BLOG: Tiden er ikke til specifikke værnsinteresser og offentlige hundeslagsmål om de midler, som er på vej til Forsvaret, mener reserveofficer Klaus Kroll. Han peger i stedet på, at en skarp adskillelse af departement og kommando og en ny forsvarschef børe være første punkt på den forsvarspolitiske dagsorden. Først derefter bør pengene fordeles.
Lige så sikkert som juleaften hvert år falder på den 24. december, lige så forudsigeligt er slagsmålet mellem værnene. Men det er kun de indledende fægtninger, for lige om lidt begynder borgmestrene deres sognerådsslagsmål, sikkert stærkt forfulgt af fagforeningerne, der vil slå et slag for deres respektive medlemmer. Kirsebærret på toppen bliver de politiske særønsker, der stritter i hver sin retning og ender i besynderlige løsninger som eksempelvis Eagle 1, for dem af jer, der kan huske den bizarre historie.
På positivsiden ser det rent faktisk ud til, at Forsvaret kan blive markant styrket, da den politiske vilje til at genskabe Forsvaret er til stede. Der er en historisk bred velvilje til at udvikle Forsvaret, da selv partier som Alternativet og Radikale kan stave til kampvogn, uagtet at det efterfølges af et eller andet mudret ønske om fredsinitiativer og klimaløsninger.
Den historiske velvilje til at styrke et dansk forsvar, der mildest talt er kørt ud over kanten, skal veksles til langsigtede løsninger og en genrustning, der forankres bredt i befolkningen og genskaber en forsvarsvilje, der til dels blev i en fjern ørken. Det gør man ikke gennem at skændes offentligt mellem værnene, om hvem der er vigtigst, eller hvem der har det værst, for et ret hurtigt kig ud på flyvestationerne, kasernerne og flådestationerne viser, at det hele sejler nogenlunde lige meget.
Læs også: Stop det anonyme piberi og kom ind i kampen med argumenter!
Der er for få fly, der mangler luftværn, Søværnet mangler alt fra skibe til missiler og besætninger. Hæren, eller hvad der er tilbage af den, mangler alt. Hjemmeværnet er underfinansieret, og Beredskabsstyrelsen har også bekymrende store huller, så uanset hvor man kigger hen, er der intet på hylderne. Helt basale kapaciteter mangler, og vi kunne end ikke doktrinært forsvare Møn af egen kraft.
Er det så tiden at begynde på et offentligt hundeslagsmål om midlerne? Er tidspunktet velvalgt for styrelseschefen på bedste nepotistiske vis at omgive sig med værnskollegaer, så man med rette kan udfordre upartiskheden i anbefalingerne om fremtidens forsvar? Det svar giver vist nogenlunde sig selv.
Behov for ny profil som forsvarschef
Løsningen er ikke nem, for hele systemet og strukturen er defekt. Gennem den absurde sammenlægning af ministerium og kommando forsvandt fagligheden og upartiskheden. Hækkerups våde drøm om at kunne detailstyre Hackel-typerne lykkedes til fulde, og Forsvaret er langt ned i rækkerne akademiseret og politiseret til et niveau, hvor man som enten politiker eller borger ikke aner, om de svar, der kommer fra Forsvarsministeriet, er bare nogenlunde fagligt begrundede. En blind mand havde set katastrofen komme, men uagtet advarslerne pressede man styrelsescirkusset ned over Forsvaret, så civile direktører kunne få sat lidt skik på de uniformerede. Særligt på indkøbssiden skulle der styr på tingene, men en hurtig Google-søgning afslører vist med al tydelighed, at de negative historier om Forsvaret langt overstiger de positive historier om Forsvarets samfundsgavnlige effekt.
Læs også: Natos styrkemål er ikke et tag-selv-bord!
