Forsvarskommandoens oplæg til det kommende forsvarsforlig blev til i den såkaldte ”kastelsproces”, hvor chefer fra Flyvevåbnet sad på de helt afgørende nøgleposter. Det har skabt røre og frustrationer i både Hæren og Søværnet, hvor man oplever forsvarschefen favorisere det lyseblå værn og praktisere en egenrådig ledelse. Men det afviser forsvarschef Flemming Lentfer, som blot har valgt ”bedste mand til jobbet”.

Det lyseblå enevælde. Sådan har kritiske røster blandt andet omtalt det hold af generaler og militære chefer, som omgiver forsvarschef Flemming Lentfer og særligt gjorde det under den såkaldte ”kastelsproces”. Det kalder man forløbet, som gennem små to år førte til Forsvarskommandoens oplæg til det kommende forsvarsforlig. Oplægget blev afleveret i Forsvarsministeriet i efteråret sidste år, og i vinter blev det lækket til pressen og offentliggjort i sin fulde længde her på OLFI.

Ifølge kritikere har oplægget til det nye forsvarsforlig en kraftig ubalance og favorisering af Flyvevåbnet, som ifølge de militære anbefalinger både skal have flere kampfly, overvågningsfly af typen P8 Poseidon, luftforsvarsmissiler og luftværn. Ingen er uenige i, at det er en god idé og alle relevante kapaciteter, men den massive styrkelse af Flyvevåbnet kommer med en pris, som både Hæren og Søværnet ifølge kritikerne betaler.

Således er det Forsvarskommandoens plan alene at investere i bygningen af nye patruljeskibe til Søværnet og i stedet levetidsforlænge de aldrende inspektionsskibe i Nordatlanten, som ellers har 40 år på bagen og tilbringer bekymrende mange timer på værft grundet uforudsete reparationer. Hæren får ikke den tunge brigade, som ellers er et af Natos styrkemål for Danmark i 2032 og ser heller ikke ud til at kunne leve op til kriterierne for en middeltung brigade. Hæren må således nøjes med de eksisterende infanterikampkøretøjer og kampvogne og i stedet tage til takke med nogle nye pansrede mandskabsvogne af typen Piranha. De skal på forsvarsledelsens diktat bruges til at etablere enheder med såkaldt ”specialinfanteri”, som dog ikke eksisterer i Natos doktriner og derfor bliver en særlig dansk hærvariant. Uden nye infanterikampkøretøjer (IKK) og kampvogne har 1. Brigade udsigt til at ende som en militær gøgeunge, der i Nato-termer hverken er fugl eller fisk.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarsledelsen anbefaler i forligsoplæg ”specialinfanteri”, som Hæren ikke kender

Bliver oplægget til forliget fulgt af politikerne, kommer Hæren således hverken til at råde over en tung eller en middeltung infanteribrigade. Det mener i hvert fald brigadegeneral Henrik Lyhne, som er næstkommanderende i Hæren. Sådan her sagde han, da han i sidste uge gæstede programmet Frontlinjen på Radio4:

»Og så må vi jo afhængig af situationen på det tidspunkt meddele Nato, at vi ikke har til hensigt at opfylde det styrkemål, hvis det ikke er blevet ændret. Det lidt længere og mere hærspecifikke svar er, at vi får en helt anden type brigade og sandsynligvis vil få nogle operative begrænsninger især på det offensive område.«

Nøglepersoner har baggrund i Flyvevåbnet

Kritikerne peger på en meget synlig årsag til, at Flyvevåbnet bliver den store vinder i forhold til de to øvrige værn i de kommende delforlig, som skal udmønte de ekstra 143 mia. kr. over 10 år til militære kapaciteter. Det skyldes hele forarbejdet til forligsoplægget, som ifølge OLFIs kilder blev holdt i en særdeles snæver kreds, der indledningsvis udelukkende bestod af Forsvarets øverste chefer og særligt udpegede sagsbehandlere i Forsvarskommandoens udviklings- og planlægningsstab.

