spot_img

Folketingets beskyttelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet gør ondt værre

DEBAT: Sagen om Claus Hjort Frederiksens immunitet er langt mere alvorlig og skadelig, end mediedækningen og den politiske debat giver indtryk af, og den vil få konsekvenser for Danmark. Hjort har begået en graverende fejl og forlader dansk politik med et flosset renommé. Men han har stadig mulighed for at forlade Folketinget med rank ryg, hvis han selv beder om ophævelse af sin immunitet.

Lad os samle tankerne en gang. Mens ledere i både Berlingske og i Weekendavisen udtrykker stor begejstring over det blå flertals beslutning om at frede forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fra at blive stillet for en dommer i forbindelse med sin offentlige bekræftelse af indholdet af de statshemmeligheder, der muligvis er blevet lækket til samme medier af den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, så er der grund til et træde et skridt tilbage og vurdere de foreløbige konsekvenser af sagen.

Det var som bekendt Tilsynet med Efterretningstjenesternes (TET) pressemeddelelse den 24. august 2020, som ikke nævnte ét ord om kabelaflytninger eller samarbejdet med NSA, der startede hele balladen. Sagen blev håndteret af den daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S). Med den for hende kendte klodsethed valgte hun at tage TET’s observationer for pålydende og hjemsendte ledelsen i FE, indtil sagen kunne undersøges nærmere. Det må antages, at hendes politiske instinkt og pressemeddelelsens karakter fik hende til at antage, at offentligheden anført af en kritisk presse ville kræve korrigerende handling.

Det skete imidlertid ikke. I stedet begyndte medierne at skrive om en dybt hemmelig aftale mellem Danmark og USA om kabelaflytning, som ikke var nævnt i TET’s pressemeddelelse. I stedet for at rette fokus på de forhold, som TET havde fremført, blev sagen gennem massive lækager af dybt klassificerede oplysninger drejet over til at vedrøre en hemmelig aftale mellem Danmark og USA om kabelaflytning.

I stedet for at have sympati for en whistleblower, der agerede helt efter bogen og henvendte sig til TET for i fortrolighed at meddele tilsynet sin bekymring, så blev denne person smidt under bussen af de såkaldte kritiske medier, der i en lind strøm blev forsynet med klassificeret viden herunder detaljerede informationer om whistlebloweren.

Hemmelige oplysninger tilflød medierne i en lind strøm

Mens hemmelige oplysninger tilflød medier, blev regeringen og Folketingets partier enige om at lade TET-undersøgelsen underkaste en landsdommerkommission, der med udgangspunkt i et hemmeligt kommissorium blev nedsat for at efterprøve, om TET havde ret i de forhold, der blev påpeget i TET’s pressemeddelelse – herunder om de bortviste medarbejdere kunne kritiseres. I stærk kontrast til kravet om åbenhed i forbindelse med sagen, blev der ikke stillet spørgsmålstegn ved hemmeligholdelsen af kommissoriet. Det blev uden forbehold og kritiske spørgsmål taget for pålydende, da landsdommerkommissionen kunne fastslå, at man på baggrund af den stillede opgave ikke fandt, at der kunne udtales kritik overfor de hjemsendte medarbejdere, og at de kunne genindtræde i deres stillinger.

Man kan gisne om, hvorfor TET og landsdommerkommissionen kunne komme frem til modsatrettede konklusioner. En plausibel forklaring er, at landsdommerkommissionen i det hemmelige kommissorium er blevet pålagt at tage hensyn til eksistensen af den lækkede hemmelige aftale, som skiftende regeringer har tiltrådt, og som danner udgangspunkt for det hemmelige samarbejde med en eller flere fremmede magter. Er antagelsen korrekt, så kan ledelsen af FE naturligvis ikke klandres for, at man har udøvet sin virksomhed som ønsket af skiftende regeringer. Den lækkede aftale var blot så hemmelig, at formentlig hverken TET eller for den sags skyld whistlebloweren havde kendskab til den.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) risikerer fængselsstraf for at bekræfte dybt fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed og FEs hemmelige samarbejde med NSA i USA …

Sagen kunne have været afsluttet med landsdommerkommissionens rapport. Man kan i den forbindelse gisne om, at den bortviste chef for FE, Lars Findsen, angiveligt ikke havde tillid til den centraladministration, som han selv er formet af, men har siden bortvisningen tilsyneladende – det har flere medier antydet – stået bag mange af de lækkede dybt hemmelige dokumenter, der kom til udvalgte redaktioner og journalisters kendskab.

