Retten i Glostrup vurderer ikke, at tidligere marinekonstabel Rasmus Carlsen havde noget juridisk ben at stå på i sit søgsmål mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Styrelsen er frifundet for forligsbrud, mens Rasmus Carlsen selv skal betale to måneders uberettiget erstatning tilbage.

Det blev til en endnu en bet for den forhenværende marinekonstabel og automatiktekniker Rasmus Carlsen, da Retten i Glostrup 17. juli afsagde dom i den sag, han havde anlagt mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Her skulle retten tage stilling til størrelsen på den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som Rasmus Carlsen blev tilkendt efter en arbejdsulykke ombord på fregatten ”Peter Willemoes” i 2013, samt til styrelsens påståede misligholdelse af parternes forlig om samme.

Sagen endte med en frifindelse af personalestyrelsen, mens Rasmus Carlsen – udover at måtte sluge nederlaget – blev dømt til at tilbagebetale to måneders erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som retten vurderede, at han modtog ”med urette” og i ond tro i november og december 2018.

Dermed blev der sat et juridisk punktum for den årelange strid mellem Rasmus Carlsen og personalestyrelsen, som inden retsmødet den 24. juni hovedsagelig havde været udkæmpet i mailkorrespondancer mellem Rasmus Carlsens advokater og styrelsens sagsbehandlere.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Rasmus Carlsen, som efter en arbejdsulykke i 2013 har været i et årelangt tovtrækkeri med Forsvarsministeriets Personalestyrelse om at få udbetalt det, han havde krav på …

Nederlaget er en bitter pille at sluge, fortæller Rasmus Carlsen, da OLFI beder ham reagere på dommen. Han mener fortsat ikke, at han er blevet retfærdigt behandlet:

»Min første reaktion må være, at Forsvaret har fået rettens ord for, at det er i orden at presse folk ud i et forlig, skønne over tabt arbejdsfortjeneste, stoppe udbetalingerne i tide og utide og forsinke betalingerne ud i det urimelige.«

Påstand om lønniveau ikke godtgjort

I retten gjorde Rasmus Carlsen gældende, at erstatningsbeløbet på 58.000 kroner månedligt, som personalestyrelsen indledningsvis selv regnede sig frem til, var rimeligt at fastholde. Personalestyrelsen mente omvendt, at man efter flere omregninger udviste stor velvilje ved at gå med til de 40.000 kroner, som blev resultatet af parternes forlig i 2017. 28.000 kroner havde været mere rimeligt, argumenterede advokat Sigrid Majlund Kjærulff på vegne af personalestyrelsen.

Dermed var det op til retten at afgøre, hvilken løn, Rasmus Carlsen ville have oppebåret, hvis arbejdsulykken aldrig var indtruffet – og dermed også, hvad størrelsen på erstatningen skulle have været fastsat til.

Retten fandt i den forbindelse, at det ikke kunne godtgøres, at Rasmus Carlsen ville være blevet ansat på en K60-kontrakt, som han efter eget udsagn ellers stilede efter. En negativ FOKUS-bedømmelse fra 2012 blev udslagsgivende, og sagens eneste vidne, Rasmus Carlsens tidligere nærmeste chef, fastholdt i retten, hvad han havde skrevet i bedømmelsen. Derfor fandt retten det ikke bevist, at Rasmus Carlsen efter ulykken fortsat var berettiget de 58.000 kroner, som han modtog i løn og tillæg på ulykkestidspunktet.

Tilsvarende afviste retten personalestyrelsens modsatrettede argument om, at Rasmus Carlsen med overvejende sandsynlighed ville være overgået til CU inden udløbet af hans K35-kontrakt. Netop dette argument lå ellers til grund for styrelsens halvering af udbetalingen i 2016, men heller ikke denne påstand fandtes der belæg for. Måske derfor undlod dommerfuldmægtig Anne-Marie Boysen at spekulere yderligere i det hypotetiske lønniveau. Hun valgte i hvert fald alene at forholde sig til det indgåede forlig:

»Retten finder imidlertid ikke, at Rasmus Carlsen har godtgjort, at han ville have oppebåret en højere løn end 40.000 kr. om måneden, hvorfor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste uanset ophævelsen af aftalen fortsat skulle sættes til 40.000 kr. om måneden,« fremgår det således af domsudskriften.