Artiklen fortsætter under grafikken …

I denne kontekst var der en markant overrepræsentation af chefer fra Flyvevåbnet, kun en enkelt hærgeneral og ingen admiraler eller chefer fra Søværnet. General og forsvarschef Flemming Lentfer har selv en baggrund i Flyvevåbnet. Det samme har generalmajor Jacob C. Alexa, som er direktør i Forsvarsministeriets Departement og spillede en helt afgørende nøglerolle i kastelsprocessen. Det samme gjorde generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen, som er direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med en opvækst i Flyvevåbnet.

Input med Nato-perspektiv blev leveret af generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen – bedre kendt som ”Malt”, som er Danmarks Militære Repræsentant i Nato (DAMIREP) og tidligere chef for Flyvevåbnet. I Forsvarskommandoen lå hele det forligsforberedende arbejde i Planlægnings- og Udviklingsstaben under generalmajor Anders Rex med flyvernavnet ERA. Han er tidligere jagerpilot, chef for Fighterwing Skrydstrup og chef for Flyvevåbnet. I juni blev han sendt til Washington som forsvarsattaché og forlader Forsvaret om lidt for at blive direktør i Naviair.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Officersskolechef fratræder sin stilling efter undersøgelse af arbejdsmiljø

To af hans afdelingschefer i Planlægnings- og Udviklingsstaben spillede ligeledes helt afgørende roller i processen med at forberede det kommende forsvarsforlig. Det var oberst Peter Melgaard som chef for Styringsafdelingen og oberst Thomas Nicolai Pedersen som chef for Forligsafdelingen. Begge kommer fra Flyvevåbnet, og sidstnævnte blev i øvrigt fjernet som chef for Flyvevåbnets Officersskole efter en række klager over dårlig ledelse, hvor en elev i en intern undersøgelse beskrev ham som »humørsvingende og uforudsigelig med manglende empati for medarbejderne og med fokus på egen magt og position«.

Beordringen til stillingen som chef for Forligsafdelingen faldt en del i Forsvaret for brystet, fordi den som så ofte i de øverste luftlag ikke blev slået op i fri konkurrence.

»Flot at belønne en dårlig leder med en af de mest eftertragtede oberststillinger,« som en kilde siger.

»Det er bedste person på jobbet«

Den eneste chef i forbindelse med kastelsprocessen helt tæt på forsvarschefen – uden en baggrund i Flyvevåbnet – var generalløjtnant Kenneth Pedersen, som er chef for Forsvarsstaben og viceforsvarschef. Han kommer fra Hæren og har en fortid som både eskadronchef og bataljonschef, inden han på rekordfart og bare fire år fra 2015 til 2019 avancerede fra oberstløjtnant til generalløjtnant og viceforsvarschef. Dermed nåede han på trods af operativ erfaring fra bl.a. Afghanistan aldrig at være chef for en troppeenhed eller at høste erfaring fra chefniveau i brigaden.

Spørger man forsvarschefen selv, om han kan forstå kritikken at sit lyseblå regimente, afviser han det blankt.

»Jeg kan godt forstå det, men jeg kan ikke genkende det. Hovedparten af de stillinger er værnsfælles, og vi sætter den bedste person på jobbet,« siger Flemming Lentfer, da OLFI i sidste uge besøger ham på sit kontor i HK9 – Holmens Kanal nummer 9, som rummer både Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.

Forsvarschefen har som forberedelse til interviewet fået printet et »spændende« lagkadediagram, hvoraf det fremgår, at der gennem de seneste 70 år har været i alt 33 forsvarschefer og chefer for Forsvarsstaben. Af dem er 18 fra Hæren, syv fra Søværnet og otte fra Flyvevåbnet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Men hvis vi ser på kastelsprocessen, som alt andet lige har lagt grund for det arbejde, som Forsvarskommandoen har lavet forud for anbefalingerne til det kommende 10-årige forlig – kan du så genkende, at der er meget flyvevåben i det?