Der var tilsyneladende iværksat en egentlig efterforskning af omstændighederne bag de lækkede hemmelige informationer, der samtidigt med offentliggørelsen af resultatet af landsdommerkommissionens undersøgelse medførte, at Lars Findsen sammen med flere andre blev arresteret angiveligt for at have lækket statshemmeligheder. Det var måske de samme hemmeligheder, som den forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bekræftede offentligt i forbindelse med forskellige interviews.

Også journalister og redaktører risikerer tiltale §109

Ved besøg på de større avisers redaktioner orienterede chefen for PET (Politiets Efterretningstjeneste) og den fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste de forskellige chefredaktører om, at straffelovens §109 også omfatter videregivelse af hemmelige informationer. Det blev formentligt også præciseret, at journalister og redaktører kunne blive pålagt at vidne under vidneansvar i sager, der vedrører overtrædelse af §109, herunder om navne på de kilder, der har videregivet hemmelige informationer. På grund af strafferammen og dermed lovbruddets alvor vil medierne ikke længere kunne henholde sig til princippet om kildebeskyttelse som argument for ikke at vidne.

Besøget havde bestemt ikke den tilsigtede effekt – tværtimod. Den noget ensidige mediedækning af sagen har bl.a. haft til formål at banalisere sagen og argumentere for, at myndighederne har en dårlig sag bl.a. med henvisning til, at kabelaflytningen – efter den amerikanske efterretningsmand Edward Snowdens afsløringer i 2013 – var offentlig og almen viden, og at lækagerne ikke retfærdiggjorde hverken anholdelser eller varetægtsfængsling. Indignation og lydstyrken af samme blev ikke mindre, da det senere stod klart, at den forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ligeledes var sigtet efter straffelovens §109.

Mens medierne har haft frit spil, så har myndighederne og regeringen i sagens natur overholdt den tavshedspligt, der følger af sagens karakter og den omstændighed, at sagen var under efterforskning.

Effekten af mediedækningen har kunnet aflæses i de kritiske indlæg en række eksperter har skrevet. Seneste eksempel er professor Eva Smiths indlæg i Berlingske, hvor hun under overskriften: ”Regeringens argumenter i sagen om Claus Hjort er de samme, man hører i diktaturstater” lader forstå, at regeringen bevæger sig på kanten af retsstaten. Professorens argumentation hviler imidlertid på den fejlagtige præmis, at den tidligere chef for forsvarets efterretningstjeneste, Thomas Ahrenkiel, i et interview med Politiken i 2013 bekræftede kabelaflytningen. Det passer imidlertid ikke, og professor Eva Smith har efterfølgende været nødt til at berigtige sin kommentar. Der er ingen myndighedsperson, hverken ministre eller efterretningschefer, der offentligt har bekræftet kabelaflytning eller aftaler om samme.

Claus Hjort Frederiksen er den første!

Sagen handler om alt andet end banaliteter og politisk chikane

Med det bagtæppe, som den skæve og ukritiske mediedækning har skabt, er der tegnet et billede af, at sagen imod Claus Hjort Frederiksen hviler på banaliteter og er politisk chikane gennemført af en magtfuldkommen regering. Intet er længere fra sandheden.

