spot_img

Ny pjece giver gode råd i tilfælde af krise, terror eller nedbrud på forsyningsnettet

Den private organisation Folk & Sikkerhed udgiver en beredskabspjece til befolkningen med anbefalinger til, hvordan man som borger bedst muligt forbereder sig på kriser og katastrofer. Det sker efter fornyet debat i Sverige om samfundssikkerhed og den svenske regerings udmelding om, at der kan blive krig i Sverige.

Har du nogensinde tænk tanken, hvad nu hvis? Hvad nu, hvis katastrofen rammer, terroren slår ned, eller hvis krigen imod alle odds kommer til Danmark?

Hvis ikke, er du ikke alene. Siden Murens fald har det nærmest været en utænkelig tanke, at Danmark igen kunne blive udsat for kriser, katastrofer eller krig, som ville have ultimative konsekvenser. Men efter Ruslands invasion af Ukraine, er ingen tanke længere utænkelig, og det bliver vi nødt til at forholde os til i Danmark.

Artiklen fortsætter under playeren …

Det mener organisationen Folk & Sikkerhed, som derfor har taget initiativ til at udarbejde en pjece med gode råd til, hvordan man som borger kan være bedst muligt forberedt på kriser og katastrofer. Pjecen hedder ”Hvad nu hvis?”, og den udkommer både digitalt – og fredag på tryk. Det sker tidligere end først planlagt som en reaktion på den debat, der har rejst i Sverige og herhjemme, efter den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin søndag talte på organisationen Folk & Försvars rigskonference med deltagelse af bl.a. den svenske kongefamilie. Her sagde ministeren, at der kan komme krig i Sverige, og mandag blev han bakket op af den svenske forsvarschef, Michael Bydén.

Fakta: Se pjecen “Hvad nu hvis?” her

»Som følge af den store offentlige interesse og aktualitet efter udmeldingerne fra den svenske forsvarschef og den svenske minister for civilt forsvar har Folk & Sikkerhed besluttet at fremrykke offentliggørelsen af en længe planlagt beredskabspjece,« skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Dansk pjece efter svensk model

Danskerne kan med andre ord ifølge Folk & Sikkerhed ikke være tjent med myndighedernes manglende handling, mener organisationens formand. Han hedder Torben Ørting Jørgensen og er pensioneret kontreadmiral – og i øvrigt medlem af OLFI’s advisory board. Onsdag formiddag var han med i Frontlinjen på Radio4, hvor han uddybede beslutningen om at udgive en beredskabspjece.

»For trekvart år siden traf vi en beslutning om, at det ikke kunne være rigtigt, at den danske befolkning ikke var informeret på samme måde som den svenske. Så der igangsatte vi et arbejde med at udgive en dansk version af den svenske pjece tilpasset danske forhold. Den blev sendt til tryk mandag, og vi får første oplag fredag,« siger Torben Ørting Jørgensen, som i daglig tale går under navnet ”Thøger”.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Minister og forsvarschef opfordrer svenskerne til at forberede sig på krig

Han fortæller, at målsætningen er at få husstandsomdelt pjecen i hele Danmark. Det er dog en ganske bekostelig affære, og organisationen er derfor gået på jagt efter sponsorer, som vil medvirke til det. I første omgang er målet derfor at få pjecen omdelt på Bornholm, og det er ifølge formanden ikke for at opskræmme befolkningen.

»Vi udgiver ikke pjecen for at gøre nogen bange eller bekymrede. Det er lige præcis det modsatte. Formålet er at sørge for, at vi alle føler os trygge ved, at vi kan klare os selv og vores husstand i en uges tid. Pjecen indeholder ikke raketvidenskab, men praktiske anvisninger,« siger Torben Ørting Jørgensen.

”Hvad nu hvis?” giver de danske borgere gode råd og vink om, hvorledes man bedst muligt sikrer sig selv og sin familie til at kunne håndtere uforudsete situationer i op til en uge uden assistance. Pjecen er relevant under alle uforudsete forhold, der indebærer nedbrud eller begrænsninger i den kendte infrastruktur, hvad enten dette er forårsaget af pandemier, ekstremt vejr, terror, cyberangreb, kriser og krig.

»Det er simple og enkle råd, der er udviklet på baggrund af vores nordiske søsterlandes erfaringer og herunder især den svenske beredskabspjece ”Om Kriget eller Krisen Kommer”. Det medfører på ingen måder store udgifter at følge rådene og anbefalingerne i pjecen. Der er i bund og grund tale om at udvise rettidig omhu og tilpasse den enkelte husholdning på en måde, der tilsikrer, at man altid vil være i stand til at kunne klare sig uden hjælp udefra i en uges tid,« fortæller Folk & Sikkerhed.

