DEBAT: Trods regeringens bedyrelser om det modsatte er Danmark ikke klar til at imødegå hybride trusler på en tilstrækkeligt effektiv måde. Der er behov for en styrket indsats både nationalt og internationalt, hvis Danmark skal være klar til den nye virkelighed, skriver John Foley i dette debatindlæg.

Der var med stor interesse og spænding jeg åbnede Weekendavisen den 27. januar, og læste artiklen om hybrid krigsførelse skrevet af journalist Mads Staghøj, der har haft en samtale med forsvarsminister Trine Bramsen. Bramsen blev interviewet som optakt til lanceringen af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der mandag i denne blev introduceret på et pressemøde af statsministeren, udenrigsministeren og hende selv.

Alle tre fortalte de, hvor alvorlig bl.a. hybrid krigsførelse og cyberangreb er set i en sikkerhedspolitisk kontekst, og til Weekendavisen fortæller forsvarsministeren, at ”hybrid krig” ikke kun handler om antallet af kampvogne, soldater og smarte missiler, men lige så meget om misinformation, fake news, cyberangreb og økonomisk undergravning. Trine Bramsen er i Weekendavisen citeret for bl.a. følgende:

»I dag står vi over for fjender, der kan rigtig mange ting og ikke skyr nogen midler. Der bruges misinformation, og gennem påvirkningskampagner kan demokratiske valg influeres på både lokalt og nationalt plan ved at forsøge at skabe splittelse eller presse på for, at bestemte kandidater bliver valgt. Der er også forsøg på at skabe splittelse i EU og Nato. Læg dertil cyberangreb og angreb på staters forsyningssikkerhed. Fjenden har mange gryder, som – hvis de varmes op alle sammen – gør truslen endnu mere kompliceret.«

Hybrid krigsførelse kan således være en optakt til egentlig krig og har fået større og større betydning for den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation, ikke mindst aktualiseret i forbindelse med de igangværende krise i Ukraine. Samtidig giver regeringen indtryk af at Danmark er godt forberedt og klar til at imødegå både hybride angreb og cybertrusler. Men det er en sandhed med modifikationer for at sige det mildt.

Danmark er hybrid frontlinjestat

Jeg finder det derfor hensigtsmæssigt her at redegøre for, hvor Danmark reelt står, hvilket er i stærk kontrast til den historie og det skønmaleri, som Trine Bramsen forsøger at fortælle og bilde befolkningen ind. Danmark er, som det dokumenteres og fremgår af det efterfølgende, desværre ikke tilstrækkeligt forberedt på denne nye type krigsførelse og har langt fra igangsat foranstaltninger, der kan beskytte samfundet og dets borgere.

Allerede i 2019 skrev postdoc og Ph.d. André Ken Jakobsen en videnskabelig rapport om emnet med overskriften ”Når Hydra angriber – Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred”.

I rapporten står der, at »Danmark skal forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk rolle som hybrid frontlinjestat i stormagtskonkurrencen mellem USA, Kina og Rusland. Det danske medlemskab af Nato og EU samt tilhørsforholdet til kredsen af vestlige liberale stater gør, at Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig«.

Som opfølgning og reaktion på rapporten gennemførte Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), med undertegnede som overordnet ansvarlig, en international konference med overskriften ”Hybrid Threats – The destabilization of democracies?” den 18. november 2019. Konferencen havde til formål at skabe yderligere momentum og fokus på emnet og dermed inspirere til, at Danmark igangsatte initiativer, der kunne sikre samfundet og dets befolkningen bedre mod hybride trusler og angreb, herunder også imødegåelse af fake news samt desinformations- og påvirkningskampagner.

I indbydelsen og oplægget til konferencen blev det fremhævet, at:

»Flere lande, herunder Estland, Ukraine og Georgien m.fl. er blot nogle af de lande, der allerede har oplevet angreb og forsøg på destabilisering af deres samfund. På konferencen vil bl.a. den georgiske ambassadør, Gigi Gigiadze, og Mr. Jukka Savolainen, Director of Nato/EU Hybrid Centre of Excellence, give oplæg og fortælle om deres erfaringer og anbefalinger i kampen mod hybride trusler og angreb.«

Behov for koordineret indsats mellem myndigheder

På konferencen gav førnævnte André Ken Jakobsson også en keynote speak med baggrund i sin rapport og fremlagde dens anbefalinger. Nogle af de vigtigste forslag til initiativer og handlinger, som Danmark blev anbefalet at følge, var (og er fortsat):

• Oprettelse af et hydrid situationscenter
• Styring af hybrid sikkerhed
• Oprettelsen af en hybrid ambassadørstilling
• Udpegning og udstationering af en permanent repræsentant i EU’s Hybrid Centre of Excellence

I forlængelse af konferencen og anbefalingerne er vi en række personer og organisationer, der nu i snart flere år har taget kontakt til en række forskellige instanser, herunder myndigheder og ministerier samt politiske partier og diverse udvalg og nævn. Hensigten har været et ønske om at presse på for at igangsætte initiativer, der kan sikre Danmarks befolkning og samfund bedre end hidtil, ligesom man har gjort det i mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Tyskland, Sverige, Norge og Finland.