Internationalt efterretningssamarbejde hviler på tillid bygget op over mange år og på tillid til, at de implicerede myndigheder kan holde på hemmeligheder. Efterretningssamarbejde er ikke en envejsaffære, men i sagens natur et samarbejde, der kommer alle medvirkende nationer til gode. Det er næppe nogen hemmelighed, at den omstændighed, at vi har kunne holde Danmark fri for større terroranslag, ikke alene kan tilskrives danske myndigheder, men derimod er resultatet af det efterretningsmæssige samarbejde, der giver ressourcestærke samarbejdspartnere mulighed for at tippe dansk politi om konkrete trusler.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vi læse artiklen om FE, som passer virkeligt dårligt på os alle sammen …

Det der er sket i Danmark med de lækkede informationer, hvis indhold efterfølgende er blevet bekræftet af en forhenværende forsvarsminister, er en efterretningsmæssig skandale af astronomisk størrelse. Det betyder – med forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen bekræftelse af indholdet af de lækkede informationer, at der ikke længere er tale om mediemæssige spekulationer og formodninger, men en fastslået kendsgerning.

Claus Hjort Frederiksen overtræder ikke alene ministeransvarlighedsloven og straffelovens §109. Han tilsidesætter også Statsministeriets sikkerhedscirkulære, der fastlægger de sikkerhedsmæssige rammer for Danmarks samarbejde med internationale organisationer og fremmede magter herunder sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse. Det må antages, at Claus Hjort Frederiksen enten er blevet sikkerhedsgodkendt eller som minimum har kendskab til det skema, der skal udfyldes i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser. Her fremgår det klart, at straffelovens §109 skal overholdes, ligesom det gøres klart, hvilke konsekvenser overtrædelser af denne paragraf har.

Det kan ganske enkelt ikke være ukendskab til love og bestemmelser, som Claus Hjort Frederiksen kan påberåbe sig i denne sag.

Statsministeren har endnu ikke besøgt den amerikanske præsident

Danmark er ikke den eneste nation, der har oplevet kompromitteringer af dybt klassificerede information. Alle husker føromtalte Edward Snowden, der i 2013 lammede de vestlige efterretningstjenester ved massive læk af hemmelige informationer. Han sidder nu i eksil i Moskva. Men der er ingen, der er i tvivl om, at han vil blive arresteret og retsforfulgt, hvis han forlader Rusland.

Snowden afleverede formentlig ikke sine stjålne højt klassificerede informationer direkte til russiske FSB agenter – men offentliggjorde i stedet de mange sensitive dokumenter. Hjort har heller ikke mødtes med russiske agenter og udleveret brune kuverter, som medierne har spekuleret i – men russere eller andre behøver ikke mødes med kilder, når de kan læse hemmelighederne i aviserne.

Det internationale efterretningssamarbejde tilsiger, at hvis hemmeligheder kompromitteres, så er den pågældende nations myndigheder forpligtet til at underrette samarbejdspartnere, således at mitigerende tiltag kan iværksættes. Det måtte myndigheder i USA gøre efter Snowden, og det har danske myndigheder antageligvis også måttet gøre, efter at medierne omtalte de lækkede informationer, der blev bekræftet af Claus Hjort Frederiksen. For Danmark udestår der et massivt arbejde med at genoprette tilliden til de fremmede magter, som vi samarbejder med. Det skal ske, så vi kan komme tilbage i inderkredsen af det efterretningsmæssige samarbejde, som på så mange måder er af kritisk betydning for vores sikkerhed i Danmark.

Der er lang vej igen, og hvis man skal finde en god forklaring på, hvorfor den danske statsminister – som den eneste nordiske regeringschef – endnu ikke har haft en samtale med den amerikanske præsident Biden, så er en af forklaringerne den efterretningsmæssige skandale, der har sendt Danmark i køleboksen og ufatteligt langt fra den status, vi tidligere har nydt i det internationale samarbejde.

Dette er en kendsgerning, der ikke har fået meget bevågenhed, hverken i mediedækningen eller i den ophedede politiske debat. Det virker nærmest som om, man anser FE-skandalen som et internt dansk anliggende uden relationer til omverdenen. Intet er mere forkert. FE-skandalen drejer sig i den grad om Danmarks forhold til allierede og fremmede magter. Det gælder også de tiltag, der er iværksat i kølvandet på den.

Den erkendelse er desværre ikke nået til Folketinget, hvor sagen fortsat behandles på sognerådsniveau. Oppositionens beslutning om ikke at stemme for ophævelsen af Claus Hjort Frederiksens immunitet vil sende klare signaler til omverdenen om, at vi fortsat ikke tager sagen alvorligt. Det får konsekvenser.

