BLOG: Når nogle argumenterer for, at Forsvaret skal droppe akkrediteringen af uddannelserne, er det strudsetaktikken, der tales for. Stik hovedet i busken og bild dig selv ind, at det går rigtig godt. Men det er en kortsigtet strategi. At lade sig selv underkaste ekstern evaluering er den bedste garant for, at Forsvarets uddannelser er i gode hænder, både nu og mange år fremover.
På mandag får Forsvarsakademiet (FAK) ny chef. Nils Wang går på pension, og Henrik Ryberg overtager posten. Det er en organisation i udvikling, som skifter chef, og der er rigeligt med opgaver, som vil konkurrere om Henrik Rybergs opmærksomhed.
For eksempel er Søværnets Officersskole netop flyttet til Svanemøllens Kaserne, og forberedelserne kører på fuldt blus med at integrere sergentuddannelserne under FAK. Den slags presser organisationen, og det fører nemt til en debat om, hvorvidt nogle ting er væsentligere end andre.
Læs også: Søværnets officerer mangler erfaring – ikke uddannelse
Et emne, som til stadighed kommer op, er, hvorvidt Forsvarets uddannelser virkelig behøver at være akkrediterede. Jeg hører ofte – også fra ansatte på FAK – at akkreditering er en besværlig og tidskrævende størrelse, som det er svært at se et formål med. Oplevelsen lader til at være, at når der nu er så mange andre presserende arbejdsopgaver, kan vi så ikke droppe den dér akkreditering og have en bekymring mindre at forholde os til.
Akkrediteringen åbner for visionære muligheder
Det er imidlertid en træls måde at stille tingene op på. Jeg var selv dybt involveret i den proces, som førte til, at FAK i 2014 fik akkrediteret en diplomuddannelse og en masteruddannelse. Det gav en forståelse for de visionære muligheder, der ligger i akkrediteringen, og det gør lidt ondt i hjertet, når nogen foreslår at bakke ud nu.
Det centrale at forstå er, at det relativt set er nemt at få akkrediteret en uddannelse. Det svære er at få den genakkrediteret, når tidsperioden udløber efter seks år. Det hænger sammen med, at man ved førstegangsakkrediteringen bliver evalueret på at have skrevet nogle gode hensigter, mens man ved genakkrediteringen skal stå til regnskab for, hvad man gør i virkeligheden.
Læs også: Forsvaret skal ikke være en effektiv organisation
Med andre ord, så kan man i princippet få den indledende akkreditering på plads ved at nogle få medarbejdere nedfælder de rigtige ord på et papir. Sådan spiller klaveret ikke ved en genakkreditering. Der er det hele skolen, der skal vise, at de gode ord bliver omsat til realiteter.
Akkrediteringen bliver med urette beskyldt for meget grumt
Der florerer mange myter om, hvad akkreditering er, og desværre bliver den ofte beskyldt for alt muligt grumt. Realiteten er, at akkrediteringen udelukkende betyder, at skolen formår at give fornuftige svar på nogle relevante spørgsmål. Hvis uddannelsen lever op til det, som man kan kalde ”best practice” for en uddannelsesinstitution, så kan uddannelsen være akkrediteret.
Alle akkrediteringskriterierne er således opstillet i form af spørgsmål til skolen. For at give et indtryk af, hvad det drejer sig om, er her nogle eksempler på de spørgsmål, som FAK skal svare på:
- Hvordan understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at nå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte?
- Hvordan har I undersøgt årsager til problemer med frafald og/eller gennemførelse på uddannelsen?
- Hvordan er undervisningen på uddannelsen pædagogisk kvalificeret, og hvad er uddannelsens praksis for løbende pædagogisk opkvalificering af underviserne?
- Hvordan gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter?
At droppe akkreditering vil være en strudsetaktik
Det er begavede spørgsmål, som FAK bør være i stand til at svare på. Og hvis man alligevel har en ambition om at kunne svare på disse spørgsmål, så bør man også have mod nok til at underkaste sig ekstern evaluering. På nuværende tidspunkt er det ikke klart, at FAK vil være i stand til at opnå genakkreditering af uddannelserne. Det er muligt, at det kan lade sig gøre, men det er på ingen måde givet. Kun hvis FAK gennemfører genakkrediteringen, vil vi få svaret på, hvor der er problemer, som der bør rettes op på.
Læs også: Forsvarschef Bjørn Bisserup har misforstået sin opgave
Når nogen argumenterer for, at Forsvaret skal droppe akkreditering for at lade FAK medarbejdere få noget arbejdsro til andre ting, så er det strudsetaktikken, der tales for. Stik hovedet i busken og bild dig selv ind, at det går rigtig godt. Men det er en kortsigtet strategi. At lade sig selv underkaste ekstern evaluering er den bedste garant for, at Forsvarets uddannelser er i gode hænder, både nu og mange år fremover.
Så når Henrik Ryberg sætter sig i chefstolen på Svanemøllens Kaserne, vil jeg opfordre til, at genakkreditering af FAK uddannelser bliver gjort til et afgørende strategiske mål for de kommende år. Det var visionært af Nils Wang at stå i spidsen for akkrediteringen i 2014, men det er på sin vis endnu mere visionært at stille sig i spidsen for en genakkreditering i 2020.
OBS: I sidste uge lancerede OLFI en abonnementsmodel. Fremover vil de fleste journalistiske artikler på OLFI kræve login, men fortvivl ikke. Det første år kan du læse alt indhold på OLFI for bare 12,50 kr om måneden, og du kan købe abonnement lige her …
[xyz-ihs snippet=”CSS”]
Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed