spot_img

Diskussionen om en tung brigade kræver forståelse af kamppladsens kompleksitet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Før man kan indgå i en diskussion om en mulig tung brigade og dens enheder, er man nødt til at forstå de rammer, som Forsvaret, Hæren og 1. Brigade arbejder under, mener major Peter Søndergaard. Rammerne udlægger han i dette indlæg, som følges op af endnu et indlæg om fremtidens kampplads – og om forsvarschefens forslag om specialinfanteri.

Vi har de seneste uger læst og hørt en del om, hvad pengene fra det nye forsvarsforlig bør gå til. Vi har kunnet læse at oberst Jacob Barfoed (Flyvevåbnet) peger på, at vi skal fokusere på kapaciteter, der kan forsvare nationen Danmark, og at han samtidigt efterspørger årsager til, at Hæren skal stille med en tung infanteribrigade. Vi har også læst og hørt, at forsvarschefen ikke helt vil binde sig til den aftale om opstillingen af den tunge infanteribrigade, som Danmark har indgået med Nato tilbage i 2018 og igen i 2020. Han refererer til, at han mener, at brigaden skal udrustes anderledes – blandt andet med en enhedstype, der ikke efterspørges af Nato eller kendes af Hæren.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

Forsvarsledelsen anbefaler i forligsoplæg ”specialinfanteri”, som Hæren ikke kender

Før man kan indgå i en diskussion om brigaden og dens enheder, er man nødt til at forstå de rammer, som Forsvaret, Hæren og 1. Brigade arbejder under. Jeg prøver med vilje her at skrive til læseren, der ikke er hærofficer eller en del af Hæren.

Krigens niveauer

Krig har mange niveauer – når politikerne, Nato og de firestjernede generaler taler om krig, er det ofte strategiske forhold, de taler om. Det strategiske niveau taler om fjendens nation, folk og styre. En strategisk kapacitet er derfor typisk en meget langtrækkende ting, der kan ramme mål, der er vigtige for fjendens nation – f.eks. krydsermissiler, der kan nå fjendens hovedstad. Små nationer som Danmark har typisk ikke strategiske kapaciteter – de er meget dyre, og vi har ingen nationale militære ambitioner, der gør, at vi som nation skal kunne true en anden nations strategiske mål – det lader vi Nato og nationer, der gennemfører egne militæroperationer, om.

På det operative niveau føres kampagner. Under Anden Verdenskrig var den del, der foregik i Nordafrika, en kampagne for sig selv, mens krigen i Rusland var en anden kampagne indenfor samme krig. Her tales om Joint krigsførelse – altså krig, hvor den øverste general samordner flyvevåbens-, søværns- og hærenheder for at vinde kampagnen. Med moderne buzzwords tales der om, at vi vil gennemføre Multi Domain Operations. På det operative niveau indsættes hærenheder af armé, korps og måske ned til divisionsniveau. For den operative chef er våben som F-35, HIMARS og vores nye PULS-raketkastere interessante – enkelte kampvogne er ligegyldige. Grundet det danske forsvars størrelse og rådighed over kapacitet, er der en tendens til, at vi herhjemme ophøjer taktiske kapabiliteter til de overliggende niveauer, hvilket kan være med til at forvirre ift. anvendelsen og indsættelse af især Hærens kapaciteter. Det, der afgør, om en kapabilitet kan tilskrives det ene eller andet niveau, er den effekt den bibringer på kamppladsen.

På det taktiske niveau kæmpes slaget. Her indsættes divisioner, brigade, bataljoner og så videre mod fjendens kampenheder med det formål at tage terræn eller nedkæmpe fjendens styrker. Divisions- og brigadecheferne indsætter egne midler støttet af midlerne fra det operative niveau. For delingsføreren på jorden, 300-500 meter fra fjenden, er kampvognen afgørende, mens raketkasteren er fuldstændig irrelevant.

Det er i disse niveauer, vi skal forstå Jacob Barfoeds spørgsmål og forsvarschefens kommentar.

Barfoed taler om F-35, der har strategisk og operativ effekt, og stiller spørgsmål til sammensætningen af en taktisk brigade, der skal kunne indsættes side om side med en allierets brigade, måske under kommando af en tredje allierets division. Vi sammenligner æbler og bananer, når vi sidestiller F-35 eller en fregat med en brigade.

