spot_img

Natos styrkemål er ikke et tag-selv-bord!

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Natos styrkemål er grundlaget for alliancen; det er et forpligtende samarbejde, der skal tages alvorligt. Derfor nytter det ikke at undslå sig at efterleve de landmilitære styrkemål i udmøntningen af forsvarsforliget. Det mener næstkommanderende i Hærkommandoen brigadegeneral Henrik Lyhne, som uddyber i denne replik til flyveroberst Jacob Barfoed.

Oberst Jacob Barfoed kommer vidt omkring i sit åbenlyst indignerede og harmdirrende indlæg til forsvar for det flyvevåben, han selv repræsenterer og nu oplever udsat for et uberettiget og åbenlyst unfair angreb fra feje, anonyme personer, der i oberstens optik må gemme sig i Hærens rækker og geledder af bagstræberiske og visionsløse personer. Han argumenterer dygtigt og længe for, at de fremtidige forligsomfattede investeringer i flere flystel, missiler etc. er helt på sin plads, og Hæren blot må se skriften på væggen og lære at leve med det. Vi må forstå, at det er i Flyvevåbnet, Forsvarets fremtid og nationens frelse ligger, og følgelig skal broderparten af fremtidige investeringer og anskaffelser også dirigeres i den retning, end of story!

Jeg vil ikke spekulere i, hvem der anonymt har givet udtryk for hvad, eller hvem der evt. måtte have lækket dette eller hint til medierne. De konspirationsteorier og overvejelser overlader jeg meget gerne til Jacob Barfoed, ligesom jeg vil holde mig ude af den person- og værnsfnidder, Jacob Barfoed også indikerer – eller endda argumenterer for – i sit indlæg.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

General i Hæren tager bladet fra munden og råber politikerne op: »Stands ulykken!«

Mit ærinde er derimod et helt andet og i min optik langt mere alvorligt. Hvad skal Hæren i fremtiden, og hvordan skal Hæren indrettes, udrustes og udvikles? Den diskussion, synes jeg, er interessant, og i den forbindelse kommer vi ikke uden om Natos styrkemål til Danmark. Styrkemålene er ikke vejledende, men derimod forpligtende. De udgør en helt afgørende del af alliancens sammenhængskraft og styrken i Nato. Derfor kan vi heller ikke vælge kun at opfylde nogle af de besluttede styrkemål, fordi vi eksempelvis finder andre kapaciteter mere interessante, og da slet ikke hvis argumenterne for en evt. kursændring ikke er til stede eller tilstrækkeligt tungtvejende.

Danmark kan ikke se bort fra krav om landmilitære investeringer

Jeg vil understrege med en tyk streg, at jeg under Flyvevåbnet deres nye avancerede jagerfly og de mange potentielle, fremtidige nyanskaffelser, Jacob Barfoed argumenterer så indædt for. Jeg tillader mig dog også samtidig at pege på de alvorlige konsekvenser af den åbenlyse fokusering på de anbefalede, relativt ensidige investeringer i kapaciteter primært hjemmehørende i luftdomænet. Konsekvenser, som jeg ikke kan se, harmonerer særligt godt med Natos ønsker for fremtidens forsvarsalliance eller de øjebliksbilleder og situationsrapporter, vi modtager fra krigen i Ukraine hver eneste dag. Hvis der er uanede resurser, kunne det være en anden sag, men det er der ikke!

Krigens gang og udvikling kan udlægges og læses som en vis herre læser biblen, men det bør dog være klart for de fleste, at krigen føres primært på landjorden og i sidste ende vindes af landmilitære styrker, der kæmper en direkte og højintens close battle. Der er behov for at landstyrkerne er udrustet med både traditionelle og nye højteknologiske våbensystemer og kapaciteter. Derfor kan det også undre, at vi tilsyneladende er indstillet på i langt overvejende grad at satse på kapaciteter til indsættelse primært i luftdomænet, mens bl.a. Hæren har udsigt til at skulle betale prisen herfor.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Stop det anonyme piberi og kom ind i kampen med argumenter!

Pengekassen til Forsvaret er ikke uudtømmelig, og derfor skal der prioriteres, og det skal i min optik ske i fuld overensstemmelse med Natos krav og forventninger til Danmark som loyalt og troværdigt alliance-medlem.

