BLOG: Tiden er ikke til specifikke værnsinteresser og offentlige hundeslagsmål om de midler, som er på vej til Forsvaret, mener reserveofficer Klaus Kroll. Han peger i stedet på, at en skarp adskillelse af departement og kommando og en ny forsvarschef børe være første punkt på den forsvarspolitiske dagsorden. Først derefter bør pengene fordeles.
Lige så sikkert som juleaften hvert år falder på den 24. december, lige så forudsigeligt er slagsmålet mellem værnene. Men det er kun de indledende fægtninger, for lige om lidt begynder borgmestrene deres sognerådsslagsmål, sikkert stærkt forfulgt af fagforeningerne, der vil slå et slag for deres respektive medlemmer. Kirsebærret på toppen bliver de politiske særønsker, der stritter i hver sin retning og ender i besynderlige løsninger som eksempelvis Eagle 1, for dem af jer, der kan huske den bizarre historie.
På positivsiden ser det rent faktisk ud til, at Forsvaret kan blive markant styrket, da den politiske vilje til at genskabe Forsvaret er til stede. Der er en historisk bred velvilje til at udvikle Forsvaret, da selv partier som Alternativet og Radikale kan stave til kampvogn, uagtet at det efterfølges af et eller andet mudret ønske om fredsinitiativer og klimaløsninger.
Den historiske velvilje til at styrke et dansk forsvar, der mildest talt er kørt ud over kanten, skal veksles til langsigtede løsninger og en genrustning, der forankres bredt i befolkningen og genskaber en forsvarsvilje, der til dels blev i en fjern ørken. Det gør man ikke gennem at skændes offentligt mellem værnene, om hvem der er vigtigst, eller hvem der har det værst, for et ret hurtigt kig ud på flyvestationerne, kasernerne og flådestationerne viser, at det hele sejler nogenlunde lige meget.
Læs også: Stop det anonyme piberi og kom ind i kampen med argumenter!
Der er for få fly, der mangler luftværn, Søværnet mangler alt fra skibe til missiler og besætninger. Hæren, eller hvad der er tilbage af den, mangler alt. Hjemmeværnet er underfinansieret, og Beredskabsstyrelsen har også bekymrende store huller, så uanset hvor man kigger hen, er der intet på hylderne. Helt basale kapaciteter mangler, og vi kunne end ikke doktrinært forsvare Møn af egen kraft.
Er det så tiden at begynde på et offentligt hundeslagsmål om midlerne? Er tidspunktet velvalgt for styrelseschefen på bedste nepotistiske vis at omgive sig med værnskollegaer, så man med rette kan udfordre upartiskheden i anbefalingerne om fremtidens forsvar? Det svar giver vist nogenlunde sig selv.
Behov for ny profil som forsvarschef
Løsningen er ikke nem, for hele systemet og strukturen er defekt. Gennem den absurde sammenlægning af ministerium og kommando forsvandt fagligheden og upartiskheden. Hækkerups våde drøm om at kunne detailstyre Hackel-typerne lykkedes til fulde, og Forsvaret er langt ned i rækkerne akademiseret og politiseret til et niveau, hvor man som enten politiker eller borger ikke aner, om de svar, der kommer fra Forsvarsministeriet, er bare nogenlunde fagligt begrundede. En blind mand havde set katastrofen komme, men uagtet advarslerne pressede man styrelsescirkusset ned over Forsvaret, så civile direktører kunne få sat lidt skik på de uniformerede. Særligt på indkøbssiden skulle der styr på tingene, men en hurtig Google-søgning afslører vist med al tydelighed, at de negative historier om Forsvaret langt overstiger de positive historier om Forsvarets samfundsgavnlige effekt.
Læs også: Natos styrkemål er ikke et tag-selv-bord!