Det forekommer også underligt og lidet betryggende, at de borgerlige partier sammen med Enhedslisten tilsyneladende ikke har tillid til, at det uafhængige danske retssystem virker og virkeligt er uafhængigt. Hvis de troede på domstolene, var der vel ingen risiko for, at der ville ske et justitsmord?

Claus Hjort Frederiksen kan selv bede om ophævelse af sin immunitet

Når den sidste skål over oppositionens Pyrrhus-sejr er drukket på redaktionerne og i partikontorerne, indtræder de tømmermænd, der må give anledning til eftertanke.

* Hvilket signal har vi sendt til vores allierede og samarbejdspartnere, når vi friholder en tidligere forsvarsminister fra at stå til ansvar overfor en dommer i en sag, der vedrører hans uretmæssige og ulovlige bekræftelse af hemmelige informationer lækket til pressen?

* Hvordan kan Folketinget og regeringen i fremtiden betros klassificerede informationer, hvis det er åbenbart, at medlemmer af Folketinget fritages for retsforfølgelse, når de bekræfter eller lækker hemmelige informationer i modstrid med straffelovens §109?

* Kan Danmark anses for en troværdig allieret og partner, når ministre og øvrige folketingsmedlemmer uden konsekvenser kan overtræde deres tavshedspligt og straffelovens §109?

* Hvilke interesser har de danske medier varetaget i den relativt kritikløse dækning af denne efterretningsskandale? Er det samfundets, eller har journalistisk dovenskab gjort medierne til redskab for ”venner” af redaktionen?

Der er mange spørgsmål, der trænger sig på. Uanset hvilke synspunkter man tidligere har haft til sagen, er det på tide, at vi alle hæver blikket og erkender, at det her drejer sig om langt mere end interne politiske trakasserier – det drejer sig faktisk om Danmarks placering som troværdig partner i den verden, vi ønsker at være en del af.

Det skal afslutningsvis nævnes, at jeg på ingen måde tillægger Claus Hjort Frederiksen hverken ønsker eller motiver om bevidst at skade Danmark eller danske interesser. Claus Hjort Frederiksen har tjent det danske demokrati og samfund på bedste vis gennem en lang og fortjenstfuld politisk karriere.

Desværre forlader han dansk politik med et flosset og uafklaret renommé, der vil kaste en mørk skygge over hans otium og eftermæle. Han har begået en graverende fejl, og det er jeg sikker på, at han godt selv er klar over, selvom han umiddelbart har klaret frisag ved, at et flertal i Folketinget ikke ville stemme for at ophæve hans immunitet.

Claus Hjort Frederiksen har imidlertid fortsat mulighed for at forlade Folketinget og det politiske arbejde med rank ryg og i tillid til, at han har gjort Danmark en sidste tjeneste. Han kan vælge selv at fremsætte ønske om, at hans immunitet bliver ophævet og meddele, at han tager konsekvensen af sine handlinger ved at gennemføre den retssag, som ikke mindst omverdenen forventer, at han skal igennem.

Holder beviserne ikke, er han naturligvis en fri mand, og skulle det vise sig, at der er grundlag for straf, så er jeg sikker på, at retten vil udvise mildhed og give Claus Hjort Frederiksen fuld kredit for fortjenstfulde indsat i det danske demokratis tjeneste.

Det er den eneste mulighed vi har for at genoprette vores position som en troværdig og driftssikker international samarbejdspartner.

At fortsætte som intet er hændt er ikke en option, hvis man har Danmarks sikkerhed og interesser i tankerne. Og det skader Danmark, hvis medierne fortsat hævder, at der er tale om en banal politisk sag. Det passer ganske enkelt ikke. Det her er langt mere alvorligt, end mediedækningen og de forskellige eksperttilkendegivelser hidtil har givet indtryk af.

Torben Ørting Jørgensen er nyvalgt formand for organisationen Folk & Sikkerhed og sidder derudover i OLFIs advisory board. Foto: Ernstved

Andre læste også

Et kriseramt Boeing retter blikket mod Europa og udvider på hjemmebanen

Abonnement
REPORTAGE: Boeings civile forretning står i problemer til halsen, men koncernens forsvarsgren øjner store salg til et oprustningsvilligt Europa. Senere på måneden viser Boeing sine produkter frem på flyshowet i Farnborough, og som en del af optakten inviterede flygiganten OLFI og en række andre europæiske og amerikanske forsvarsmedier på...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

11 KOMMENTARER

guest
11 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bjørn Christensen
Læser
Bjørn Christensen
22. maj 2022 14:21

Bravo og tak – Hvor befriende at Torben Ørting Jørgensen “skærer” igennem den ringe og unuanceret dækning af Hjort sagen. Som mangeårig ansat i Forsvaret var jeg selv umådelig overrasket over, at en tidligere forsvarsminister, på tv, bekræftede højt klassificerede oplysninger. I efterretningsverdenen er det “børnelærdom”, at bekræftede efterretninger er mere værdifulde. Når en forsvarsminister således bekræfter en meget hemmelig oplysning fås det ikke bedre – FSB og ligesindede må have ” klappet” i sine hænder.

Torben Ørting Jørgensen
Læser
Torben Ørting Jørgensen
24. maj 2022 13:46

Aslak Stage, jeg skal for god ordens skyld nævne, at indlægget er skrevet af Torben Ørting Jørgensen og ikke, som du skriver af Troels Ørting Jørgensen. Når man går i rette med en person, så er det vigtigt at det er den rigtige

Der er en interessant problemstilling i det du nævner og som jeg også forsøger at præsentere i mit indlæg. Vi har i Danmark et princip om lighed for loven. Det gælder normalt – også i sager der vedrører Folketingsmedlemmer, hvor immuniteten normalt ophæves, hvis Folketingsmedlemmet står overfor en konkret tiltale. Straffelovens §109 har en karakter, hvor langt de fleste sigtelser og tiltaler i sagens natur vil have en karakter, der gør dem uegnet til at blive håndteret i den normale åbenhed og offentlighed. Med flertallet i Folketingets beslutning om ikke at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet har Folketinget rejst en problemstilling om, hvorvidt Straffelovens §109 overhovedet gælder for Folketingets medlemmer. Det er en interessant problemstilling fordi den rører ved hele det strafretslige fundament, som Folketinget og regerings omgang med statshemmeligheder hviler på.

Og sager af den karakter, som Claus Hjort Frederiksens, er udtryk for er ikke kun et internt dansk anliggende. Det vedrører hel fundamentet for internationalt samarbejde på det efterretningsmæssige og sikkerhedsmæssige område. Jeg tror faktisk ikke, at du kan finde nogen lande, hvor en bestemt gruppe mennesker er fritaget for konsekvenser af at røbe eller bekræfte indholdet af statshemmelighed. Og jeg vil vove den påstand, at Danmark ikke længere vil være i stand til at indgå i et forpligtende samarbejde i rammen af EU, NATO eller bilateralt, der forudsætter udveksling af hemmelige informationer. Det får derfor konsekvenser, hvis det bliver klart for vores samarbejdspartnere, at Folketingsmedlemmer, der ofte også er ministre ikke er omfattet af den straffelovsparagraf, der netop er indsat for at drage omsorg for, at staten kan holde på hemmeligheder. Det er det internationale perspektiv af sagen, der ikke hr været medtaget i den noget ensidige debat, der har været ført om sagen indtil nu. Her har myndighederne haft tavshedspligt, mens perlerækken af eksperter og journalister har haft frit slag.
Jeg er i øvrigt helt enig i, at sagen aldrig burde have været en sag og har været elendigt håndteret af den forhenværende forsvarsminister Bramsen. Det retfærdiggør dog ikke de efterfølgende lækager. Og det er dem jeg debatterer i mit indlæg.