Vi skal som nation selvfølgelig kunne forsvare os selv mod angreb – det, man i Nato kalder artikel 3-operationer. Det er traditionelt Flyvevåbnet og Søværnet, der løser de opgaver støttet af andre offentlige myndigheder, fordi truslerne mod landet er missiler, raketter, droner, cyberangreb, informationsvildledning og specialoperationsstyrker. Der er ingen nævneværdig risiko for, at en russisk division gør landgang i Køge Bugt.

Danmark indsætter derimod 1. Brigade i rammen af Natos artikel 5, altså musketereden. Brigaden skal sandsynligvis indsættes med den dansk bemandede division i Letland. Hverken danske fly eller skibe er designeret til at støtte brigaden – de tre værn kæmper separate kampe – muligvis i forskellige kampagner. Hvis brigaden skal have luftstøtte, kommer den højest sandsynlig fra en nation, der kan stille med Close Air Support-fly frem for F-35, der helst ikke vil for tæt på fjenden. Der er derfor INGEN synergi at opnå mellem Hæren og de to andre værn. Synergien opnås primært igennem Nato. Derfor er det afgørende, at brigaden kan spille sammen med vores Nato-allierede. Det er altså vigtigt, at den brigade, Danmark stiller med, er magen til det, vores venner stiller med.

En diskussion om, at det ene værn skal have flere penge end det andet værn, er utroligt svær at kvalificere – er nationalt forsvar vigtigere end vores artikel 5 forpligtigelse? Nogle ville selvfølgelig straks råbe “ja!”, mens andre ser, at den kamp, vi kæmper i Letland, netop har til formål at holde kampen væk fra Sjælland. Her tror jeg, at vi bør læne os op ad dem, der skal indsætte dele af vores kapabiliteter – altså Nato. Og det er mit indtryk, at det styrkemål, som Nato prioriterer højest for Danmark, er en tung infanteribrigade. Man efterspørger generelt flere landstyrker i Norden og i øst, idet man er overlegen regionalt, når det kommer til kampfly, herunder F-35.

Nu, da vi har fået styr på krigens niveauer – og fundet ud af, at det ikke giver mening af sammenligne behov for F-35 med en diskussion om middel-, tung- eller hybrid infanteribrigade – vil jeg gå lidt i dybden med at se på, hvad en brigade er, og i del næste artikel (del 2 af indlægget) se på forsvarschefens specialinfanteri og på, hvorfor han har ret i sin analyse af kamppladsen, men har misforstået løsningen.

Hvad er en tung brigade, og hvilken opgave løser den?

En brigade er i Nato-regi en forholdsvis lille taktisk enhed. Den består typisk af nedenstående enheder:

  • Tre til fire kampbataljoner, der løser de primære kampopgaver
  • En ingeniørbataljon, der lægger og rydder miner, sprænger hindringer for fjenden og slår broer over vandløb og lignende opgaver,
  • En Intelligence Surveillance and Reconnaissance (ISR)-bataljon, der er brigadens øjne og ører. De anvender droner og opklaringssoldater med videre til at finde fjenden for brigaden
  • En artilleribataljon, hvis opgave er at støtte kampbataljonernes kamp med langtrækkende ild fra afdelingens haubitser. Afdelingen arbejder også tæt sammen med ISR-bataljonen, så de kan bekæmpe fjenden, før kampbataljonerne møder dem. Dette øger kampbataljonernes chance for succes på kamppladsen.
  • Logistikbataljonen sørger for, at ammunition, diesel, rationer og alle de andre ting, der er behov for, bliver bragt frem, samtidig med at skadede køretøjer og sårede soldater transporteres tilbage for at blive enten at blive vedligeholdt eller tilset på felthospitalet.
  • Vigtigst er føringsstøttebataljonen, der tilsikrer, at bataljonerne kan tale sammen, og brigaden kan gennemføre kommando og kontrol.

Alle disse elementer er sammensat, så brigaden kan løse sine offensive og defensive opgaver som en helhed eller, som Lyhne siger, en fin-tunet gearkasse.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

Natos styrkemål er ikke et tag-selv-bord!

Måden, brigaden ser ud på, dikteres af den opgave, den skal løse og derfor også dens plads på kamppladsen. Den tunge infanteribrigade kæmper kampen, hvor den er hårdest – tunge enheder slår sig igennem fjendes forsvarslinjer med en kombination af voldsom ildkraft, hastighed og evnen til at kunne modstå fjendens beskydning. Derfor er den tunge infanteribrigades enheder tungt pansrede, har både kraftige direkte skydende våben og langtrækkende præcision.

