spot_img

Nej, Gordon Fotheringham! Den tunge brigade er på ingen måde fortid

DEBAT: Danmark skal selvfølgelig leve op til Natos styrkemål, og krigen i Ukraine har vist, at kampvogne og infanterikampkøretøjer giver den bedste beskyttelse. Truslen fra droner er langt fra ny, men til gengæld kan vi ikke undvære selvforsvarssystemer til Hærens tunge materiel, som Danmark i øjeblikket ikke råder over.

I et indlæg på dette medie argumenterer den pensionerede britiske oberstløjtnant Gordon Fotheringham for, at ambitionen om at levere den tunge brigade, som Nato har opstillet som et styrkemål for Danmark, ikke nødvendigvis er den rigtige aspiration. Hovedparten af Gordon Fotheringhams argumentation opbygges på baggrund af den tunge brigades karakteristika i forhold til såvel logisk, kompleksitet og ikke mindst brigadens sårbarhed i evnen til at beskytte sig selv imod droner, loittering munitions, missiler og fly.

I mine øjne er Gordon Fotheringhams præmis forkert og bygger på en fejllæsning af det, vi i det seneste år har været vidne til i Ukraine. Grundlæggende er den ukrainske krig frosset fast, fordi ingen af parterne har evnet at tilkæmpe sig luftherredømmet. Dette faktum har givet de landmilitære operationer stærkt begrænsede muligheder for at gennemføre kombinerede manøvre, hvor man indsætter kapaciteter i alle domæner koordineret i tid og rum. Ukraine-krigen demonstrerer også nok engang, at krige ikke kan vindes ved det, som Gordon Fotheringham kalder ”kamppladsens konger” artillerisystemer og missiler, hvad enten det er kort eller langtrækkende missiler eller artilleri, men ved kombinerede operationer.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

En tung dansk panserinfanteribrigade er ikke nødvendigvis løsningen

Tværtimod så fryser fronterne fast, og den massive infrastrukturelle skade, som Gordon Fotheringham ellers gerne vil være de pansrede formationers kendetegn, mangedobles, som vi ser det helt åbenlyst i Ukraines byer i disse uger og måneder, og som giver mindelser til Første Verdenskrigs slagsmarker.

Truslen fra droner er på ingen måde ny

Lad mig et kort øjeblik stoppe op ved truslen fra droner, som med alt tydelighed udgør en massiv og potent trussel for såvel de ukrainske som de russiske enheder. Der er absolut intet nyt i truslen fra mini, hobby eller kamikaze droner. De kan bevæbnes på forskellig vis, og vi har siden 2010 set, hvordan udviklingen af droner har vokset sig til den meget potente trussel, som vi kan bevidne effekten af dagligt i Ukraine.

Der er intet nyt i den udvikling. Allerede i 2012-14 arbejdede vi også i Danmark med at udvikle modforanstaltninger, der kunne håndtere truslen fra droner, og der findes i dag en række systemer, der allerede kan udgøre et effektivt forsvar og modsvar på truslen i stil med de aktive beskyttelsessystemer, som blev udviklet til kampvogne og pansrede køretøjer imod visse typer vejsidebomber og panserværns systemer. Problemet er således ikke truslen. Den er kendt, og den udvikling, vi ser i Ukraine, bør være ventet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Diskussionen om en tung brigade kræver forståelse af kamppladsens kompleksitet

Det eneste, der er uforståeligt, og som kan undre, er, at vi ikke har anskaffet et effektivt forsvar imod truslen for selvom vi anskaffer forholdsvis dyre kampvogne, infanterikampkøretøjer og pansrede mandskabsvogne til Hæren i disse år, synes der ikke at være aktuelle planer om at anskaffe selvforsvarssystemer eller aktive beskyttelsessystemer til de platforme, til trods for at prisen for dem udgør en brøkdel af anskaffelsesprisen. Det svarer lidt til at anskaffe et jagerfly uden at anskaffe de systemer, der automatisk identificerer og beskytter jagerflyet imod truslen fra missiler.

Det er dyrt at spare på selvforsvarssystemer

Er der en læring, vi bør tage med os ud af Ukraine, er det, at det er kostbart og kan blive afgørende for operationernes succes, hvis vi ikke – som vi har gjort med vores jagerfly i årtier – indtænker selvforsvarssystemer i vores kampafgørende og pansrede platforme og ligeledes beskytter enhederne med luftværn.