Inden der frigives en krone til Forsvaret, skal Forsvaret derfor tilbageføres, så der kommer en skarp adskillelse af departement og kommando – altså til en model, hvor departementschefen servicerer sine politikere, og forsvarschefen varetager sine soldaters tarv. Forsvaret skal have en ny forsvarschef med helhedsansvar. En chef, der tør stå på mål for faglige vurderinger ikke ulig den norske forsvarschef, der taler lige ud af posen. Jeg skriver bevidst en ny forsvarschef, for en ny struktur kræver en helt anden profil, end det vi har nu.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Afskaf civil styringslogik og gør op med det politiserede forsvar
Vi skal bruge en profil med tilpas hår på brystet til at tale politikerne imod. En profil, der kan vægte sine værn lige højt, og en profil, der gerne selv har stået ude i den spidse ende og ved, hvor frustrerende verden kan være, når regneark og politiske våde drømme ikke flugter med den situation, man kan se ude på den anden side af sandsækkene. En tidligere udsendt forsvarschef ville langt bedre kunne forstå det gensidige afhængighedsforhold, vi har mellem værnene, og netop den interne afhængighed er langt vigtigere at fokusere på end snævre værnsønsker og krav.
Den nye forsvarschef skal måles og vejes på hans eller hendes evne til at vægte hele Forsvaret uanset egen baggrund og sikre, at Forsvaret som helhed hænger sammen. Vedkommende skal kunne evne at favne alt fra varmeinstallationen på Flådestation Korsør til indkøb af yderligere fly i en vægtet balance, der giver mest effekt for pengene og bedst mulige forhold for de ansatte, der skal løse de praktiske opgaver ude i den spidse ende.
Fortællingen om Forsvaret skal genskabes fra bunden
Når kommandoforholdet er rettet ud, bliver næste projekt at lægge styrelserne i graven og finde nærmeste genbrugsplads til begrebet “koncern”. Helhedsansvar for en ny forsvarschef betyder “det hele” – altså alt fra bygninger og bemanding til materiel. De civile direktørstillinger bør samtidig nedlægges og konverteres til militære stillinger, så modellen for et nyt forsvar bliver et uniformeret system tilsat civile kompetencer, ikke omvendt.
Arbejdet med at genrejse Forsvaret er langt fra blot en øvelse i at producere kapaciteter. Fortællingen om Forsvaret, helt fra bunden, skal genskabes. Forsvarets vej fra et rendyrket ekspeditionsforsvar, hvis primære virke var en sandkasse i Mellemøsten eller piratjagt ved Afrikas Horn, skal ændres til at blive et forsvar, der rent faktisk kan anvendes, hvis Rigsfællesskabet trues. Forsvar i ordets bogstaveligste forstand bør understreges, samtidig med at langt flere i kortere eller længere perioder bør stifte bekendtskab med Forsvaret, så forståelsen for opgaverne udbredes. Dette gerne i en bred geografisk fordeling så forsvaret bliver synligt i hele Rigsfællesskabet.
Den nye forsvarschefs opgave bliver derfor ikke kun en ren militær opgave, men i særdeleshed en offentlig funktion, der skal udbrede årsagen til at vi skal hælde milliarder i krudt og kugler. Det kan den nuværende forsvarschef ikke, hverken som profil eller med det skrøbelige mandat, “styrelseschefen” i dag sidder på.
Når korditlugten fra slagmarken i Ukraine har fortaget sig, og den evige fred har sænket sig, vil der med næsten 100 pct. sikkerhed opstå et kollektiv hukommelsessvigt, hvor både vælgere og politikere tænker cykelstier, vindmøller og seniorpension før Patriot og kampvogne. Hukommelsessvigtet vil føre til forsøg på grundige besparelser og reduktioner, fordi man på få år vil glemme, at det tager årtier at genskabe det, man på kort tid lægger i mølposen. Fortællingen og en konstant påmindelse om Forsvarets nødvendighed bliver derfor en helt afgørende funktion for en ny forsvarschef, så mediehistorier om Forsvaret ikke udelukkende omhandler skandaler i en af styrelserne, men positive historier fra et forsvar, der helt under radaren allerede i dag løser opgaver til gavn for almenvellet.
Skulle vi komme til, at helhedsansvaret er tilbage og styrelserne begravet et ukendt sted på Kulsbjerg, så kan arbejdet med at definere styrkemål begynde. Ikke et øjeblik før.
Kæmp for at strukturen bliver rettet ud, kæmp for at aflive styrelserne og stå skulder ved skulder uanset værn, indtil det er sket. Om du er grå, grøn eller blå er egentlig ret ligegyldigt, for uden en fælles front er sagen tabt.