Når jeg taler om sogneråd, så er det netop fordi præmissen for den politiske diskussion har været et falsk narrativ om, at alle vidste alt om kabeaflytningen og at der ikke har været noget hemmeligt siden Snowdens massive læk. Intet er mindre forkert og det er også derfor, at professor Eva Smith var nødt til at korrigere hendes seneste indlæg i berlingske, der netop hvilede på den forkerte præmis.

Poul Erik Tranberg, OLFI kan ikke tages til indtægt for de synspunkter jeg fremfører i mit indlæg. Det du opfatter som arrogance står helt for min egen regning. Det er naturligvis irriterende når man en gang i mellem bliver mødt med andre synspunkter end dem man selv deler, men det overlever du nok her. Grundloven er helt afgørende for sagen og for vores måde at indrette det danske samfund på. Derfor skal den bruges med omtanke og det er jeg ikke sikker på er tilfældet her.

Jens Find
Læser
Jens Find
23. maj 2022 19:58

Folketingsmedlemmers immunitet er jo sat i verden for at beskytte Folketinget som institution mod en regerings forsøg på at stække oppositionen med grundløse sigtelser – ikke at beskytte det enkelte medlem mod retsforfølgelse.
Når et flertal af tinget insisterer på at kende sigtelsen i detaljer for at tage stilling til ophævelse af immuniteten, er det – efter min ringe opfattelse – at skyde over målet.
Spørgsmålet burde rettere være: “Er der noget der tyder på, at sigtelsen er et forsøg på at nægte politisk modstand?” Og svaret på dét spørgsmål er et klart “Nej”, hvorfor immuniteten burde være ophævet, så Claus Hjort Frederiksen kunne tiltales.

Hans Wadskjær Nielsen
Læser
Hans Wadskjær Nielsen
23. maj 2022 11:08

Tak for artiklen, det giver virkelig mulighed for refleksion

Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
24. maj 2022 13:00

Torben Ørting Jørgensens fremstilling og analyse er logisk, indsigtsfuld og med stor sikkerhed korrekt. Læg mærke til CHF var den oprindelige lækage og myten om tidligere danske lækager dovne journalisters og professorers gentagede myte. Også tak for argumentationen om Findsens medansvar, mon selvcentreret spin står over Danmarks sikkerhed? Retten vil tale, jo mindre hans Djøf-venner får forhindret retssag.
Skuffende at Venstre valgte at redde en ven og Konservative lod sig presse til at vende på en tallerken.

Freddy Jensen
Læser
Freddy Jensen
17. oktober 2022 9:22

Om han kan undgå en fængselsstraf, Han får da BARE 60 dage med fodlænke, ligesom IS så kan han sidde hjemme i lænestolen og afsone den straf, som burde bestå i straffearbejde i 12 år. Det er den mest alvorlige forbrydelse han har begået, det er landets og os allesammens sikkerhed,der står på spil.

Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
25. maj 2022 13:34

Torben Ørting Jørgensen, jeg beklager tastefejlen.
Og tak for uddybningen. Jeg er enig langt hen ad vejen.
Jeg mener dog stadig ikke det er ok at kalde det en sognerådsdebat når folketinget diskuterer ophævelse af immunitet for et folketingsmedlem, hvor man reelt ikke ved hvad anklagen handler om.
Som dagens artikel i Berlingske gør opmærksom på så er der så mange ting i den her sag, som “stinker” og hvor myndighederne gemmer sig bag undskyldninger som at justitsministeren bare er gummistempel med videre.
https://www.berlingske.dk/samfund/tesfaye-under-politisk-pres-i-sag-om-moerklaegning-her-er-de-basale
Man skyder gråspurve med kanoner og det ender i et politisk spil, hvor regeringen i min bog gemmer sig bag rigsadvokaten og domstolene og det er der Folketinget sætter dem stolen for døren ved at nægte at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet.

Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
23. maj 2022 7:13

At kalde det sognerådsniveau at et flertal i Folketinget har valgt ikke at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet på baggrund af at man ikke ved hvad den reelle anklage er, viser at Troels Ørting Jørgensen ikke forstår hvad baggrunden for denne beslutning er og ikke mindst at han ikke respekterer at Folketinget har denne ret i henhold til Grundloven og at hvis han havde fulgt med i diskussionen på tinge og udenfor ,netop ville have forstået at det ikke har været en let beslutning at tage.
Det sædvanlige argument med at et flertal af Folketinget ikke har tillid til domstolene i denne sag er en stråmand og viser at man ikke har sat sig ind i selve essensen af hvorfor et flertal af Folketinget har valgt at “frede” Claus Hjort Frederiksen, så længe han er medlem af Folketinget. Læs Eva Smiths kommentar om det her: https://www.altinget.dk/artikel/eva-smith-fandt-nick-haekkerup-en-kattelem-i-sidste-oejeblik
Det er også i min bog en underlig argumentation at snakke om hvilket signal vi sender til vores allierede hvis ikke vi retsforfølger en person for at videregive fortrolige oplysninger.
At sagen overhovedet er kommet hertil viser vores allierede at de ansvarlige politikere og embedsfolk (forsvarsminister, departementschefer, Statsminister m. fl.) ikke har været sagen voksen og har ladet en sag, som skulle have været klaret indendøre, eksplodere i offentligheden.
Alle FE’s samarbejdspartnere har sikkert oplevet denne type sager selv og ved at det vigtigste er at tingene klares indenfor murene og at man er indstillet på at lade ting fare netop for ikke at få tingene ud i det offentlige. Det er 101 i grundbogen for sikkerhedsarbejde og alle har forståelse for at det er sådan.
Derfor kan vores allierede kan kun ryste på hovedet over at en så kilden sag ikke er blevet håndteret mere professionelt og derfor er det også pudsigt at opleve når folk pludselig vender det om til at vores allierede synes at miste respekt for Danmark, fordi vi ikke laver en retssag bag lukkede døre mod en tidligere forsvarsminister og politiker, samt Chefen for en af vores efterretningstjenester. Respekten mistede de, da sagen kom ud i offentligheden.
Og det er meget sigende at Rigsadvokaten har indstillet sagen mod Claus Hjort Frederiksen. Det behøvede ikke Rigsadvokaten ikke! De kunne bare vente på at Claus Hjort Frederiksen ikke længere var folketingsmedlem. Det må betyde at sagens alvor åbenbart ikke er så stor, siden at man ikke “blot” venter.
Så nej, Troels Ørting Jørgensen, det er ikke sognerådsniveau. Det er faktisk folkestyret, som arbejder og det fortjener respekt for det, uanset om man er enig eller uenig i de beslutninger, som tages. Det kaldes demokrati og er en retsstat værdig.
At sagen er mudret og det skaber spændinger og ikke mindst politikerlede fordi sagen præsenteres som folketing mod domstolene, viser blot igen at sagen slet ikke burde være kommet dertil og det burde statsminister, forsvarsminister og ikke mindst de mange embedsmænd være klar over og have forhindret at det kom dertil.