Gordon Fotheringham fremhæver i sit indlæg behovet for at kunne deployere hurtigt til et evt. konfliktområde, eks. Baltikum. Det er et krav, som jeg er helt enig i. I et kommende forlig bør Hæren således også organiseres og genopbygges med såvel en tung, en middeltung og en let (og gerne luftmobil) brigade. Det er nødvendigt for, at vi i fremtiden kan råde over en hær, der dels er i kapacitetsmæssig og doktrinær balance, men som også kan give os rådighed over en pallet af landmilitære kapaciteter, der kan modsvare såvel de krav, der utvivlsomt vil være på fremtidens kampplads til mobilitet, pansring og beskyttelse, og til enhedernes fleksibilitet og agilitet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Natos styrkemål er ikke et tag-selv-bord!

Der er intet, der tilsiger, at alle enheder i de tre brigader, jeg foreslår, skal være stående – faktisk tværtimod. De kan opstilles i en kombination mellem stående styrke og enheder i reserven, som vi dog skal have mulighed for at indkalde og aktivere til såvel genopfriskende træning som egentlig indsættelse i lighed med, hvad vi ser i andre lande gør.

Tiden, hvor vi kan nøjes med en opgaveløs totalforsvarsstyrke, der ikke har en enhedsopbygning, og som hverken har oplagt udrustning, materiel eller køretøjer, og som derved heller ikke hverken kan aktiveres eller indsættes, er forbi. Herfra skal vi fokusere på organisering i enheder, der i takt med behovet for friskning af allerede indsatte enheder opstår, kan aktiveres til såvel uddannelse som indsættelse.

Dette vil koste det danske samfund, men vil til gengæld også skabe den styrke og den kampkraft, som ingen synes at kere sig om i omtalen af det kommende forlig, men som er et krav i den verdensorden, der tegner sig efter Ruslands angreb på Ukraine.

Vi skal naturligvis leve op til Natos styrkemål

For mig er det afgørende, at vi opbygger helstøbte enheder og kapaciteter i Forsvaret. Det har vi forsømt i årtier, og vi har set os selv mere som et plugin til andres koalitioner og strukturer. De dage må være forbi, hvor vi tror, vi kan køre på frihjul både i forhold til Natos Artikel 3 og 5.

Vi skal naturligvis være i fuld compliance med Natos styrkemål og integrationskrav, men samtidig sikre vores enheder den beskyttelse imod panserværnsmissiler og droner samt et sammenhængende luftforsvar, der er et krav, og som nødvendigvis skal være sammenhængende og have mulighed for at arbejde sammen med de systemer, som vores allierede anvender.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarschefens snak om specialinfanteri risikerer at forvirre politikerne

Indtil videre har vi alene set de lækkede anbefalinger til et kommende forlig fra den såkaldte kastelsproces. Forsvaret er blevet gidsel i Venstres nedsmeltning og krise. Anbefalingerne vidner i mine øjne om en helt utilstrækkelig og ekstrem snæver læsning af erfaringerne fra Ukraine, hvor der tilsyneladende næsten udelukkede alene investeres i flyvevåbnet og i luftforsvar.

Havde man eks. konkluderet og anbefalet, at det i fremtiden også vil være nødvendigt at råde over en close air support (CAS) kapacitet fra vores F-35 og kamphelikoptere, ville kastelprocessen trods alt reflektere bare en smule over de problemer, som den ukrainske hær har med netop selv samme.

Anbefalinger synes at være designet til budget og ikke designet to threat. Det er her, at det går galt og det allerede, inden forhandlingerne er gået i gang. Virkeligheden er den, at selv med det historiske nationale kompromis er der ikke er nok til at rette op på årtiers kollektive politiske svigt af dansk forsvar.

Der skal væsentligt mere til.

Det eneste, vi kan uddrage af den igangværende krig i Ukraine, er, at ældre ubeskyttede kampvogne, pansrede køretøjer og artillerisystemer uden hverken en effektiv beskyttelse og uden luftherredømme er en bekostelig og meget langvarig måde at føre krig på, og som har helt ekstremt store omkostninger i såvel materiel, soldater og civile menneskeliv.

Den tunge brigade har stadig sin relevans, specielt hvis vi ikke ønsker langvarige, dyre og ekstremt ødelæggende krige.

Steen Holm Iversen er gruppeformand for Det Konservative Folkepartis gruppe i Varde Kommune. Han er tidligere folketingskandidat og stiller op ved det kommende europaparlamentsvalg. Privatfoto

 

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
20. november 2023 11:35

Den debat vi burde have er om 2%, som NATO satte som mindstekrav FØR Ukraine, er nok til at tage opgaven som vi nu står overfor.

Hvis man prøver at sikre den frie verden sammen med vores partnere – og det er NATOs opgave – så burde vi åbent råbe på 3%, måske med 4% de første 10 år.

Vil vi have en rød lastbil eller vil vi have en brandbil?! De ligner hinanden, men den ene kan ikke slukke ildebrand, den anden kan.

Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
20. november 2023 19:43

Steen, jeg synes, du overser Gordons nok væsentligste pointe. Nemlig hvordan vi skal få en tung brigade på plads i Baltikum i tide, hvis Rusland skulle finde på at invadere. Der er brug for, at enhederne er på plads derovre allerede i fredstid, hvis vi skal afskrække Rusland. Tyskland vil forsøge at stille en permanent brigade i Litauen, og det bliver en stor – og meget dyr – anstrengelse for et land med over 80 mio. indbyggere.

Hvordan du oven i købet vil opstille, udruste og – ikke mindst bemande – yderligere to brigader, har jeg en smule svært ved at forstå. Som vi netop har fået anskueliggjort i dag – via hærchefens egne udtalelser – er hærens eneste brigade tidligst klar på den anden side af 2030.

Finn Bjerehave
Læser
Finn Bjerehave
25. november 2023 13:36

Jo mere information man læser om Droner, jo sværere bliver det at være i en kampvogn til 70 millioner og en raket som konstant for små penge opdateres . Israel klarer sig godt i Gaza, men det er en fjende som vi aldrig vil stå overfor. Ukraines forsvarskrig mod vores fælles fjende har Rusland allerede mistet 5502 kampvogne i forskellig kvalitet, det fortæller Kampvogne har det svært i moderne krig, men hvad afløseren så skal være, bliver nok en. militærindustriel udfordring fremover. Selv uddannet kampvognsskytte i 1962.

Steen Holm Iversen
Læser
Steen Holm Iversen
23. november 2023 21:30

Jakob, jeg synes du overser pointen vedr design to threat. Du advokere med samme argument som Jakob Barfod at vores flyvevåben og søværn skulle “sikre” vores deployering til Baltikum. Det kunne muligvis have sin rigtighed hvis vi altså helt undlader at medregne vores alliancetilhøesforhold og at DK næppe selvstændigt deployere en brigade nogetsteds hen. Jeg notere mig slutteligt at du ikke forholder dig til Grodons budskab og det faktum at han ikke behandler forhold vedr luftherredømme overhovedet. Bh

Finn Bjerehave
Læser
Finn Bjerehave
6. december 2023 10:18

Ukraine giver måske mig ret, Kampvogne endda Leopard kampvogne i Ukraine bliver kun brugt som Selvkørende Artilleri, efter forsøget i Oktober hvor 4 Leopard kampvogne blev ramt i en offensiv, og det nedslående resultat blev svaret på fremtidens løsning på den moderne Kampvogn.

Henrik Bruun Andersen
Læser
Henrik Bruun Andersen
20. november 2023 0:52

Det er en prioritering af hvad vi kan få for 2 % af BNP i dette forlig. Og at vi kommer fra en årerække med nedskæringer og nedslidt materiel og militær infrastruktur.
I den prioritering hvor Danmark også skal være tilstede i hele rigsfællesskabet, der giver udkommet af kastelsprocessen (som vi ser resultatet af i lækket dokument) mening.
Jeg vil endda prioritere nye inspektionsskibe før vi snakker om tung brigade eller flere mandskabskrævende brigader.
Det dokument vi har set i dag, det viser vejen til at få mest muligt ud af de forsvarsforlig kroner, der er til rådighed