den måde taler det jo meget godt ind i det.«

Skulle opføre cykelskur, men installerede tekøkken

Ifølge Thomas Øgendahl Knudsen er det dog at gå for langt at tale om et decideret problem med kulturen blandt medarbejderne. Han erkender dog, at fraværet af kontrol gjorde det let for de medarbejdere, der havde slette hensigter.

»Jeg ved ikke, om man skal kalde det for en usund kultur, men det er i hvert fald helt sikkert, at der var nogle processer, der kørte på en anden måde dengang, end det vi gør i dag.«

Rigsrevisionen havde derfor helt ret i, at arbejdsgange og processer trængte gevaldigt til et eftersyn og en opstramning, medgiver han.

»Det er klart, at når man ser eksemplet i Rigsrevisionens beretning fra 2019 om, at man har godkendt etableringen af et cykelskur, men reelt opført et tekøkken uden nogen sammenhæng i dokumentationen, så tyder det på, at tingene ikke kørte, som de skulle. Det har vi fået rettet op på og gjort sådan, at hvis man får penge til et cykelskur, så er det også et cykelskur, der skal opføres,« siger Thomas Øgendahl Knudsen.

I kølvandet på Rigsrevisionens kraftige kritik af ejendomsstyrelsen nedsatte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) et rejsehold, der tog til Hjørring for mere detaljeret at diagnosticere problemerne og hjælpe med at finde løsninger. Rejseholdet bestod af Forsvarsministeriets Interne Revision, Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og flere eksterne revisorer.

»De kom frem til den konklusion, at nogle ting ikke var, som de skulle være, i forhold til at have et sundt kontrolmiljø, som de kaldte det. Det har vi arbejdet meget med siden. Vi har fået indført nogle nye og skærpede kontrolmekanismer for at få tingene til at hænge sammen, så vi forhåbentlig undgår lignende sager i fremtiden,« siger Thomas Øgendahl Knudsen.

Funktionsadskillelse skal vanskeliggøre snyd

De nye tiltag består dels af kontrolmekanismer, som skal gøre det markant vanskeligere at løbe om hjørner med styrelsens eget opsyn. En anden del af arbejdet har drejet sig om at skabe øget klarhed om arbejdsgangene i styrelsen.

»For det første har vi beskrevet vores processer. Det kan lyde banalt, men det, at den enkelte projektleder ved, hvad det er for nogle procestrin, han skal igennem for at foretage et indkøb, og hvilken manual han skal følge, giver en stor tryghed for medarbejderne i at udføre opgaverne rigtigt. Det at beskrive processerne i manualerne for indkøb er en stor del af det,« forklarer Thomas Øgendahl Knudsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under henvisningen …

12 selskaber deltog ifølge anklageskrift i ejendomsstyrelsens vilde svindelkarrusel

»Derudover har vi lavet nogle standardiserede processer, der gør, at vi kan følge de her ting og indkøbe ydelser på samme måde hver gang. Det skulle også gerne minimere fejl. Vi har også indført det, som hedder funktionsadskillelse – vi sørger for, at der altid er mindst to forskellige personer til at foretage et indkøb, så én person ikke kan indgå en aftale med en leverandør og lave noget under hånden, som vi har set her. Der skal altid to personer til at foretage et indkøb; én der foretager indkøbet, og én der godkender det, også når man modtager varerne til sidst,« siger Thomas Øgendahl Knudsen og tilføjer, at man desuden har skærpet dokumentationskravene.

Manglende funktionsadskillelse i sammenlagt 4.800 transaktioner var et af rejseholdets tungeste kritikpunkter, da resultatet af dets undersøgelser blev lagt frem i oktober 2020.

Ingen garantier mod kriminalitet

Kan skatteborgerne nu føle sig sikre på, at der med de nye kontrolmekanismer, I har indført, ikke kommer flere af de her sager? At I er kommet problemerne til livs i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse?

»Vi kan i hvert fald garantere, at vi nu har nogle processer, der gør det så godt, som vi kan, og som alle kloge mennesker på området har bidraget til og kaldt et fornuftigt bud på, hvordan det skal være. Rigsrevisionen har også sagt, at der nu ser ud til at være nogle rigtig gode og sikre processer ved ejendomsstyrelsen.«

I Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen hverken kan eller vil man dog udstede garantier for, at lignende sager ikke dukker op i fremtiden, siger Thomas Øgendahl Knudsen.

»Nej, selvfølgelig kan vi ikke det. Det er jo en kriminel handling, der er foregået her. Kriminelle handlinger kan man aldrig gardere sig for. Det, vi har gjort nu, er, at vi i hvert fald gør det vanskeligere. Vi sikrer os, at det ikke er én person, der kan få de her ting til at ske, men at man nu skal være i kompagniskab med flere – også her i ejendomsstyrelsen – for at få de her ting her til at ske. Og det skulle alt andet lige gerne reducere risikoen for, at vi kommer ud i sådan en situation igen.«