Nato har ved flere lejligheder meget klart udtrykt behov for at kunne optræde mere robust og overbevisende i alle domæner. Dette kommer blandt andet til udtryk i Natos styrkemål til alliancens medlemsnationer. Jacob Barfoed synes måske ikke, at Natos styrkemål i sig selv er et overbevisende argument, men styrkemålene er Natos garanti for, at alliancen råder over de nødvendige kapaciteter og styrker til at imødegå identificerede trusler, hvad enten det måtte være i det ene eller andet eller samtlige domæner.

Derfor kan Danmark naturligvis heller ikke vælge at se bort fra eksempelvis det godkendte styrkemål om at levere en tung infanteribrigade, blot fordi vi nu hellere vil investere i andre kapaciteter, der måske i øjeblikket opleves som mere interessante. At leve op til de godkendte styrkemål samt levere som aftalt er en del af prisen for at nyde godt af den kollektive forsvarsgaranti, som Nato tilbyder sine medlemsnationer.

Uden store indkøb bliver 1. Brigade hverken fugl eller fisk

Styrkemål er dynamiske og kan ændre sig, men jeg har dog ikke på noget tidspunkt hørt, at de for Danmarks vedkommende skulle være på vej til at ændre sig til mindre forpligtende eller omfattende styrkemål på det landmilitære område. Faktisk tværtimod, og det er vel også meget naturligt set i lyset af krigen i Ukraine, hvor størsteparten af kamphandlingerne foregår på landjorden. Analytikeren vil sige, at man ikke kan basere den fremtidige udvikling på vilkårene i Ukraine, men det er da alligevel tankevækkende, at krigen foregår på landjorden i Ukraine.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarschefens “Lyseblå enevælde” rejser igen mistanke om nepotisme i Forsvaret

Man kan selvfølgelig altid drømme sig til, at den næste krig bliver helt anderledes, og det er da også set praktiseret mange gange i historien. Ikke desto mindre udkæmpes krigen i Ukraine i dag på mange områder, som vi så eksempelvis Anden Verdenskrig udfolde sig for snart et hundrede år siden. Det sker ganske vist med en kombination af ny og gammel teknologi, men indbrud i de russiske forsvarslinjer, rydning af komplekse hindringer og rensning af kilometerlange skyttegrave foregår stort set som for snart et hundrede år siden. Det kræver veluddannede og veludrustede boots on the ground, og det klares ikke med hverken femtegenerationsjagerfly, langtrækkende missiler, sensorer, droner eller andre tilsvarende kapaciteter. De har bestemt også deres berettigelse på den moderne kampplads og i Multi Domain Operations, men de gør det ikke alene og slet ikke i en overvejende landmilitær konflikt! Der skal robuste og slagkraftige landmilitære styrker til for at løse den opgave, og jeg ser desværre ingen tegn på, at det ikke også vil være tilfældet i den nærmeste fremtid, og jeg ser slet ikke dokumentation for, at eksempelvis introduktion af femtegenerationsjagerfly og begreber som Multi Domain Operations skulle kunne føre til en fuldstændigt revolutionerende ændring af, hvorledes fremtidens krige vil blive udkæmpet – måske i luften, men med garanti ikke på landjorden. Der vil stadigvæk skulle forsvares, angribes, tages og fastholdes terræn, renses skyttegrave, ryddes hindringer etc. Det kræver som sagt robuste og slagkraftige landmilitære styrker, og her kommer vi så til problemet, hvis vi ikke investerer tilstrækkeligt i Hæren.

I dag består Hæren primært af en enkelt operativ brigade, der, som tingene står i dag, hverken honorerer Natos krav til en middel eller en tung infanteribrigade. Det vil kræve relativt store investeringer, og dem har vi over for Nato såvel som det danske samfund allerede forpligtet os til at foretage. Det skete i det øjeblik, vi godkendte de landmilitære styrkemål til Danmark. Det kan ændre sig i fremtiden, men det er ikke desto mindre sådan, det ser ud i dag og de kommende år. Der er ikke tegn på, at Nato eller alliancepartnere sadler om og tror, at krigen kan vindes fra luften eller med højteknologiske vidundermidler.

