Alvorlig mistanke om nepotisme skader Forsvarets omdømme

ANALYSE: Beordringen af en kommandør i stillingen som chef for 2. Eskadre vækker en alvorlig mistanke om nepotisme på grund af kommandørens ægteskab med direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Problemet vil kun vokse, til den dag en af dem træder ned fra karrierestigen og i yderste konsekvens forlader Forsvaret.

I sidste uge kunne OLFI fortælle om et jobskifte, som har vakt en del opsigt. Det drejer sig om skiftet på posten som chef for 2. Eskadre i Korsør. Den stilling ville blive ledig, når den nuværende chef i form af kommandør Carsten Fjord-Larsen i midten af september rykker til en stilling i Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando. Men det bliver den ikke, og det er der en forklaring på.

Stillingen som chef for 2. Eskadre er en af de mest eftertragtede i hele Søværnet, fordi eskadren har ansvaret for Søværnets internationale engagement og samtidig rummer Søværnets eneste regulære krigsskibe i form af de nye fregatter. Med det nye forsvarsforlig bliver eskadren en overordentligt eftertragtet enhed at have ansvaret for med nye missiler, antiubådsbekæmpelse, skoler, internationale missioner plus det løse i porteføljen.

Læs også: Kommandør Anders Friis beordret som ny chef for 2. Eskadre

Med andre ord en drømmestilling for enhver søofficer med operative ambitioner, og dem er der mange af. Men hvis nogle af Søværnets mange kompetente kommandører og kommandørkaptajner havde gjort sig forhåbninger om at søge stillingen, fik de imidlertid en lang næse. I Forsvarsministeriets Personalestyrelse besluttede man sig for ikke at slå stillingen op for i stedet beordre en selvvalgt mand ind i stillingen. Det sker efterhånden ganske ofte i Forsvaret, hvilket i sig selv er med til at underminere værdien af det nye ansøgningssystem. Så på sin vis var beordringen ikke opsigtsvækkende. Og det var den så alligevel.

Ingen grund til at betvivle kommandørens kompetencer

Der er nemlig den fisk i kølvandet, at den nye chef for 2. Eskadre er kommandør Anders Friis. Han er gift med Laila Reenberg, som er direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Dermed bypasser direktørens mand hele feltet af håbefulde kandidater uden konkurrence, fordi direktørens nærmeste medarbejdere mener, at det er den rette løsning.

Der er ingen grund til at betvivle Anders Friis’ kompetencer, personlighed og dermed egnethed til at varetage jobbet som chef for 2. Eskadre

I 2014 blev Anders Friis udnævnt til kommandør i forbindelse med jobskiftet fra en chefstilling i Forsvarskommandoen til chef for Hjemmeværnets Kapacitetsopbygningscenter. Dengang kunne man også høre onde tunger tale om, at andre stod før ham til en udnævnelse, og at han kun havde fået den på grund af sit ægteskab. Problemet var dog mindre al den stund, at Laila Reenberg “kun” sad i en ledende stilling i Forsvarsministeriet og ikke var tiltrådt som direktør i den endnu ikke oprettede personalestyrelse.

Læs også: Personalestyrelsen kalder ny chef for 2. Eskadre den rette mand til rette tid

Der er ingen grund til at betvivle Anders Friis’ kompetencer, personlighed og dermed egnethed til at varetage hverken jobbet som vicechef i Arktisk Kommando eller som chef for 2. Eskadre. Der er for så vidt heller ingen grund til at betvivle Laila Reenbergs dygtighed og egnethed til at varetage jobbet som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Men med beordringen af Anders Friis i stillingen som chef for 2. Eskadre gør ægteparret det overordentligt nemt for kritikere at så tvivl om parrets fælles dømmekraft – og departementschef Thomas Ahrenkiels ditto for den sags skyld. Det vender jeg tilbage til.

Direktørens erklæring lyder som en søforklaring

Laila Reenberg var hurtig til at reagere, da OLFI rettede henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse og bad om få be- eller afkræftet rygtet om Anders Friis nye job. Kort efter var hun i telefonen for med ”klar røst” at sige, at hun ”ikke har haft noget med hans jobskifte at gøre”.

”Hver gang, at det handler om Anders, er jeg ude af det. Jeg bliver ikke informeret om det. Det er vigtigt for mig at slå fast. Jeg kender udmærket alle regler om habilitet, og jeg holder min sti ren,” sagde Laila Reenberg.

Senere forklarede vicechefen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at stillingen ikke var slået op på grund af tidspres, og som chef for Marinestaben kommenterede kontreadmiral Torben Mikkelsen jobskiftet på Facebook.

“Anders har en profil og baggrund samt personlighed, der passer rigtig godt til jobbet som chef for 2. Eskadre. Så helt kort fortalt. Jeg vil gerne have Anders som chef for 2. Eskadre. Han kunne frigives fra Grønland, og derfor fik han jobbet. Ikke så meget hokus pokus.”

Private virksomheder garderer sig med regler

Det lyder alt sammen meget fint og rigtigt godt. Der er bare det problem, at det udadtil ikke betyder noget som helst – overhovedet. Faktum er, at direktøren i Forsvarsministeriets Personalestyrelse er gift med en kommandør, som er blevet beordret i en eftertragtet stilling uden konkurrence af direktøren i Forsvarsministeriets Personalestyrelses allernærmeste medarbejder. Selv om Anders Friis ifølge personalestyrelsen er beordret med fast tjenestested i Korsør og dermed ikke modtager kørselsgodtgørelse fra Forsvaret, kan udenforstående ikke konkludere andet end, at der her rejser sig en alvorlig mistanke om nepotisme.

Af præcis samme årsag har mange private virksomheder regler imod dette, og de efterlever dem konsekvent for at undgå at lide skade på omdømmet og dermed indtægterne. Samme regler har staten ikke, men det fritager ikke ledelser i den offentlige forvaltning fra at tænke selv og fare med lempe. Det uheldige er, at problemet som ovenfor skitseret allerede eksisterede for år tilbage og kun vil blive større de kommende år med Anders Friis’ voksende erfaring.

Så længe Laila Reenberg er direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, vil Anders Friis aldrig kunne avancere, blive udnævnt til admiral eller flytte til andre stillinger, uden at der vil være en mistanke om nepotisme – og en strøm af rygter og sladder, som er med til at undergrave tilliden til systemet internt såvel som eksternt.

Uanset Laila Reenbergs selverklærede inhabilitet og påståede uvidenhed om sin ægtefælles jobskifte svækker sagen ikke bare hendes egen, men hele systemets troværdighed. Det går ud over integriteten, og det skader personalestyrelsens og dermed Forsvarets omdømme.

Skal ikke straffes for at være ægtefæller

Laila Reenbergs højre hånd i form af vicedirektør Peter Wass fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse siger til OLFI, at ”de involverede ikke skal straffes for at være ægtefæller”. Det er korrekt, og Laila Reenbergs chef i form af departementschef Thomas Ahrenkiel ser da heller ingen problemer. Omvendt kan man blot konstatere, at Forsvarsministeriets Personalestyrelses direktør og vicedirektør med ansvar for samtlige rundt regnet 20.000 ansatte under Forsvarsministeriets ressortområde sammen med departementschef Thomas Ahrenkiel gambler med deres eget og Forsvarets ry og rygte for at tilgodese en direktør og hendes ægtefælle.

Havde Forsvarsministeriets Personalestyrelse valgt at besætte stillingen midlertidigt med en konstituering og have gennemført en almindelig ansøgningsrunde, kunne de værste skader på omdømmet have været afværget. Men det havde ikke løst den grundlæggende problemstilling, som vil fortsætte til den dag, at enten Anders Friis eller Laila Reenberg træder ned ad karrierestigen og – i yderste konsekvens – forlader Forsvaret.