»Næ, men jeg kan da sagtens genkende, at der er forskellige farver i lokalet. Men det er jo udtryk for, hvilke nogle poster man har haft på det pågældende tidspunkt.«

Hvilke overvejelser gjorde du dig om, hvem som skulle være med i den proces?

»Ikke noget, der har med farver at gøre. Det kan jeg afvise blankt. Det er bedste person på jobbet. Og hvis jeg bare fik fornemmelsen af, at folk sad i de værnsfælles stillinger med et værnsspecifikt perspektiv, så kan jeg ikke bruge dem mere.«

Hvor meget har de forskellige værn så været inddraget i den proces?

»På præcis den samme måde. Der har ikke været holdt værnsspecifikke seancer. Enten har det været forsvarsstaben alene, eller også har det været alle på Forsvarskommandoens myndighedsområde, og så har der været rigtigt mange gange, hvor også de støttende styrelser har været der.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Generalløjtnant Kenneth Pedersen er chef for Forsvarsstaben og viceforsvarschef. Men han har aldrig været chef på et højere niveau end bataljonsniveau, når man ser på det rent operative. Ser du ingen problemer eller udfordringer i, at ingen i den øverste ledelse har praktiske erfaringer på et højere operativt niveau?

»Jeg kan godt høre, hvad du spørger om, men jeg forstår det simpelthen ikke. Det er jo derfor, at Hærens, Søværnets, Specialoperationskommandoens, Sundhedskommandoens og Forsvarsakademiets ledelser har været med rundt om bordet. Så alle myndighederne på mit myndighedsområde har været tæt inddraget hele vejen. Det er jo ikke det samme som, at det ikke kan opfattes som om, at man ikke har fået alt det, som man gerne ville have, da man startede processen med et blankt stykke papir for meget lang tid siden. Det står jeg fuldstændigt ved. Det er jo mig, der står på mål for det,« siger Flemming Lentfer.

Men hvis vi ser på Kenneth Pedersen, ser du ingen problemer i, at Kenneth Pedersen som chef for Forsvarsstaben ikke har operativ erfaring fra noget højere niveau end som bataljonschef?

»Nej.«

Første delforlig skal forhandles på plads i løbet af efteråret

OLFI har været i kontakt med en række kilder, som fulgte kastelsprocessen både inde- og udefra. De fortæller om Forsvarets ledelses »åbenlyse modvilje« mod at rådføre sig og lytte til input fra Hæren og Søværnet, som ellers udgør Forsvarets henholdsvis landmilitære og sømilitære ekspertise. Når personer omkring bordet i kastelsprocessen anførte kritik af ledelsens planer om eksempelvis ”specialinfanteri”, blev de »fejet af bordet med bemærkninger om at være bagstræberiske og mangle vilje til at ændre de eksisterende doktriner«, som en kilde formulerer det.

Artiklen fortsætter under playeren …

»Forsvarschefen taler ofte og gerne om ytringsfrihed, ledelsesrum til chefer og auftragstaktik. Det er blot ikke noget, som han selv praktiserer. Han leder derimod gennem frygt og nedgørelse. Derfor opfører hans chefer sig som gæs, der spiser korn; de nikker, tier og samtykker,« lyder kritikken.

I slutningen af juni indgik 10 partier et såkaldt rammeforlig, som sætter den økonomiske rammer for Forsvaret frem mod 2033. I løbet af efteråret er det meningen, at partierne skal forhandle det første delforlig på plads, som bl.a. skal indeholde en afklaring omkring værnepligten og de mest presserende militære materielanskaffelser.

Det forventes, at det første delforlig vil lande inden nytår.

Billedtekst (bærende billede): Daværende chef for Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen, generalmajor Anders Rex med flyvernavnet ERA, forsvarschef Flemming Lentfer og generalmajor Kim Jesper Jørgensen, som er chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse talte alle i forbindelse med roll out af det første danske F-35 i texanske Forth Worth i april 2021. Collage: OLFI

OBS! Du kan lytte til interviewet med forsvarschef Flemming Lentfer onsdag kl. 11.05 i Frontlinjen på Radio4, som også behandler Forsvarets ”lyseblå enevælde”.