spot_img

Er Prins Joachims udmelding om jobskifte i virkeligheden én stor misforståelse?

ANALYSE: Prins Joachim stopper som forsvarsattaché i Paris til sommer. Det fortæller han selv til Billed-Bladet. Men i forsvarskredse kommer udmeldingen som noget af en overraskelse, og spørgsmålet melder sig, om han i virkeligheden har misforstået længden af sin egen ansættelse.

Det vakte opsigt, da Billed-Bladet den 9. november kunne fortælle, at Prins Joachim forlader Paris til sommer. Artiklen byggede på et interview med prinsen, som altså selv offentliggjorde nyheden. I Paris arbejder prinsen som forsvarsattaché på den danske ambassade, og det er en stilling, som på mange måder har vist sig at passe prinsen ualmindeligt godt. Han bevæger sig scenevant i såvel militære som diplomatiske kredse, og ifølge OLFIs kilder løser prinsen opgaven ganske imponerende.

Spekulationerne begyndte straks efter Billed-Bladets offentliggørelse af den royale nyhed, for hvor skal prinsen så hen, hvis han ikke længere skal være forsvarsattaché i Paris? Det mener B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen at vide. I en artikel tirsdag kunne han fortælle, at »Prinsen scorer job i USA« som forsvarsattaché på den danske ambassade i Washington. Ifølge B.T. passer skiftet med en kabale, hvor den nuværende forsvarsattaché, kontreadmiral Frank Trojahn, er udset til at rykke til Bruxelles til sommer, hvorved Prins Joachim kan overtage jobbet som Danmarks forsvarsattaché til USA.

For såvel Prins Joachim som Prinsesse Marie kommer det som en overraskelse, at udmeldingen om prinsens forestående jobskifte og flytning fra Paris vækker så stor opsigt.

»Det er sjovt, at det er blevet opfattet som en stor nyhed. Men Prins Joachims position slutter i sommeren ’23, og det har vi altid vidst,« siger Prinsesse Marie i et interview med Jacob Heinel Jensen i Paris fredag ved den danske kirkes julebasar, og hun bliver straks suppleret af prinsen selv.

» … lige siden dag ét. Det er en ikke-nyhed,« siger Prins Joachim i klippet, som kan ses her.

Skulle være i Paris til efter OL i 2024

På den måde ser alt umiddelbart ud til at være planlagt og tilrettelagt, men det er bare ikke tilfældet. Det fortæller militære kilder til OLFI under stor diskretion. Ifølge OLFIs oplysninger er Prins Joachims udmelding kommet som en meget stor overraskelse, fordi han ifølge planerne skulle blive i jobbet som forsvarsattaché i Frankrig til 2024. Det ville passe perfekt med, at han og prinsessen kunne afslutte deres ophold med deltagelse i festlighederne ved OL, som finder sted næste gang i den franske hovedstad den 2.-18. august 2024.

Nu er alting imidlertid vendt på hovedet, og i såvel kongehuset som i Forsvaret og Statsministeriet prøver man at finde ud af, hvad man skal gøre. Ifølge OLFIs kilder er sagen den, at intet endnu er sat i værk endnu med henblik på en tilrettelæggelse af Prins Joachims videre karriere, og spørgsmålet er, om prinsen i virkeligheden bare har misforstået datoerne i sin ansættelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kli på billedet, hvis du vil læse artiklen om Prins Joachims optagelse på den højeste militære uddannelse i Frankrig …

Sagen er pikant, fordi den handler om grundloven, årpenge til kongelige, Folketingets godkendelse, den folkelige opbakning til kongehuset og ikke mindst fri konkurrence om eftertragtede stillinger under Forsvarsministeriets paraply. Den slags stillingsskifter skal nøje planlægges. De skal modnes, partiledere og ordførere skal tages med på råd, Forsvaret skal inddrages i overvejelserne, og i sidste ende skal indstillingen komme med motivation til Folketinget fra forsvarschefen.

Intet af dette er på plads. Danmark har ingen regering, og selv om et nyt folketing er trådt sammen, er udvalgsposterne endnu ikke besat, og vi er således langt fra at have sammensat en ny udgave af Folketingets Forsvarsudvalg, som skal tages med på råd. Samtidig står Forsvaret over for indgåelsen af et nyt forsvarsforlig, som skal udstikke kursen for dansk forsvar de kommende 10 år og dermed fastlægge danske prioriteringer i forhold til vores udenlandske samarbejdspartnere.