Inden der frigives en krone til Forsvaret, skal Forsvaret derfor tilbageføres, så der kommer en skarp adskillelse af departement og kommando – altså til en model, hvor departementschefen servicerer sine politikere, og forsvarschefen varetager sine soldaters tarv. Forsvaret skal have en ny forsvarschef med helhedsansvar. En chef, der tør stå på mål for faglige vurderinger ikke ulig den norske forsvarschef, der taler lige ud af posen. Jeg skriver bevidst en ny forsvarschef, for en ny struktur kræver en helt anden profil, end det vi har nu.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Afskaf civil styringslogik og gør op med det politiserede forsvar
Vi skal bruge en profil med tilpas hår på brystet til at tale politikerne imod. En profil, der kan vægte sine værn lige højt, og en profil, der gerne selv har stået ude i den spidse ende og ved, hvor frustrerende verden kan være, når regneark og politiske våde drømme ikke flugter med den situation, man kan se ude på den anden side af sandsækkene. En tidligere udsendt forsvarschef ville langt bedre kunne forstå det gensidige afhængighedsforhold, vi har mellem værnene, og netop den interne afhængighed er langt vigtigere at fokusere på end snævre værnsønsker og krav.
Den nye forsvarschef skal måles og vejes på hans eller hendes evne til at vægte hele Forsvaret uanset egen baggrund og sikre, at Forsvaret som helhed hænger sammen. Vedkommende skal kunne evne at favne alt fra varmeinstallationen på Flådestation Korsør til indkøb af yderligere fly i en vægtet balance, der giver mest effekt for pengene og bedst mulige forhold for de ansatte, der skal løse de praktiske opgaver ude i den spidse ende.
Fortællingen om Forsvaret skal genskabes fra bunden
Når kommandoforholdet er rettet ud, bliver næste projekt at lægge styrelserne i graven og finde nærmeste genbrugsplads til begrebet “koncern”. Helhedsansvar for en ny forsvarschef betyder “det hele” – altså alt fra bygninger og bemanding til materiel. De civile direktørstillinger bør samtidig nedlægges og konverteres til militære stillinger, så modellen for et nyt forsvar bliver et uniformeret system tilsat civile kompetencer, ikke omvendt.
Arbejdet med at genrejse Forsvaret er langt fra blot en øvelse i at producere kapaciteter. Fortællingen om Forsvaret, helt fra bunden, skal genskabes. Forsvarets vej fra et rendyrket ekspeditionsforsvar, hvis primære virke var en sandkasse i Mellemøsten eller piratjagt ved Afrikas Horn, skal ændres til at blive et forsvar, der rent faktisk kan anvendes, hvis Rigsfællesskabet trues. Forsvar i ordets bogstaveligste forstand bør understreges, samtidig med at langt flere i kortere eller længere perioder bør stifte bekendtskab med Forsvaret, så forståelsen for opgaverne udbredes. Dette gerne i en bred geografisk fordeling så forsvaret bliver synligt i hele Rigsfællesskabet.
Den nye forsvarschefs opgave bliver derfor ikke kun en ren militær opgave, men i særdeleshed en offentlig funktion, der skal udbrede årsagen til at vi skal hælde milliarder i krudt og kugler. Det kan den nuværende forsvarschef ikke, hverken som profil eller med det skrøbelige mandat, “styrelseschefen” i dag sidder på.
Når korditlugten fra slagmarken i Ukraine har fortaget sig, og den evige fred har sænket sig, vil der med næsten 100 pct. sikkerhed opstå et kollektiv hukommelsessvigt, hvor både vælgere og politikere tænker cykelstier, vindmøller og seniorpension før Patriot og kampvogne. Hukommelsessvigtet vil føre til forsøg på grundige besparelser og reduktioner, fordi man på få år vil glemme, at det tager årtier at genskabe det, man på kort tid lægger i mølposen. Fortællingen og en konstant påmindelse om Forsvarets nødvendighed bliver derfor en helt afgørende funktion for en ny forsvarschef, så mediehistorier om Forsvaret ikke udelukkende omhandler skandaler i en af styrelserne, men positive historier fra et forsvar, der helt under radaren allerede i dag løser opgaver til gavn for almenvellet.
Skulle vi komme til, at helhedsansvaret er tilbage og styrelserne begravet et ukendt sted på Kulsbjerg, så kan arbejdet med at definere styrkemål begynde. Ikke et øjeblik før.
Kæmp for at strukturen bliver rettet ud, kæmp for at aflive styrelserne og stå skulder ved skulder uanset værn, indtil det er sket. Om du er grå, grøn eller blå er egentlig ret ligegyldigt, for uden en fælles front er sagen tabt.
BÆRENDE BILLEDE: Soldater fra Jydske Dragonregiment ved overdragelsen af den sidste af Forsvarets nyopgraderede Leopard 2A7-kampvogne. Foto: Simon Elbeck/Forsvarsgalleriet