Aslak Stage
Læser
Aslak Stage
23. maj 2022 7:53

At kalde det sognerådsniveau at et flertal i Folketinget har valgt ikke at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet på baggrund af at man ikke ved hvad den reelle anklage er, viser at Troels Ørting Jørgensen ikke forstår hvad baggrunden for denne beslutning er og ikke mindst at han ikke respekterer at Folketinget har denne ret i henhold til Grundloven og at hvis han havde fulgt med i diskussionen på tinge og udenfor ,netop ville have forstået at det ikke har været en let beslutning at tage.
Det sædvanlige argument med at et flertal af Folketinget ikke har tillid til domstolene i denne sag er en stråmand og viser at man ikke har sat sig ind i selve essensen af hvorfor et flertal af Folketinget har valgt at “frede” Claus Hjort Frederiksen, så længe han er medlem af Folketinget. Læs Eva Smiths kommentar om det her: https://www.altinget.dk/artikel/eva-smith-fandt-nick-haekkerup-en-kattelem-i-sidste-oejeblik
Det er også i min bog en underlig argumentation at snakke om hvilket signal vi sender til vores allierede hvis ikke vi retsforfølger en person for at videregive fortrolige oplysninger.
At sagen overhovedet er kommet hertil viser vores allierede at de ansvarlige politikere og embedsfolk (forsvarsminister, departementschefer, Statsminister m. fl.) ikke har været sagen voksen og har ladet en sag, som skulle have været klaret indendøre, eksplodere i offentligheden.
Alle FE’s samarbejdspartnere har sikkert oplevet denne type sager selv og ved at det vigtigste er at tingene klares indenfor murene og at man er indstillet på at lade ting fare netop for ikke at få tingene ud i det offentlige. Det er 101 i grundbogen for sikkerhedsarbejde og alle har forståelse for at det er sådan.
Derfor kan vores allierede kan kun ryste på hovedet over at en så kilden sag ikke er blevet håndteret mere professionelt og derfor er det også pudsigt at opleve når folk pludselig vender det om til at vores allierede synes at miste respekt for Danmark, fordi vi ikke laver en retssag bag lukkede døre mod en tidligere forsvarsminister og politiker, samt Chefen for en af vores efterretningstjenester. Respekten mistede de, da sagen kom ud i offentligheden.
Og det er meget sigende at Rigsadvokaten har indstillet sagen mod Claus Hjort Frederiksen. Det behøvede ikke Rigsadvokaten ikke! De kunne bare vente på at Claus Hjort Frederiksen ikke længere var folketingsmedlem. Det må betyde at sagens alvor åbenbart ikke er så stor, siden at man ikke “blot” venter.
Så nej, Troels Ørting Jørgensen, det er ikke sognerådsniveau. Det er faktisk folkestyret, som arbejder og det fortjener respekt for det, uanset om man er enig eller uenig i de beslutninger, som tages. Det kaldes demokrati og er en retsstat værdig.
At sagen er mudret og det skaber spændinger og ikke mindst politikerlede fordi sagen præsenteres som folketing mod domstolene, viser blot igen at sagen slet ikke burde være kommet dertil og det burde statsminister, forsvarsminister og ikke mindst de mange embedsmænd være klar over og have forhindret at det kom dertil.

Rasmus Hansen
Læser
Rasmus Hansen
23. maj 2022 13:33

Tja, hvilket signal sender det at en ny regering sigter den tidligere forsvarsminister for landsforræderi…

Poul Erik Tranberg
Læser
Poul Erik Tranberg
23. maj 2022 1:01

OLFI har nu udnævnt sig selv til dommer. Med en uskøn arrogance bliver vi fortalt “sandheden”. Men vi kender jo aldeles ikke den planlagte tiltale af Claus Hjort. Heller ikke OLFI. Men vi kender Danmarks Grundlov. Og dette udgør mindst 50% af denne sag. Gud Ske Lov endte Folketinget med at nægte at ophæve Claus Hjorts immunitet, fordi hvert enkelt medlem har krav på at vide, hvad de skal afgive deres stemme om. Det er det, der afgør, om en Grundlovs fine ord dækker over et diktatur eller et demokrati. Sovjetunionen havde en ligeså fin grundlov som Danmark, men kan noget anstændigt menneske sige, at han/hun havde tiltro til Stalins retsvæsen? Jeg finder, at en mulig 30-dages fodlænke til Claus Hjort, som den aldeles maksimale udgang på en mulig senere retssag, vil være en 21-skuds sørgesalut over Mette Frederiksens utroligt klodsede ageren i denne sag. For en højesteretsdommer og selveste Eva Smith siger jo, at immuniteten kun dækker, så længe Claus Hjort er folketingsmedlem. Jeg er dog ikke helt så sikker. Paragraf 57 i Grundloven siger ikke udtrykkeligt, at politiske handlinger som medlem ikke har immunitet efter medlemskabets ophør. Min tvivl er affødt af international lov, hvor diplomater jf. Wiener-konventionen fra 1961, bevarer deres immunitet også efter afslutningen af tjenesteperioden i det land, som ellers måtte ønske at straffe den tidligere diplomat for handlinger, som blev gennemført i tjenesteperioden. Det er en beskyttelse af diplomaten. Den tilsvarende beskyttelse mod politisk forfølgelse bør da tilsvarende gælde for Danmarks folketingsmedlemmer. Venligst