spot_img

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fortæller om sin sigtelse

I et opslag på Facebook fortæller tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at han blev sigtet den 20. december, og at det kom som et chok for ham. Først torsdag har han fået indblik i politiets materiale, som alene udgør udtalelser i pressen. Som folketingsmedlem er han stadig beskyttet af immunitet.

En sigtele efter straffelovens paragraf om landsforræderi kom fuldstændigt bag på tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det fortæller han fredag i et opslag på Facebook, hvor han uddyber den dramatiske sag fra FE, hvor også fire andre personer er sigtede efter samme paragraf.

Fredag aften fik FE-chef Lars Findsen ved et retsmøde i Københavns Byret for anden gang forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger – denne gang frem til den 3. marts. Dermed sidder den absolutte hovedperson på snart tredje måned varetægtsfængslet for at have røbet statshemmeligheder til fremmede magter. Og det er den samme paragraf, som Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter.

»Mandag den 20. december kom jeg kl. 11 hjem efter at have været til massage. Da jeg parkerede bilen og slukkede motoren, sprang to mænd ud af bilen og præsenterede deres politiskilte og præsenterede mig for en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 109. Det var et chok. Jeg har ikke tidligere i mit liv været sigtet for noget strafbart. Denne sigtelse handler om landsskadelig virksomhed med en strafferamme på op til 12 års fængsel,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Sagen begyndte helt tilbage i august 2020

Sigtelsen kom efter et langstrakt forløb, som tog sin begyndelse i sensommeren 2020. Mandag den 24. august – samme dag som den tidligere hærchef H.-C. Mathiesen ved Vestre Landsret i Viborg blev idømt tre måneders ubetinget fængsel – udsendte Tilsynet med Efterretningstjeneste (TET) en opsigtsvækkende pressemeddelelse. I den rettede tilsynet en række alvorlige anklager mod FE’s ledelse for bl.a. at bryde loven, at have spioneret mod danske statsborgere og at have det, som tilsynet kaldte en »uhensigtsmæssigt legalitetskultur«.

Samme dag hjemsendte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) fire medarbejdere herunder FE-chef Lars Findsen, og et par dage senere blev også tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel hjemsendt og fik annulleret sin ansættelse som Danmarks nye ambassadør i Berlin.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vi læse artiklen om FE, som passer virkeligt dårligt på os alle sammen …

Hjemsendelsen fik Claus Hjort Frederiksen til at rette en heftig kritik af Trine Bramsen, og da flere medier i ugerne efter fortalte om et yderst hemmeligt samarbejde mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og FE, gik den tidligere Venstre-minister ud og bekræftede historierne.

»Det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister og politisk chef for efterretningstjenesten ved, at der her er et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system. Jeg tror ikke, at man kan sige, at de bliver overvåget. Men man opsnapper meddelelser, hvor der figurerer et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse, som så bare forsvinder i mængden af de her ting. Der har efterretningstjenesten arbejdet målrettet i dialog med tilsynet om hele tiden at forbedre de der filtre, som skal filtrere danske statsborgere fra,« sagde Claus Hjort Frederiksen bl.a. til Weekendavisen.

Politiet arresterede fire personer

De opsigtsvækkende historier byggede på en række anonyme kilder, og i dag ved vi, at PET efterfølgende oprettede en særlig afdeling for at efterforske lækagerne fra de hemmelige tjenester. De omfattede ud over historien om NSA også en historie om en PET-agent, som var blevet fængslet og dømt i Spanien og lækager om tjenesternes analyser af trusselsvurderingerne fra fangelejrene i Syrien.

I begyndelsen af december slog politiet så til og arresterede fire nuværende og tidligere medarbejdere fra PET og FE. To blev varetægtsfængslet i 11 dage, og i dag sidder en af dem stadig varetægtsfængslet. Det er FE-chefen Lars Findsen. Men en sigtelse ramte altså også Claus Hjort Frederiksen, som ifølge sit Facebook-opslag måtte sørge for at få en forsvarer og tale med ham om sin retsstilling.

Artiklen fortsætter under Facebook-opdateringen …

»Jeg talte ikke med andre om det. Efter nytår fortalte jeg det dog til mine to sønner. Men efter nytår steg presset, fordi flere og flere journalister havde opsnappet, at der var en sigtelse mod mig. Fredag den 14. januar besluttede jeg via Venstres pressetjeneste at udsende en pressemeddelelse om, at jeg er sigtet,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Han fortæller videre, hvordan hans tidligere kolleger i Nato må have frygtet, om den tidligere danske forsvarsminister kunne have solgt hemmelige Nato-papirer til eksempelvis russerne eller kineserne.

»Den samme undren kan mine folketingskolleger have. Har han udleveret hemmeligheder til fremmede magter? Familiemedlemmer og venner i Sverige ringede rystede til mig. Det samme gjorde venner i USA. Men jeg vidste jo heller ikke selv, hvad jeg konkret blev sigtet for. Jeg har derfor opfordret til at sigtelsen mod mig blev offentliggjort,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Beskyttet af Folketingets immunitet

Først torsdag hørte Claus Hjort Frederiksen første gang om det materiale, som ligger til grund for sigtelsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) risikerer fængselsstraf for at bekræfte dybt fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed og FEs hemmelige samarbejde med NSA i USA …

»Det bevogtes som statshemmeligheder, selvom det ikke er det. Jeg kan konstatere, at det er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed. Der er absolut intet med blå briller og skæg,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Som folketingsmedlem nyder han immunitet, og ifølge Grundlovens § 57 kan »intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk gerning«.

Det betyder, at en eventuel tiltale forudsætter Folketingets samtykke til anklageskriftet, hvilket Claus Hjort Frederiksen bider fast i.

»Efter en højesteretsdom fra sidste år bør jeg og min ytringsfrihed i denne sag være beskyttet, hvilket i første række beror på Folketingets fortolkning. En eventuel retssag kræver at justitsministeren træffer beslutning,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Morten Brandborg
Læser
Morten Brandborg
6. februar 2022 16:14

Synes OLFI bør fakta tjekke historien. OLFI skriver af Findsen er fængslet ” for at have røbet statshemmeligheder til fremmede magter”. Det er ikke det andre medier publicerer. I følge Berlingske, er “Begrundelsen for mistanken mod spionchefen er mørklagt”.

Sidst ændret 2 år siden af Morten Brandborg
Morten Brandborg
Læser
Morten Brandborg
5. februar 2022 16:51

Olfi skriver at Lars Findsen er varetægtsfængslet, blandt andet “for at have røbet statshemmeligheder til fremmede magter”. Det er da vist ny information?