BÆRENDE BILLEDE: Soldater fra Jydske Dragonregiment ved overdragelsen af den sidste af Forsvarets nyopgraderede Leopard 2A7-kampvogne. Foto: Simon Elbeck/Forsvarsgalleriet
Som sædvanligt stiller Klaus Kroll knivskarpt ind på udfordringerne – og som sædvanligt kommer han med konstruktive løsningsforslag; han råber ikke bare op.
Hvor ville jeg ønske, at man så bort fra hans politiske ståsted og indkaldte ham som Chefkonsulent i “Kommissionen til genoprettelse af Forsvaret” (bare noget jeg lige fandt på).
Hans evne til at stille knivskarpt på problemets kerne er nærmest uhyggelig. Det er desværre derfor helt sikkert, at han vil blive ignoreret opadtil.
Tak Klaus, for endnu en fin analyse!
Alene tanken om at en gruppe på 6-7 FLV officerer og et par hærfolk ville være de rette til at sætte forsvarets behov under forhandlingerne.om forsvarsforliget er jo den rene amatørisme.
Forsvaret består af 3 værn der alle burde være repræsenteret. Amatørismen er for eksempel kommet frem i omtalen af Thetis-klassen – der bare skulle levetidsforlænges.
Det er totalt uden forbindelse til virkeligheden – skibene er over 30 år gamle og hårdt brugt. Desuden har vores største alliance partner peget på anti ubåds evner – hvordan bygger man det ind i et nedslidt gammelt OPV-skib.
Prioriteten burde da være at politikerne først får etableret et klart og veldefineret mål for det danske forsvar, dernæst få forsvarskommandoen til at fastslå materiel, midler, mængden af PSN og doktriner der skal anvendes og indføres for at kunne opfylde disse klare og veldefinerede mål.
Først efter dette skal der allokeres midler til anskaffelse af det ønskede.
Spørgsmålet er så blot om Forsvarets opgave skal være forsvar af Danmark eller forsvare fremmede magters interesser og drømme om imperium, hvilket det sidste er hvad forsvaret hovedsageligt bliver anvendt til nu.
Tillad mig et par observationer om debatten, inden den helt løber over i, hvad der kan opfattes som perfide personangreb på den siddende Forsvarschef som ikke har faktuelt belæg, men i bund og grund er synsninger, og ikke begrundede svar, sådan som Jacob Barfoed ellers lagde ud med i opgave og kapacitetsdiskussionen. Jeg ved godt, at det er rigtigt svært at forstå for nogle, at vi lever i en demokratisk stat, hvor det er folkevalgte som svinger taktstokken, og kan skrue ned (som adskillelige regeringsbærende partier har gjort i lang tid) og op (som partierne har gjort, efter de har indset fejltagelsen med at skrue for meget ned) for Forsvaret – det er ikke, og har i nyere tid aldrig været Forsvarschefen.
Var det ikke Forsvarets opgaver i både tid og rum som der blev lagt op til diskussion af, af Barfoed ? Der er noget sekventielt her; Vi bliver vel nød til at være enige om opgaveporteføljen, også med vore folkevalgte politikere, så kan vi bagefter se på både optimering af organiseringen af Forsvaret og kapaciteter i tid og rum bagefter.
Organisering: ja, her er jeg enig med Klaus Kroll i, at den organisering som egentlig er født af den forretningsmodel som kom med en IT applikation har vist sig ikke at være hensigtmæssig. Den operative søjle – det vi kender som Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder – er endt som en funktionel tjeneste på lige fod med de andre funktionelle tjenester, og dermed er den samlede organisation – minus Beredskabstyrelsen – under Forsvarsministeriet primære raison d’etre (Forsvarets enheder skal kunne kæmpe (evne)) gledet i baggrunden.
Beredskabsstyrelsen bør ikke glemmes i diskussionen om dansk forsvar, for hvis ikke samfundet er forberedt til at klare sig igennem krise og krig kan de politiske vinde hurtigt ændre sig, og dermed kan den politiske hensigt med, og vilje til at kæmpe blive vigende. Herudover kan det vel i bund og grund påvirke soldaternes moral, hvis de oplever, at der ikke tages hånd om deres kære. Og ja, jeg har observeret, at det indtil nu er gået anderledes i Ukraine, men hvor længe kan det fortsætte, hvis Vestens støtte begynder at vige.
