En alvorlig arbejdsulykke satte i 2013 en stopper for Rasmus Carlsens søværnskarriere. Men ondt skulle blive værre, for med tildelingen af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fulgte en årelang kamp for at få udbetalt det rigtige beløb til tiden. Kun to gange på fire år har Forsvarsministeriets Personalestyrelse betalt rettidigt.

Med frihed og landlov for døren skulle det have været en rutinerengøring af styremaskinen ombord på fregatten ”Peter Willemoes”. På vej op fra maskinrummet blev en underdimensioneret gasdæmper på en luge i dækket imidlertid skyld i, at marineoverkonstabel Rasmus Carlsen kom svært til skade med sin arm. Gasdæmperen svigtede, og Rasmus Carlsen fik armen i klemme i lugen.

Arbejdsulykken nødvendiggjorde to operationer i Rasmus Carlsens skulder, hvor brusk og slimsæk blev fjernet. Trods tidlig optimisme endte arbejdsskaden med at gøre en ende på Rasmus Carlsens søværnskarriere og ambitionerne om at blive befalingsmand. I sig selv noget af en bet, som kun blev værre af den forestående kamp for at få den tilkendte kompensation for tabt arbejdsskaden udbetalt.

Hvis Rasmus Carlsen efter sin lægefaglige udredning troede, at papirarbejdet omkring hans arbejdsskade ville blive en rutineekspedition, blev han nemlig hurtigt klogere. Fra arbejdsskaden indtraf og frem til første udbetaling af kompensation faldt, gik der halvandet år og lige siden har Rasmus Carlsen været engageret i en juridisk strid med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

”De har ikke opført sig ordentligt eller retfærdigt. De har ikke taget mig alvorligt og gjort det, de er sat i verden for. De er en offentlig institution, der burde forholde sig objektivt til tingene og til fakta.”

Bølgerne går endnu så højt, at Rasmus Carlsen den 24. juni skal møde styrelsen i Retten i Glostrup, hvor det hovedsageligt kommer til at dreje sig om beløbsstørrelsen, som personalestyrelsen har ændret flere gange undervejs. Uenighed om størrelsen på kompensationen er dog kun ét af de problemer, den 34-årige ekssømand har haft i sit møde med styrelsens sagsbehandlere.

Havde lige købt hus

Rasmus Carlsen har løbende holdt øje med, om han rettidigt fik udbetalt de penge, han har krav på. Man tager næppe munden for fuld, hvis man siger, at sagsbehandlingen på dette område lader noget tilbage at ønske. I Forsvarsministeriets Personalestyrelse har man nemlig valgt ikke at automatisere udbetalingerne, hvorfor de skal godkendes manuelt hver måned. I Rasmus Carlsens tilfælde har denne praksis været ensbetydende med et årelangt og månedligt tilbagevendende hyr med at gøre krav på hans kompensation.

Over en fireårig periode fra januar 2015 til udgangen af 2018 faldt de månedlige udbetalinger kun til tiden to gange. I marts og igen i december 2017 lykkedes det personalestyrelsen at udbetale Rasmus Carlsens kompensation uden forsinkelser, mens den i andre tilfælde har været både 30, 40 og 50 dage forsinket. Ad flere omgange er udbetalingerne sågar holdt tilbage, uden at Rasmus Carlsen er blevet varskoet i forvejen.

For at gøre en i forvejen vanskelig situation endnu værre havde Rasmus Carlsen kort inden sin ulykke i 2013 købt hus. Derfor har hans privatøkonomi gennem hele forløbet været under hårdt pres, ligesom uvisheden om udbetalingerne har lagt et konstant psykisk pres på den tidligere marinekonstabel.

”Vi skrev under fjorten dage inden ulykken. Da jeg var kommet til skade, var vi nede at få styr på de sidste ting i banken, hvor jeg sad med armen i slynge og ikke vidste, om jeg var købt eller solgt. De kiggede på mig og spurgte, om jeg var sikker på, at det var en god ide. Jeg havde fået at vide af lægen, at jeg ville være klar igen en måned senere, så vi fortsatte,” fortæller Rasmus Carlsen, der siden har taget en uddannelse som energiteknolog.

Det skulle vise sig at blive en beslutning, der i bagklogskabens klare lys var alt andet end hensigtsmæssig.