Hvis vi vælger at droppe de helt nødvendige investeringer i vores landmilitære kapaciteter og nøjes med færre investeringer og et par – i det store billede – relativt små materielprojekter i form et Mid-Life Update af Hærens udslidte infanterikampkøretøjer, nyindkøb af flere pansrede mandskabsvogne samt en blandet pose bolsjer i form af nye radioer, sensorer, droner og loitering munition m.v. for herved at finde penge til de mange andre projekter og kapaciteter, som blandt andre Jacob Barfoed argumenterer for, står vi tilbage med en landmilitær kapacitet i form af en troppeenhed, der hverken er fugl eller fisk. Faktisk vil 1. Brigade i den situation med stor sandsynlighed skulle indgå i Natos landmilitære styrker med en række forbehold og operative begrænsninger, der vil gøre den mindre attraktiv for en division eller et korps, der udgør den naturlige indsættelsesramme for en brigade. Brigaden vil blandt andet mangle tilstrækkelig volumen og ildkraft både i form af direkte og indirekte skydende kapaciteter, og den vil i kamp komme til kort i en række situationer, herunder ikke mindst i offensive sammenhænge mod en veludrustet og velforberedt pansret modstander. Den mangler blandt andet kampafgørende kapaciteter i form af flere kampvogne og infanterikampkøretøjer, mere ildstøtte, flere ingeniørkapaciteter og mere logistik, evnen til at finde modstanderen og forstå hans ageren og ikke mindst kommunikations- og føringsstøttesystemer til at binde det hele sammen med.

Flere pansrede mandskabsvogne er derimod ikke løsningen, hvis vi vil bidrage til Nato med en slagkraftig troppeenhed, der kan nedkæmpe de jævnbyrdige modstandere, vi ser på fremtidens kampplads samt overleve to fight another day. Vi skal i højere grad satse på flere platforme, der kan introducere og bære de nyeste teknologier, og bringe soldaterne sikkert frem til det område – kontaktslaget – hvor brigaden skal indsættes og kæmpe, typisk i rammen af en division eller et korps kamp. Disse platforme findes allerede i dag, og mange nationer omkring os er allerede langt fremme med at anskaffe og indføre disse køretøjer og kapaciteter. Vi vælger tilsyneladende, af årsager jeg ikke er bekendt med, at køre i en anden retning.

Risikerer at blive efterladt i “den mørke middelalder”

Nogle vil gerne fremstille Hæren som en gammeldags og teknologiforskrækket organisation, der kun kan sige: »Vi skal bare have flere tunge platforme«. Det er dog langt fra sandheden, og alle de førere og soldater, jeg taler med, ønsker uforbeholdent at omfavne og udnytte den nyeste og den fremtidige teknologi i videst muligt omfang i erkendelse af, at uden de teknologiske landvindinger og nyskabelser til udvikling af de eksisterende kapaciteter, bliver vi hægtet af udviklingen og efterladt i den mørke middelalder. Den nye teknologi skal understøtte evnen til at finde og bekæmpe modstanderen og ikke mindst øge overlevelsesevnen – det skylder vi vores soldater på landjorden!

Artiklen fortsætter under henvisningen …

1. Brigade har råbt op om frustrationer med materiel og ekstraopgaver i årevis

En troppeenhed som eksempelvis 1. Brigade kan sammenlignes med en synkroniseret gearkasse, hvor hvert enkelt tandhjul (i.e. enhed) har en præcis opgave og relation til de øvrige tandhjul. Fjerner man et tandhjul eller sætter et forkert tandhjul i gearkassen, bringes den i ubalance og fungerer ikke længere efter hensigt og ønske. Det samme gør sig gældende med en troppeenhed. Beslutter man eksempelvis, at 1 Brigade skal udrustes med mange flere pansrede mandskabsvogne i stedet for eksempelvis flere infanterikampkøretøjer, som det pt. anføres i Natos styrkekrav, så får man en helt anden type enhed, der ikke kan løse de samme opgaver. Kunne man så ikke bare få de manglende tandhjul fra de andre Alliancepartnere, hvis eller når krisen kradser; nej, sådan fungerer den verden ikke, uagtet vi naturligt skal se os i den større ramme.

Nato kan også sammenlignes med en synkroniseret gearkasse, hvor kapaciteterne skal være afbalanceret. Jeg vil gætte på, at Nato har tilstrækkelige fly, men har behov for komplette brigader, der kan indgå i kampen på landjorden.

Vi kan naturligvis drømme os til, at den danske hær og 1. Brigade ikke skal uddannes til at kunne kæmpe og vinde i et krævende kontaktslag, som af mange toneangivende nationer anses som brigadens primære eksistensberettigelse, men det vil i mine øjne gøre os til et B hold, der er afgrænset til indsættelse og aktiviteter i mindre krævende og kampintensive områder og faser af en krig. Jeg kan ikke forestille mig, at det er det budskab, vi ønsker at sende til omverden og Nato, der ellers kender dansk forsvar og Danmark for at være en no bull shit- og no caveat-nation, der kæmper side om side med sine allierede, også når de hårdeste kampe skal udkæmpes. Det er heller ikke det, som vi har forpligtet os til i Nato – og det er heller ikke det, vi forventer af vores partnere. Vi har da en klar forventning om, at de lever op til deres ansvar – det skal vi også!

