spot_img

Styrkelse af norsk forsvar vil gavne Nato, men »stiller Danmark i et dårligere lys«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Norge skal nå Natos to pct.-målsætning allerede inden 2026, annoncerede landets regering tirsdag. Det betyder en milliardtilførsel og investeringer i både personel og materiel. Planen er godt nyt for Nato, men udstiller samtidig Danmark som et de lande, der tager sig god tid med at komme i mål, mener DIIS-analytiker Jakob Linnet Schmidt.

Norge sætter nu skub i bestræbelserne på at styrke sit forsvar i lyset af den tilspidsede sikkerhedspolitiske situation i Europa. Tirsdag annoncerede regeringen i skikkelse af statsminister Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet), forsvarsminister Bjørn Arild Gram og finansminister Trygve Slagsvold Vedum (begge Senterpartiet) ved et pressemøde, at Norge om blot tre år skal bruge to pct. af sit bnp på forsvaret mod de nuværende 1,43 pct.

»Indtil i dag har vi ikke haft en plan. Det har vi nu,« konkluderede Støre tidligt i pressemødet.

Det norske forsvarsbudget er i 2023 på 75,8 milliarder norske kroner, hvilket svarer til 47,5 milliarder danske, men det skal altså have et anseeligt nøk opad de kommende år. Det er bydende nødvendigt, lød det fra den norske statsminister.

»Ruslands aggressionskrig mod Ukraine har rystet Europas sikkerhed. Vi skal fortsat styrke Norges forsvar og den forsvarsalliance, som vi er en del af. Derfor meddeler vi, at Norge vil bruge mindst to pct. af sit bruttonationalprodukt på Forsvaret inden 2026.«

Målsætningen vil i første omgang betyde en forøgelse af forsvarsbudgettet på 3,8 milliarder norske kroner hvert år indtil 2026, men regningen kan blive højere afhængigt af prognosen for bnp, skriver regeringen på sin hjemmeside.

»Flere soldater, mere ammunition, mere udstyr«

Med de nye planer ser Norge ud til at overhale blandt andre Danmark indenom. I Danmark ønsker man stadig først at leve op til målet i den Wales-erklæring i 2030, seks år senere end den oprindelige deadline, som var 2024, men tre år tidligere end i den første danske tidsplan, hvis tidshorisont var 2033.

Den sikkerhedspolitiske situation i Europa kalder dog på hurtig handling, slog forsvarsminister Bjørn Arild Gram fast.

»Vi kan allerede nu se, at Forsvaret skal være større, og at vi skal bruge flere ressourcer på at være til stede i hele vores nationale ansvarsområde, især i vores maritime områder.«

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Forsvarsministeren forklarede videre, at Norge har brug for »flere soldater, mere ammunition og mere udstyr«. Samtidig skal nordmændene fremover være bedre rustet i de dele af landet, hvor især Rusland af og til stikker hovedet frem – seneste dokumenteret i den fællesnordiske dokumentar om russisk spionage “Skyggekrigen”.

»Vi skal styrke vores forsvarsberedskab og tilstedeværelse, især i nord, og vi skal have et forsvar, der er nærværende, moderne og kan reagere hurtigt,« lød det fra Gram.

For nuværende har den norske regeringen ikke afgjort, præcis hvad pengene skal bruges på – eller hvor mange, der ender med at blive tale om. Hvad det koster at ramme de to procent, kommer blandt andet an på økonomiske fremskrivninger.

Møder kritik for timing og ambitionsniveau

Mens den politiske aftale om at nå to pct.-målet blev præsenteret tirsdag, har den norske Forsvarskommission onsdag præsenteret sine anbefalinger. Her er de tre centrale forslag noget mere omfangsrige og vidtgående end regeringens treårsplan.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

SVM-regeringen vil bruge to pct. i 2030 og genovervejer Forsvarets organisation

Kommissionen anbefaler blandt andet, at forsvarsbudgettet hurtigst muligt bør forhøjes med 30 mia. norske kroner i forhold til den nuværende budgetplan, at yderligere 40 mia. norske kroner om året tilføres i supplerende bevillinger over en tiårig periode, og at det norske forsvar sikres en permanent budgetforøgelse på 10 mia. norske kroner, når perioden med supplerende bevillinger er slut.

Timingen af den norske regerings udmelding i lyset af kommissionens udgivelse dagen efter har fået flere iagttagere til at pege på, at Støre-regeringen dels har forsøgt at komme kritik i forkøbet. Andre peger på, at de i første omgang 11 milliarder kroner over tre år slet ikke er tilstrækkelige, skriver blandt andre netmediet Forsvarets Forum. Den kritik forstår Jonas Gahr Støre ikke.

»På Nato-topmødet i juli vil vi fremlægge et mål. Der er et møde mellem Natos udenrigsministre her i Oslo om et par uger, og i morgen skal jeg mødes med mine kolleger fra vores nabolande i Helsinki. Der vil vi drøfte disse spørgsmål,« lød det fra den norske statsminister på tirsdagens pressemøde, som fortsatte:

»Forsvarskommissionen har desuden et bredt syn på disse spørgsmål og ser 10-20 år frem i tiden. Regeringen er nødt til at tænke på Forsvaret fra måned til måned, hele tiden. Og den optrapningsplan, som vi fremlægger nu, er en betydelig optrapning, som det er nyttigt at bringe ind i debatten.«

Om den Støre-ledede regering efterfølgende vælger at følge de anbefalinger, Forsvarskommissionen kommer med, er endnu uvist. I første omgang er det norske fokus altså at kunne glæde Nato i Vilnius ved at kun præsentere en plan for at komme i mål med Wales-målsætningen.

Sætter Danmark i prekær situation

At Norge nu sætter skub i bestræbelserne på at leve op til Nato-landenes indbyrdes aftaler, kan også påvirke Danmark, mener analytiker Jakob Linnet Schmidt fra Dansk Institut for Internationale Studier, som onsdag gæstede Frontlinjen på Radio4.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Bramsen i samråd: Danmark er ikke moden til en forsvarsdebat som i Norge

»Som naboland til Danmark og beliggende i Danmarks nærområde er det selvfølgelig positivt, at Norge også ruster op. Det betyder også noget for sammenhængskraften i Nato. Den her dagsorden i Nato handler også om at have en troværdig alliance og spiller også ind til et amerikansk publikum. Vi kunne se, hvordan det så ud med den seneste amerikanske præsident. Så der er noget sammenhængskraft i Nato, som det handler om.«

Men de norske planer udstiller også de lande – herunder Danmark – der tager sig noget bedre tid, mener Jakob Linnet Schmidt.

»På den anden side kan man sige, at det også stiller Danmark relativt dårligere i forhold til, at nu trækker Norge fra. Danmark kommer til at være en blandt en stadig mindre gruppe af lande, som ikke har realiseret den her målsætning, eller som kommer til at gøre det noget senere.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer