KOMMENTAR: I begyndelsen af februar kunne flere medier fortælle i detaljer om Forsvarsministeriets oplæg til det kommende forsvarsforlig. Det lækkede notat er klassificeret ”Til Tjenestebrug”, og Forsvarsministeriet har ved en tidligere lejlighed derfor bedt OLFI om ikke at offentliggøre det. Når vi alligevel gør det, handler det om at sikre en åben debat om det vigtigste forlig i flere årtier.

I dag offentliggør OLFI Forsvarets og Forsvarsministeriets oprindelige oplæg til det kommende forsvarsforlig fra november 2022. Dokumentet blev i første omgang lækket til TV2, som omtalte det på tv2.dk den 3. februar under rubrikken ”Lækket notat viser Forsvarets lange ønskeseddel ti politikerne”. I artiklen opremser TV2 Forsvarets ønskeliste, og få dage senere fulgte først Berlingske og siden Altinget trop med udførlige artikler om notatets indhold.

OLFI har også haft adgang til at læse dokumentet, som er klassificeret ”Til Tjenestebrug”, men vi har aldrig fået det fysisk i hånden. I stedet har vi på OLFI afskrevet dokumentet og kan derfor gengive det ganske præcist, som det oprindelige dokument tog sig ud. Vi har sågar den 18. april offentliggjort det i forbindelse med udgivelsen af en artikel om forsvarsledelsens ønske om at levetidsforlænge inspektionsskibene af Thetis-klassen, som blev til på baggrund af notatet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Her er notatet og Forsvarsministeriets egne anbefalinger til nyt forsvarsforlig

Dengang ringede Forsvarsministeries pressechef og bad os om at fjerne dokumentet med henvisning til, at det var klassificeret ”Til Tjenestebrug”. Nu lader OLFI sig normalt ikke styre af Forsvarsministeriet, men vi valgte dog at følge Forsvarsministeriets anvisning, mens vi indledte vores egen undersøgelse af, hvorvidt et medie er underlagt reglerne om klassificerede dokumenter.

I en skriftlig uddybning per mail forklarede Forsvarsministeriets pressechef, at Forsvarsministeriet finder OLFIs offentliggørelse ulovlig under henhold til §8 i »Cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt«.

Heri kan man læse, at modtageren af klassificerede informationer ikke må »anvende informationerne til andre formål end dem, der eventuelt er fastsat af udstederen«. Men den argumentation holder ikke i forhold til pressen, og OLFI begår ifølge to juridiske eksperter ingen ulovligheder ved at offentliggøre notatet.

Pressen er ikke underlagt administrative cirkulærer

Spørgsmålet er naturligvis, om OLFI som et frit og uafhængigt medie er underlagt statens bestemmelser og i dette tilfælde Forsvarsministeriets klassificeringsregler. Hertil er det klare svar entydigt nej. I »Vejledning om udarbejdelse af administrative forskrifter« kan man læse, at »cirkulæreformen anvendes for generelle tjenestebefalinger, dvs. bindende generelle forskrifter, der alene retter sig til myndigheder«.

For at være på den sikre side har OLFI rettet henvendelse til juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet i Odense med speciale i bl.a. medieret. Ifølge ham er en journalistisk videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger »som udgangspunkt« ikke strafbare, hvilket man kan forvisse sig om i straffelovens afsnit om offentligt ansattes videregivelse af fortrolige oplysninger.

»Det følger af straffelovens § 152d, stk. 1. Det står ikke direkte i bestemmelsen. Men ved dens tilblivelse var det lige præcis dét, der var meningen, at holde den journalistiske videregivelse udenfor. Selvom videregivelsen fra Forsvarsministeriet måtte være ulovlig, er journalistens videregivelse det ikke,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Han understreger, at der dog er to undtagelser: Videregivelse af private oplysninger, som ikke er relevant i dette tilfælde, og videregivelse af oplysninger, der er fortrolige af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

»Mit umiddelbare bud er, at dokumentet ønskes hemmeligholdt af hensyn til den politiske proces, og at offentliggørelse ikke kan skade statens sikkerhed eller rigets forsvar. I en sådan vurdering indgår også, om oplysningerne i forvejen er kendte,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Han henviser til, at en journalist og en redaktør på Berlingske i 2006 blev frifundet for at have offentliggjort fortrolige dokumenter fra FE, som den tidligere efterretningsagent Frank Grevil var blevet dømt for at have lækket.

OLFI har i sin research også talt med en anden professor i jura, som dog ikke er vant til at arbejde med lækage af klassificerede oplysninger. Han ønsker derfor ikke at blive citeret, men giver udtryk for præcis den samme vurdering som professor Sten Schaumburg-Müller.

Begge juraprofessorer forklarer, at cirkulærer og dermed Forsvarsministeriets klassificering af dokumenter kun gælder for offentligt ansatte. Der hersker således ingen tvivl om, at det som offentligt ansat er ulovligt at lække oplysninger fra klassificerede dokumenter, men det er som udgangspunkt ikke ulovligt for pressen at videregive, hvad der måtte stå i klassificerede dokumenter.

»Selv om man har klassificeret et dokument, betyder det ikke, at indholdet nødvendigvis er hemmeligt,« siger den anden juraprofessor.

OLFI arbejder i offentlighedens interesse

OLFI tager rigets sikkerhed alvorligt. Men OLFI ser det samtidig som sin raison d’être at oplyse og afdække forhold af af interesse for offentligheden. Den kommende forsvarsaftale bliver i både økonomi og tidshorisont det største politiske forlig formentligt nogensinde indgået, og det er derfor i allerhøjeste grad i offentlighedens interesse af få indsigt i de politiske planer, tanker og idéer.

Indholdet af notatet har været penslet ud i flere medier, og OLFI afslører derfor intet hemmeligt ved at lægge notatet frem i sin fulde form. Samtidig har der gennem årene udviklet sig en usund kultur i både Forsvaret og Forsvarsministeriet med at klassificere og hemmeligholde notater, dokumenter og rapporter – for en sikkerheds skyld, så offentligheden ikke kan få indsigt i de aktuelle forhold.

Forsvarsforlig er traditionelt blevet forhandlet bag hermetisk lukkede døre, og så har offentligheden først fået indblik i indholdet, når der kommer hvid røg op fra Forsvarsministeriet. Det er en uskik, som OLFI vil gøre sit for at være med til at ændre. Det er på tide, at regeringen fremlægger sine planer i detaljer inden indgåelsen af politiske aftaler, så offentligheden får mulighed for at sætte sig ind i planerne og bringe ny viden og budskaber ind i debatten, inden politikerne sætter sig sammen i forhandlingslokalet for at lukke en aftale.

I sidste uge lovede den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at regeringen senere i maj vil fremlægge sit udspil til det kommende forsvarsforlig. Lad det være det fulde udspil og ikke kun nøje udvalgte passager. Med offentliggørelsen af det oprindelige udspil til et kommende forsvarsforlig håber jeg, at OLFI kan være med til at holde Forsvarsministeriet fast på løftet om åbenhed.