Hæren har et efterslæb, idet det største initiativ i forliget 2018-2023 i form af Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade stadig har lange udsigter. Der er ikke tegn på, at Natos krav ændres, tværtimod – der er heller ikke tegn på, at smart teknologi kan fikse opgaven, i hvert fald ikke ved Nato eller toneangivende samarbejdspartnere.

Derfor er det vigtigt at investere tilstrækkeligt i de landmilitære styrker frem for at satse hele puljen på flere flystel, langtrækkende missiler etc.

Nato-medlemskab og styrkemål forpligter, og den danske hær skal i lighed med øvrige dele af Forsvaret naturligvis også leve op til de aftalte styrkemål!

OBS: Henrik Lyhne understreger, at han har skrevet denne kommentar som privatperson og således ikke udtaler på vegne af Hærkommandoen. 

Brigadegeneral Henrik Lyhne har en fortid som chef for 1. Brigade gennem seks år. Foto: Forsvaret

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

11 KOMMENTARER

guest
11 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Torben Ørting Jørgensen
Læser
Torben Ørting Jørgensen
26. september 2023 13:03

Fin kommentar, Henrik! Godt du stiller op i en noget asymetriske debat, hvor Jacob Barfod argumenterer ud fra et partitur han selv har skrevet og som et tilgået forsvarsministeriet som forsvarets bud på næste forlig. Danmark skal dog råde over andet og mere end en flyvende klaphammer, der – efter Barfods oplysninger – hverken råder over offensive eller defensive våbensystemer. Det er bestemt en overvejelse værd, at bygge ddt nye forsvar op fra bunden indtil vi har haft en i den grad tiltrængt debat om, hvilket forsvar Danmark bør råde over. Den bør være åben for det er Danmarks forsvar det drejer sig om og dermed os alle. Indtil denne afklaring har fundet sted kunne man passende prioriteter at opbygge og udruste de enheder vi har tilmeldt til NATO. Og der skal ikke anskaffes nye kapaciteter før dem vi har besluttet er fuld operative og klar med tilhørende personel og logistik. Ingen ny skibe til søværnet før fregatterne er udrustet med SM6 og TLAM. Ikke en F35 mere før de 27 vi har anskaffet er fuldt udrustet med offensive og defensive våbensystemer. Tiden er ikke til et kulisseforsvar. Det burde Ukraine entydigt have gjort klart.

Jan Grünberger
Læser
Jan Grünberger
26. september 2023 13:14

En fremragende artikel, hvor det bliver skåret ud i pap, at Danmark har nogle krav fra NATO, som man skal leve op til. I bund og grund burde det ikke være nødvendigt at under strege dette, men det er desværre tydeligt, at Forsvarets øverste ledelse ikke har forstået budskabet. Det kan undre mig, at man fra politisk hold tilsyneladende ikke har gjort dette forståeligt for Forsvarschefen. Det undrer mig ligeledes, at der ikke er flere højtstående officerer, som opponerer mod Forsvarschefens mærkværdige tilgang til NATO-krav, “specialinfanteri” og andet af samme skuffe. Man skal huske, at tier man, kan det blive forvekslet med samtykke.
Endelig er det vel på sin plads at bemærke, at der er en grund til, at NATO efterspørger soldater på jorden: For det første er det kun hærenheder, som kan erobre og holde terræn og for det andet har NATO kun få hærenheder, medens man har kampfly i rigt mål.

Anders Bandholm
Læser
Anders Bandholm
26. september 2023 22:35

Er Henrik Lyhne naiv, når han skriver: “Styrkemålene er ikke vejledende, men derimod forpligtende”?

Det tror jeg næppe. Hvis jeg skal gætte er sætningen nok mere udtryk for et håb koblet med en ihærdig fastholdelse af den militærfaglige analyse og anbefaling der ligger til grund for styrkemålene.

Politikere vil helst ikke have at nogen fortæller dem hvad de skal beslutte. Hér er NATOs styrkemål bare mega irriterende for danske politikere, der i årtier har ført lokal- og sparepolitik med Forsvaret.