Til sammenligning løser en medium brigade opgaver, som kræver hurtig deployering. Det kan være reaktion på fjendens sø- eller luftlandsætninger, sikring af bagland og rensning af lukket terræn som byer og skove. Opgaver, der ikke indbefatter kamp mod tungt pansrede fjender. Medium brigaden er udrustet med pansrede mandskabsvogne med meget ringe ildkraft. Disse vogne er meget store og derfor uegnede i kamp mod pansrede enheder, da de fremstår som store mål.

Kampbataljonens opgave og kampvognens og infanterikampkøretøjets plads

Brigadens kampenheder er kampbataljonerne – disse består typisk af fire kompagnier, der kan være udrustet med kampvogne, infanterikampkøretøjer og, for et enkelt kompagni per bataljon, måske pansrede mandskabsvogne. Denne blanding af enheder har historisk vist sig bredt anvendeligt til den type kamp, som brigaden skal løse. Vores amerikanske kolleger udruster deres tunge kampbataljoner med to kampvognseskadroner (det samme som et kompagni – ca. 14 kampvogne) og to panserinfanterikompagnier udrustet med infanterikampkøretøjerne. Andre af vores allierede har fire ens panserinfanterikompagnier i bataljonerne. Kampbataljonerne er sammensat ud fra en tankegang om “to i front og to i reserve”. Det betyder, at bataljonschefen kan angribe med to panserinfanterikompagnier i front, have en reserve med tunge kampvogne til at slå fjenden helt i stykker når muligheden byder sig, og et mekaniseret infanterikompagni i pansrede mandskabsvogne til at rense og holde det vundne terræn samt sikre bataljonens ryg og flanker.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

»Forsvarschefen er nødt til at gentænke dele af sin strategi«

Bataljonen anvender “ild og bevægelse”, når den kæmper. Det er en manøvrer, som gennemføres helt ned på makkerparniveau, hvor den ene soldat støtter sin makker, når han bevæger sig. Det højeste niveau, denne manøvre gennemføres på, er mellem kompagnier. Synergien mellem bataljonerne opnås ved chok-effekten, når to eller flere bataljoner angriber frem side om side. Når panserinfanterikompagnier angriber, ser man typisk to delinger med hver fire infanterikampkøretøjer i høj fart angribe hen imod fjendens stilling, mens kampvogne og infanterikampkøretøjer fra andre kompagnier skyder på fjenderne i målet – det er meget kaotisk og ekstremt voldsomt – og det er dét, der skal til for at få soldaterne frem i målet hurtigt og forholdsvist sikkert.

Hvordan kæmper divisionen?

Brigaden indgår i en division. Divisionen og dens overliggende hovedkvarter – korpset – adskiller sig fra brigaderne og bataljonernes kamp ved primært at fokusere på at facilitere kampen for kampbrigaderne. Dette gør de ved at kæmpe kampen i dybden med langtrækkende opklaringsenheder og droner samt divisionsartilleriet, der består af artilleri og raketkastere. Denne kamp foregår i dybden af fjendens opstilling og kaldes derfor kampen i deep (vi bruger mange engelske udtryk).

Brigaderne, derimod, kæmper i det, vi kalder close. Brigaden og dens enheder kæmper altså mod fjendens kampenheder og typisk med direkte skydende våben, mens divisionen kæmper i deep mod indirekte våben.

Divisionen skaber forudsætning for brigadernes manøvrer ved at nedkæmpe fjendens reserver, artilleri, logistisk og hovedkvarterer

Brigaden udnytter de muligheder i tid og rum, som divisionen skaber, til at slå sig igennem fjendens forsvar og manøvrere sig i dybden og derved ødelægge sammenhængen i fjendens kamp, som derfor må trække sig tilbage eller overgive sig – dette kaldes manøvrekrigsførelse.

Brigaden på kamppladsen

Vi kan altså se, at en forudsætning for at 1. Brigade skal kunne kæmpe og vinde på kamppladsen er, at den er udrustet med enheder og materiel, der sætter den i stand til at løse sin kampopgave, herunder kampvogne og infanterikampkøretøjer. På samme måde tænker vores Nato-allierede – brigaderne skal trods alt kæmpe side om side på den østlige flanke og kunne afløse hinanden i terrænet og håndtere samme fjende.

