DEBAT: Danmark og regeringen sover stadigvæk tornerosesøvn. Venstre hånd ved ikke, hvad højre hånd gør, når det drejer sig om iværksættelse af foranstaltninger og initiativer til imødegåelse og bekæmpelse af hybride trusler og angreb, mener pensioneret major og ekspert i it-sikkerhed John Foley.

Hybrid krigsførelse, herunder også cyberangreb, kan være en optakt til egentlig krig og har fået større betydning for den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation, ikke mindst aktualiseret i forbindelse med Ruslands krig mod Ukraine. Danmark er, som det dokumenteres og fremgår af det efterfølgende, desværre ikke tilstrækkeligt forberedt på denne nye type krigsførelse og har ikke igangsat de nødvendige foranstaltninger og initiativer, der kan beskytte samfundet og dets befolkning.

Allerede i 2019 udarbejdede postdoc og Ph.d. André Ken Jakobsen, en videnskabelig rapport om emnet med overskriften ”Når Hydra angriber: Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred”.

I rapporten står der, at »Danmark skal forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk rolle som hybrid frontlinjestat i stormagtskonkurrencen mellem USA, Kina og Rusland. Det danske medlemskab af Nato og EU samt tilhørsforholdet til kredsen af vestlige liberale stater gør, at Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig.«

Som opfølgning og reaktion på rapporten gennemførte Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), med undertegnede som overordnet ansvarlig, en international konference med overskriften ”Hybrid Threats – The destabilization of democracies?” den 18. november 2019. Konferencen havde til formål at skabe yderligere momentum og fokus på emnet, og dermed inspirere til at Danmark igangsatte initiativer, der kunne sikre samfundet og dets befolkningen bedre mod hybride trusler og angreb, herunder også imødegåelse af fake news samt desinformations- og påvirkningskampagner.

Artiklen fortsætter under billedet …

I indbydelsen og oplægget til konferencen blev det fremhævet, at:

»Flere lande, herunder Estland, Ukraine og Georgien m.fl. er blot nogle af de lande, der allerede har oplevet angreb og forsøg på destabilisering af deres samfund. På konferencen vil bla. den georgiske ambassadør Gigi Gigiadze og Mr. Jukka Savolainen, Director of Nato/EU Hybrid Center of Excellence, give oplæg og fortælle om deres erfaringer og anbefalinger i kampen mod hybride trusler og angreb.«

Har gjort opmærksom på problemerne i årevis

På konferencen gav førnævnte André Ken Jakobsson også en key-note speak med baggrund i sin rapport og fremlagde dets anbefalinger. Nogle af de vigtigste forslag til initiativer og handlinger, som Danmark blev anbefalet at følge, var (og er fortsat):

• Oprettelse af et hydrid situationscenter
• Styring af hybrid sikkerhed
• Oprettelsen af en hybrid ambassadørstilling
• Udpegning og udstationering af en permanent repræsentant i EU´s Hybrid Centre og Excellence

I forlængelse af konferencen og anbefalingerne er vi en række personer og organisationer, der nu i snart flere år har taget kontakt til en række forskellige instanser, herunder myndigheder og ministerier samt politiske partier og diverse udvalg og nævn.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Skønmaleriet holder ikke: Danmark kan ikke imødegå hybride trusler effektivt

Hensigten har været et ønske om at presse på for at igangsætte initiativer, der kan sikre Danmarks befolkning og samfund bedre end hidtil, ligesom man har gjort i mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Tyskland, Sverige, Norge og Finland.

I de nævnte lande løser man opgaven ved at betragte hybride trusler og angreb som et overordnet forsvars- og sikkerhedspolitisk anliggende med udgangspunkt i konceptet om ”Whole-of-Government Approach”, en tilgang, der indbefatter og involverer mange instanser, herunder flere ressortministerier, myndigheder og organisationer.

Fælles for alle nævnte lande er løsninger, hvor man har udpeget én overordnet ansvarlig myndighed, der samordner og koordinerer alle landets kapaciteter og bestræbelser nationalt og i et internationalt samarbejde.

Henset til at der ikke var den store respons eller interesse for sagen, valgte foreningen Folk og Sikkerhed, Udenrigspolitisk Selskab og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) at gennemføre en høring på Christiansborg onsdag den 9. juni 2021 med Forsvarsudvalget som vært.