Og hvis man som politiker kan slippe afsted med det, så må dyre styrkemål som eksempelvis en tung brigade og strategisk udholdenhed på logistik og ammunition vige pladsen for andre prioriteter i velfærdsstaten. Og dét i særlig grad hvis beslutningerne er truffet i NATO hvilket står i skarp kontrast til EU beslutninger. Aftaler truffet i NATO, som eksempelvis styrkemål, lader til at være vejledende for danske politikere. Mens EU beslutninger om barsel og agurkers krumning implementeres tout suite til punkt og prikke i Danmark.

Et godt eksempel herpå er da tidligere forsvarsminister Hans Engell talte over sig/lige ud af posen i afsnit 131 af radioprogrammet Frontlinjen hvor han var i studiet med tidligere forsvarschef Jesper Helsø. 23 min og 28 sek. inde i programmet starter Peter Ernstved Rasmussen op på emnet “Hvordan forsvarsforlig bliver til” og hvordan Natos styrkemål og miltærfaglige anbefalinger og deres vægtning anskues af danske politikere. Først hører man Jesper Helsø ærværdigt gennemgå processen der fører frem til styrkemålene, herunder hvordan de militærfaglige anbefalinger inkorporeres. Hvorefter Hans Engell giver klart udtryk for at både de militærfaglige anbefalinger OG den efterfølgende politiske godkendelse af regeringscheferne IKKE er fem flade øre værd for danske politikere når det kommer til stykket. Særligt Hans Engells devaluerende udtalelser om “miltærkomite-mig-her-og-der” er guf for øregangene.

Fører det til afkobling mellem politikere og de lavere niveauer i Forsvaret? Kan man mistænke Forsvarschefens oplæg til Forsvarsforlig som politisk bestillingsarbejde forklædt som militære anbefalinger. Det tror jeg nok!

OK Bo Lund-Hansen
Læser
OK Bo Lund-Hansen
26. september 2023 20:02

Ingen krig er endnu blevet vundet fra luften alene, på trods af alle forudsigelser.

Ebbe Christensen
Læser
Ebbe Christensen
26. september 2023 14:51

Mon ikke det snart var på tide, at få en “kriger” i Forsvarets top. Gennem et årti eller mere har, med en enkelt hæderlig undtagelse(Bartels), FVCH-stillingen været besat med mindste-fællesnævner politiske såkaldte officerer, hvis væsentligste meritter er hentet bag et skrivebord.
Krudtrøg, beskydning og kamplarm har disse typer altid undgået. Hvilket præger hele Deres indstilling.
Dette gælder ikke mindst den nuværende FVCH.
“I landsmænd, her der gerne vil nå op på vor samfundsstiges allerhøjeste top:Flyd med; men hold jer i enhver forstand til stadighed og altid fra det dybe vand”!

Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
26. september 2023 15:25

Respekt til Henrik Lyhne for at tage bladet fra munden og modsige med indsigt og fornuftig argumentation den nedladende og dybt problematiske kommentar Jacob Barfoed kommer å banen med.
Jacob Barfoed burde med hans egen baggrund i Flyvevåbnet netop vise ydmyghed og respekt for det som der gøres opmærksom på: At flyvevåbnet “fylder” ekstremt meget i toppen af forsvaret med en Forsvarschef som selv kommer derfra. Enhver god chef ved at det er ekstremt dårlig ledelse og især en Forsvarschef burde vide bedre. Det gør Flemming Lentfer så ikke, men afviser relevant konstruktiv og åbenlyst korrekt kritik med Flyvevåbnets officerer, som han har udvalgt er de “bedste”.
Det udviser en ekstrem mangel på dømmekraft og forståelse af hvad ledelse er, men også hvad det kræver at være en samlende chef for Forsvaret og have folk blandt sig som er parat til at udfordre Chefen præcist som Henrik Lyhne gør her.
Og Jacob Barfoed burde stikke piben ind og droppe insinuationerne og forholde sig med respekt. Henrik Lyhne og flere andre har i flere år gjort opmærksom på problemstillingerne, som er ekstremt relevante at forholde sig til i genopbygningen af Forsvaret.
Godt brølt , Henrik Lyhne! Må flere følge dit mod og bruge din indsigt!

Ib Grønvaldt
Læser
Ib Grønvaldt
27. september 2023 10:23

Historisk betragtet er det fuldt forståeligt, at et gennemgående, lidt bittert udtrykt, tema i kommentarerne er, at politikere i prioriteringssituationer hellere vil bruge pengene andre steder end i Forsvaret. Måske bør vi være nogen flere – med forsvarsansatte i spidsen – der til stadighed minder vore politikere om, at når vi først er blevet besat af en fremmed magt, er det ret ligegyldigt, hvordan danske politikere prioriterer. Det er hovedbegrundelsen for, at Forsvarets aktuelle funktionsdygtighed skal prioriteres. Til vands og i luften for at forhindre, at invasionsstyrker når frem, og til lands for at afskrække angriberen fra at gå i land eller luftlande.

Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
26. september 2023 15:59

Man må håbe politikerne stiller seriøse spørgsmål til de anbefalinger de nu har modtaget. Det syntes meget lyseblåt da de blev afleveret og det er modigt at personale i tjeneste tør stille op og blive en del af debatten i offentlighedens klare lys.
Jeg synes også der er savnet et nordisk regi i de anbefalinger der er afgivet. Nu sidder både Finland, Norge, Sverige (snart) og Danmark i NATO … er der virkeligt behov for at kunne passe på alt materiale selv? Kunne man med fordel dele logistikken og vedligeholdelsen således at Danmark i stedet for, f.eks., købe 4 P-8 kunne købe blot 2 og så dele base, personale og vedligeholdelse med Norge? I stedet for 20 flere F-35, kunne vi placere 10 Gripen på en svensk base? Hvis NATO bliver angrebet, så bliver det jo alligevel i nordisk regi at forsvaret skal foregå … hvorfor planlægger vi så ikke for et fælles forsvar?

Jacob Barfoed
Læser
Jacob Barfoed
27. september 2023 10:18

Jeg er virkelig nysgerrig over, hvorfor jeg er givet 6 nedadvendte tommelfingre for min replik til Aslak.

Kunne I ikke være rare at skrive i en kommentar, hvad I er uenige i eller hvad I mener er “en dårlig kommentar”.
For jeg synes selv mit svar til Aslak var både sobert og sagligt. “Indsigtsløs” er måske et hårdt ord. Kunne også have skrevet “mindre indsigtsfuldt”.

Men der mangler tydeligvis indsigt i, hvordan generalstillingerne uden for FKO’s område besættes. FC ef jo netop IKKE en enevældig hersker i hele “koncernen”. Og FPS + DEP giver ham modspil irt til FKO internt.

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
2. oktober 2023 0:58

Hold da op hvor du kan Jacob Barfoed, mon ikke du skulle stoppe nu inden du får rekord i nedadvendte tommelfingre 😉

Jacob Barfoed
Læser
Jacob Barfoed
26. september 2023 22:29

Kære Aslak
Jeg er med på, at anonym kritik kan være nødvendig, men primært i Whistle Blower situationer. Fx ved Hærchefen HC Mathiesen sagen.
Anonym kritik bør være faktuel og saglig. Ikke personlig og perfid.
Og at skrive stop det anonyme piberi ville jeg ikke havde skrevet, hvis kritikken havde holdt sig til det faglige – for så er det ikke piberi.

Jeg forstår godt frustrationen over, at det ikke er muligt at få en åben proces, hvor der skabes fælles forståelse for trusler og opgaver, udfordringer og NATO-krav, som fundament for forliget. Den har jeg selv.

Det har politikerne åbenbart ikke ønsket. Ellers havde de vel bedt om det. Jeg håber virkelig de ændrer mening.

Og så er det bare indsigtsløst at klandre FC for, at der er en flyver som chef for FMI, som direktør i Departementet og som Danmarks militære repræsentant i NATO, DAMIREP (MALT blev i øvrigt udskiftet i sommer med Kontreadmiral Frank Trojahn, og det var under Bisserup som FC at MALT blev udpeget til DAMIREP).
Det er nemlig Departementschefen, som udpeger til alle tre stillinger. Bevares, han rådfører sig nok med både personalestyrelsens direktør og med FC. Men det er simpelthen en konspirationsteori på Trumpske niveauer at skrive at “FC omgiver sig med flyvere”. Desuagtet at det ser sådan ud.

Og sådan kan jeg blive ved.
UP stabens sammensætning med to oberster fra Flyvevåbnet og en fra Hæren kan også se skæv ud, men sådan så UP også ud under Bisserup.
Samtidig glemmer OLfi og kilderne at nævne, at vicechefen i UP er flotilleadmiral Anders Friis. I stedet skrives at der ingen sømænd er blandt UPs chefer.

Vh
Jacob