Afviser at have handlet i ond tro

Retten fandt det heller ikke bevist, at personalestyrelsen skulle have misligholdt forliget, som parterne indgik i foråret 2017. Af domsudskriften kan man læse, at retten noterer sig de mange forsinkede udbetalinger, men at styrelsens sagsbehandling også på dette punkt – i hvert fald rent juridisk – var inden for skiven:

»Da der ikke udtrykkeligt mellem parterne var aftalt en betingelse om betalingstid, og der ikke er ført bevis for indsigelser om betalingstidspunktet efter parternes indgåelse af aftalen, finder retten ikke, at de forsinkede betalinger kan føre til, at forligsaftalen var misligholdt.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsministeriets Personalestyrelse blev pure frifundet ved Retten i Glostrup. Dermed har styrelsen rettens ord for, at de må presse medarbejdere ud i ufordelagtige forlig, mener en skuffet Rasmus Carlsen: Foto: Kasper Wester, OLFI

I dag fortryder Rasmus Carlsen den uklare ordlyd i forliget. Han fastholder, at han følte sig presset til at indgå aftalen, da personalestyrelsen kort forinden havde standset udbetalingerne helt, og han derfor ikke havde råd til at lade være. Efter rådgivning fra sin daværende advokat indgik Rasmus Carlsen derfor forliget på betingelse af, at betalingerne fremover faldt til tiden – troede han.

»Jeg var af den klare forståelse, at det var en del af forliget, at de skulle betales til tiden. Til min advokat gjorde jeg klart udtryk for, at ellers var jeg ikke interesseret,« siger Rasmus Carlsen, der altså hverken fik ret i den ene eller anden påstand og står tilbage med et juridisk nederlag, der bedst kan beskrives som totalt.

Retten fandt til gengæld, at Rasmus Carlsen selv handlede i ond tro ved at modtage udbetalinger for månederne november og december i 2018, da styrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne havde gjort det klart, at han kun var berettiget til erstatning til og med oktober. Derfor skal han betale beløbet tilbage, ligesom han trods fri proces heller ikke slipper for at betale de af sagens omkostninger, der har med dette forhold at gøre.

Som i tilfældet med den uklare forligstekst føler Rasmus Carlsen, at han også på dette punkt har modtaget en mangelfuld og utilstrækkelig juridisk vejledning fra flere af sine skiftende advokater.

»Da jeg modtog de penge, var jeg godt klar over, at det nok ikke var helt efter bogen. Jeg ringede til min advokat og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig og fik klar besked om, at de bare ville blive fratrukket det beløb, som styrelsen ville komme til at skylde i sidste ende. Det skulle jeg ikke tænke på,« fortæller han.

Gængs praksis at behandle sager manuelt

OLFI har bedt Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en kommentar til dommen og bedt den forholde sig til Rasmus Carlsens fortsatte kritik. Udover at notere sig det fulde juridiske medhold, har styrelsen ikke yderligere kommentarer til sagen, men vil til gengæld gerne svare på, hvordan sager om tabt arbejdsfortjeneste sagsbehandles – og dermed også på, hvorfor udbetalingerne af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste har været forsinkede:

»I sager om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er det gængs praksis, at de behandles manuelt. Grunden til, at det ikke kan gøres automatisk, er bl.a., at erstatningen afhænger af den skadelidtes sygeforløb og erhvervsforløb samt er et supplement til den skadelidtes andre indtægtskilder. Derfor kan erstatningsbeløbet ændre sig fra måned til måned,« skriver styrelsen til OLFI.

»Erstatningen beregnes på baggrund af dokumentation, som skadelidte løbende skal indsende til FPS, eller som han eller hun skal give FPS samtykke til at indhente. Vi forsøger altid at behandle sagerne så hurtigt som muligt, men dokumentationen for hvilke andre indtægter mv. den skadelidte har haft, kan i sagens natur først foreligge, når perioden er afsluttet, og det kan variere, hvor lang tid det tager at indhente dokumentationen. Derfor vil det i mange tilfælde ikke være muligt at sikre, at udbetalingen falder i forbindelse med et månedsskifte.«