Indlægget fortsætter under henvisningen …

Drop de offentlige hundeslagsmål og ret op på system og struktur

Hvis vi ser mere specifikt på den kampplads, som brigaden måske skal indsættes i – altså Letland – ser vi terræn med masser af skov og dårlig infrastruktur. Terrænet udenfor vejene bliver let kørt op og gør, at hjulbaserede køretøjer sidder fast. Derfor taler brigadens opgave i Letland for, at Danmark skal stille med en tung brigade, der kan kæmpe kampen på kort afstand i skovene, beskytte sig mod fjendens beskydning og manøvrere på de dårlige veje og uden for vejene – her vil en medium brigade hurtigt komme til kort.

Afslutning

Jeg har her forsøgt at skabe lidt overblik over Hærens meget komplekse kampplads. Forhåbentligt står det klart, at hvert niveau og enhedstype løser de særlige opgaver, som den er designet til. Jeg har forsøgt at vise, hvordan enhederne på tværs af niveauer støtter hinanden og således er afhængig af at kunne løse de opgaver, der bliver pålagt. Det er derfor ikke lige meget, om Danmark stiller med en tung infanteri- eller en medium infanteribrigade – særligt ikke, når Nato forventer og planlægger på, at vi stiller med en tung infanteribrigade

Jeg har fokuseret på de pansrede kampenheder, men brigadens andre bataljoner skal selvfølgeligt også udrustes, så de kan følge med. Ingeniørerne skal have nyt materiel, der sætter dem i stand til både at finde og gennembryde fjendens komplekse hindringer, men også bygge hindringer til vores forsvar. Logistikbataljonen skal have nok lastbiler og andet udrustning, så kampsoldaterne har noget at skyde med, noget at spise og kan blive evakueret, når de bliver såret og så videre. Desværre er vi ikke nået så langt i det foregående forlig, som vi ønskede os, så vi skubber en stor regning foran os – men det ændrer ikke behovet.

I næste indlæg vil jeg se på den moderne og fremtidens kampplads – og på forsvarschefens specialinfanteri.

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

15 KOMMENTARER

guest
15 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Claus Brønnum
Læser
Claus Brønnum
27. oktober 2023 9:46

Udemærket artikel Peter, som på simpel vis forklarer roller og afhængigheder.
Mener også det er vigtigt at kende forskellen på den organisation som en middel vs en tung brigader er. Hvis man kender forskellen, vil man kunne finde mange eksempler i de diskutioner om emnet der er på nettet, SOME og i politik hvor fronterne taler forbi hinanden. De taler ikke samme sprog og har ikke “ fælles viden” om emnet. De vil således aldrig opnå enighed. Her hjælper en artikel som din på at skabe det samme sprog. Du har dog glemt en vigtig enhed i brigaden – nemlig Militærpolitiet . Godt arbejde Peter

Bjarne M. Nielsen
Læser
Bjarne M. Nielsen
27. oktober 2023 15:25

Rigtigt godt indlæg!
Een ting som står lysende klart, når man studerer den verserende krig i Ukraine, er at uden et MEGET velfungerende luftværn, så kommer man til at lide nogle voldsomme tab, som ikke kan erstattes.
Fjendens kampstøttefly er en konstant trussel og denne er kun blevet endnu større, efter at kamp- og rekognoserings droner er blevet en fast del af kampmiljøet.
Desværre er brigadeluftværn traditionelt blevet sparet væk eller nedgraderet som noget af det første, da det både er kompleks og meget tung på omkostninger og uddannelse, hvilket er en stor fejl, da det, som det skal beskytte, som regel er meget mere dyrt og sværere at erstatte.

Morten Birch- Jensen
Læser
Morten Birch- Jensen
28. oktober 2023 17:25

Martin Seliger har ret i den stigende betydning af langtrækkende præcisionsvåben og droner. Han overser imidlertid sammenhængen mellem kampen i Deep og Close som Peter Søndergaard fint beskriver. Forudsætningen for at Ukrainske enheder kan påføre Rusland store tab ved eksempelvis Avdika er, at de russiske enheder bringes til standsning. Det sker gennem en kombineret indsats af direkte skydende våbensystemer fra infanteri, kampvogne og panserværnsvåben indsat i feltbefæstede stillinger bag hindringer i form af minefelter. Ukraine har ved Avdika indsat brigader og bataljoner støttet af ingeniørenheder i grundigt forberedte stillinger. Enhederne støttes af artilleri og droner både i deres forsvarskamp og til modangreb. Samtidigt med kampen i Close, kæmpes i Deep med præcisionsartilleri, raketkastere og droner. Her bekæmpes de russiske føringsinstallationer, reserver, ildstøttemidler og logistik. Den kamp skaber forudsætning for kampen i Close ved at nedslide fjenden, bryde sammenhængen i hans kamp og gradvist reducere hans mulighed for at tilføre nye enheder. Hvis Ukraine ikke brugte ressourcer i Close, havde Rusland – trods betydelige tab, opnået gennembrud. Et gennembrud ville true de områder hvorfra Ukrainske droneenheder og artilleri opererer og derfor bryde sammenhængen i den ukrainske kamp. Det var den dynamik, der muliggjorde de russiske fremrykninger i krigens indledende faser, hvor Ukraine endu ikke kunne gennemføre en koordineret forsvarskamp. I de områder hvor Ukraine gennemfører offensive operationer, er det den samme dynamik. En samtidig kamp i Deep og Close skal skabe forudsætning for et ukrainsk gennembrud, der efterfølgende skal følges op med angreb i dybden. Deep og Close som begreber giver kun mening set relation til hinanden.

Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
28. oktober 2023 9:33

@martin Jeg ved ikke helt, hvorfor du bliver nedduttet så kraftigt. Synes din kommentar giver mening.

Men jeg synes man skal passe lidt på med at tro at NATO’s kamp imod Rusland skulle blive det samme som Ukraines kamp imod Rusland. Ja, droner er blevet en stor del af slagmarken i Ukraine, men det er jo delvist fordi kamppladsen er blevet så stationær. Og ingen af deltagerne har evne til at skabe et luftoverherredømme, så alle sidder fast og krigen er næsten frossen fast. Så forøges værdi af de små stikpiller, hvor drone operatører kan komme tæt nok på kontaktlinjen til at have effekt lige bag ved. Hvis linjen flyttede sig hurtigere og den ene part beherskere luften så tror jeg de gamle AirLand Battle dyder ville fylde lidt mere.

Og uanset hvem der har ret så må det alle dage være Danmarks opgave af tage pladsen i NATOs doktrin, ikke Danmarks opgave at skabe kampstyrker til en doktrin vi gerne så NATO tage.

Esben Larsen
Læser
Esben Larsen
28. oktober 2023 7:15

God oversigt. Men Brigaden skal også ses i rammen af NATO udfordringer på det operative niveau. Brigaden skal kunne indgå i NATO afskrækkelse i NATO frontlinjestater. En tung brigade er intet værd hvis den ikke kan indsættes rettidigt i det aktuelle indsættelsesområde. Beredskab med tilhørende logistik er mindst lige så vigtigt – hvis man dimensionerer brigaden efter fremtidens kampplads er det hensigtsmæssigt at den også kan nå frem til fremtidens kampplads (helst før sejrsparaden i Riga).

Peter Søndergaard
Læser
Peter Søndergaard
31. oktober 2023 17:08

@Jacob Henius
Tak for dine nuancer til del 1. Du fremkommer med nogle relevante og gode betragtninger som jeg desværre ikke fik med i hverken del 1. og del 2 som er på vej. Så her er mit svar:
Den tunge brigade kræver mig bekendt ikke væsentligt mere transportkapacitet en medium brigaden. Hvis en medium brigade skal bevæge sig ad landevejen fra Danmark til Letland, vil slidet være så stort at alle Piranhaerne skulle på værksted. – de skal også transporteres på blokvogne. Reservedelspakning og ammunition, feltrationer og toiletpapir fylder i stort det samme. og med en medium brigade får du en væsentligt nedsat kampkraft.
Uanset valget af brigade type vil vi stå overfor en meget svær situation i forhold til at få brigaden frem i tide – dine betragtninger om behovet for køretøjer i Danmark til uddannelse, andre indsættelser og behovet for at have dem i letland, efterlader svære valg. Her kan vi begynde at diskutere om vi affilierer brigaden til den rigtige division… bare fordi Multi National Division er opstillet delvist af Danmark behøver vores brigade ikke affilieres der. der er andre muligheder.
Du har ret i at en tung infanteribrigade kræver et større vedligeholdelsesmæssigt setup. det kan man ikke se bort fra.
Jeg tænker at der udestår nogle svære valg/analyser:

  • Skal Danmark leve op til det vi har lovet NATO? (Tung infanteribrigade)
  • Hvordan har vi tænkt os at komme til Letland
  • Hvor og mod hvem skal vi slås? – hvad er opgaven?
  • Sammen med hvem skal vi slås? hvilket divisionshovedkvarter støtter os?