I de nævnte lande løser man opgaven ved at betragte hybride trusler og angreb som et overordnet forsvars- og sikkerhedspolitisk anliggende med udgangspunkt i konceptet om The Whole-of-Government Approach – en tilgang, der indbefatter og involverer mange instanser, herunder flere ressortministerier, myndigheder og organisationer.

Fælles for alle nævnte lande er løsninger, hvor man har udpeget én overordnet ansvarlig myndighed, der samordner og koordinerer alle landets kapaciteter og bestræbelser nationalt og i et internationalt samarbejde. Det sker bare ikke i Danmark, hvor ansvaret flyder, og ingen myndigheder har fået til opgave at tage lead eller pålagt at sørge for den nødvendige koordination og samordning.

Møder og høring afløst af radiotavshed

Henset til at der ikke var den store respons eller interesse for sagen valgte foreningen Folk og Sikkerhed, Udenrigspolitisk Selskab og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) at gennemføre en høring på Christiansborg, onsdag den 9. juni 2021, med Forsvarsudvalget som vært. Formålet var endnu engang at skabe fokus og bl.a. involvere politikere og embedsværket m.fl. med ansvaret for Danmark forsvars- og sikkerhedspolitik.

I invitationen stod der bl.a., at  »høringen har til formål, at undersøge og afdække erfaringer fra andre lande og internationale organisationer i håndtering af trusler og angreb samt drøfte og debattere, hvordan Danmark evt. kan sikre vores samfund og dets befolkningen bedre end hidtil, herunder at drøfte mulige løsninger og forslag, der kan indgå i de videre overvejelser til iværksættelse af handlinger og initiativer, såvel nationalt som internationalt«.

Resultatet af høringen blev en række anbefalinger, der kort kan beskrives som behovet for udarbejdelsen af en overordnet politisk strategisk vision om skabelse af hybrid modstandsdygtighed og forståelsen for, at hverdagens drift har et element af sikkerhedspolitik. Denne skal kommunikeres til alle sektorer og niveauer i staten, kommuner og regioner, men også til private virksomheder, centrale organisationer og befolkning. Derudover udmøntede høringen sig i en anbefaling om oprettelsen af et hybrid situationscenter eller en sikkerhedskomité, der har et samlet billede af pågående trusler, men også af egne sårbarheder og afhængigheder på kritiske områder (I Finland holdes månedlige møder med aktører fra hele samfundet i komiteen) og en række internationale tiltag, fx udpegning af en permanent dansk repræsentant til EU’s Hybrid Centre of Excellence i Helsinki, Finland.

Som opfølgning på høringen gennemførtes et møde med Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet og repræsentanter fra de førnævnte foreninger samt embedsmænd fra det sikkerhedspolitiske kontor den 7. september 2021 for at forelægge resultaterne og anbefalingerne fra høringen den 9. juni. Herefter har der desværre været total radio tavshed og ingen reaktion.

Et skønmaleri uden hold i virkeligheden

I hverdagen og i situationer, hvor Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig, skal mange andre instanser, myndigheder og styrelser være involveret, engageret og yde hver deres del. I Danmark har man desværre endnu ikke fundet ud af, hvordan det skal gøres. Organisatorisk og strukturelt er der endnu ikke udpeget en overordnet ansvarlig instans, der på højt niveau og i hverdagen kan samordne og koordinere kampen og indsatsen på tværs af myndigheder og styrelser.

Et naturligt sted at gøre dette kunne være i Udenrigsministeriet (UM), hvor man i forvejen har alle de nødvendige kontakter og klassificerede kommunikationsmidler internt i Danmark og til mange lande, vi normalt samarbejder med i FN, Nato og EU. I UM kunne der med fordel oprettes et Early Warning og Incident Handling-situationscenter, der 24/7/365 samarbejder med andre relevante nationale entiteter og udveksler informationer med internationale partnere. Formålet er primært at danne sig et overblik over, hvad der her og nu udføres af hybride angreb samt desinformations- og påvirkningskampagner, og derefter videreformidle disse oplysninger til befolkningen og medierne, der ville kunne forholde sig til truslerne og angrebene på en hensigtsmæssig måde. Den mulighed findes ikke i dag.

Endvidere har vi foreslået, at Danmark, som nævnt, lader sig repræsentere i EU’s Hybrid Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, der har hovedkvarter i Helsinki og består af repræsentanter fra 28 lande – bare ingen fra Danmark!

Danmark er, som det fremgår af ovenstående, desværre alt for nølende, forslæbende og passiv, og slet ikke på omgangshøjde med hensyn til at være forberedt eller klar til imødegåelse af hybride trusler og angreb. Alt for mange har sovet i timen og ikke været sig deres ansvar bevidst. Derfor er Trine Bramsens udtalelser et skønmaleri og en gratis omgang uden hold i virkeligheden. Danmark er ikke godt nok forberedt eller klar den nye virkelighed.