Sverige kan efter Ruslands invasion af Ukraine ikke længere tage freden for givet. Svenskerne skal være bevidste om risikoen for krig på svensk jord, og erkendelsen skal omsættes til snarlig handling. Så klart er budskabet fra landets civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, som får fuld opbakning fra forsvarschef Micael Bydén.

Den svenske befolkning skal være forberedt på krig.

Så dystert var budskabet fra landets civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin, da han søndag talte på foreningen Folk och Försvars årlige rigskonference. Her gjorde han klart for tilhørerne, at det ikke længere nytter at tage freden for givet eller tro, at krigen er noget, nogle andre bliver udsat for.

»For en nation, der har haft fred som en behagelig følgesvend i næsten 210 år, er tanken om den som en urokkelig konstant i livet let tilgængelig. Men at hvile i denne konklusion er blevet farligere end i meget lang tid. Mange har sagt det før mig, men lad mig gøre det med embedets kraft. Mindre tilsløret og med usminket klarhed: Der kan blive krig i Sverige,« lød det blandt andet fra talerstolen undervejs.

Artiklen fortsætter under videoen …

Det er hovedsageligt Ruslands invasion af Ukraine i 2022, der giver anledning til, at svenskerne bør ændre tankegang, slog Bohlin fast. Men det er også hos ukrainerne, at svaret på truslen fra øst skal findes:

»På tidspunktet for den fuldskalainvasionen i februar 2022 havde det ukrainske folk i otte år individuelt og kollektivt formuleret deres svar, nemlig: Vi er et folk og et samfund, der vil møde total krig med total modstandsdygtighed. Det var, hvad de gjorde. Den russiske aggressor var nødt til at møde hele det ukrainske samfunds forenede styrke. En sådan indsats kan kun gøres hurtigt nok, hvis det store flertal af befolkningen er klar over situationen og forstår, hvad der står på spil,« lød det fra Carl-Oskar Bohlin.

»Håb er ikke en strategi, man kan bygge planer på«

Det er dog ikke nok, at svenskerne opnår en forståelse for truslerne mod Sverige.

»Samfundsmæssig modstandsdygtighed kræver netop det, situationsbevidsthed. Bevidsthed hos den enkelte borger, arbejdstager, iværksætter og embedsmand. Men det er ikke nok bare at forholde sig til problemet. Civilforsvar er ikke primært en seminarøvelse. Bevidstheden skal omsættes til praktisk handling. Handlinger, der rent faktisk hæver tærsklen,« slog ministeren fast.

Han uddybede, at handlingerne blandt omfatter udarbejdelsen af klare planer fra individniveau og til toppen af samfundet samt af faste samarbejdsaftaler og rollefordelinger mellem myndigheder, hvis krigen indtræffer. Herefter fulgte han op med en opsang:

»Alle er nødt til at indse, at i vores nuværende situation kan tid være vores mest dyrebare ikke-fornyelige ressource. Hvis der er noget, der holder mig vågen om natten, så er det, at tingene går for langsomt.«

Bohlins budskab møder opbakning fra den svenske forsvarschef, general Michael Bydén, som istemmer opfordringen til at agere:

»Det er en meget alvorlig situation, og klarheden i går (søndag, red.) var umiskendelig. Nu handler det om at gå fra ord og forståelse til handling,« udtaler han mandag til svenske TV4 Nyheterna.

Den svenske forsvarschef opfordrer samtidig befolkningen til ikke at blive alt for mismodige trods de temmelig dystre meldinger.

»Håb er ikke en strategi, man kan bygge planer på, men håbet skal være der. Det er ikke kulsort. Men vi er nødt til at indse, hvor alvorlig denne situation virkelig er, og at folk, helt ned på det individuelle niveau, skal forberede sig mentalt,« siger Micael Bydén, som samtidig istemmer civilforsvarsministerens budskab om, at det ukrainske folk kan vise vejen.

»Se på nyhedsrapporterne fra Ukraine og stil dig selv de enkle spørgsmål: Hvis det sker her, har jeg så tingene på plads? Hvad skal jeg så gøre? Jo flere mennesker, der har tænkt, reflekteret og forberedt sig, jo stærkere er vores samfund.«