Svar på disse spørgsmål, og så tror jeg at vi får et godt svar på hvordan vi skal se ud. – Men for at kunne svare på dette – og derpå designe den rigtige brigade organisation, med det rigtige materiel og de rigtige fremgangsmåder – kræver det at Hæren får noget studie og udviklings kapacitet.
Det skriver jeg mere om i del 2.

Bent Christensen
Læser
Bent Christensen
1. november 2023 16:08

Tak for en god og læsværdig artikel. Håber, at du selv eller kollegaer følger op med lignende indsigt i udholdenhed, som væsentlig overvejelse ifm nedslidningskamp, F.eks. Forsyning, erstatninger, vedligeholdelse, bjærgning, sanitetstjenesten mm.

Niels B E Sørensen
Læser
Niels B E Sørensen
1. november 2023 14:22

Tak for et meget grundigt indlæg, med god information selv til en gammel mand.
Tillader mig at spørge jer forstandige folk om en’ ting!
Er styrelseschefen Hr Flemming Lentfer den rette mand i spidsen, eller en opfindelse fra Trine Bramsen?
Bare lige et spørgsmål ved godt at de’ fleste af jer ikke kan svare grundet jeres job, men alligevel 🙂
M.v.h.: Niels

Morten Rasmussen
Læser
Morten Rasmussen
2. november 2023 13:19

Tak for et oplysende og pædagogosk forklaret indlæg som de fleste politikere og journalister burde tvinges til at læse.

Jeg venter spændt på en nærmere forklaring af Forsvarschefens begreb “specialinfanteri”.
En af de ting jeg har lært i skolen er at uden udgangspunkt i fælles sproglige definitioner bliver enhver debat eller diskussion meningsløs, da man ikke ved om alle taler om det samme. Og det er vel, alt andet lige, en ret uheldig indledning til forhandlinger om et forlig.

Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
28. oktober 2023 17:20

Et fint indspark i værnsdebatten af Peter.

Peter får dog ikke nævnt, at den tunge brigades mange tungt pansrede bæltekøretøjer ikke kan deployere ret langt for egen kraft. De skal transporteres hovedparten af vejen pr. skib, jernbane og/eller på sættevogne. Først tæt på kampzonen kan de læsses af og kæmpe i terrænet. Det kan måske endda gå, hvis vi vil låse os helt fast på, at den danske hær udelukkende skal kunne indsættes i Letland i de næste 30-40 år. I så fald kunne vi deponere det tungeste af materiellet – f.eks. kampvognene og infanterikampkøretøjerne – derovre. Men kan og bør vi låse os fast på det? Hvad nu hvis NATOs planer eller indsatsscenarier ændrer sig? Desuden tænker jeg, at materiellet skal bruges til uddannelse hjemme i Danmark.

Det operative transportbehov føjer således en betydelig logistisk byrde til det at have en tung brigade. Vi kan heller ikke satse på, at allierede vil løse transportopgaven for os, dels fordi logistik er et nationalt ansvar i NATO, dels fordi vores allierede vil have rigeligt at tænke på mht. at opfylde deres egne transportbehov i en krisesituation.

Hertil kommer, at vedligeholdelsesbehovet i tunge enheder er større end i medium enheder, fordi materiellet slides hurtigere (en funktion af større vægt og mere komplekse systemer). Så også på den front vil en tung dansk brigade kræve et større logistisk set-up end en medium. Det er ikke umuligt at understøtte – men det koster ekstra, både mht. materiel og personel. Og vi kan ikke basere vores vedligeholdelsessystem på, at civilt kontraherede mekanikere og andet servicepersonel skal bevæge sig rundt i en højintensiv kampzone (som vi havde vænnet os til i vores stationære lejrkoncept i internationale missioner).

En medium brigade derimod vil have færre bælte- og flere hjulkøretøjer. Den vil dermed bedre kunne deployere for egen kraft og har et lavere vedligeholdelsesbehov. Den vil derfor også kunne være fremme i operationsområdet hurtigere end en tung brigade, hvad der formentlig er meget attraktivt for de lande, der skal sende enheder til Baltikum langvejs fra. Som f.eks. Danmark. Jeg tænker, at det er en af årsagerne til, at vi – fornuftigt – har valgt at anskaffe hjul- og ikke bæltedrevet artilleri.