Tvangsindlagt efter mentalt sammenbrud

I 2015, to år efter arbejdsulykken, stod Rasmus Carlsen midt i problemerne med personalestyrelsen, der hver måned – og med særdeles ujævne intervaller – satte beløb af varierende størrelse ind på hans konto. Rasmus Carlsen blev hurtigt så udfordret, at han flere gange ringede og udbad sig en forklaring på, hvor pengene blev af. Han erkender i dag, at opkaldene nok ikke har været helt så diplomatiske, som de kunne have været, hvilket da også resulterede i, at styrelsen forbød ham at kontakte dem personligt. Al yderligere kontakt skulle gå gennem Rasmus Carlsens nu tidligere advokat, som OLFI også har talt med, og som bekræfter Rasmus Carlsens version af historien.

Da bølgerne gik allerhøjest mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Rasmus Carlsen blev de mange stressfaktorer til sidst for stor en belastning for den nu forhenværende marinekonstabel, som knækkede under presset.

”Det påvirker jo hele familien. Det med ikke at vide, hvornår du kan betale din regninger og at skulle ringe rundt og tigge om penge alle mulige steder samtidig med, at man har mistet sit job og hele sit eksistensgrundlag. Det er ekstremt psykisk hårdt. Når man ikke kan sove om natten og sidder og læser jura og alle dem, der skulle vejlede en, ikke gør det korrekt, bliver det så frustrerende, at alting kammer over.”

I 2018 blev det hele for meget for Rasmus Carlsen, der efter snart fem års kamp for alvor ramte bunden og gik psykisk ned.

”Da knækkede filmen helt. Vi diskuterer med Forsvaret, og der sker en hel masse på hjemmefronten. Vi skal til at starte en retssag op igen, og Forsvaret har lige stoppet udbetalingen. Jeg kunne ikke få et job, blev ansat alligevel. Der var en hel masse bøvl, der faldt sammen,” siger han og ridser det efterfølgende kaotiske forløb op:

”Jeg får smidt hele familien ud af huset, og der går tre uger, hvor jeg ikke sover overhovedet. Jeg kører en tur til Tyskland og kører 130 kilometer i timen på et havneområde, som er tror er motorvejen, fordi jeg er så træt, at jeg ikke kan se noget. Så kommer jeg hjem og ender ude i skoven. Min kone og naboen ringer efter politiet, der følger efter mig. Jeg løber ind i skoven. De sætter alt ind på at finde mig og finder mig tre-fire timer efter ude i Ballerup. Jeg bliver tvangsindlagt og får en masse sovemedicin, men ligger og kigger fire timer op i loftet. På sovemedicin. De må give mig noget ekstra. Jeg kunne slet ikke falde til ro.”

Legen skal stoppes

Rasmus Carlsen har siden fået at vide, at hans symptomer på mange måder er sammenlignelige med de symptomer, man typisk forbinder med PTSD. I dag er han diagnosticeret med både angst og depression og tager både antidepressiv og smertestillende medicin. Selv er han ikke i tvivl om, at både sammenbruddet og de efterfølgende psykiatriske diagnoser skal tilskrives den udmattende kamp mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Forud for den har Rasmus Carlsen aldrig haft psykiske problemer.

Onsdag den 24. juni i år håber han at få sat et punktum for sagen. Da har Retten i Glostrup afsat en enkelt retsdag til at løse uenighederne om størrelsen på den kompensation, som Rasmus Carlsen er blevet tilkendt. Han har selv besluttet at stævne styrelsen for at få sat en stopper for, hvad han selv kalder styrelsens ”leg” med ham.

Det gør Rasmus Carlsen harm, at det er nødvendigt med et retsligt opgør. For ham er det et opgør om retfærdighed, som han er nødt til at tage, selvom han undervejs har overvejet at opgive ævred.

“Jeg har været tæt på. Jeg har fået råd og vejledning fra kommuner, psykologer og psykiatere, der siger, at jeg skal stoppe det.”

Snart sættes der da også et juridisk punktum for sagen. De forsinkede udbetalinger og det lange stressforløb kan der til gengæld ikke gøres noget ved, og sine psykiske problemer må Rasmus slås videre med på ubestemt tid.

OLFI har foreholdt Forsvarsministeriets Personalestyrelse Rasmus Carlsens udlægning af sagen om de mange forsinkede udbetalinger. Styrelsen har ikke ønsket at udtale sig om sagen under henvisning til den forestående retssag.