Den private organisation Folk & Sikkerhed udgiver en beredskabspjece til befolkningen med anbefalinger til, hvordan man som borger bedst muligt forbereder sig på kriser og katastrofer. Det sker efter fornyet debat i Sverige om samfundssikkerhed og den svenske regerings udmelding om, at der kan blive krig i Sverige.

Har du nogensinde tænk tanken, hvad nu hvis? Hvad nu, hvis katastrofen rammer, terroren slår ned, eller hvis krigen imod alle odds kommer til Danmark?

Hvis ikke, er du ikke alene. Siden Murens fald har det nærmest været en utænkelig tanke, at Danmark igen kunne blive udsat for kriser, katastrofer eller krig, som ville have ultimative konsekvenser. Men efter Ruslands invasion af Ukraine, er ingen tanke længere utænkelig, og det bliver vi nødt til at forholde os til i Danmark.

Artiklen fortsætter under playeren …

Det mener organisationen Folk & Sikkerhed, som derfor har taget initiativ til at udarbejde en pjece med gode råd til, hvordan man som borger kan være bedst muligt forberedt på kriser og katastrofer. Pjecen hedder ”Hvad nu hvis?”, og den udkommer både digitalt – og fredag på tryk. Det sker tidligere end først planlagt som en reaktion på den debat, der har rejst i Sverige og herhjemme, efter den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin søndag talte på organisationen Folk & Försvars rigskonference med deltagelse af bl.a. den svenske kongefamilie. Her sagde ministeren, at der kan komme krig i Sverige, og mandag blev han bakket op af den svenske forsvarschef, Michael Bydén.

Fakta: Se pjecen “Hvad nu hvis?” her

»Som følge af den store offentlige interesse og aktualitet efter udmeldingerne fra den svenske forsvarschef og den svenske minister for civilt forsvar har Folk & Sikkerhed besluttet at fremrykke offentliggørelsen af en længe planlagt beredskabspjece,« skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Dansk pjece efter svensk model

Danskerne kan med andre ord ifølge Folk & Sikkerhed ikke være tjent med myndighedernes manglende handling, mener organisationens formand. Han hedder Torben Ørting Jørgensen og er pensioneret kontreadmiral – og i øvrigt medlem af OLFI’s advisory board. Onsdag formiddag var han med i Frontlinjen på Radio4, hvor han uddybede beslutningen om at udgive en beredskabspjece.

»For trekvart år siden traf vi en beslutning om, at det ikke kunne være rigtigt, at den danske befolkning ikke var informeret på samme måde som den svenske. Så der igangsatte vi et arbejde med at udgive en dansk version af den svenske pjece tilpasset danske forhold. Den blev sendt til tryk mandag, og vi får første oplag fredag,« siger Torben Ørting Jørgensen, som i daglig tale går under navnet ”Thøger”.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Minister og forsvarschef opfordrer svenskerne til at forberede sig på krig

Han fortæller, at målsætningen er at få husstandsomdelt pjecen i hele Danmark. Det er dog en ganske bekostelig affære, og organisationen er derfor gået på jagt efter sponsorer, som vil medvirke til det. I første omgang er målet derfor at få pjecen omdelt på Bornholm, og det er ifølge formanden ikke for at opskræmme befolkningen.

»Vi udgiver ikke pjecen for at gøre nogen bange eller bekymrede. Det er lige præcis det modsatte. Formålet er at sørge for, at vi alle føler os trygge ved, at vi kan klare os selv og vores husstand i en uges tid. Pjecen indeholder ikke raketvidenskab, men praktiske anvisninger,« siger Torben Ørting Jørgensen.

”Hvad nu hvis?” giver de danske borgere gode råd og vink om, hvorledes man bedst muligt sikrer sig selv og sin familie til at kunne håndtere uforudsete situationer i op til en uge uden assistance. Pjecen er relevant under alle uforudsete forhold, der indebærer nedbrud eller begrænsninger i den kendte infrastruktur, hvad enten dette er forårsaget af pandemier, ekstremt vejr, terror, cyberangreb, kriser og krig.

»Det er simple og enkle råd, der er udviklet på baggrund af vores nordiske søsterlandes erfaringer og herunder især den svenske beredskabspjece ”Om Kriget eller Krisen Kommer”. Det medfører på ingen måder store udgifter at følge rådene og anbefalingerne i pjecen. Der er i bund og grund tale om at udvise rettidig omhu og tilpasse den enkelte husholdning på en måde, der tilsikrer, at man altid vil være i stand til at kunne klare sig uden hjælp udefra i en uges tid,« fortæller Folk & Sikkerhed.

Vil ikke opskræmme befolkningen unødigt

Rasmus Dahlberg er krisehistoriker og leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet. Han fortæller i Frontlinjen, at det oplagte ville være, at det var Beredskabsstyrelsen i Danmark, der som myndighed udgav den slags pjecer. Men ifølge ham er der »ikke rigtigt nogen, der har lyst til at tale om det«.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Det danske civilberedskab halter milevidt efter vores nordiske nabolandes

»Svaret er ofte, at nu skal vi ikke opskræmme befolkningen unødigt. Men jeg tror, at den egentlige grund til, at vi ikke har sådan en, er, at det ville blive virkeligt svært for myndighederne at blive enige om, hvad der skulle stå i den. Vi har et udtalt decentralt og sektoropdelt beredskabsprincip, hvor hver sektormyndighed er ansvarlig indenfor egen silo. Det er den store hæmsko. Så er det i virkeligheden nemmere og mere bekvemt at overlade det til ikke statslige aktører at udsende den. Så selv om rådene fra Folk og Sikkerhed kan være gode nok, så er det bare ikke myndighedsanvisninger,« siger Rasmus Dahlberg.

For halvandet år siden udgav daværende ambassadør Michael Zilmer-Johns en analyserapport om dansk forsvar og sikkerhed frem mod 2035. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten overraskede det ham at se, hvor uforberedte vi er i Danmark på kriser og katastrofer, og han hilser derfor den fornyede debat meget velkommen – ikke mindst med henvisning til den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin.

»Det var et meget velanbragt trut i trompeten, han kom med søndag. Det var vel nærmest et ordentligt skrald! Der trænger til at blive rusket op i vores samfundssikkerhed. I forhold til det trusselsbillede, som vi ser i dag, hvor vi står midt i en hybridkrig med Rusland, så er vi slet, slet ikke godt nok forberedte. Om vi så skal tale om krig med risiko for besættelse og bombardementer, der er vi nok et andet sted end svenskerne. FE siger, at det er usandsynligt, at Rusland vil angribe et Nato-land. Men Sverige er endnu ikke et Nato-land og har derfor en anden tradition og situation, ind til den dag de bliver medlem af Nato,« siger Michael Zilmer-Johns.