Vil ikke opskræmme befolkningen unødigt

Rasmus Dahlberg er krisehistoriker og leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet. Han fortæller i Frontlinjen, at det oplagte ville være, at det var Beredskabsstyrelsen i Danmark, der som myndighed udgav den slags pjecer. Men ifølge ham er der »ikke rigtigt nogen, der har lyst til at tale om det«.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Det danske civilberedskab halter milevidt efter vores nordiske nabolandes

»Svaret er ofte, at nu skal vi ikke opskræmme befolkningen unødigt. Men jeg tror, at den egentlige grund til, at vi ikke har sådan en, er, at det ville blive virkeligt svært for myndighederne at blive enige om, hvad der skulle stå i den. Vi har et udtalt decentralt og sektoropdelt beredskabsprincip, hvor hver sektormyndighed er ansvarlig indenfor egen silo. Det er den store hæmsko. Så er det i virkeligheden nemmere og mere bekvemt at overlade det til ikke statslige aktører at udsende den. Så selv om rådene fra Folk og Sikkerhed kan være gode nok, så er det bare ikke myndighedsanvisninger,« siger Rasmus Dahlberg.

For halvandet år siden udgav daværende ambassadør Michael Zilmer-Johns en analyserapport om dansk forsvar og sikkerhed frem mod 2035. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten overraskede det ham at se, hvor uforberedte vi er i Danmark på kriser og katastrofer, og han hilser derfor den fornyede debat meget velkommen – ikke mindst med henvisning til den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin.

»Det var et meget velanbragt trut i trompeten, han kom med søndag. Det var vel nærmest et ordentligt skrald! Der trænger til at blive rusket op i vores samfundssikkerhed. I forhold til det trusselsbillede, som vi ser i dag, hvor vi står midt i en hybridkrig med Rusland, så er vi slet, slet ikke godt nok forberedte. Om vi så skal tale om krig med risiko for besættelse og bombardementer, der er vi nok et andet sted end svenskerne. FE siger, at det er usandsynligt, at Rusland vil angribe et Nato-land. Men Sverige er endnu ikke et Nato-land og har derfor en anden tradition og situation, ind til den dag de bliver medlem af Nato,« siger Michael Zilmer-Johns.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

7 KOMMENTARER

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
10. januar 2024 20:52

Super godt intiativ fra folk og sikkerhed, burde være myndighederne som udsendte pjecen, men det kan vores totalt inkompetente myndigheder ikke finde ud af.
hilsen
jens

Frank Rasmussen
Læser
Frank Rasmussen
11. januar 2024 16:25

Fantastisk godt!
Hvis pjecen skræmmer nogen, så burde vedkommende give sig selv et realitetscheck som noget af det første, f.eks. ved at lytte til de ting, som bliver sagt af myndighedspersoner i ruZZia.
Pjecen kunne måske også vække befolkningen, og dermed politikerne, af den tornerosesøvn, der får os til lave uendelige planer om forstærkning af Forsvaret uden forståelse for vores nuværende udsatte situation.
Så vidt jeg forstår, så findes pjecen ikke på andet sprog end dansk. Det kunne ellers være rart at sprede budskabet, evt. også uden for kongeriget.

Bo Leimand
Læser
Bo Leimand
11. januar 2024 10:36

Prøv at læs BG Clemmesens blog.

Hans Peter Michaelsen
Læser
Hans Peter Michaelsen
13. januar 2024 20:20

Tak til Folk & Sikkerhed for en gennemarbejdet og meget informativ pjece som bør ligge hos alle husstande. Der er ingen skræmmebilleder, men masser af gode råd til hvordan man kan klare sig selv og hjælpe sine medborgere i det tilfælde at strømmen ryger, internettet forsvinder eller vi rammes af fx. større naturkatastrofer.

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
13. januar 2024 11:43

Lige en kommentar til Bo Leimand.
Du har forstået at det er den private organisation folk og sikkerhed som har udsendt pjecen – ikke myndighederne?
Men du har ret i at de folkevalgte nærmest har nedlagt forsvaret – nu indser de så at lokummet er ved at brænde og starter utroligt langsom på at opruste, de mener åbenbart at vi har tid nok!!
Hvilket vi desværre ikke har.
Ud over det så, er pjecen ikke beregnet på at opskræmme befolkningen , men på at give dem en chance for at ruste sig til at kunne opretholde livet i 7 dagen uden nye forsyninger ved nedbrud i samfundet – uanset årsag til nedbruddet.
igen viser befolkningen i Danmark sig mere moden og ansvarlig end myndighederne og Folketinget.
Jens

Bo Leimand
Læser
Bo Leimand
10. januar 2024 20:48

Det er pudsigt, at fra at være med til at på det nærmeste at nedlægge forsvaret, sender man en pjece ud, der nærmest skræmmer befolkningen. Hvad er i grunden filosofien bag dette?

Bo Leimand
Læser
Bo Leimand
10. januar 2024 14:00

Ja, skab noget frygt, så den danske befolkning bliver mere medgørlig.