KOMMENTAR: Udsendelsen af en dansk luftforsvarsfregat til Det Røde Hav er først og fremmest symbolpolitik, som skal vise vores allierede, at vi byder os til. De danske fregatter kan kun i begrænset omfang forsvare sig mod de faktiske lufttrusler i området, hvilket tjener som seneste bevis på Danmarks årelange fodslæbende tilgang til forsvarspolitik.

Den tilspidsede situation i Det Røde Hav fik fredag regeringen til at beslutte at sende en dansk fregat til området, hvor den skal indgå i den amerikanskledede flådestyrke Prosperity Guardian. Flådestyrken får til formål at beskytte skibstrafikken, som de senere uger har været udsat for et utal af drone- og missilangreb affyret af den yemenitiske houthi-milits.

Som en af verdens største søfartsnationer er det naturligt, at Danmark trækker sin del af læsset, når handelsskibe kommer under angreb og kræver beskyttelse. Det har vi tidligere gjort på østsiden af det afrikanske kontinent, hvor pirateriet i nullerne og starten af 10’erne voldte store problemer for danske og internationale rederier. Siden gik Danmark solo i Vestafrika og i efteråret 2021 fik ”Esbern Snares” tilstedeværelse i Guineabugten et dramatisk klimaks, da danske soldater skød og dræbte fire formodede pirater og sårede en femte.

Nu skal Søværnet så øjensynligt holde den udenrigspolitiske fane højt igen. Det er ikke den store overraskelse, og fregatbesætningerne er efter løbende uddannelse i både Tyskland og England klædt godt på til denne mere konventionelle sømilitære opgave. Desværre har de ikke fået de bedste forudsætninger på materielsiden.

Kan ikke nedskyde ballistiske missiler

Danmark befinder sig midt i processen med at anskaffe og modtage de første af sine såkaldte standardmissiler til de tre nyeste fregatter af “Iver Huitfeldt”-klassen. Missilerne af typen SM-2 Block IIIA skal forvandle de tre overfladeenheder til rigtige luftforsvarsfregatter, sådan som det var tanken, da de i sin tid blev bygget.

Med SM-2-missilerne bliver fregatterne langt om længe – 12 år efter at skibene indgik i flådens tal – i stand til at levere områdeluftforsvar. I grove træk betyder det, at de snart kan forsvare et større område mod lufttrusler end hidtil, hvor Evolved Sea Sparrow-luftforsvarsmissilerne har sat sine begrænsninger med en beskeden rækkevidde på ca. 50 kilometer. Til sammenligning kan SM-2-missilerne nå ud på 90 sømil – godt og vel 165 kilometer.

Der er bare ét problem.

SM-2 Block IIIA-missilerne er, allerede inden de er ankommet og installeret, godt på vej til at være forældede, og de kan ikke bruges til at nedskyde ballistiske missiler. Det er et problem, fordi det blandt andet er netop de ballistiske missiler affyret fra Yemen, der udgør truslen mod skibsfarten i Det Røde Hav.

Med andre ord: Selv hvis den fregat, der skal afsted til det konfliktfyldte farvand, når at få fyldt sine launchere med nyindkøbte eller lånte SM-2-missiler inden afsejling, kan den ikke effektivt imødegå den faktiske trussel, den risikerer at møde ud for Yemen. Dermed bliver det igen tydeligt for samtlige af Danmarks allierede, præcis hvor meget vi halter bagud.

Allierede må tænke deres

Skal Danmark kunne levere et troværdigt modsvar mod ballistiske missiler – som Rusland i parentes bemærket også ligger inde med et større arsenal af – kræver det den nyere model SM-6, som Danmark for nuværende har fravalgt at investere i. SM-6 er flere gange dyrere end SM-2 og kræver nye radarer og et opdateret kommando og kontro (C2)-system. Det vil med andre ord blive en stor udskrivning, men det vil samtidig være en fremtidssikring af Søværnet.

For nuværende kan danske fregatter kun nedskyde trusler tæt på sig selv eller den flådestyrke, de indgår i. Det er også en vigtig opgave, og det er ikke sådan, at en dansk fregat ingen nytte kan gøre. Det ændrer bare ikke på, at Søværnets materielmangler atter bliver udstillet, og at vores Nato-partnere må igen-igen tænke deres.

Det er vigtigt at understrege, at en dansk fregat naturligvis ikke kommer til at sejle rundt alene. Det er altså ikke sådan, at danske søfolk kommer i akut livsfare ved at blive sendt til Det Røde Hav. Men det danske materielefterslæb betyder, at amerikanerne eller nogle af de andre deltagere i koalitionen skal løfte denne del af opgaven. Det illustrerer også med al ønsket tydeligt, at vi pynter os med lånte fjer, når vi fortæller os selv og vores alliancepartnere, at vi skam har tre luftforsvarsfregatter.

Det har vi af navn, men bestemt ikke af gavn. For dem, som var i tvivl om den kendsgerning, bliver den forestående maritime opgaveløsning en fremkaldervæske, som vil tydeliggøre behovet for, at Folketinget får det proverbiale muldvarpeskind op af lommen meget snart.