En medium brigade vil således også være en mere fleksibel og deployerbar landmilitær enhed. Vestens forhold til Rusland er elendigt lige i øjeblikket, men det betyder ikke, at forholdet ikke kan ændre sig igen. Måske endda før end vi aner. I så fald kan vi igen få behov for at indsætte danske hærenheder andre steder end i vores rent geografiske nærområde. For Danmarks og Vestens egen sikkerheds skyld. Vi vil i hvert fald fratage os selv sikkerhedspolitisk handlerum, hvis vi primært råder over tunge hærenheder.

Kort sagt: Uanset om Danmark skal have en brigade eller ej, og uanset om den skal være tung eller medium, så fortjener overvejelserne, at tankerne føres helt til bunds. Med alt hvad det indebærer – lige fra det logistiske til det geopolitiske. Dermed har diskussionen om tung vs. medium ikke kun taktiske, men også strategiske implikationer for Danmark.

Sidst ændret 5 måneder siden af Jakob Henius
Jesper Kejser Olesen
Læser
Jesper Kejser Olesen
19. november 2023 19:10

Særdeles interessant og relevant artikel, jeg glæder mig allerede til del 2. Jeg savner dog en lidt tydeligere gennemgang af sammensætningen af en panser- og en infanteribataljon. Er det 3 eskadroner og et panserinfanterikompagni i panserbataljonen og er der kampvogne i infanteribataljonen som i “gamle dage”? Har infanteribataljonen tunge morterer eller er disse relegeret “opad” til brigaden? Det er vel ikke helt ligegyldigt, hvilken støtte navnlig infanteribataljonen råder over mht tung ild og panserværn.

Kasper Junge Wester
Kasper Junge Wester
20. november 2023 10:13

Hej Jesper

Peter Søndergaards opfølgende indlæg er udgivet allerede:

https://olfi.local/2023/11/02/forsvarschefens-snak-om-specialinfanteri-risikerer-at-forvirre-politikerne/

Bh
Kasper Wester

Martin Seliger
Læser
Martin Seliger
27. oktober 2023 12:28

Tunge russiske kamptropper med pansrede køretøjer bliver i skrivende stund rundbarberet af “smart” artilleri og angrebsdroner ved Avdivika. Den moderne kampplads er i rivende udvikling med et væld af nye sensorer og effektorer som er ekstremt effektive “beyond lind of sight”. Historisk set er afstanden mellem kæmpende hære blevet større og større. Sværd og spyd blev erstattet af krudt og kugler, og det er et sådant kvantespring i afstand, vi er vidne til lige nu. Vi bliver derfor nødt til at tage fortidens doktrin om “direkte ildafgivelse” op til revision. Det er ikke nok at henvise til nato-håndbøger og fortidige krige. Kampvognen er ikke død endnu, men det nytter ikke at forberede sig til gårsdagens slagmark. Den doktrinelle pose skal rystes gevaldigt.

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
28. oktober 2023 16:26

LYS IDE; Kunne man ikke udvælge en halv snes af Hærens militære “eksperter”, fra konstabel og opefter og spørge hvad der skal til og holde de civile udenfor, ellers går det vel op i hat og briller. Som sømand skal jeg nok afholde mig fra detaljer, men bare se, vi har allerede glemt havenisserne (MP: Rød hat og grimt tøj).
Og kan i så alle have en god weekend.
Palle Wittus Randløv, pensioneret telegrafist, Radiooperatør/guide Peder Skram, Holmen.

Martin Seliger
Læser
Martin Seliger
30. oktober 2023 21:01

@Bjørn Toft Madsen
@Morten Birch-Jensen
Jeg er enig i, at det handler om en kombineret indsats af styrker, men når Javelin missiler rammer 93% af gangene, Spike missiler 95% og Bonus granater “meget sjældent svigter”, så har det en indflydelse på, om vi fremover “skal stille med en tung brigade, der kan kæmpe kampen på kort afstand..”, som Peter Søndergaard beskriver. Det gælder især, når en nyindkøbt Leopard 2a7 koster i omegnen af 100 millioner kroner. Der er helt sikkert en plads til de pansrede enheder, men man skal kende sin besøgstid. Combined Arms er er svær disciplin.