I modsætning til Klaus Kroll tror jeg ikke, at vores Forsvar kommer særlig langt med en Forsvarschef der hele tiden skal være en pine for vore herrer på det politiske niveau. Tvært imod tror jeg, at Forsvarets operative søjle bliver hørt bedre og kommer længere, hvis vi har topchefer som er respekteret, og bliver inviteret med ind i det politiske beslutningsrum, og bliver hørt der. Som jeg opfatter det, er netop det opnået af den nuværende Forsvarschef (der har baggrund i Flyvevåbnet), Vicechefen (der har baggrund i Hæren) og vore andre dygtige topofficerer med forskellig værnsbaggrund. Så lad os i første omgang få diskuteret opgaven i tid og rum, og derfra hjælpe politikerne til at forstå, hvad der skal til for at løse opgaven mest hensigtsmæssigt, hvordan Forsvaret kan demonstrere dette samt hvilket beredskab, mv Forsvaret nødvendigvis er nød til at opretholde for at både vores egen befolkning og vores allierede har tillid til dansk forsvar.
Med hensyn NATOs styrkemål, så er der tilsyneladende mangel på forståelse af blandt debattørerne, hvad styrkemål er, hvordan de bliver til, og hvordan de øvrige NATO medlemslande (consensus minus Danmark) kommer frem til, hvad Danmarks fair andel af den samlede byrde er. Jeg skal ikke gå i rette med nogen specifikke debattører her, men tænker, at dette kunne tilføre kapacitetsdiskussionen betydelig værdi, og vil blot i den forbindelse minde om, at Danmark i NATO sammenhæng – ligesom de øvrige medlemlande – er en fuldstændig suveræn stat, og Danmark som sådan suverænt bestemmer, hvordan dansk forsvar skal skrues sammen. Men udover Rigets eget forsvar, så bør vi naturligvist også tage vor del af den samlede byrde af de kapaciteter som skal løse den kollektive afskrækkelses- og forsvarsopgave, hvis vi forventer, at de øvrige medlemlande jf NATO traktatens artikel 5 også skal være med til at forsvare os. Der kan derfor være god grund til – sådan som Barfoed foreslår – at se på opgaven i tid og rum.
NATO styrkemål er ikke noget der skal omsættes til dansk lov ligesom det kendes med andre ting i EU systemet, selv om NATO også er en politisk styret organisation. Der kan eventuelt læses om styrkemål her: https://www.nato.int/cps/en/natohq/topics_49202.htm og her: https://www.fmn.dk/da/arbejdsomraader/internationalt-samarbejde/nato/forsvarsplanlagning-i-nato/ . Det kunne jo være rigtigt godt, hvis vi kan bruge de samme kapaciteter både til Rigets forsvar og i den kollektive afskrækkelses- og forsvarsopgave, men som nævnt er vi nød til at blive enig om opgaverne inden vi vælger de “værktøj” som skal være i vores “værktøjskasse”.
Meget forstandig artikel og gode forslag til genopretning af strukturen i Forsvaret. Dog en tilføjelse: Indkøbsaktiviteter i Forsvaret vil jeg som fhv. advokat og indkøbsdirektør i industrien stærkt anbefale at man lægger i et selvstændigt regi med en topledelse uden for Forsvaret.
Endelig en der tør tage bladet fra munden og fremføre den klare konklusion om at adskille forsvarsministeriet og kommando fysisk. En stærk chef et samlet forsvar. Kommentar fra en der var i forsvaret under den kolde krig i et forsvar der skulle fungere som et forsvar og ikke en koncern som var styret af politikere!
Helt enig i at Nick Hækkerup “smadrede” forsvaret !
Du har helt ret i dine betragtninger. Der skal ryddes op i struktur og ledelse. Godt skrevet.
Billige point på en trist baggrund. Først og fremmest er det ikke fair at kalde Lyhne/Barfod debatten et hundeslagsmål. Der er behov for en militærfaglig debat om mål og midler. Endvidere er en bestemt organisering af forsvaret ikke magisk tryllestøv. Jeg er enig i at en reform er nødvendig, men den ramme som organiseringen giver for Forsvaret skal understøtte opgaveløsningen – Forsvarets nye rolle skal defineres militært. Det kræver en debat om politiske mål og militærfaglige løsninger. Vi har brug for en god debatkultur om Forsvaret, ikke at bagtale dem som bidrager til debatten.