Formålet var endnu engang at skabe fokus og bl.a. involvere politikere og embedsværket m.fl. med ansvaret for Danmark forsvar- og sikkerhedspolitik. I invitationen står der bl.a.:

»Høringen har til formål, at undersøge og afdække erfaringer fra andre lande og internationale organisationer i håndtering af trusler og angreb samt drøfte og debattere, hvordan Danmark evt. kan sikre vores samfund og dets befolkningen bedre end hidtil. Herunder drøfte mulige løsninger og forslag, der kan indgå i de videre overvejelser til iværksættelse af handlinger og initiativer, såvel nationalt som internationalt.«

Danmark står fortsat uden for EU-samarbejde

Resultatet af høringen blev en række anbefalinger, der kort kan beskrives som behovet for udarbejdelsen af en overordnet politisk strategisk vision om skabelse af hybrid modstandsdygtighed, hvor forståelsen for at hverdagens drift har et element af sikkerhedspolitik. Denne skal kommunikeres til alle sektorer og niveauer i staten, kommuner og regioner, men også til private virksomheder, centrale organisationer og befolkning.

Samt en anbefaling om oprettelsen af et hybrid situationscenter eller en sikkerhedskomité, der har et samlet billede af pågående trusler, men også af egne sårbarheder og afhængigheder på kritiske områder (I Finland holdes månedlige møder med aktører fra hele samfundet i komiteen).

Endvidere en række internationale tiltag, fx udpegning af en permanent dansk repræsentant til EU’s Hybrid Centre of Excellence i Helsinki, Finland.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Blogger har ret! Cyberforsvaret hører ikke hjemme under Forsvaret og FE

Som opfølgning på høringen gennemførtes et møde i Udenrigsministeriet med repræsentanter fra de førnævnte foreninger samt embedsmænd fra det Sikkerhedspolitisk kontor den 7. september 2021 for at forelægge resultaterne og anbefalingerne fra høringen den 9. juni. Herefter har der desværre været total radio tavshed og ingen reaktion.

I hverdagen og i situationer, hvor Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig, skal mange andre instanser, myndigheder og styrelser være involveret, engageret og yde hver deres del.

Et naturligt sted at gøre dette kunne være i Udenrigsministeriet (UM), hvor man i forvejen har alle de nødvendige kontakter og klassificerede kommunikationsmidler internt i Danmark og til mange lande, vi normalt samarbejder med i FN, Nato og EU.

I UM kunne der med fordel oprettes et Early Warning and Incident Handling-situationscenter, der 24/7/365 samarbejder med andre relevante nationale entiteter og udveksler informationer med internationale partnere. Formålet er primært at danne sig et overblik over, hvad der her og nu udføres af hybride angreb samt desinformations- og påvirkningskampagner, og derefter videreformidle disse oplysninger til befolkningen og medierne, der ville kunne forholde sig til truslerne og angrebene på en hensigtsmæssig måde. Den mulighed findes ikke i dag.

Endvidere har vi som nævnt foreslået, at Danmark lader sig repræsentere i EU’s Hybrid Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, der har hovedkvarter i Helsinki og består af repræsentanter fra 28 lande – bare ingen fra Danmark!

Danske myndigheder giver mindelser om Kafkas “Processen”

Danmark er, som det fremgår af ovenstående, desværre alt for nølende, forslæbende og passiv, og slet ikke på omgangshøjde med hensyn til at være forberedt eller klar til imødegåelse af hybride trusler og angreb. Alt for mange har sovet i timen og ikke været sig deres ansvar bevidst.

Ved en opfølgende henvendelse til Udenrigsministeriet den 6. januar 2023 med en forespørgsel om status i sagen, tog det ministeriet seks uger at sende et kort lakonisk svar, der fortalte, at det nu var Forsvarsministeriet, der var ressortansvarlig på området, og kunne efter flere henvendelser fortælle og bekræfte, at Danmark ikke, som alle andre nordiske lande m.fl. havde en permanent dansk repræsentant indlejret i Hybrid CoE-staben i Helsinki.

Ligeledes henviste Udenrigsministeriet til, at al henvendelse fremover skulle gå via Forsvarsministeriet, til trods for at UM hidtil havde taget sig af sagen og også været vært ved et møde om sagen som tidligere beskrevet.

Det er i min optik at blive kørt rundt i manegen efter metoder bedst beskrevet i Kafkas roman ”Processen”, til skade for den danske befolkning og vores sikkerhed og modstandskraft  mod hybride trusler og angreb, der dagligt forekommer.