Dette skal alt sammen falde på plads, før det giver mening at tale om prinsens næste udstationering. Da Prins Joachim blev tilbudt stillingen i Paris, krævede det Folketingets godkendelse af, at han fortsat kunne modtage sine årpenge på 3,8 mio. kr. Kun Enhedslisten og SF stemte imod, og af beslutningsforslaget fremgik det, at godkendelsen udelukkende drejede sig om den aktuelle stilling.

»Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har i juni 2020 opnået ansættelse som forsvarsattaché på Danmarks ambassade i Paris. Stillingen besættes med virkning fra 1. september 2020 for 3 år med mulighed for forlængelse. Hans Kongelige Højhed vil fra dette tidspunkt tage fast bopæl i Frankrig.«

Med mulighed for forlængelse

Nu melder spørgsmålet sig, om Prins Joachim simpelthen har læst lovgrundlaget om sin ansættelse for bogstaveligt? I lovgrundlaget står der direkte, at ansættelsen gælder for tre år »med mulighed for forlængelse«. I statsadministrationen betyder det normalt ”3 år + 1 år” altså fire år. Er prinsen ikke blevet gjort opmærksom på denne forventning, eller har han simpelthen misforstået længden af sin udsendelse?

Når sagen er ekstra pikant, skyldes det, at regeringen, politikerne og ikke mindst kongehuset for alt i verden vil undgå at skabe ballade og påkalde kongehuset negativ opmærksomhed. Derfor er det helt uhørt, at prinsen selv melder sit jobskifte ud, inden noget overhovedet er faldet på plads. Det kan af kritikere opfattes som, at han selv bestemmer, hvor han vil hen, og det kan en kongelig ikke i nutidens Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet …

klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Prins Joachims udnævnelse til Danmarks forsvarsattaché i Paris …

Samtidig er der overordentligt mange gode grunde til at beholde Prins Joachim i en funktion i Europa, hvor han kan udnytte sit franske sprog og gode kontakter. Forud for sin tiltrædelse som forsvarsattaché gennemgik prinsen den højeste militære uddannelse, man kan få adgang til i Frankrig. Det skete på Centre des Hautes Études Militaire (CHEM) og Institut des Hautes Études de la defense Nationale (IHEDN) i Paris, hvor han studerede sammen med generaler, admiraler og nogle af samfundets spidser i Frankrig. Det gav ham et eftertragtet og yderst værdifuldt netværk blandt nogle af de mest toneangivende beslutningstagere i såvel Frankrig som internationalt.

I juni ophævede danskerne EU-forsvarsforbeholdet, og dermed kommer Danmark og den danske forsvarsindustri til at spille en langt større rolle i udviklingen af en europæisk forsvarsdimension og europæiske forsvarsindustrielle kapaciteter. Her ville prinsen kunne spille en nøglerolle.

Prins Joachim har vist sig som et værdifuldt aktiv

Spørgsmålet er nu, hvor sagen lander? Vil man fra politisk hold forsøge at imødekomme prinsen ved at haste sagen igennem Folketinget, så snart en ny regering er på plads, eller vil man forsøge at overbevise prinsen om det rigtige i at vente med et jobskifte til efter OL i Paris i 2024?

Under alle omstændigheder ligger det fast, at Prins Joachim har vist sig som et værdifuldt aktiv i stillingen som forsvarsattaché. Han er pligtopfyldende og har vist sig at være lige præcis den gevinst, som enhver udenrigstjeneste vil tage imod med kyshånd. Han er fagligt kompetent, alvidende og socialt intelligent, og han imponerer de mennesker, han møder. Det gør han både professionelt og med et charmerende og vindende væsen.

Sagen handler derfor ikke om prinsens kompetencer som forsvarsattaché. De er second to none, og prinsen vil derfor kunne træde ind på en hvilken som helst dansk ambassade i udlandet og tilføre en ekstraordinært høj værdi. Spørgsmålet er så, hvor prinsen bedst arbejder for Danmark og danske interesser og samtidig får en hverdag, som passer både ham og familien?

Det kan være i Washington. Men det kan også være i London, Bruxelles, Madrid eller Berlin. Og ikke mindst hvornår? Den officielle udmelding har vi stadig til gode at høre fra officielle kilder.

Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2002 og har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde. Han var på Jyllands-Posten i otte år efterfulgt af en kort periode som kommunikationskonsulent hos Rigsadvokaten, inden han etablerede OLFI i februar 2016.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Vi må tale om garnisonering, hvis bemandingsudfordringen skal løses

DEBAT: Den nuværende garnisonering i Hæren er en af de primære kilder til den udfordrede bemandingssituation. Det er nødvendigt at tage den op til revision og diskutere de geografiske rammer, hvis yngre soldater skal have lyst til at blive i Forsvaret mere end et par år, mener premierløjtnant Christian...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer